Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2990505_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
975310
Dato
14-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 12. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
414 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 414:
Vil ministeren redegøre for Familieretshusets kriterier for at få udbetalt bonus eller
ekstra vederlag, og om ministeren finder det passende, at der bruges offentlige midler
på at udbetale bonusser til ansatte i Familieretshuset, hvor man f.eks. har store
udfordringer med at overholde lovbestemte frister og unødigt lange
sagsbehandlingstider?”
Svar:
Udbetaling af engangsvederlag til ansatte i Familieretshuset, håndteres af
Familieretshuset. Til brug for besvarelsen har jeg derfor indhentet bidrag fra
Familieretshuset, som jeg henholder mig til. Om kriterier for at få udbetalt
bonus eller ekstra vederlag oplyser Familieretshuset, at:
”Udbetaling af engangsvederlag til medarbejdere og ledere i Familieretshuset
foregår ud fra en konkret og individuel vurdering af deres samlede indsats og
skabte resultater i den stilling, de varetager og inden for de rammer, de er
givet.
Der er senest sket udbetaling af engangsvederlag i 2024 for resultater skabt i
2023. Engangsvederlag er et helt sædvanligt element i aflønningen af
medarbejdere og chefer i staten, der fremgår af Medarbejder- og
Kompetencestyrelses koncepter for sammensætning af lønninger i staten.”
Det er aftalt mellem overenskomstparterne på statens område, at en del af de
offentligt ansattes løn skal forhandles lokalt.
Rammerne for den lokale løndannelse for chefer giver blandt andet mulighed
for at yde forskellige former for engangsvederlag, der er koblet til chefernes
præstationer. Engangsvederlag kan ydes som resultatløn, honorering af særlig
indsats og/eller honorering af merarbejde. I forbindelse med anvendelse af
præstationsafhængig løn kan en skønsmæssig ledelsesvurdering indgå i
processen.
Social- og Boligministeriets departement foretager årligt en vurdering af,
hvorvidt der skal udbetales et engangsvederlag til direktøren i Familieretshuset.
Tildeling af engangsvederlag til styrelsesdirektørerne beror dels på
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om Familieretshusets kriterier for at få udbetalt bonus eller ekstra vederlag
2990505_0002.png
målopfyldelse af styrelsens resultatplan, dels på en diskretionær vurdering.
Social- og Boligministeriets departement har endnu ikke foretaget denne
vurdering, for så vidt angår 2024.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2