Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2969846_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9401
Doknr.
964999
Dato
25-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 18. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 274 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 274:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Alvorlig systemprop: Flere børn venter for
længe på hjælp fra børnehusene" bragt på dr.dk den 18. december 2024, og
samtidig redegøre for, hvad ministeren planlægger at gøre for at sikre, at
børnehusene overholder udredningstiderne og at børn, der potentielt er udsat
for vold og overgreb, får rettidig
hjælp og støtte?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg understrege, at vi samfund har et stort ansvar for at sikre,
at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb eller vold, får en den rette
hjælp og støtte.
Formålet med børnehusene er, at de skal sikre en tværsektoriel koordinering i
børnevenlige rammer, når et barn har været udsat for et overgreb.
Børnehusene står således for udredningen af barnets behov som følge af
mistanken eller viden om vold eller overgreb i trygge rammer for barnet.
I forbindelse med aftalen om Børnene Først viste statistikkerne, at der var store
regionale forskelle på, i hvor stor udstrækning kommunerne anvendte
børnehusene. Aftalepartierne var i den forbindelse enige om, at hjælpen til et
barn ikke må være afhængigt af postnummer. Der blev på den baggrund
iværksat en række tiltag, som havde til formål at få kommunerne til at benytte
børnehusene i højere grad.
Der bl.a. ændret på finansieringsmodellen for børnehusene, så økonomien ikke
vil være et benspænd for kommunernes brug af børnehusene. Dette reguleres i
bekendtgørelse om børnehuse BEK nr. 1487 af d. 6. december 2023.Dette
skete ved at øge den andel af børnehusenes finansiering, som alle kommuner
betaler uafhængigt at den enkelte kommunes antal børnehussager, og
samtidig mindske betalingen for den konkrete børnesag.
Det kan i øvrigt oplyses, at driftskommunen for det enkelte børnehus løbende
kan justere på finansieringen, således den er tilpasset ressourcetrækket i
børnehuset ifm. antallet af sager mv. Børnehusets driftskommune kan
endvidere indregne udgifter til udvidelse eller flytning af børnehusene og
etablering af tilhørende underafdelinger i de objektive finansieringsandele.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om kommentar til artiklen "Alvorlig systemprop: Flere børn venter for længe på hjælp fra børnehusene" bragt på dr.dk den 18/12-24
2969846_0002.png
Siden aftalen om Børnene Først er der sket en stigning i kommunernes
anvendelse af børnehusene. Årsstatistikken om de danske børnehuse for 2023
viste bl.a., at der er sket en stigning på 20 pct. i antallet af børnehussager i
2023 set i forhold til 2022. Det er ikke muligt på baggrund af data at fastslå,
hvad der forklarer denne stigning, men det kan fx hænge sammen med et øget
fokus på at sætte ind, når der er viden eller mistanke om overgreb mod børn
eller unge, herunder brug af børnehuse.
Grundlæggende mener jeg, at det er positivt, at flere børn får deres sag udredt
i et børnehus, da myndighederne har et ansvar for, at de børn, der har brug for
det, får et udredningsforløb i et børnehus. Driftskommunerne har et ansvar for
at forvalte ressourcer og budget på en måde, hvor børnehusene er i stand til at
imødekomme sagsantallet og hjælpe de børn, der har brug for det.
Når det er sagt, vil jeg naturligvis løbende følge udviklingen i sagsantallet og i
brugen af børnehusene generelt.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2