SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

September 2024

Samlet retssikker-

hedsundersøgelse

Delundersøgelse på

børnehandicapområdet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-537-9

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Hovedresultater

KAPITEL 2 GENERELLE UDFORDRINGER MED

LOVMEDHOLDELIGHED PÅ

BØRNEHANDICAPOMRÅDET

Kommunernes overholdelse af gældende lovgivning

på børnehandicapområdet

Årsager til omgørelse og formelle fejl ved

kommunernes anvendelse af bestemmelserne

KAPITEL 3 HJEMMETRÆNING

Målgruppevurdering

Godkendelse af hjemmetræningen

Dækning af udgifter til hjemmetræning

Øvrige udfordringer og forslag

Tilsyn, opfølgning og ændringer i støtten

Vejledning og helhedsvurdering

Opsamling på hjemmetræning

KAPITEL 4 TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Målgruppevurderingen

Vurdering af pasningsbehov

Vurdering af kravet om hensigtsmæssig

Udmåling og beregning af tabt arbejdsfortjeneste

Opfølgning på bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

Kompleks lovgivning

Opsamling på tabt arbejdsfortjeneste

100

108

110

KAPITEL 5 KOMMUNERNES OPLEVELSER AF

UDFORDRINGER MED ØVRIGE

BESTEMMELSER

112

KOMMUNERNES OPLEVELSE AF UDFORDRINGER

MERUDGIFTER EFTER § 41 I SERVICELOVEN

SÆRLIGE DAG- ELLER KLUBTILBUD EFTER

SERVICELOVENS §§ 32 OG 36

HJÆLPEMIDLER EFTER § 112

112

115

121

125

KAPITEL 6 UNDERSØGELSENS METODE

131

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Undersøgelsesdesign

Indledende vidensopsamling

Interview med repræsentanter fra udvalgte

interessenter Og DUKH

Interview med borgere

Gruppeinterview med kommuner

Spørgeskemaundersøgelse

Begrebsafklaring

Afgrænsning

131

132

133

134

135

136

138

BILAG 1 KOMMUNERNES OPLEVELSER AF

UDFORDRINGER OG FORSLAG TIL ØVRIGE

BESTEMMELSER

139

BILAG 2

TABELSAMLING

152

Spørgeskemabesvarelser fra kommunerne om

retssikkerhedsudfordringer og potentialer for

regelforenkling på hele børnehandicapområdet

Spørgeskemabesvarelser fra kommunerne om § 32 a

om hjemmetræning

158

Spørgeskemabesvarelser fra kommunerne om § 42

om tabt arbejdsfortjeneste

167

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

KAPITEL 1

Sammenfatning

Denne rapport handler om kommunernes brug af bestemmel-

serne på børnehandicapområdet i serviceloven

. Undersøgelsen

er ét af flere initiativer, som blev besluttet af et bredt politisk

flertal i 2021 med det formål at styrke borgernes retssikkerhed

på handicapområdet

. Undersøgelsen indgår i en samlet rets-

sikkerhedsundersøgelse, som også dækker voksenhandicap-

området. Der findes derfor også en tilsvarende undersøgelse

på voksenhandicapområdet.

Ankestyrelsen laver en opsamlende afrapportering, som kobler

resultater fra disse to retssikkerhedsundersøgelser med andre

retssikkerhedsinitiativer, herunder Juridisk serviceeftersyn og

Handicapsagsbarometeret

, når disse er udarbejdet.

Rapporten giver en bred afdækning af de områder, hvor kom-

munerne har udfordringer på børnehandicapområdet og går i

dybden med reglerne om hjemmetræning efter servicelovens §

32 a og tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Undersøgelsens formål har været at afdække:



Hvilke udfordringer kommunerne har med at overholde ser-

vicelovens bestemmelser på børnehandicapområdet, forvalt-

ningsloven og retssikkerhedsloven, herunder særligt med fo-

kus på §§ 32 a og 42.

Behovet for regelforenklinger og potentialet herfor i forhold

til borgernes retssikkerhed.

Rapporten består af fire dele, der på forskellig vis bidrager til

at besvare de to spørgsmål. De tre forskellige dele behandles i

kapitel 2, 3, 4 og 5.

FEJL OG MANGLER

I KLAGESAGER

Kapitel 2 handler om kommunernes generelle udfordringer

med at overholde serviceloven, forvaltningsloven og retssik-

kerhedsloven på børnehandicapområdets bestemmelser. Vi ser

både på, hvor kommunerne laver fejl i sagsbehandlingen, og

hvilken type fejl der er tale om. Kapitlet bygger på en opsam-

ling af viden, der består af:

Undersøgelsen er lavet efter serviceloven og ikke efter barnets lov, som trådte i kraft

den 1. januar 2024, og der henvises derfor til bestemmelser i serviceloven og til prin-

cipmeddelelser, som er truffet med afsæt i serviceloven.

