Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2987307_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 675
Doknr.
970042
Dato
07-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 29. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
393 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 393:
”Kan ministeren bekræfte, at principafgørelse 18-22 fra Ankestyrelsen ikke
medfører, at kommuner kan give afslag på støtte til depositum for hjemløse,
der opholder sig på et herberg efter servicelovens § 110 med begrundelsen, at
borgeren har haft mulighed for at spare op, mens de har været på herberget?”
Svar:
Reglerne om hjælp til rimeligt begrundede enkeltydelser og hjælp til flytning
efter §§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik hører under
Beskæftigelsesministeriets ressort. Jeg har derfor indhentet bidrag fra
Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at:
”Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at det fremgår af Ankestyrelsens
praksis offentliggjort som principmeddelelse 18-22, at der ikke kan gives afslag
på hjælp til flytning til en boligløs alene med den begrundelse, at ansøgeren
har haft mulighed for at spare op til udgiften. Kommunen skal vurdere
ansøgningen på baggrund af ansøgerens økonomiske forhold på
ansøgningstidspunktet.
For at imødegå kommunale forskelle i praksis for tildeling af tilskud til borgere i
hjemløshed har Beskæftigelsesministeriet den 29. marts 2023 udsendt
skrivelse nr. 9255 om hjælp til borgere i hjemløshed – til indbo og indskud til
bolig. Af skrivelsen fremgår det, at kommunen skal foretage en konkret
vurdering af borgerens økonomiske forhold ift. muligheden for at yde hjælp
efter §§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik. Ved vurderingen af, om ansøgeren
selv har mulighed for at betale udgiften, lægges der vægt på ansøgerens
rådighedsbeløb og eventuelle formue. Der lægges også vægt på, om
ansøgeren har mulighed for at betale udgiften ved hjælp af en afdragsordning
eller ved hjælp af et lån.
Kommunernes udmåling af borgernes rådighedsbeløb har i nogle tilfælde
været en hindring for, at der gives tilskud til f.eks. et depositum til en bolig.
Dette skyldes, at borgere i hjemløshed af nogle kommuner ikke blev anset for
at have faste, løbende udgifter, når de ikke havde udgifter til en bolig. De skal
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om sikring af, at alle kommuner lever op til deres forpligtelse til at yde støtte til etablering i egen bolig, så hjemløse ikke står uden mulighed for at komme videre fra herberg
2987307_0002.png
som alle andre dokumentere deres udgifter, hvilket kan være svært, når man
f.eks. bor ”på gaden”. Dette kan betyde, at nogle af disse borgere fik beregnet
et kunstigt højt rådighedsbeløb, og kommunen derfor vurderede, at borgeren i
hjemløshed selv kunne spare op til udgiften inden for rimelig tid. Kommunen
gav derfor afslag på hjælp.
Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse skal kommunen ved udmålingen af
borgerens rådighedsbeløb lægge til grund, at en borger i hjemløshed bl.a. har
faste, løbende udgifter til mad og lignende. Derudover bør det tages med i
vurderingen, at en borger, der eksempelvis må leve på gaden, kan have en
større fast udgift til kost end en person, der bor i eget hjem med køleskab. Det
må også antages, at en borger i hjemløshed kan have andre udgifter som følge
af at måtte overnatte på herberger eller hos venner og bekendte m.v. i form af
f.eks. betaling for kost og logi, bidrag til mad, betaling for bad og lignende.”
Jeg kan henholde mig til Beskæftigelsesministeriets svar.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. til svar på SOU alm. del spm. 393: ”Skrivelse om hjælp til borgere i
hjemløshed – til indbo og indskud til bolig”
2