Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2963404_0001.png
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens ta-
lepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og pro-
grampunkt
Samråd om botilbuddet Florahuset
7. januar 2025
Folketingssalen
12 min.
Besvarelse af samrådsspørgsmål Å-
AB
Socialudvalget
Samrådsspørgsmål Å
Vil ministeren kommentere på tilsynets indsats i forhold til at sikre børn og un-
ges rettigheder og trivsel på botilbuddet Florahuset ved Skanderborg givet det
forhold, at Socialtilsynet først reagerer med skærpet tilsyn i juni 2024 og frata-
gelse af godkendelse i oktober 2024, selvom tilbuddet har været plaget af mas-
sive udfordringer med personaleudfordringer og bekymringer om svigt og over-
greb i flere år? Der henvises til artiklen ”Han beskrev det som en pornofilm -
hun har skammet sig lige siden” bragt på skanderborg.lokalavisen.dk den 5.
november 2024.
Samrådsspørgsmål AA
Vil ministeren redegøre for, hvad der berettigede botilbuddet Florahusets god-
kendelse i første instans, og om ministeren finder de generelle godkendelses-
krav tilstrækkelige taget i betragtningen af de massive problemer, der har gjort
sig gældende på det konkrete tilbud – såvel som mange andre? Der henvises
til artiklen ”Tidligere ansatte afslører: Børn og unge udsat for svigt og trusler”
bragt på tv2ostjylland.dk den 4. november 2024.
Samrådsspørgsmål AB
Vil ministeren tage initiativ til at indskærpe, at borgere, medarbejdere og tilsyn
har pligt til at underrette og reagere på svigt, mistrivsel eller ulovligheder på bo-
tilbud?
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om botilbuddet Florahuset (samrådsspm. Å-AB)
Det talte ord gælder
[Indledning]
Allerførst vil jeg sige tak til spørgerne fra Liberal Alliance
og Danmarksdemokraterne for også at indkalde til dette
samråd omkring botilbuddet Florahuset, hvor det gennem
den seneste tid er blevet afdækket, at tidligere anbragte
børn og unge er blevet udsat for omsorgssvigt, seksuel
misbrug og andet krænkende adfærd fra personalet under
deres anbringelse.
Jeg er til samrådet i dag blevet stillet tre spørgsmål ved-
rørende indsatsen på Florahuset.
Og jeg skal forsøge at komme omkring alle spørgsmål, så
der også bliver tid til spørgsmål.
[Samrådsspm. Å – Socialtilsynets indsats]
Allerførst vil jeg gerne understrege, at mediernes afdæk-
ning af forholdene på Florahuset finder jeg dybt kritisabel
og meget bekymrende. De generelle forhold på botilbud
for anbragte børn og unge, skal leve op til de krav, som vi
stiller i vores samfund.
Og jeg mener, at det er dybt ulykkeligt og helt uaccepta-
belt, når børn og unge bliver udsat for omsorgssvigt af det
personale, som ellers har til opgave at passe på dem og
varetage deres omsorg.
Og det kan ikke fremhæves nok, at dette ikke må kunne
ske på botilbud, der skal støtte nogle af de mest sårbare
borgere, herunder børn og unge, i vores samfund.
Derfor er det også essentielt, at vi udover kommunernes
tilsyn også har socialtilsynet, som har ansvaret for at god-
kende og føre tilsyn med sociale tilbud.
Og som kan gøre brug af sanktioner, hvis det konkret vur-
deres, at et tilbud ikke har den fornødne kvalitet.
[Redegørelse
fra Socialtilsyn Midt]
Mit ministerie har indhentet en redegørelse fra Socialtil-
syn Midt om sagen.
Med redegørelsen der beskrives forløbet fra godkendel-
sen af tilbuddet i 2019 og frem til inddragelse af tilbuddets
godkendelse i 2024, altså for ganske få måneder siden.
Jeg hæfter mig ved, at socialtilsynet godkendte tilbuddet i
2019 og herefter gennemførte en række tilsyn på Florahu-
set i perioden fra 2020 til 2024.
2
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om botilbuddet Florahuset (samrådsspm. Å-AB)
Socialtilsynet foretog ét tilsynsbesøg i 2020 og ét tilsyns-
besøg i 2021. Forud for tilsynsbesøgene havde socialtil-
synet modtaget kritisk information om botilbuddet.
Socialtilsynet har i redegørelsen oplyst, at kritikken imid-
lertid ikke blev gengivet i de interviews, som socialtilsynet
foretog med lederen, beboere og medarbejdere under de-
res tilsynsbesøg.
