Transportministeriets Logo
Transportministeren
Socialudvalget
Folketinget
28. februar 2025
2025-429
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Socialudvalget har i brev af 14. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Birgitte Bergman (KF) og Marlene
Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 344:
I en lignende sag vedrørende Aalborg Kommune angiveligt ulovlige
udvidelse af parkeringsbetalingsområdet i byen, afviste Vejdirekto-
ratet i 2018 at behandle en klage, da man vurderede, at hverken
foreninger eller enkeltpersoner kan være klageberettiget i forhold
til en kommunes beslutning om betalingsparkering. Med andre ord
efterlades et indtryk af, at ingen kan være klageberettiget, og at
kontrollen med en kommunes ageren dermed er illusorisk. Vil mi-
nisteren redegøre for med konkrete eksempler hvem, der vil være
klageberettiget i forhold til en kommunes beslutning i henhold til
vejlovens § 90, herunder hvilken type enkeltpersoner, sammen-
slutninger, foreninger etc.
Svar:
Klageadgangen forudsætter, at klageren er klageberettiget. Da vej-
loven og forvaltningsloven ikke indeholder regler om, hvem der er
klageberettiget ved indbringelse af klage til Vejdirektoratet, skal
vurderingen heraf findes ud fra de almindelige forvaltningsretlige
regler.
Det følger heraf, at klageren skal have en væsentlig og individuel
interesse i sagens udfald. Dette betyder, at afgørelsens udfald skal
angå klagerens forhold og situation med en vis styrke eller intensi-
tet. Herudover skal klageren have en retlig interesse i sagen og
dens udfald. En moralsk eller følelsesmæssig interesse i sagens ud-
fald er således ikke tilstrækkelig. Retter en afgørelse på ensartet
grundlag sig mod en større personkreds, vil enkeltpersoner som
udgangspunkt ikke være klageberettigede.
Samtidig kan det principielt ikke udelukkes, at en betalingsparke-
ringsordning kan blive fastsat for så afgrænset et geografisk