Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 73
Doknr.
959647
Dato
31-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 6. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
294 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 294:
Vil ministeren – i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del – spørgsmål 158 – re-
degøre for, hvorfor man ikke udstedte ejerkarantæne? Og vil ministeren redegøre
for, hvad man har af muligheder for at udstede karantæne for bestyrelsesformand og
øvrige bestyrelsesmedlemmer?
Svar:
Som svar på spørgsmålet vil jeg først og fremmest henvise til mit svar på SOU
alm. del - spm. 157. Heraf fremgår en nærmere beskrivelse af spørgsmålet om
lederkarantæne i den konkrete sag.
Det fremgår også af besvarelsen, at socialtilsynslovens bestemmelse om
karens alene finder anvendelse i forhold til personer, der på tidspunktet for
afgørelsen om lukning var ansat som leder af det pågældende tilbud.
Afgørelse om karens kan træffes, hvis en person var ansat som leder af
tilbuddet på tidspunktet for afgørelsen om ophør, og hvis den pågældende har
forårsaget eller medvirket til de forhold, der dannede grundlag for afgørelsen
om ophør af godkendelse.
Der er således på nuværende tidspunkt ingen regler på mit ressortområde, der
giver mulighed for at udstede karantæne til f.eks. bestyrelsesformand og øvrige
bestyrelsesmedlemmer.
Derfor er jeg også glad for, at vi som led i
Aftale om udmøntning af tre initiativer
i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet
mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det
konservative Folkeparti samt Radikale Venstre har aftalt, at der skal
igangsættes et arbejde, der skal undersøge mulige regelændringer, der kan
dæmme op for snyd og svigt på sociale tilbud herunder, hvordan eksisterende
regler om karens, økonomisk tilsyn og krav til faglige, økonomiske og
organisatoriske kompetencer hos ledere og ejere kan skærpes.
1