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2022-2025.

Læs om retssikkerhedsinitiativerne her: https://ast.dk/til-myndigheder/retssikker-

hedsinitiativer-pa-handicapomradet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet



opgørelser over omgørelsesprocenter og de typiske fejl og

mangler, som Ankestyrelsen finder i kommunernes afgørel-

ser

interviews med medarbejdere i Ankestyrelsen og Social- og

Boligstyrelsen

Ankestyrelsens tidligere undersøgelser

KAPITLER OM

HJEMMETRÆNING

OG TABT AR-

BEJDSFORTJENE-

STE

Kapitel 3 fokuserer på reglerne om hjemmetræning og kapitel

4 fokuserer på reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Begge ka-

pitler handler om kommuner, interessenter og borgeres ople-

velse af udfordringer med reglerne og deres vurderinger af be-

hov for og potentiale for regelforenklinger. Bestemmelserne er

udvalgt til mere dybdegående undersøgelse end andre bestem-

melser på baggrund af Ankestyrelsens opsamling af viden om,

hvilke bestemmelser der har en relativt høj omgørelsesprocent

og et højt antal klagesager, sammenholdt med resultaterne fra

et spørgeskema til interessentfølgegruppen for Ankestyrelsens

retssikkerhedsinitiativer

. Kapitlet bygger på aktuelt gennem-

ført dataindsamling i form af:



interviews med borgere, interessenter og kommuner



en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner.

I kapitel 5 breder vi igen undersøgelsen af bestemmelserne ud

og undersøger kommunernes egne oplevelser af udfordringer

på nogle af de øvrige bestemmelser ud over §§ 32 a og 42 på

børnehandicapområdet. Vi sammenholder også kommunernes

oplevelser med vores opsamling af viden i kapitel 2. Kapitlet

bygger på en spørgeskemaundersøgelse med alle landets kom-

muner gennemført i 2023.

Undervejs i rapporten beskriver vi konkrete bud fra kommuner

og interessenter på regelforenklinger. Ankestyrelsen har be-

mærket de tilfælde, hvor buddene synes at hvile på en forkert

opfattelse af gældende lovgivning og praksis. Ankestyrelsen

har imidlertid ikke forholdt sig til hensigtsmæssigheden af for-

slagene, eller om de konkrete bud vil kunne forbedre retssik-

kerheden for borgerne. Kommuner, borgere og interessenter

kan desuden have forskellige bud på løsninger på de samme

udfordringer, og de kan være internt i modstrid eller gensidigt

udelukkende.

KOMMUNERNES

OPLEVEDE UD-

FORDRINGER

Følgegruppen blev spurgt til hvilke bestemmelser i serviceloven, hvor de/deres med-

lemmer oplever de største udfordringer, og hvor de vurderer, at der kan være poten-

tiale for regelforenkling. Interessentfølgegruppen for retssikkerhedsinitiativerne be-

står af repræsentanter fra Fibromyalgi- og Smerteforeningen, Danske Handicaporga-

nisationer, LEV, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Aarhus Kommune, Høje-

Taastrup Kommune,Institut for Menneskerettigheder, Sønderborg Kommune, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,Dansk Socialrådgiverforening, KL,

Kommunale velfærdschefer, Justitia, Epilepsiforeningen, CP Danmark, Børne- og Kul-

turchefforeningen. Interessenterne modtog samtidig med spørgeskemaet et notat

som samlede op på data og viden fra Ankestyrelsen, Socialstyrelsen og VIVE, Notatet

er offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside sammen med denne rapport.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Barnets lov

Regler i barnets lov har nu afløst de regler i serviceloven, som

indgår i undersøgelsen. Der er dog i høj grad tale om, at ser-

vicelovens bestemmelser på børnehandicapområdet er overført

til barnets lov, og at hensigten for en stor del af bestemmel-

sernes vedkommende har været en videreførelse af gældende

ret

Hvor der ikke står andet, er de nævnte paragraffer fra service-

loven (lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16.

august 2023).

