Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2992733_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1171
Doknr.
1369883
Dato
20-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 19. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
427 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 427:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt narkotikatests, i forbindelse med
verserende rets- og/eller samværssager, i alle tilfælde skal og bliver
datostemplet, og hvorvidt det eftertjekkes, at narkotikatests, i forbindelse med
verserende rets- og/eller samværssager, er foretaget korrekt og uden snyd?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Familieretshuset, der har
oplyst følgende:
”Familieretshuset kan oplyse, at for så vidt angår narkotikatest,
der indhentes af Familieretshuset, modtages disse med
angivelse af dato for foretagelse af testen. Test indhentes typisk
fra firmaet Ferle Klinik for Rusmiddeltestning, der er en etableret
og specialiseret virksomhed på feltet.”
Jeg kan henholde mig til Familieretshusets oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1