Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2987274_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 605
Doknr.
969258
Dato
07-03-2025
Folketingets Socialudvalg har den 27. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr.385 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 385:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor hjemmesiden om whistleblowerordningen i
socialtilsynene hos Social- og Boligstyrelsen ikke vejleder folk videre til rette
sted, samt om ministeren mener, at manglen på vejledning kan have resulteret
i, at flere henvendelser ikke er kommet videre? Vil ministeren redegøre for,
hvor ansvaret for whistleblowerordningen nu er placeret? Der henvises til, at
det på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside om whistleblowerordningen
fremgår, at ”Denne side opdateres ikke længere. Det skyldes, at styrelsens op-
gaver vedr. socialtilsynene bortfaldt med udgangen af 2024.””
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af socialtilsynslovens § 11, stk. 1, (lovbekendt-
gørelse nr. 908 af 3. juli 2024), at socialtilsynet i hver region skal have en
whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre
kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet, samt at socialtil-
synet skal oplyse beboere, ansatte m.fl. i det enkelte tilbud om muligheden for
at rette henvendelse til socialtilsynet via whistleblowerordningen.
Ved lov nr. 1689 af 30. december 2024 blev kapitel 5 i socialtilsynsloven ophæ-
vet med den konsekvens, at Social- og Boligstyrelsens auditfunktion ophørte
den 1. januar 2025. Indtil da har Social- og Boligstyrelsen understøttet socialtil-
synene i varetagelsen af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret til-
syn.
Før ophøret af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion har ansvaret for whist-
leblowerordningen således ligget hos de fem socialtilsyn, og det gør det fortsat.
Ophøret af auditfunktionen har ikke ændret på dette.
Jeg kan henvise til, at der på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside er en side
om de fem socialtilsyns whistleblowerordninger. På siden står der, at borgere,
pårørende, medarbejdere eller andre, som oplever bekymrende forhold i et til-
bud eller en plejefamilie, kan kontakte socialtilsynenes whistleblowerordninger,
og der er link til hver enkelt af de fem socialtilsyns whistleblowerordning.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvorfor hjemmesiden om whistleblowerordningen i socialtilsynene hos Social- og Boligstyrelsen ikke vejleder folk videre til rette sted
2987274_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Siden på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside om de fem socialtilsyns whist-
leblowerordninger.
2