Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2992667_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. marts 2025
Formueretskontoret
Tobias Peter Jessen
2025-02430
3630661
Besvarelse af spørgsmål nr. 436 (Alm. del) fra Folketingets
Socialudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 436 (Alm. del), som
Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 437: MFU spm. om evt. fjernelse af forældelsesfristen eller ændring i bevisbyrden for anbragte børn og unge
Spørgsmål nr. 436 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren også overveje at ændre bevisbyrden i disse
sager, så at myndighederne får et større ansvar, særligt i tilfælde
hvor journaliseringen ikke er korrekt, eller der af andre årsager
ikke kan føres beviser grundet statens fejl? Hvordan ser
ministeren på en model, hvor en manglende eller mangelfuld
journalføring betyder, at bevisbyrden vendes om, så at det er
myndighederne, der skal dokumentere, hvad der er sket under
en anbringelse?”
Svar
:
1.
Det er udgangspunktet i dansk ret, at der er ligefrem bevisbyrde, hvilket
vil sige, at det er den, der fremsætter et retskrav, der har bevisbyrden. Dette
indebærer for så vidt angår sager om offentlige myndigheder, at det som
udgangspunkt er borgeren, der har bevisbyrden for, at en offentlig
myndighed har handlet ansvarspådragende.
Ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 blev der indsat et nyt stk. 5 i
forældelseslovens § 3, hvorefter fordringer på erstatning eller
godtgørelse, som udspringer af, at en forvaltningsmyndighed har tilsidesat
lovbestemte forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse med
overgreb begået over for denne, ikke forældes. Det fremgår bl.a. af
bemærkningerne til lovforslaget, som ligger til grund for bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 31 som fremsat, side 9:
”Det skal dog samtidig understreges, at der ikke med
ophævelsen af forældelsesfristerne ændres ved, at der skal føres
bevis for det anførte erstatnings- eller godtgørelseskrav, og at
det med tiden bliver sværere at løfte denne bevisbyrde. Det er
således hensigtsmæssigt, at sager om erstatning eller
godtgørelse mod forvaltningsmyndigheder indledes så tidligt
som muligt.”
2.
Det bemærkes, at retten efter en konkret vurdering af sagens faktiske
omstændigheder kan vælge at vende bevisbyrden om. I vurderingen af,
hvorvidt dette er relevant, kan det bl.a. indgå, hvem af parterne i sagen der
har anledning til eller mulighed for at sikre sig et bevis. Retten kan i den
forbindelse endvidere opfordre en part til at føre bevis og tillægge det fordel
for modparten ved bevisvurderingen, hvis parten ikke efterkommer rettens
opfordring, jf. retsplejelovens § 344, stk. 3.
Side 2/4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 437: MFU spm. om evt. fjernelse af forældelsesfristen eller ændring i bevisbyrden for anbragte børn og unge
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Social- og Boligministeriet, der har oplyst
følgende:
”Det er kommunerne, der er ansvarlige for at sikre, at børn og
unge får den hjælp og støtte efter barnets lov, de har brug for.
Det gælder uanset barnets eller den unges situation.
Det følger af officialprincippet, at det påhviler den enkelte
forvaltningsmyndighed enten selv at fremskaffe de fornødne
oplysninger til at afgøre en konkret sag korrekt eller at
foranledige, at andre medvirker til sagens oplysning.
Kernen i officialprincippets krav til bevissikkerhed er, at en sag
skal undersøges af myndigheden netop så langt, som det er
nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en materiel rigtig
afgørelse. Undersøgelsen af sagen må derfor ikke afsluttes, før
der er tilvejebragt et forsvarligt oplysningsgrundlag. Omvendt
bør oplysningen af en sag ikke strækkes så vidt, at der indsamles
oplysninger, som tydeligt ikke har betydning for sagens
afgørelse.
Oplysninger af betydning for sagens afgørelse skal ligeledes
dokumenteres på sagen. Dette indebærer en pligt for
forvaltningsmyndigheden efter offentlighedslovens § 15, stk. 1,
til at journalisere dokumenter, der er modtaget eller afsendt af
en forvaltningsmyndighed som led i administrativ
sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, i det
omfang dokumentet har betydning for en sag eller
sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne
dokumenter, der foreligger i endelig form.
Lov om retssikkerhed og administration (herefter
retssikkerhedsloven) på det sociale område har, jf. lovens § 1,
stk. 1, bl.a. til formål at sikre borgernes rettigheder og
indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens
opgavevaretagelse på det sociale område, samt fastlægge
struktur og grundlæggende principper for administration af
sociale sager.
Retssikkerhedsloven indeholder bl.a. regler for, hvordan
kommunen og statslige myndigheder på det sociale område
(Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter
lovgivningen.
Loven fastsætter således regler om oplysningspligten, herunder
at myndigheden har ansvaret for at sikre, at sager, der behandles
efter retssikkerhedsloven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at
Side 3/4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 437: MFU spm. om evt. fjernelse af forældelsesfristen eller ændring i bevisbyrden for anbragte børn og unge
myndigheden kan træffe afgørelse (lovens § 10), at
myndigheden kan anmode personer, der søger hjælp om at
medvirke til at oplyse sagen (§ 11), og efter forudgående
samtykke fra den der søger om eller får hjælp, forlange at f.eks.
andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,
sygehuse, læger og private, der udfører opgaver for det
offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er
nødvendige for at behandle sagen (§ 12).
Retssikkerhedsloven
finder
anvendelse,
når
en
kommunalbestyrelse eller Ankestyrelsen afgør sager bl.a. efter
barnets lov. Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 8, i
retssikkerhedsbekendtgørelsen (jf. bekendtgørelsen nr. 306 af
22. marts 2024 om retssikkerhed og administration på det
sociale område).
Det er således kommunernes ansvar at sikre, at der i fx sager om
anbringelse af børn og unge uden for hjemmet sker en korrekt
sagsoplysning og journalisering, og sagens oplysninger skal
bl.a. ligge til grund for indstillingen til børne- og ungeudvalget
om anbringelse. Børne- og ungeudvalget kan sende en sag
tilbage til forvaltningen, hvis den ikke er tilstrækkeligt oplyst,
når den forelægges udvalget.
Med ikrafttrædelsen af barnets lov den 1. januar 2024 stilles der
desuden nu større krav til kommunernes inddragelse af børn i
egne sager. Det fremgår af barnets lov § 5, stk. 3, at barnets eller
den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og
inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden
der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets
eller den unges forhold. I de tilfælde, hvor der skal træffes
afgørelse om barnets eller den unges forhold efter loven, vil en
manglende tilvejebringelse og inddragelse af barnets eller den
unges holdning, synspunkter og ønsker udgøre en væsentlig
mangel ved afgørelsen.
Der er således allerede i dag i lovgivningen og efter de
almindelige forvaltningsretlige principper krav om, at
myndigheden indhenter de oplysninger, der er nødvendige og
tilstrækkelige for at behandle sagen, og at de oplysninger som
indhentes, dokumenteres på sagen.
Social- og Boligministeriet lægger til grund, at kommuner og
andre offentlige myndigheder, der måtte være involveret i sager
efter barnets lov, følger gældende lovgivning og almindelige
forvaltningsretlige principper for sagsbehandlingen, herunder
krav til sagsoplysning, dokumentation og journalisering.
Ministeriet finder derfor ikke, at der er behov for at ændre
lovgivningen.”
Side 4/4