Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2972689_0001.png
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens
talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samråd AC-AH
Torsdag d. 23. januar 2025
Kl. 13.15 - 14.15
S-092
Ca. 10 min.
Besvarelse af samrådsspm. AC-AH
Socialudvalget
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for motivationen for at indkalde til det her samråd i dag.
Jeg er jo meget enig i store dele af den problematik der
bliver lagt frem her.
Derfor vil jeg også gerne starte med at takke spørgeren fra
SF for at indkalde til endnu et samråd om kommunernes
brug af ikke-godkendte tilbud til anbringelser af børn og
unge.
For det er jo helt afgørende, at vi sikrer en høj kvalitet i de
anbringelser, og at vi sikrer retssikkerheden for vores børn
og unge.
Det mener jeg, at vi dels skal gøre gennem konkrete tiltag nu
og her – det vender jeg tilbage til om lidt – og dels gennem
et vedvarende fokus på høj kvalitet i anbringelser.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 23/1-25 om ikke-godkendte an-bringelsestilbud (samrådsspm. AC-AH)
Jeg kan forstå på en artikel i Altinget, at jeg i min korte tid
som minister har sat Danmarksrekord i antal samråd før jul.
10 styks på bare fire måneder.
Og nu tager vi jo altså hul på det nye år, hvor jeg i dag er
blevet stillet seks spørgsmål, som jeg vil besvare i den
rækkefølge, de er blevet stillet.
[Spm. AC: Den konkrete sag og muligheden for et
strakstilsyn]
Jeg vil starte med at besvare spørgsmål AC, der jo handler
om en helt konkret sag i Norddjurs Kommune, og om
muligheden for at indføre strakstilsyn med ikke-godkendte
tilbud.
Som minister kan jeg ikke gå ind i de konkrete sager, men
der kan ikke være to meninger om, at de informationer, der
har været fremme i pressen, i sagen om Norddjurs
Kommune, er dybt, bekymrende.
Jeg vil gerne understrege, at alle anbragte børn og unge skal
have trygge og stabile rammer. Det gælder også, når
anbringelsen i det konkrete tilbud er for en kortere periode.
Det må jo ikke være en undskyldning, at fordi man gør det i
en kortvarig periode, at det så ikke er trygt og stabilt.
Jeg finder det derfor også positivt, at socialtilsynet har en
ekstra opmærksomhed på det konkrete tilbud, som lige nuer
under skærpet tilsyn.
Herudover giver den konkrete sag mig anledning til at
gentage, at det er kommunerne, der har ansvaret for at
overholde reglerne. Ligesom det er kommunerne, der har
ansvaret for at opfylde forsyningsforpligtelsen.
Og jeg mener fortsat, at reglerne for brugen af ikke-
godkendte tilbud efter § 12 stk. 3. i barnets lov er helt klare.
Der er en mulighed, der kan anvendes
midlertidigt
– det var
ordføreren også inde på - i helt særlige situationer, hvor der
ikke findes plads på et egnet og godkendt tilbud til barnet
eller den unge.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 23/1-25 om ikke-godkendte an-bringelsestilbud (samrådsspm. AC-AH)
Når det er sagt, så har den seneste tids mediedækning af
anvendelsen af ikke-godkendte tilbud i blandt andet
Norddjurs og i Hvidovre Kommune givet anledning til en
række tiltag, som skal gøre os klogere på praksis og på
behovet for eventuelle lovgivningsmæssige tiltag.
Jeg er derfor også enormt glad for den
Aftale om
udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af d. 2. maj 2024
om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet
som regeringen (SVM) og Liberal Alliance,
Det konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået
her den 20. januar.
Som en del af aftalen følger det nemlig blandt andet, at der
skal igangsættes et arbejde, der skal undersøge mulige
regelændringer, der kan dæmme op for snyd og svigt på
sociale tilbud. Arbejdet skal samtidig undersøge muligheder i
forhold til regulering af anvendelsen af ikke-godkendte tilbud.
Og når vi har afsluttet dette, er vi klogere på, hvilke veje der
er relevante at se på fremadrettet.
Derudover har ministeriet indledt dialog med Kommunernes
Landsforening om kommunernes brug af ikke-godkendte
tilbud. Og jeg har bedt mit ministerium om at udsende et
brev til alle kommuner om deres brug af denne form for
tilbud.
