Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2977231_0001.png
Folketinget Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. februar 2025
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2025-00638
3581803
Besvarelse af spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets
Socialudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 336 (Alm. del), som
Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 336: MFU spm. om, hvordan borgerne skal kunne få domstolsprøvet en regions manglende nære pårørendes samtykkeerklæringer til medicinsk behandling
Spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan borgerne skal kunne få
domstolsprøvet en regions manglende nære pårørendes
samtykkeerklæringer til medicinsk behandling, indhentet af
regionen hos borgerens værge eller nære pårørende, i forløbet
forud for en administrativ frihedsberøvelse iværksat af politiet,
når Institut for Menneskerettigheder skriver i 2024 i
parallelrapporten til FN, at "...Imidlertid mangler Psykiatrisk
Patientklagenævn effektive midler til at reagere på ulovlig
tvang, da nævnet kun kan udtale kritik af den pågældende
afdeling, altså på hospitalet og ikke har juridisk resort, forud og
under frihedsberøvelsen af borgeren” – og Institut for
Menneskerettigheder oplyser i parallelrapporten, at danske
domstole er systematisk tilbageholdende med at inddrage
Handicapkonventionen i deres afgørelser?”
Svar:
Det er i retsplejelovens § 469, stk. 1, bestemt, at hvis den, der er
administrativt berøvet sin frihed, eller den, som handler på hans vegne,
begærer frihedsberøvelsens lovlighed prøvet af retten, skal den myndighed,
der har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet at ophæve den, forelægge
sagen for byretten.
Begæringen om sagens indbringelse for retten hindrer dog ikke
frihedsberøvelsen iværksættelse eller opretholdelse, medmindre retten
bestemmer det, jf. retsplejelovens § 469, stk. 3.
Det fremgår af retsplejelovens § 471, stk. 1, at retten drager omsorg for
sagens oplysning og selv træffer bestemmelse om afhøring af parter og
vidner samt om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andre
bevismidler.
Efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig, og bevisførelsen er
afsluttet, afgør retten ved dom, om frihedsberøvelsen som lovlig bør stå ved
magt, eller om den vil være at ophæve, jf. retsplejelovens § 472.
Krav om erstatning af det offentlige for ulovlig frihedsberøvelse skal efter
begæring pådømmes under sagen om frihedsberøvelsens lovlighed. Retten
kan dog udskyde erstatningsspørgsmålet til behandling efter afgørelsen om
frihedsberøvelsens lovlighed, jf. retsplejelovens § 469, stk. 6.
Side 2/3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 336: MFU spm. om, hvordan borgerne skal kunne få domstolsprøvet en regions manglende nære pårørendes samtykkeerklæringer til medicinsk behandling
Domstolene kan i øvrigt prøve lovligheden af andre myndighedshandlinger
end administrativt bestemt frihedsberøvelse, herunder ved en civil sag mod
den relevante myndighed efter retsplejelovens almindelige regler herom.
Justitsministeriet henviser for så vidt angår danske domstoles anvendelse af
Handicapkonventionen til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 337 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg.
Side 3/3