Socialtilsynet pålagde ud over interviewet også ledelsen
at udarbejde en redegørelse med en fyldestgørende be-
svarelse af de kritikpunkter, der var rejst.
Og det fremgår af redegørelsen til ministeriet, at socialtil-
synet på baggrund af tilsynsbesøgene og ledelsens rede-
gørelse vurderede, at den generelle kvalitet i 2020 og
2021 var god.
Socialtilsynet oplyser desuden, at der under tilsynsbesøg
i 2022 blev indledt en mere kritisk dialog, hvor socialtilsy-
net vejledte Florahuset om behovet for, at botilbuddet fik
bedre styr på driften.
Jeg kan derudover af redegørelsen konstatere, at social-
tilsynet i 2023 var på i alt 4 tilsynsbesøg på Florahuset,
hvor socialtilsynet havde en kritisk dialog med botilbuddet
om dets pædagogik, personalegennemstrømning, ledel-
sesskift m.m. Og på den baggrund blev der indsat en ny
leder, der fik til opgave at rette op på de kritisable forhold.
Som I allerede er klar over, så traf socialtilsynet den 18.
juni 2024 afgørelse om skærpet tilsyn efter et anmeldt og
uanmeldt besøg i marts og april. Det skærpede tilsyn blev
fulgt op af flere anmeldte og uanmeldte besøg i juli, au-
gust og september.
Den 16. oktober 2024 fremsendte socialtilsynet en på-
tænkt afgørelse om inddragelse af godkendelse til Flora-
huset, og den 12. november 2024 fremsendte socialtilsy-
net sin endelig afgørelse om inddragelse af Florahusets
godkendelse.
Af redegørelsen kan man i hvert fald udlede, at socialtilsy-
net har reageret, da de blev opmærksom på kritisable for-
hold, og at socialtilsynet i forbindelse hermed har haft alle
redskaber i brug. Der er blevet foretaget de årlige tilsyns-
besøg, der har været flere anmeldte men også uanmeldte
besøg, der har været en kritisk dialog, skærpet tilsyn samt
afslutningsvis en afgørelse om inddragelse af godken-
delse.
3
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om botilbuddet Florahuset (samrådsspm. Å-AB)
[Socialtilsynets
egen vurdering af indsats]
Om sin indsats i sagen har Socialtilsyn Midt i redegørel-
sen til ministeriet anført, at det er socialtilsynets vurde-
ring, at kvaliteten på stedet var af en sådan karakter i pe-
rioden fra 2020 til 2023, at dialog var den rigtige vej for til-
synet at gå. Men når socialtilsynet i dag kigger tilbage på
forløbet, har socialtilsynet overvejet, hvorvidt det var den
rigtige beslutning at give tilbuddet lov til at fortsætte med
endnu en handleplan og endnu et ledelsesskifte i decem-
ber 2023.
På daværende tidspunkt vurderede socialtilsynet imidler-
tid, at det var den rigtige vej at gå, da man vurderede, at
problemerne kunne løses med en ny leder og den plan,
som var lagt for tilbuddet.
[Ministerens
kompetence ift socialtilsynet]
På nuværende tidspunkt er jeg i gang med at vurdere so-
cialtilsynets redegørelse.
Mit ministerie afventer yderligere oplysninger fra socialtil-
synet, som skal være med at danne et samlet billedet af
socialtilsynets indsats i sagen om Florahuset.
Og når jeg har modtaget og gennemgået disse oplysnin-
ger, vil jeg tage endelig stilling til, hvorvidt jeg vurderer,
om der skal rettes kritik af socialtilsynets indsats i sagen.
[Behov
for løft af kvalitet på området]
Jeg mener dog, at der er generelt behov for at løfte kvali-
teten på området.
Jeg er derfor også glad for, at der med aftalen om Bør-
nene Først er afsat en økonomisk ramme, der skal under-
støtte, at der er den rette faglighed, og de rette kompeten-
cer er til stede til at give anbragte børn og unge trygge
rammer og de bedst mulige betingelser for deres udvik-
ling og trivsel.
Derudover mener så jeg, at der er behov for at se på ram-
merne for socialtilsynet, så vi bl.a. sikrer, at socialtilsynets
ressourcer anvendes med fokus på de sociale tilbud, hvor
der allerede er problemer eller er høj risiko for at der op-
står problemer.
Disse forhandlinger er vi i gang med i øjeblikket.
4
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om botilbuddet Florahuset (samrådsspm. Å-AB)
[Samrådsspm. AA – den oprindelige godkendelse]
Jeg er også blevet bedt om at oplyse, hvad der i første
omgang berettigede til godkendelse af tilbuddet.
Florahuset blev godkendt af socialtilsynet den 8. juli 2019.
