Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2998286_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1433
Doknr.
4103785
Dato
20-03-2025
Folketingets Socialudvalget har d. 3. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
460 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 460:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3. marts 2025 fra Bekymrede
forældre vedrørende bekymringer ift. ophold på Joannahuset, jf. SOU am. del –
bilag 184?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at Social- og Boligministeriet har modtaget en
lignende henvendelse fra forældregruppen ’Bekymrede forældre,’ d. 3. marts
2025. Jeg vedlægger ministeriets svar som bilag, dog er navne og
kontaktoplysninger på forældregruppen fjernet fra bilaget af hensyn til deres
anonymitet.
Ministeriet har noteret sig opmærksomhedspunkterne i henvendelsen.
Joannahuset er et nybrud og et forsøg, hvorfor jeg anser det som helt
væsentligt, når borgere eller myndigheder rækker ud med deres erfaringer med
tilbuddet.
Jeg kan dertil oplyse, at mit ministerium er i løbende dialog med Joannahuset
om erfaringerne med tilbuddet, herunder også med de nye krav, der blev stillet
som følge af den politiske aftale vi indgik i efteråret 2024 om et tillæg til aftalen
om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet om Joannahuset.
Her blev vi enige om, at der var behov for økonomisk at understøtte en
kvalitetssikring af de eksisterende rammer for forsøget. Aftalen indebærer, at
Joannahuset fremadrettet skal have børnefagligt uddannet personale til stede
døgnet rundt, at Joannahuset skal registrere situationer, hvor politiet har været
tilkaldt i forbindelse med en afhentningssituation, samt at socialtilsynet
fremadrettet skal føre tilsyn med Joannahusets rådgivningstilbud.
Vi indgik aftalen for at imødekomme nogle af de opmærksomhedspunkter, som
borgere og myndigheder havde rejst om Joannahuset primært i vinteren og
foråret 2024.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/3-35 fra Bekymrede forældre om Joannahuset
2998286_0002.png
Når der er tale om et nybrud, er det naturligvis også nødvendigt, at vi
foresætter dialogen om tilbuddet. Jeg ser i den forbindelse frem til den videre
dialog om fremtiden for ungekrisecentre i Danmark.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Svar på henvendelse af 3. marts 2025
2