HOVEDRESULTATER

Kommunernes udfordringer med at overholde lovgivnin-

gen på børnehandicapområdet generelt

Høje omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet

Vores undersøgelse af kommunernes udfordringer med at

overholde lovgivningen viser, at over de sidste fem år er den

gennemsnitlige omgørelsesprocent i Ankestyrelsen for sager på

børnehandicapområdet på 35 procent. I disse sager hjemviser,

ophæver eller ændrer Ankestyrelsen kommunens afgørelse.

De hyppigste årsager til omgørelse og de formelle sagsbehand-

lingsfejl, som Ankestyrelsen oftest ser i klagesagerne, er util-

strækkelig sagsoplysning og begrundelsesmangler.

Der er utilstrækkelig sagsoplysning i mellem 10 og 25 procent

af klagesagerne på sagsområderne på børnehandicapområdet.

Områderne er oplistet i oversigten i kapitel 2. Hjemmetræning

og tabt arbejdsfortjeneste er nogle af de sagsområder, hvor

utilstrækkelig sagsoplysning er mest udbredt.

Der er begrundelsesmangler i mellem 3 og 10 procent af kla-

gesagerne inden for sagsområderne på børnehandicapområ-

det. Her finder vi flest begrundelsesmangler i forbindelse med

tabt arbejdsfortjeneste og ’personlig hjælp og pleje, afløsning

og aflastning samt ledsagelse’

Se forarbejderne LFS 93/2022/2 til barnets lov almindelige bemærkninger, pkt.

3.7.3.

I Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem er en del af bestemmelserne samlet i grup-

peringer i form af sagsemner. I dette tilfælde er følgende bestemmelser samlet: ’Per-

sonlig hjælp og pleje, afløsning og aflastning samt ledsagelse efter hhv. §§44 og 45’.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Hjemmetræning

Fra 2019-2023 behandlede Ankestyrelsen 319 klagesager om

hjemmetræning, hvoraf 59 procent blev omgjort7. Der er tale

om en bestemmelse med en omgørelsesprocent over gennem-

snittet for klagesager på børnehandicapområdet.

Undersøgelsen viser, at kommuner, interessenter og borgere

oplever en række forskellige udfordringer med forvaltningen af

hjemmetræningsområdet, og at de ikke altid er enige om,

hvilke udfordringer der er, og hvad løsningerne på udfordrin-

gerne er. 90 kommuner oplever en eller flere konkrete udfor-

dringer med hjemmetræning. De overordnede temaer for

nogle af udfordringerne er:



godkendelsen af hjemmetræning

bevilling af hjælp til hjemmetræningen,

opfølgning og tilsyn

manglende kendskab til ordningen.

Disse beskrives i det følgende.

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til godkendelsen af

hjemmetræning

Hvem er i målgruppen for hjemmetræning?

En overvægt af kommunerne oplever, at det er udfordrende, at

målgruppen for hjemmetræning efter § 32 a er defineret i § 32

om særlige dag- og klubtilbud, særligt fordi det ofte resulterer

i, at målgruppevurderingen foretages i en anden afdeling i

kommunen, end den afdeling, der behandler sager om hjem-

metræning. Her foreslår DUKH, at målgruppevurderingen skal

tilføjes i § 32 a i stedet for i § 32.

Er den børnefaglige undersøgelse hensigtsmæssig i sager om

hjemmetræning?

Forældre, interessenter og kommuner oplever, at den børne-

faglige undersøgelse er problematisk, da den for ofte medfører

overoplysning af sagen. En interessent foreslår at erstatte den

børnefaglige undersøgelse med en afdækning målrettet hjem-

metræning. Forslaget bakkes op af en stor overvægt af kom-

munerne.

Hvem kan vurdere, hvilken træningsmetode der er den rette?

Både kommuner, forældre og interessenter mener, at det er

uklart, hvem der er kompetente til at vurdere, om en metode

Se evt. tabel 1.1 for et overblik over antal klagesager og omgørelsesprocenter for be-

stemmelserne på børnehandicapområdet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

er den rette for barnet. Næsten alle kommuner ønsker en liste

over generelt godkendte metodeudbydere og træningsmetoder

udarbejdet af anden instans, gerne en offentlig instans.

Hvordan skal barnets tarv vurderes i forbindelse med godken-

delsen af hjemmetræning?

En stor overvægt af kommunerne ønsker, at der fastsættes en

grænse for antallet af timer og antallet af metoder, som barnet

må trænes efter. Interessenterne er ikke blevet spurgt syste-

matisk om deres holdning til en sådan grænse, men én inte-

ressent giver udtryk for modstand mod idéen med henvisning

til, at nogle af de børn, der hjemmetrænes, har brug for hjem-

metræning i mere end 37 timer om ugen, blandt andet fordi de

på grund af omfattende funktionsnedsættelse ikke kan lege

selv eller gå til fritidsaktiviteter, som andre børn på deres alder

kan.

