Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1386
Doknr.
981514
Dato
25-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 25. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
447 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 447:
”Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner, der pålægger stater
og myndigheder at undersøge såkaldte “tvangsforsvindinger” inden for
adoption, retsforfølge og straffe personer, der har medvirket til dette. Herunder
også personer, der skjuler eller hemmeligholder oplysninger vedrørende
“tvangsforsvindinger”, jf. FN’s konvention mod tvangsforsvindinger. Vil
ministeren svare på, om manglende vilje til at undersøge eller til at kaste lys
over tvangsforsvindinger ved adoption, kan medføre risiko for, at danske
ministre, embedsmænd og andre myndigheder kan pådrage sig ansvar efter
internationale regler?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Danmark har undertegnet FN’s konvention af 20. december
2006 om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding (International
Convention for the Protection of All Persons from Enforced Disappearance).
Konventionen trådte i kraft for Danmark i 2022.
Konventionen har til formål at beskytte personer mod bortførsel eller
frihedsberøvelse begået af staten eller begået af aktører med tilladelse, støtte
eller stiltiende samtykke fra staten.
I henhold til konventionens artikel 25, stk. 4, er Danmark forpligtet til at indføre
retlige procedurer for at gennemgå adoptionsproceduren og, hvor det er
relevant, at annullere en adoption, der har sin oprindelse i en tvungen
forsvinding. Forpligtelsen indebærer ikke krav om en automatisk ophævelse af
adoptionsforholdet, men at en ophævelse skal være mulig efter nationale
regler.
Danmark har procedurer, der kan imødekomme kravene i art. 25, stk. 4.
Ankestyrelsen kan således hjælpe adopterede med at gennemgå deres
adoptionssag, hvis der er mistanke om ulovlige forhold forbundet med
adoptionen, og i adoptionsloven indeholder regler om muligheden for at
ophæve en adoption.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at idet Danmark har tiltrådt konventionen betyder det,
at Danmark har en forpligtelse til at efterleve konventionen, og det påhviler
således den danske stat at sikre, at konventionen efterleves. De
1