Med denne viden vil jeg så vurdere, om der er behov for
yderligere regulering af lovgivningen om de ikke-godkendte
tilbud, herunder om der er behov for at genbesøge
tilsynsreglerne.
[Spm. AD: Tiltag til orientering af kommunen]
I spørgsmål AD spørges til tiltag for at sikre, at kommunen
altid orienteres, når der oprettes nye ikke-godkendte tilbud til
anbringelser indenfor en kommune.
Jeg kan her oplyse, at det følger af reglerne i barnets lov, at i
tilfælde hvor en kommune vælger et anbringelsessted
beliggende udenfor kommunens grænser, så skal den
anbringende kommune altid orientere den kommune, hvor
anbringelsesstedet er beliggende om anbringelsen.
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 23/1-25 om ikke-godkendte an-bringelsestilbud (samrådsspm. AC-AH)
Det gælder også, hvis der er tale om en anbringelse i et ikke-
godkendt tilbud.
I de tilfælde, hvor kravet om orientering af
beliggenhedskommunen ikke er blevet efterlevet der er det
selvsagt ikke nødvendigvis muligt for kommunen at have
kendskab til anbringelsen og anbringelsesstedet.
For at sikre, at kommunerne er opmærksomme på disse
regler, har ministeriet også udsendt den omtalte
orienteringsskrivelse til alle kommuner, der netop har til
hensigt at belyse og understrege reglerne for brugen af ikke-
godkendte tilbud.
Spørgsmålet vil samtidig kunne indgå i drøftelserne i det
videre arbejde omkring inddæmning af snyd og svigt på
sociale tilbud i regi af det arbejde der som nævnt skal
igangsættes som led i udmøntningen af rammeaftalen.
På baggrund af de forskellige tiltag til afdækning vil det så
skulle vurderes, hvorvidt og hvordan der er behov for
yderligere tiltag og eventuel regulering på området.
[Spm. AE: Forhandlinger vedr. kvalitet i anbringelser]
I spørgsmål AE spørges der til forhandlinger i regi af
Børnene Først om kvalitet i anbringelser, og om det kan
være med til at afhjælpe de udfordringer, der har været
fremme vedrørende de ikke-godkendte tilbud.
Med Børnene Først-aftalen har vi afsat varige midler til en
såkaldt kvalitetsramme, som skal anvendes til at højne
kvaliteten på døgninstitutioner og opholdssteder.
Den oplagte målgruppe for kvalitetsrammen vil derfor være
børne- og ungehjem, der er godkendt af socialtilsynet, med
det formål at sikre et uddannelses- og kompetenceløft blandt
medarbejderne. Det skal øge kvaliteten i indsatsen for de
anbragte børn og unge.
Derudover indgår det også i aftalen om Børnene Først, at
plejefamilieområdet skal reformeres og styrkes. Og det er et
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 23/1-25 om ikke-godkendte an-bringelsestilbud (samrådsspm. AC-AH)
arbejde jeg, som I nok ved, er meget optaget af, og som vi
også skal drøfte i aftalekredsen.
Men i forhold til kvalitetsrammen fremgår det af Børnene
Først-aftalen, at den konkrete udmøntning af midlerne i
kvalitetsrammen skal ske i forlængelse af evalueringen af
det specialiserede socialområde.
Og da der fortsat udestår politiske forhandlinger om en
specialeplanlægning, er midlerne for 2022, 2023 og 2024
udmøntet i form af ansøgningspuljer.
Den løsning har aftalekredsen bag Børnene Først været
inddraget i og givet tilsagn til – og det er jeg glad for, for der
har nemlig været en stor interesse for de puljer, og alle
midlerne er blevet udmøntet til forskellige børne- og
ungehjem.
I overensstemmelse med ordlyden i Børnene Først-aftalen,
vil der derudover blive taget stilling til udmøntning af
midlerne i kvalitetsrammen fra 2025 og frem i forbindelse
med udviklingen af en model for en specialeplanlægning
som opfølgning på evalueringen af det specialiserede
socialområde.
Aftalekredsen bag Børnene Først, der i sin tid har besluttet
at afsætte midlerne til kvalitetsrammen, vil selvfølgelig blive
inddraget i den fremtidige udmøntning af midlerne.
Selvom jeg ville ønske – ikke mindst for de børn og unge,
det her det handler om – at arbejdet kunne gå stærkere, så
vil jeg slå fast, at vi løbende har inddraget aftalekredsen og
har gjort, hvad vi kunne for efterleve aftalen.