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til bevilling af hjælp til

hjemmetræningen

Hvordan kan vi nedbringe sagsbehandlingstiden?

Blandt løsningsforslagene til at nedbringe sagsbehandlingsti-

den er et forslag om, at der til godkendelsen af en metode til

et barn skal høre en pakke af udgifter til bestemte trænings-

redskaber mm. Dette forslag er forældre og en overvægt af

kommunerne enige i. Flere kommuner efterspørger også en

hjemmel til at bevilge træningsredskaber som udlån fra kom-

munen.

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til opfølgning og tilsyn

Hvordan kan vi forbedre tilsynet med hjemmetræningsordnin-

ger?

Borgere og en overvægt af kommuner oplever en række udfor-

dringer i forhold til kommunernes tilsyn med og opfølgning på

den enkelte hjemmetræningsordning. Interessenter og foræl-

dre oplever blandt andet uberettiget ophør eller nedsættelse af

supervision og tabt arbejdsfortjeneste, dette ofte i forbindelse

med tilsynet.

En interessent foreslår, at hjemmetræningsreglerne omfattes

af varslingsordningen i servicelovens § 3 a, hvilket en lille

overvægt af kommunerne er uenige i. Interessenten foreslår

også, at kommunen kun skal tage stilling til metoden, når for-

ældre, der hjemmetræner, søger om at bruge en ny metode,

og at der indføres tro-og-love-erklæringer i stedet for tilsyn.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til manglende kend-

skab til ordningen

Hvordan kan vi udbrede kendskabet til hjemmetræningsord-

ningen blandt forældrene?

Borgere, interessenter og DUKH fortæller, at kommunernes

vejledning om ordningen er meget varierende og til tider me-

get mangelfuld.

Hvordan kan små kommuner opnå tilstrækkelig viden om

hjemmetræningsordningen?

DUKH beskriver, at det er en udfordring, at særligt de små

kommuner ikke opbygger den tilstrækkelige viden om og erfa-

ring med hjemmetræningsordningen. En interessent foreslår at

flytte området fra kommunerne til mere centrale enheder eller

én central enhed, hvilket næsten halvdelen af kommunerne er

enige i, mens kun en femtedel er uenige.

Tabt arbejdsfortjeneste

Fra 2019-2023 behandlede Ankestyrelsen 4.964 klagesager

om tabt arbejdsfortjeneste, hvoraf 52 procent blev omgjort

Der er tale om en bestemmelse med et højt antal klagesager i

forhold til de andre bestemmelser på børnehandicapområdet

og en omgørelsesprocent over gennemsnittet for klagesager på

børnehandicapområdet.

Ligesom på hjemmetræningsområdet viser undersøgelsen, at

kommuner og interessenter oplever en række forskellige ud-

fordringer med forvaltningen af tabt arbejdsfortjeneste, og at

de ikke altid er enige om deres vurderinger og løsninger.

kommuner oplever en eller flere konkrete udfordringer med

tabt arbejdsfortjeneste.

De overordnede temaer for nogle af

udfordringerne drejer sig om:



Vurdering af målgruppe og pasningsbehov

Udmåling af timeantal

Beregningens kompleksitet

Opfølgning

Disse beskrives i det følgende.

Se evt. tabel 1.1 for et overblik over antal klagesager og omgørelsesprocenter for be-

stemmelserne på børnehandicapområdet.

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke fortæl-

ler noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til vurdering af mål-

gruppe og pasningsbehov

Hvordan tilvejebringes tilstrækkelig sagsoplysning til at træffe

afgørelse om målgruppen til tabt arbejdsfortjeneste?

Der er blandt både kommuner og interessenter en udbredt op-

levelse af udfordringer med målgruppen for tabt arbejdsfortje-

neste. De oplever, at det kan være vanskeligt at få belyst om-

fanget, karakteren og varigheden af barnets vanskeligheder

særligt i situationer, hvor barnet ikke er udredt eller tilset i

sundhedssektoren.

Interessenter og kommuner kommer med forslag til tydeliggø-

relse af gældende lovgivning, redskaber til håndteringen af

lovgivningen og regelændringer. Heriblandt forslag fra kommu-

nerne om 1) en liste over diagnoser, som altid vil være omfat-

tet af målgruppen, og 2) mere vejledning om kravene til sags-

oplysningen. Fra interessenterne er der forslag om 1) udvi-

delse af målgruppen til også at omfatte midlertidige funktions-

nedsættelser og 2) indføring af et afklaringsforløb med bevil-

ling af tabt arbejdsfortjeneste.

