Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2991734_0001.png
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens
talepapir ved samråd AK d. 27. februar 2025
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samrådsspørgsmål AK
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at mennesker med
handicap ikke stilles værre i forhold til beskyttelse for overgreb og svigt samt
retten til at leve, hvor man ønsker, med den nye aftale regeringen, LA,
Konservative og Radikale Venstre har indgået 20. januar 2025 om tre initiativer
fra rammeaftalen på handicapområdet?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Samråd AK
Torsdag d. 27/2 2025 kl. 13.00
Folketinget
Ca. 10 min.
Besvarelse af samrådsspørgsmål AK
Socialudvalget
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 27/2-25 om rettigheder for mennesker med handicap (samrådsspm. AK)
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for ordet.
Mennesker med handicap skal have den hjælp og støtte, de
har behov for og ret til. Det skal de have for at overkomme
de barrierer, som forhindrer dem i at deltage i samfundslivet
på lige fod med alle andre.
Hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af den enkelte persons behov og
forudsætninger, og i samarbejde med den enkelte. Det er
der ikke blevet ændret på
–
hverken med rammeaftalen fra
maj eller i de efterfølgende delaftaler.
Den rette hjælp er afgørende for, at man kan leve et trygt og
godt liv. Deltage i og bidrage til fællesskabet. Men realiteten i
dag er, at kommunerne bruger alt for meget tid og økonomi
på tilsyn, kontrol, dokumentation og bureaukrati. Frem for på
mennesker. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget anderledes.
Også selvom det ikke er nogen nem opgave, og selvom der
–
helt forståeligt
–
er kritiske og bekymrede røster derude.
Vi har i de senere år set, at udgifterne til det specialiserede
socialområde er steget med flere milliarder. Knap 7 milliarder
kroner i perioden fra 2018 til 2023. Men på trods af det er der
rigtig mange borgere og pårørende, som ikke nødvendigvis
har mærket en bedre kvalitet. Det hænger ikke sammen. For
nogen.
Det tyder på, at vi kan gøre det meget bedre, end vi gør i
dag. At vi kan og skal bruge midlerne mere fornuftigt. Og det
er i alles interesse, at midlerne på området bliver brugt bedst
muligt, så vi får mest mulig velfærd for pengene.
Det er ikke nogen nem opgave. Men det har regeringen,
Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre taget
ansvar for.
Først ved at indgå en rammeaftale på handicapområdet,
som skal understøtte og sikre en faglig og økonomisk
bæredygtig udvikling af handicapområdet af høj kvalitet. Og
dernæst ved konkret at indgå aftaler om at udmønte fire af
initiativerne i rammeaftalen.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 27/2-25 om rettigheder for mennesker med handicap (samrådsspm. AK)
[Om et mere risikobaseret socialtilsyn]
Og hvis vi tager socialtilsynet som eksempel på den
generelle problemstilling, så får alle tilbud og plejefamilier i
dag tilsynsbesøg fra socialtilsynet mindst en gang om året,
selvom kvaliteten er god, og de gør et godt stykke arbejde.
Men det er faktisk kun i 2 pct. af socialtilsynenes besøg, der
medfører reaktioner i form af fx skærpet tilsyn eller påbud.
Og tilbuddene scorer generelt højt på kvalitetsparametrene.
Samtidig har kommunerne udgifter for ca. 275 mio. kr. om
året til socialtilsynene. Dertil kommer al den tid, som
medarbejderne på tilbuddene skal bruge på tilsynet. Til at
forberede tilsynet, som oftest er anmeldt og på bagefter også
at følge op.
Og det viser for mig, at vi kan bruge ressourcerne mere
effektivt, end vi gør i dag.
Med den aftale, der er indgået den 20. januar i år, der skaber
vi forudsætningerne for et mere effektivt og mere
risikobaseret tilsyn. Så der føres tilsyn og bruges ressourcer
der, hvor det giver mening, og hvor risikoen for, at der er
problemer, som fører til dårlig behandling af borgerne, er
størst.
Konkret så fjerner vi kravet om et fast årligt tilsyn i alle
sociale tilbud. I stedet skal socialtilsynene tilrettelægge
besøgene efter en risikobaseret tilgang og tage afsæt i en
fælles risikomodel baseret på relevante risikofaktorer.
Det betyder, at socialtilsynet kan fokusere deres ressourcer
der, hvor der er problemer med kvaliteten. Og at tilbuddene
kan frigøre ressourcer til borgernære opgaver.
Der vil dog være et krav om, at alle tilbud skal have
tilsynsbesøg mindst hvert tredje år, og at alle plejefamilier
skal have tilsynsbesøg mindst hvert andet år.
Og socialtilsynets tilsynsbesøg skal fremover aflægges
uanmeldt, medmindre særlige forhold gør det nødvendigt, at
tilsynsbesøg foretages anmeldt. Anmeldelse vil fremover
maksimalt kunne ske med 4 ugers varsel, og på den måde
så sikrer vi også, at man får et mere retvisende billede, også
af det man kommer ud til i forhold til den hverdag der er på
tilbudene, frem for at man, som man hører i nogle tilfælde,
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 27/2-25 om rettigheder for mennesker med handicap (samrådsspm. AK)
har gjort ekstra rent den dag, og sikret at der er ekstra
opmærksomhed på at have styr på det lige den dag.
