Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2992731_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1171
Doknr.
1369883
Dato
20-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 19. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
426 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 426:
” Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang familieretshusene, politiet og
domstolene besidder den nødvendige voldsfaglige viden og/eller uddannelse?
Her tænkes særligt viden og uddannelse relateret til psykisk vold samt
håndtering af ofre for psykisk vold som gør, at der eksisterer en forståelse for
offerets situation.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Familieretshuset, der oplyser følgende:
Familieretshuset anvender i håndtering af og tilgang til sager
med vold en intern faglig guideline, som kortlægger nutidig og
evidensbaseret voldsfaglig viden samt forholder denne viden til
Familieretshusets opgaver med udredning og i mødet med både
forældre og børn.
Familieretshusets faglige guideline om vold og overgreb er
udarbejdet i samarbejde med eksterne specialister på det
voldsfaglige område og har involveret videnspersoner fra bl.a.
foreningen Lev Uden Vold.
I 2024 har regeringens ”Aftale om et forbedret familieretligt
system” (november 2023) tildelt midler til efteruddannelse af
Familieretshusets medarbejdere vedr. psykisk vold.
Lev uden Vold har på den baggrund udarbejdet og gennemfører
et vidensløftforløb i samarbejde med specialister i
Familieretshuset. Lev Uden Vold har udarbejdet en række
undervisningsmaterialer til Familieretshuset Der er i december
2024 afholdt fælles temadag på 6 lokationer med oplæg fra
eksperter på området udvalgt af Lev uden Vold. Dette vil blive
fulgt op i marts 2025 med en yderligere session, drevet af Lev
uden Vold. Det særlige fokus vil her være på koblingen af viden
om psykisk vold til den konkrete sagsbehandling på forældre-
ansvarsområdet i Familieretshuset.”
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: MFU spm. om, i hvilket omfang familieretshusene, politiet og domstolene besidder den nødvendige voldsfaglige viden og/eller uddannelse
2992731_0002.png
For så vidt angår politi og domstole må jeg henvise til Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2