Hvordan fastsættes det nødvendige pasningsbehov?

Kommunerne har udfordringer med at fastsætte det nødven-

dige pasningsbehov, og hvad der er en konsekvens af funkti-

onsnedsættelsen. Det handler om udfordringer med henholds-

vis at vurdere, hvad der er ligger ud over et almindeligt pas-

ningsbehov; at fastsætte betydningen af sektoransvarsprincip-

pet; og at tilvejebringe sagsoplysning i forbindelse med fravær

fra skole og dagtilbud.

Kommunerne efterspørger en tydeligere fastsættelse af det al-

mene pasningsbehov, tidligere inddragelse af socialforvaltnin-

gen i situationer med skolefravær, et øget samarbejde mellem

sektorer og overvejelser om placeringen af varetagelsen af

tabt arbejdsfortjeneste i situationer med skolefravær.

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til udmålingen af

timeantallet

Hvordan udmåles timetallet?

Flere kommuner, interessenter og borgere nævner udfordrin-

ger med udmålingen, herunder udfordringer med 1) fastsæt-

telsen i situationer, hvor forælderen ikke er i arbejde, eller tid-

ligere er gået ned i tid, 2) vurderingen af mulighed for fleksibel

arbejdstilrettelæggelse og 3) snitflader med lovgivningen på

beskæftigelsesområdet.

Her foreslår nogle interessenter en minimumsgrænse for rest-

timer og en tydeliggørelse af kravene til udmålingen. Dertil

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

kommer et forslag om, at tabt arbejdsfortjeneste bliver en løn-

indtægt.

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til beregningens kom-

pleksitet

Hvordan beregner kommunen ydelsen?

Flere kommuner, interessenter og borgere påpeger udfordrin-

ger med beregningens kompleksitet, herunder 1) udfordringer

med beregningen for selvstændige eller ved svingende ind-

tægt, 2) beregningen ved beskæftigelse ud over en fuldtidsbe-

skæftigelse på 37 timer og ved bibeskæftigelse og 3) bereg-

ning, når borgeren modtager en offentlig forsørgelsesydelse.

Ifølge flere kommuner kunne arbejdet med beregningen lettes

med et fælles digitalt værktøj til beregningen og ved at fast-

sætte indtægten ved hjælp af gennemsnitsberegning eller for-

rige årsindkomst. Mens nogle kommuner og interessenter fore-

slår indføring af en fast takst i stedet for individuel fastsættelse

af ydelsen. Endelig foreslår nogle interessenter en forenkling

eller fjernelse af kravet om modregning af sparede udgifter.

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til opfølgning

Hvordan skal man følge op på tabt arbejdsfortjeneste?

Både kommuner, interessenter, DUKH og borgere beskriver

udfordringer i forbindelse med opfølgningen på tabt arbejdsfor-

tjeneste. Det handler om henholdsvis varslings-, afviklings- og

indretningsperioden og om vejledning til borgeren i forhold til

at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Blandt DUKH og interessenter problematiseres det, at det

alene er ophør af tabt arbejdsfortjeneste, som er omfattet af

varslingsordningen. De foreslår derfor, at nedsættelse af tabt

arbejdsfortjeneste medtages i varslingsordningen, hvilket

nogle kommuner er enige i, mens andre er uenige.

Kommuner og interessenter pointerer et behov for en beskæf-

tigelsesindsats til forældrene, når tabt arbejdsfortjeneste af

større omfang ophører.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Kommunernes oplevelse af udfordringer med øvrige be-

stemmelser

Merudgifter, særlige dag- eller klubtilbud og hjælpemidler er

de bestemmelser, flest kommuner oplever udfordringer med

Endelig viser undersøgelsen, i hvilken grad kommunerne selv

oplever udfordringer med de øvrige bestemmelser på voksen-

handicapområdet. De tre bestemmelser, som flest kommuner i

nogen eller høj grad oplever udfordringer med er



Merudgifter efter servicelovens § 41;



Særlige dag- eller klubtilbud efter servicelovens § 32;



Hjælpemidler efter servicelovens § 112.

Mellem 34 og 59 procent af kommunerne oplever udfordringer

med en eller flere af disse tre bestemmelser.