Samtidig forenkler vi også tilsynet. Kvalitetsmodellen
forenkles, så tilbud og plejefamilier fremover skal vurderes
på færre parametre, og dermed heller ikke på parametre,
som ikke er relevante for tilbuddet.
Og som noget ret centralt for mig præciserer vi
kommunernes pligt til at føre et personrettet tilsyn. For det er
jo i det personrettede tilsyn og i samspillet med socialtilsynet,
at problemerne i forhold til den enkelte borger opdages og
skal håndteres.
Oplysninger fra det personrettede tilsyn er én måde at få
relevante oplysninger om tilbuddene på. Henvendelser til
whistleblowerordningen er en anden og meget vigtig kilde til
oplysninger om foruroligende forhold. Så derfor styrker vi
whistleblowerordningen.
Vi har set alt for mange sager i medierne om meget kritisable
forhold på botilbud. Med snyd, svigt og udnyttelse af både
borgere og systemet.
Der har været sager med ejere, der udbetaler millioner til sig
selv. Botilbud, der bliver lukket, men dukker op igen med
samme ejere eller ledelse i nye lokaler. Konkrete sager, hvor
personer med handicap bliver ofre for en forrået praksis på
tilbuddet. Det kan vi selvfølgelig ikke leve med.
Derfor har vi også som led i den politiske aftale aftalt at
undersøge, hvordan vi kan dæmme op for snyd og svigt på
tilbud. Herunder regler om karens, økonomiske tilsyn og krav
til ledere og ejere på botilbud.
Vi vil samtidigt undersøge mulige initiativer i forhold til
kommunernes anvendelse af det man kalder ikke-godkendte
tilbud, i forbindelse med anbringelser
Det er således ikke intentionen med forslaget at stille
borgerne værre i forhold til beskyttelse mod svigt og
overgreb. Tværtimod.
Men det er selvfølgelig ikke gjort med den politiske aftale og
udmøntningen af den, så derfor har vi aftalt, at aftalekredsen
vil følge implementeringen løbende og vil drøfte den med
Sammen om Handicap.
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 27/2-25 om rettigheder for mennesker med handicap (samrådsspm. AK)
[Om beløbsgrænsen på 10 pct. for alternative tilbud]
Med aftalen fra den 20. januar er vi også blevet enige om at
indføre en beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud.
Det kan måske lyde lidt teknisk - men det betyder konkret, at
borgere der er visiteret til længerevarende botilbud og
botilbudslignende tilbud fremover kan ønske et tilbud i en
anden kommune, som ikke er mere end 10 pct. dyrere end
det tilbud, kommunen har visiteret borgeren til.
Der er i dag eksempler på, at borgere har kunnet vælge
tilbud, der er op til 25 pct. dyrere, end det kommunen
oprindeligt har visiteret til. Det gør udgifterne til botilbud
meget uforudsigelige for kommunerne.
Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at der jo ikke er tale om
en afskaffelse af det frie valg. Tværtimod
–
for borgeren har
ret til frit valg af alternativt tilbud, der faktisk kan være op til
10 pct. dyrere end det, som kommunen har visiteret til ud fra
en vurdering af borgerens behov.
Borgere, der er visiteret til længerevarende botilbud, vil altså
fortsat kunne ønske et konkret alternativt tilbud et andet sted
i landet, fx fordi det er tættere på familien eller borgerens
øvrige netværk.
Samtidig vil jeg gerne slå fast, at vi ikke ændrer ved
kommunernes visitationsansvar eller ansvar for at sikre, at et
tilbud opfylder borgerens konkrete og individuelle behov.
Både før og efter indførelsen af beløbsgrænsen vil
kommunerne altså skulle visitere borgeren til et tilbud, der er
egnet til at tilgodese borgerens behov.
[Afrunding]
Så hvis jeg skal samle op på spørgsmålet, så er regeringen
og aftalepartierne optaget af at sikre borgerne mod svigt og
bevare det frie valg af botilbud. Og det er i
overensstemmelse med de delaftaler, vi har indgået.
Derudover mener jeg, at vi nu får et mindre tungt
administrativt system, samtidig med at vi øger
styringsmulighederne for kommunerne. Det gør det lettere
for borger og kommune at navigere i systemet.
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 27/2-25 om rettigheder for mennesker med handicap (samrådsspm. AK)
Det betyder ikke, at vi er i mål på handicapområdet. For vi
har flere initiativer i rammeaftalen, som regeringen og
aftalepartierne ønsker skal føre til øget faglighed på
handicapområdet og flere muligheder for den enkelte, der
lever med en funktionsnedsættelse. Og det arbejde ser jeg
frem til.
Tak for ordet.
6