Og det vil jeg selvfølgelig også gøre fremadrettet.
[Spm. AF: Kontrol af CVR-registre]
Jeg bliver i spørgsmål AF spurgt til, om jeg vil iværksætte
tiltag til at kontrollere cvr-registre med henblik på at forhindre
ejerkredse i at flytte borgere fra en virksomhed til en anden.
Først og fremmest vil jeg sige, at CVR-registeret hører under
Erhvervsministeriets ressortområde. Jeg har derfor ikke som
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 23/1-25 om ikke-godkendte an-bringelsestilbud (samrådsspm. AC-AH)
social- og boligminister beføjelser til at iværksætte tiltag om
dette.
I stedet ser jeg meget frem til resultatet af det arbejde, der
skal igangsættes for at undgå snyd og svigt på sociale tilbud,
og som er aftalt som led i aftalen om udmøntningen af
rammeaftalen på handicapområdet.
Her skal det blandt andet undersøges, hvilke eventuelle
muligheder der er i forhold til reguleringen af anvendelsen af
ikke-godkendte tilbud.
[Spm. AG: Mulighed for at handle på bekymring for
anbragte unges trivsel]
Jeg bliver i spørgsmål AG spurgt til, hvilke muligheder en
kommune har for at handle på en bekymring for anbragte
børn og unges trivsel, hvis ikke de kender til
anbringelseskommunen eller virksomhedens tilstedeværelse
i kommunen.
Jeg vil igen gerne slå fast, at den anbringende kommune har
pligt til at orientere beliggenhedskommunen om
anbringelsen. Det gælder også ved anbringelser på ikke-
godkendte tilbud.
Som jeg har forstået i pressen handler det om at Ringsted
ikke havde orienteret Norddjurs Kommune, men det er det
der står i pressen.
Derudover så er der en række handlemuligheder i de
tilfælde, hvor kommunen så bliver gjort bekendt med
bekymrende forhold hos et barn eller en ung.
Enhver der oplever, at en kommune ikke foretager de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller træffer fornødne
afgørelser i overensstemmelse med barnets bedste, kan
underrette Ankestyrelsen.
Derefter er det Ankestyrelsen der vurderer, hvorvidt der er
grundlag for at tage sagen op efter reglerne i § 151 i barnets
lov.
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 23/1-25 om ikke-godkendte an-bringelsestilbud (samrådsspm. AC-AH)
På samme vis kan alle – herunder også kommuner og
privatpersoner – rette henvendelse til tilsynet med
kommunerne i Ankestyrelsen, der kan beslutte om den
konkrete sag vil få konsekvenser inden for de beføjelser
Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed har.
[Spm. AH: Socialtilsynets reaktionstid]
Endelig bliver jeg i spørgsmål AH spurgt til, hvor lang tid det
tager socialtilsynet at reagere på en bekymring vedrørende
en ung anbragt, hvis en kommune eller andre henvender sig
omkring bekymrende forhold på et ikke-godkendt tilbud.
Det er først og fremmest den anbringende kommunes
ansvar at handle på underretninger om bekymrende forhold
for et anbragt barn eller ung.
Socialtilsynet fører tilsyn med godkendte tilbud, og har ikke
beføjelser i forhold til ikke-godkendte tilbud.
Som følge af den skærpede underretningspligt har tilsynet
dog pligt til at underrette kommunen i tilfælde, hvor de bliver
bekendt med bekymrende forhold hos et barn eller en ung.
Og så vil jeg igen henvise til, at alle – og det gælder også
socialtilsynene - kan henvende sig til det kommunale tilsyn i
Ankestyrelsen, hvis de bliver bekendt med kommuner, der
ikke overholder lovgivningen, der kan træffe videre
beslutning om evt. at rejse en tilsynssag. Det kan bl.a. være
om kommunernes brug af ikke-godkendte tilbud.
[Afrunding]
Afslutningsvis så ser jeg frem til resultaterne af arbejdet for
at sikre at alle børn og unge oplever anbringelser af høj
kvalitet - uden snyd og svigt.
Jeg ser derfor også frem til at dykke ned i det videre arbejde
i regi af
Rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig
udvikling af handicapområdet,
og det videre samarbejde i
regi af kredsen omkring Børnene først.
Tak for ordet.
7