Disse bestemmelser er også blandt dem, hvor Ankestyrelsens

statistik om klagesager viser, at kommunerne har svært ved at

overholde lovgivningen, idet hjælpemidler efter § 112 og mer-

udgiftsydelse efter § 41 er de bestemmelser, hvor Ankestyrel-

sen modtager flest klagesager. Særlige dagtilbud er den be-

stemmelse, som har den højeste omgørelsesprocent om end

også relativt få klagesager.

Størstedelen af de kommuner, som oplever udfordringer med

de tre bestemmelser, vurderer, at udfordringerne kan afhjæl-

pes med regelforenklinger.

Omkring en fjerdedel af kommunerne oplever udfordringer

med de fleste øvrige bestemmelser på børnehandicapområdet,

som indgår i undersøgelsen.

På tværs af alle bestemmelserne angår nogle af de gennemgå-

ende udfordringer, som kommunerne oplever: sagsoplysning,

snitflader mellem bestemmelser og mellem sektorer, målgrup-

pevurderinger, manglende udbud af tilbud samt en stigning i

komplekse diagnoser og lidelser i målgruppen. For de tre be-

stemmelser, som flest kommuner oplever udfordringer med,

peger kommunerne på følgende løsninger:

Hjemmetræning efter servicelovens § 32 a og tabt arbejdsfortjeneste efter servicelo-

vens § 42 indgik ikke i dette spørgeskema, da vi har spurgt kommunerne ind til disse

to bestemmelser i et andet spørgeskema (læs mere i metodebilaget). I spørgeske-

maerne om de to bestemmelser spurgte vi ikke til, i hvor høj grad kommunen gene-

relt oplever udfordringer med bestemmelsen, men vi spurgte kommunerne til, om de

oplever en række konkrete udfordringer med de to bestemmelser. 90 kommuner op-

lever en eller flere konkrete udfordringer med hjemmetræning, mens 93 kommuner

oplever en eller flere konkrete udfordringer med tabt arbejdsfortjeneste. .

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet



Merudgifter efter § 41:

Kommunerne oplever udfordringer

med vurdering af personkreds, tidskrævende sagsoplysning,

snitfladen til bestemmelserne om henholdsvis hjælpemidler,

forbrugsgoder samt behandlingsudgifter. Kommunerne peger

på løsning i form af præciseringer og vejledning, lempede do-

kumentationskrav og en erstatning af merudgifter med en

fast bevilling.

Særlige dag eller klubtilbud efter §§ 32 og 36:

Kommunerne

oplever udfordringer med målgruppevurderingen og snitfla-

den til dagtilbudsloven, organisatoriske udfordringer, bl.a. at

det er svært at finde dag- og klubtilbud, som matcher bar-

nets behov, samt at kombinationen med hjemmetræning er

svær. Kommunerne peger på løsninger i form af tydeliggø-

relse af målgruppen, tydeliggørelse af snitfladen til dagtil-

budsloven eller en fjernelse af muligheden for særlige dagtil-

bud efter § 32, og at dagtilbudslovens § 4 i stedet dækker

alle børn.

Hjælpemidler efter § 112:

Her peger kommunerne på udfor-

dringer forbundet med snitfladen til lovgivning på sundheds-

området, snitfladen til § 41 om merudgifter og § 113 om for-

brugsgoder, og snitfladen mellem kommunernes børne- og

familieafdelinger og hjælpemiddelafdeling. Desuden peger de

på udfordringer med tydeligheden af regler, vejledninger og

cirkulærer om hjælpemidler efter § 112 og med fortolkning af

betingelsen om varighed. Kommunerne peger på løsninger i

form af en bekendtgørelse eller vejledning, som afhjælper

udfordringer med afgrænsning mellem sektorer og indførelse

af en bagatelgrænse.



I bilag 2 har vi lavet sammendrag af kommunernes beskrivel-

ser af udfordringer og deres løsningsforslag til de øvrige be-

stemmelser.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:



Viden fra Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen i

en indledende vidensopsamling



Interview med fem interessenter



Interview med seks borgere



Gruppeinterview med sagsbehandlere, jurister og fag-

lige ledere i seks af landets kommuner.



En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til områ-

dejurister, faglige ledere eller myndighedsledere i alle

landets 98 kommuner.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Undersøgelsens metode og begrebsafklaring beskrives i

kapitel 6.

UDGANGSPUNKT I SERVICELOVEN

Undersøgelsen er lavet efter serviceloven og ikke efter

barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024, og der

henvises derfor til principmeddelelser, som er truffet med

afsæt i serviceloven.

