Transportministeriets Logo
Transportministeren
Socialudvalget
Folketinget
28. februar 2025
2025-429
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Socialudvalget har i brev af 14. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Birgitte Bergman (KF) og Marlene
Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 343:
Set i lyset af bl.a. Ankestyrelsens nylige afvisning af at realitetsbe-
handle en sag om Helsingør Kommunes indførsel af betalingspar-
kering, og at Aalborg, Fredericia, Silkeborg kommuner og Born-
holms Regionskommune i de senere år har haft intention om at
indføre kommunal betalingsparkering for at skaffe en øget indtægt
til kommunen, mener ministeren så, at kontrollen med, om kom-
munerne overholder vejlovgivning i relation til betalingsparkering,
er tilstrækkelig?
Svar:
Som jeg forstår det, følger der af spørgsmålet en præmis om, at
kommunerne ikke overholder de gældende regler for betalingspar-
kering. Jeg er dog ikke bekendt med, at dette generelt er tilfældet.
Jeg har således i anledning af spørgsmålet bedt Vejdirektoratet op-
lyse, om de kender til andre sager end den sag fra Aalborg, som
omtales i Socialudvalgets spørgsmål 344. Vejdirektoratet har oplyst
følgende:
”Vejdirektoratet kan oplyse, at der ved søgning i Vejdirektoratets
sagssystem ikke er blevet fundet yderligere sager, hvor der klages
over, at en kommune har indført betalingsparkering i medfør af
vejlovens § 90, stk. 2, på baggrund af usaglige, herunder økonomi-
ske, hensyn.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen