Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2995553_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1328
Doknr.
981554
Dato
26-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 26. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
450 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 450:
”Ministeren sagde på samrådet d. 20. februar 2025 om Danmarks Radios
podcastserie ’Falske minder’ ift. danske myndigheders og adoptionsbureauers
kendskab, ansvar og rolle i internationale adoptionssager, at Norges
granskning af adoptionsområdet, ligesom den kommende undersøgelse i
Danmark, er historisk og ikke undersøger de nutidige forhold. Er ministeren
uenig med norske politikere, som spørger er bekendt med har udtalt, at Norges
granskning ikke er tidsbestemt, og at Norges granskning vurderer lovligheden
af egen praksis? Der henvises til delrapport fra Granskingsutvalget for
utenlandsadopsjoner i Norge, som offentliggjorde delrapport d. 22. januar
2025, hvori det konkluderes, at stat og myndigheder begik fejl og ikke levede
op til lovgivning.”
Svar:
På samrådet gav jeg udtryk for, at både den svenske og norske undersøgelse
blandt andet har til formål at kigge på de respektive landes adoptionssystemer i
et bagudrettet perspektiv. Jeg gav også udtryk for, at disse undersøgelser
parallelt har til formål at komme med anbefalinger til tilrettelæggelsen af
fremtidige adoptionssystemer i Sverige og Norge. Men det er korrekt, at den
norske undersøgelse ikke er afgrænset til bestemte perioder.
Det er også korrekt, at det bl.a. fremgår af kommissoriet for den norske
granskning at formålet med den er, at ”få svar på om der har været ulovlige
eller uetiske forhold i forbindelse med internationale adoptioner til Norge”.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1