De bestemmelser, som indgår i denne rapport og som

udgør det, som vi i undersøgelsen omtaler som børne-

handicapområdet, fremgår nu af barnets lov i stedet for

serviceloven. Det er følgende bestemmelser:



Særlige dagtilbud efter servicelovens § 32, nu efter §

82, stk. 1 i Barnets Lov

Hjemmetræning efter servicelovens § 32 a, nu efter §

85 i Barnets Lov

Særlige klubtilbud efter servicelovens § 36, nu efter §

82, stk. 2 i Barnets Lov

Merudgiftydelse efter servicelovens § 41, nu efter § 86 i

Barnets Lov

Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, nu ef-

ter § 87 i Barnets Lov

Supplerende ydelse efter servicelovens § 43, nu efter §

88 i Barnets Lov

Ledsagelse efter servicelovens § 45, nu efter § 89 i

Barnets Lov

Praktisk hjælp til børn efter servicelovens § 44, jf. ser-

vicelovens § 83, nu efter Barnets Lov § 90, jf. service-

lovens § 83

Aflastning/afløsning til børn efter servicelovens § 44, jf.

servicelovens § 84, stk. 1, nu efter Barnets Lov § 90, jf.

servicelovens § 84, stk. 1

Vedligeholdelsestræning til børn efter servicelovens §

44, jf. servicelovens § 86, stk. 2, nu efter Barnets Lov §

90, jf. servicelovens § 86, stk. 2

Hjælpemidler efter servicelovens § 112, nu efter Bar-

nets Lov § 90, jf. servicelovens § 112

Forbrugsgoder efter servicelovens § 113, nu efter Bar-

nets Lov § 90, jf. servicelovens § 113

Bilstøtte efter servicelovens § 114, nu efter Barnets Lov

§ 90, jf. servicelovens § 114

Boligindretning efter servicelovens § 116, nu efter Bar-

nets Lov § 90, jf. servicelovens § 116

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

KAPITEL 2

Generelle udfordringer med

lovmedholdelighed på børne-

handicapområdet

I dette kapitel undersøger vi, hvilke udfordringer kommunerne

har med at overholde servicelovens bestemmelser på handi-

capområdet, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven gennem

en opsamling af viden om fejl og mangler i sagerne.

OMGØRELSESPRO-

CENTEN

Omgørelsesprocenten

beskriver den andel af

Ankestyrelsens reali-

tetsbehandlede sager,

hvor Ankestyrelsen

enten hjemviser sa-

gen til genbehandling

i kommunen, eller

ændrer/ophæver

kommunens afgørelse.

Vi undersøger kommunernes udfordringer med at overholde

gældende lovgivning gennem:



Ankestyrelsens statistik om klagesager fra 2019-2023, som

giver viden om påklagede sager, herunder antallet af sager,

omgørelsesprocenter, årsager til omgørelse og de typiske fejl

og mangler, som Ankestyrelsen finder i kommunernes afgø-

relser,



Interviews med medarbejdere i Ankestyrelsen og Social- og

Boligstyrelsen



Perspektiveringer til tidligere undersøgelser fra Ankestyrel-

sen.

KOMMUNERNES OVERHOLDELSE AF GÆLDENDE

LOVGIVNING PÅ BØRNEHANDICAPOMRÅDET

Ankestyrelsen behandlede i 2019-2023 20.652 sager om be-

stemmelserne på børnehandicapområdet. I 2023 var tallet

3.600. Det fremgår af tabel 1.1., at den gennemsnitlige omgø-

relsesprocent for alle sagerne i denne periode er på 35 pro-

cent, og at omgørelsesprocenten i de udvalgte bestemmelser

spænder fra 19 til 62 procent.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

TABEL 1.1 OMGØRELSESPROCENTER PÅ BØRNEHANDICAPOMRÅDET

Bestemmelse på serviceloven

Omgørelses-

procent

(gennemsnit

for 2019-2023)

*19%

*23%

*27%

*28%

37%

42%

44%

46%

49%

52%

59%

60%

62%

35%

Realitetsbe-

handlede sager

2019-2023

*1.082

*1.863

*2.875

*7.308

857

3.971

4.964

319

23.527

Realitetsbe-

handlede sa-

ger 2023

*160

*309

*392

*986

162

666

1.212

3.992

*Boligindretning - § 116

*Forbrugsgoder - § 113

*Støtte til bil - § 114

*Hjælpemidler - § 112

Aflastning/afløsning til børn - § 44, jf. § 84,

stk. 1

Merudgiftsydelse § 41 + tilbagebetaling

Særlige klubtilbud - § 36

Praktisk hjælp - § 44, jf. § 83

Ledsagelse - § 45

Vedligeholdelsestræning til børn - § 44, jf.

