Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 171
Doknr.
962125
Dato
06-02-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 9. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
314 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 314:
”Vil ministeren redegøre for, om alle kommuner, der har haft børn og unge i
Florahuset, har
fulgt op med det personrettede tilsyn?”
Svar:
Det er den anbringende kommune, som har ansvaret for at føre det personret-
tede tilsyn med det barn eller ung, som er blevet anbragt af den pågældende
kommune. På nuværende tidspunkt er mit ministerium ikke i besiddelse af op-
lysninger om, hvordan kommunerne har ført det personrettede tilsyn af de børn
og unge, som har været anbragt på Florahuset.
Ministeriet har anmodet Socialtilsyn Midt om at oversende en liste over de
kommuner, som har anvendt Florahuset i perioden 2019-2024, hvor Florahuset
var godkendt som tilbud.
Når ministeriet har modtaget oplysningerne fra Socialtilsyn Midt, vil jeg tage
stilling til, hvorvidt de pågældende kommuner bør anmodes om at fremsende
en redegørelse, hvori der redegøres for det personrettede tilsyn med de børn
og unge, som har været anbragt på Florahuset.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1