Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2930458_0001.png
Socialudvalget
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2024 - 7543
Doknr.
929735
Dato
05-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 10. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 31 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 31:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor en borger, der har fået ret til en
selvudpeget hjælper i medfør af § 94 i serviceloven, ikke også bevil-
ges ret til aflastning, så man undgår at en hjælper brænder ud?”
Svar:
Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 84, stk. 1 pligt til at
sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre
eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Tilbuddet retter sig mod den person, der
passer en plejekrævende person i hjemmet. Tilbud om afløsning eller
aflastning til en familie eller person, der passer en pårørende i hjem-
met forudsætter en konkret og individuel vurdering af behovet.
Reglerne om afløsning og aflastning er således rettet mod pårørende
og forudsætter, at der altid foretages en konkret og individuel vurde-
ring af behovet, som afhænger af den pågældende situation.
Efter servicelovens § 94 kan en person, som er berettiget til hjælp
eller støtte efter § 83, selv vælge at udpege en person til at udføre
opgaverne. Der kan fx være om en pårørende, en nabo eller en
ven/bekendt. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbe-
styrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om
omfang og indhold af opgaverne og om leverancesikkerhed, jf. § 90,
stk. 1, samt om betaling m.v.
Ankestyrelsen, som fastlægger praksis på området, har i principafgø-
relse 3-18 udtalt følgende:
”Afløsning eller aflastning kan gives uafhængigt af, om betingelserne
i serviceloven for at få den nævnte hjælp i øvrigt er opfyldt. Der kan
ikke som betingelse for afløsning eller aflastning stilles krav om om-
fanget eller karakteren af pasningen.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor en borger, der har fået ret til en selvudpeget hjælper i medfør af § 94 i serviceloven, ikke også bevilges ret til aflastning
2930458_0002.png
Hvis pasning af en ægtefælle sker som led i et ansættelsesforhold
hos kommunen, har det ikke karakter af pasning i den forstand, som
er omfattet af servicelovens bestemmelse om afløsning eller aflast-
ning.
Bevilges der afløsning for de samme opgaver, som kommunen afløn-
ner en selvudpeget hjælper for at udføre, bliver borgeren overkom-
penseret for sit hjælpebehov. En ordning om selvudpeget hjælper er
derfor som udgangspunkt ikke forenelig med en bevilling af afløsning
eller aflastning.
En ordning som selvudpeget hjælper er frivillig og indebærer et an-
sættelsesforhold, hvor den selvudpegede hjælper indgår kontrakt
med kommunen om omfang og indhold af opgaverne og om leveran-
cesikkerhed. Oplever en selvudpeget hjælper, at han eller hun ikke
længere har tilstrækkelige ressourcer til at varetage opgaven, så har
personen mulighed for at bringe ordningen helt eller delvist til op-
hør.”
Til orientering foreslås bestemmelserne om selvudpeget hjælper og
afløsning og aflastning videreført i ældrelovforslagets §§ 16 og 20.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2