Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 485
Doknr.
967220
Dato
11-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 22. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
370 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 370:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 20. januar 2025 fra
Skilsmissefamilien, jf. SOU alm. del – bilag 138?”
Svar:
Jeg er blevet bedt om at kommentere en henvendelse fra ”Skilsmissefamilien”.
Henvendelsen er et bidrag til og en anfægtelse af beslutningsforslaget B 48
om, at ”delt bopæl bør være normen for børn af skilsmisseforældre”.
I henvendelsen skriver ”Skilsmissefamilien” bl.a. om forskellen på delt bopæl i
lovens nuværende forstand og ligedeling af barnets tid med begge forældre.
Herudover anføres det, at, at det ikke er entydigt, hvad der er bedst for børn i
forhold til samvær, og at barnet skal have den samværsordning, der er bedst
for det pågældende barn. Det er således ifølge henvendelsen nødvendigt, at
fokus er på barnets behov og barnets bedste, når forældrenes
skilsmisserelaterede udfordringer skal løses.
I forhold til den mere tekniske del af henvendelsen kan jeg oplyse, at når et
barn efter de gældende regler har delt bopæl betyder det, at ingen af
forældrene har status som barnets bopæls- eller samværsforælder. Det
gælder, uanset hvor meget barnet opholder sig hos den ene eller den anden
forælder.
Delt bopæl medfører, at forældrene skal være enige om alle beslutninger i
barnets daglige liv, fx valg af daginstitution, daglig omsorg og flytning
indenlands. At forældre skal være enige om alle beslutninger betyder også, at
de ikke kan bede myndigheder om fx at træffe en afgørelse om samvær.
Der er således mange beslutninger, som forældrene skal være enige om, og
derfor forudsætter delt bopæl et godt forældresamarbejde, hvor forældrene
løbende kan kommunikere og opnå enighed om alle beslutninger om barnet.
Som Skilsmissefamilien også anfører, indebærer delt bopæl i lovens
nuværende forstand ikke en ligedeling af samværet, men omhandler
forældrenes indbyrdes beslutningskompetence.
I forhold til omfanget af samvær kan jeg oplyse, at forældreansvarsloven ikke
indeholder faste retningslinjer eller regler for omfanget af barnets tid med
1