Socialtilsyn Midt har i sin redegørelse oplyst, at man in-
den udstedelsen af godkendelsen i overensstemmelse
med socialtilsynets koncept for nyansøgere foretog en un-
dersøgelse af Florahuset, hvor der blev kigget nærmere
på tilbuddets forhold, forventninger og forudsætninger.
I forbindelse med denne undersøgelse foretog socialtilsy-
net et kvalitetsmodelinterview med Florahusets bestyrel-
sesformand, bestyrelsesmedlem og forstander om bl.a.
ledelsens forventninger til tilbuddets drift og pædagogik.
På baggrund af undersøgelsen vurderede socialtilsynet,
at Florahuset havde den fornødne kvalitet til at opnå god-
kendelse til 7 pladser til omsorgssvigtede børn og unge i
alderen 10-17 år.
Det følger af socialtilsynsloven, at et tilbud for at kunne
opnå socialtilsynets godkendelse til at modtage borgere
inden for tilbuddets målgruppe, skal opfylde en række be-
tingelser.
Socialtilsynet vil i sin vurdering af tilbuddets generelle
kvalitet undersøge, om tilbuddet opfylder de fastsatte kri-
terier under forskellige temaer.
Som jeg tidligere har nævnt afventer mit ministerie yderli-
gere oplysninger fra socialtilsynet, hvorefter jeg endeligt
kan vurdere socialtilsynets godkendelsesproces af Flora-
huset efter modtagelsen af disse oplysninger.
Jeg mener dog, at der stilles de nødvendige og relevante
krav til godkendelse af botilbud som skal tage imod børn
og unge.
Men at børne- og ungehjem ikke altid i praksis lever op til
de krav, der stilles, er dybt beklageligt.
[Samrådsspm. AB – underretningspligten]
Og så bliver jeg spurgt, om jeg vil tage initiativ til at ind-
skærpe, at borgere, medarbejdere og tilsyn har pligt til at
underrette og reagere på svigt, mistrivsel eller ulovlighe-
der på botilbud.
Hertil vil jeg for først og fremmest fremhæve den gene-
relle underretningspligt efter barnets lov, som indebærer
at alle har pligt til at underrette kommunen, hvis man får
kendskab til, at et mindreårigt barn eller ung bliver udsat
5
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 7/1-25 om botilbuddet Florahuset (samrådsspm. Å-AB)
for eller lever under forhold, som udgør en fare for barnet
eller den unges udvikling og sundhed.
Derudover gælder der efter barnets lov § 133 også en
særlig udvidet underretningspligt for fagpersoner.
Den udvidede underretningspligt omfatter bl.a. personer,
der er beskæftiget ved opholdssteder, der for det offent-
lige udfører omsorgsarbejde målrettet personer i social
udsathed. Det gælder selvsagt også børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet.
Derudover vil jeg fremhæve socialtilsynenes whistleblo-
werordning. Formålet med whistleblowerordningen er, at
personalet, beboer, pårørende og andre skal kunne hen-
vende sig anonymt om bekymrende forhold i det pågæl-
dende sociale tilbud.
Selvom whistleblowerordning ikke pålægger borgerne en
pligt til at indberette om bekymrende forhold ude på botil-
buddene, mener jeg, at selve ordningens eksistens ska-
ber større incitament til, at flere forhold vil blive indberettet
til socialtilsynet, da indberetteren kan forblive anonym.
Men for at socialtilsynets whistleblowerordning kan opnå
sit fulde potentielle, kræver det, at alle er bekendte med
ordningens eksistens. For at skabe større opmærksom-
hed herom, har mit ministerie for nylig udsendt en oriente-
ringsskrivelse om denne whistleblowerordning til alle
kommuner, regioner, private organisationer og tilbud.
Her opfordrer ministeriet igen til, at der bliver gjort op-
mærksom på muligheden for at underrette om bekym-
rende forhold på bl.a. børne- og ungehjem via socialtilsy-
nenes whistleblowerordning.
[Afslutning]
Afslutningsvis så vil jeg takke for spørgerne for at sætte
særlig fokus på kvaliteten af botilbud, herunder med fokus
på Florahuset, samt Socialtilsynets funktion som tilsyns-
myndighed.
Det er på en trist baggrund, at samrådet er indkaldt. Som
jeg kom ind på i starten, er det altafgørende, at børn og
unge er garanteret gode og trygge rammer under deres
anbringelse, hvilke bl.a. omfatter, at de ydes den rigtige
omsorg og støtte.
Og derfor ser jeg frem til det fortsatte arbejde sammen
med blandt andre jer for at styrke kvaliteten på området.
Tak for ordet.
6