Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 344
Doknr.
966462
Dato
13-02-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 16. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
350 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 350:
”Vil ministeren iværksætte en kortlægning af akut-anbringelsesområdet
i
forhold til omfanget af anbringelser på ikke-godkendte tilbud i mere end 2
gange 3 uger? Det ønskes herunder belyst, hvor mange kommuner, der siden
2020 har akutanbragt børn på ikke-godkendte tilbud i mere end 2 gange 3
uger, samt hvorfor børnene anbringes på ikke-godkendte tilbud, og hvilken
karakter, de ikke-godkendte
tilbud har. Der henvises til artiklen ” Efter
afsløringer: -
Der skal falde brænde ned” bragt på tv2ostjylland.dk den 14.
januar 2025, artiklen ”Tilsyn var 'truende' og 'angribende': Sagsbehandler
ville
'dumpe' anbragt barn” bragt på tv2ostjylland.dk den 13. januar 2025 samt flere
tidligere sager om problemer med akutanbringelser på ikkegodkendte steder i
over 2 gange 3 uger.”
Svar:
Jeg har bedt mit ministerium om at udsende et brev til alle landets kommuner,
hvor kommunerne vil blive bedt om at give oplysninger om deres brug af ikke-
godkendte tilbud. Kommunerne vil herunder bl.a. blive bedt om at oplyse i
hvilken udstrækning, med hvilken begrundelse og med hvilken lovhjemmel
brugen af ikke-godkendte tilbud finder sted.
Jeg kan endvidere henvise til, at regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det
konservative Folkeparti samt Radikale Venstre d. 20. januar 2025 indgik aftale
om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af d. 2. maj 2024 om en
langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet,
herunder initiativet om
effektivisering af socialtilsynet. Som en del af aftalen er der også igangsat et
arbejde, der skal undersøge mulige regelændringer, der kan dæmme op for
snyd og svigt på sociale tilbud, samt mulige initiativer i forhold til regulering af
anvendelsen af ikke-godkendte tilbud. Det er min forventning, at der herved vil
blive skabt et bedre overblik over anvendelsen af ikke-godkendte tilbud og
eventuelle behov for regulering af reglerne på området.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1