Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1171
Doknr.
1369883
Dato
20-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 19. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
425 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 425:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der skal til for at samværsretten kan
bortfalde i sager, hvor der er begået partnervold, jf. at ofre oplever, at det er
umuligt. Er der enten konkrete retningslinjer i familieretshusene, eller, hvis
disse ikke eksisterer, konkrete anonymiserede eksempler, hvor retten til
samvær er bortfaldet?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det klare udgangspunkt er, at barnets forbindelse med
begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den
forældre, som det ikke har bopæl hos. Det følger af forældreansvarslovens §
19.
Det er samtidigt væsentligt at bemærke, at efter § 1 i forældreansvarsloven
kommer barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse i første række.
Denne bestemmelse suppleres af § 4 i forældreansvarsloven, hvoraf det
fremgår, at afgørelse efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der
er bedst for barnet. Det fremgår også, at Familieretshuset og familieretterne
skal have fokus på, at afgørelserne skal medvirke til at sikre barnets trivsel og
beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for
skade eller fare, herunder at være vidne til vold.
Hensynet til det enkelte barn er således altid omdrejningspunktet. Det gælder
både, når kontakten til begge forældre skal sikres, og når barnet skal skærmes
mod reel risiko for dets trivsel, fx pga. vold.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Familieretshuset, der bl.a.
har oplyst følgende:
”
Når der i en forældreansvarssag er oplysninger om vold,
behandles sagen i § 7 sporet, hvor forældrene mødes med en
tværfaglig tilgang, og der igangsættes en udredning af sagen
med henblik på belysning af barnets situation og barnets bedste.
Denne udredning foretages af Familieretshuset, og
Familieretshuset tilbyder parterne rådgivning og
konflikthåndtering i det omfang, det er relevant. Når sagen er
oplyst, og der ikke vurderes at være grundlag for at fortsætte det
1