Socialudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 446

Adopterede fra Korea, der har anmodet Ankestyrelsen om en vurdering af lovligheden af deres adoptioner, får enslydende standardsvar. Der er tale om anvendelse af en svarskabelon med standardiserede svar, der henviser til Ankestyrelsens rapport om adoptioner fra Sydkorea i 1970erne og 1980erne og ikke en konkret og individuel vurdering af lovligheden i hver enkelt sag. Vurdering af lovligheden i en adoptionssag er et individuelt skøn, men de enslydende svar tyder på, at resultatet af skønsudøvelsen er fastlagt på forhånd, hvorved der i realiteten ikke foregår et konkret skøn. Vil ministeren svare på, om det er forvaltningsretligt forsvarligt, at resultatet af skønsudøvelsen vedrørende lovligheden af en adoption er fastsat på forhånd fra myndighedsside, hvorved de adopterede fra starten er afskåret fra et konkret individuelt skøn og vurdering af deres sag eller såkaldt ”skøn under regel”?
Dato: 25-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: familiepolitik og adoption

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 25-02-2025
Modtaget: 25-02-2025
Omdelt: 25-02-2025

Spm., om det er forvaltningsretligt forsvarligt, at resultatet af skønsudøvelsen vedrørende lovligheden af en adoption er fastsat på forhånd fra myndighedsside

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version