Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 149
Doknr.
965590
Dato
07-03-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 9. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
303 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 303:
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget kommunerne har sparet i penge og
administration på, at der ikke længere er krav til at lave en børnefaglig
undersøgelse medmindre, det er en anbringelsessag? Vil ministeren oplyse,
hvor mange børnefaglige undersøgelser, der blev lavet i henholdsvis 2023 og
2024?”
Svar:
Social- og Boligministeriet kan oplyse, at det på baggrund af den autoriserede
kommunale kontoplan ikke er muligt at opgøre udgifterne til børnefaglige
undersøgelser særskilt, da udgifterne hertil konteres samlet med andre
centrale administrationsudgifter på det specialiserede børneområde. Det er på
den baggrund ikke muligt at opgøre udviklingen i udgifter til børnefaglige
undersøgelser fra år til år.
For så vidt angår antallet af børnefaglige undersøgelser kan det oplyses, at
Social- og Boligministeriet ikke indhenter nationalt, struktureret data om
børnefaglige undersøgelser, og det er derfor ikke muligt at opgøre.
Med barnets lov var nogle af de centrale formål dels at indføre et mere
tidssvarende børnesyn, hvor barnets rettigheder og kravene til kommunernes
arbejde med inddragelse blev skærpet. Dels at gøre op med unødigt
bureaukratiske regler, give bedre plads til socialfaglige vurderinger og dermed
sikre tilstrækkelig fleksibilitet, der tager højde for de store forskelle i tyngden og
kompleksiteten i sagerne på området.
Sidstnævnte ændringer gælder særligt i forhold til reglerne om afdækning,
undersøgelse, opfølgning og udarbejdelse af planer. Herunder også ændringer
i reglerne for, hvornår der stilles krav om udarbejdelse af en børnefaglig
undersøgelse.
Hensigten var dermed at frigive tid og ressourcer ved at fjerne de unødigt
tunge proceskrav i de mindre komplekse sager, som sagsbehandleren så til
gengæld kan bruge på de mere komplekse sager. På den baggrund er
ændringerne ikke forudsat at lede til direkte økonomiske besparelser for
kommunerne.
1