§ 86, stk. 2

Tabt arbejdsfortjeneste - § 42

Hjemmetræning - § 32a

Supplerende ydelse - § 43

Særlige dagtilbud - § 32

I alt

Note: Tallene gælder d. 1 januar 2019 - 31. december 2023.

* Tallet dækker alle sager efter bestemmelsen, det vil sige både sager på børneområdet og voksenområdet, da bestemmelsen

både er gældende for børn og voksne.

Udregning af opgørelsesprocenten ud for i alt er baseret på, at der var 8248 omgjorte sager samlet på alle de nævne bestem-

melser i perioden 2019-2023.

Antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse fortæller ikke noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om

denne bestemmelse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke kender antallet af kommunale

afgørelser om de enkelte bestemmelser.

For flere tal omkring Ankestyrelsens sagsbehandling af sager, henviser vi til Ankestyrelsens talportal:

www. https://ast.dk/tal-

og-statistik-app/.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem 21. februar 2024.

Tabel 1.1 viser, at vi ser de højeste omgørelsesprocenter i sa-

ger om:



pasningstilbud og hjemmetræning (serviceloven § 32 og §

32 a) med hhv. 62 og 59 %,



vedligeholdelsestræning til børn (§ 44, jf. § 86, stk. 2) med

49 %



supplerende ydelse og tabt arbejdsfortjeneste (serviceloven

§ 43 og § 42) med hhv. 60 og 52 procent.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Vi ser de laveste omgørelsesprocenter i sager om boligindret-

ning, forbrugsgoder og hjælpemidler (serviceloven § 116, §

113 og § 112) med hhv. 19, 23 og 28 procent.

I tolkningen af omgørelsesprocenterne er det vigtigt at tage

højde for antallet af (realitetsbehandlede) sager og have for

øje, at statistikken alene giver et indblik i de påklagede sager

og dermed ikke nødvendigvis er et udtryk for den generelle

sagsbehandling i kommunerne, fordi der er en række sager,

der aldrig påklages til Ankestyrelsen.

Tal fra Ankestyrelsens sagsbehandling viser, at hjælpemidler

efter § 112 er den bestemmelse, som Ankestyrelsen modtager

langt det største antal klager om (7308 i perioden 2019-2023).

Det skal bemærkes, at denne bestemmelse også benyttes på

voksenhandicapområdet

. Merudgifter og tabt arbejdsfortjene-

ste er også bestemmelser på børneområdet, som Ankestyrel-

sen modtager mange klagesager om. Det skal bemærkes, at

antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørel-

ser om denne bestemmelse, der påklages til Ankestyrelsen.

Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke kender antallet af

kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

ÅRSAGER TIL OMGØRELSE OG FORMELLE FEJL

VED KOMMUNERNES ANVENDELSE AF BESTEM-

MELSERNE

Ankestyrelsen registrerer årsagerne til, at en sag omgøres i

Ankestyrelsen og, om førsteinstanserne overholder de formelle

regler for sagsbehandlingen

1213

. Årsagerne til omgørelse regi-

streres kun for de sager der omgøres, dvs. at de hjemvises,

ophæves eller ændres. Kritik af formelle fejl registreres i alle

sager der behandles i Ankestyrelsen. Vi har undersøgt, hvilke

formelle sagsbehandlingsfejl kommunerne oftest laver i sager

på børnehandicapområdet, og hvilke årsager der hyppigst er

årsag til omgørelse. De formelle sagsbehandlingsregler er

dem, der følger af forvaltningsloven, offentlighedsloven, rets-

At bestemmelserne både benyttes på både børne- og voksenhandicapområdet gælder

også for bestemmelserne: Forbrugsgoder efter § 113, støtte til bil § 114 og § 116 om

boligindretning.

Statistikken over formelle sagsbehandlingsfejl er et supplement til Ankestyrelsens

statistik over sagsudfald. Statistikken kan bruges som et pejlemærke for kvaliteten af

den sagsbehandling, der foregår i alle sager hos førsteinstansen – både de sager, der

senere stadfæstes i Ankestyrelsen, og de sager, der omgøres. Det er vigtigt at un-

derstrege, at dette pejlemærke ikke kan stå alene, da sager kan blive ændret eller

hjemvist af andre årsager end på grund af formelle fejl

Du kan læse mere om

Statistikken over årsager til omgørelse

Statistikken over

kritik af formelle sagsbehandlingsfejl

på Ankestyrelsens hjemmeside:

www.ast.dk.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

sikkerhedsloven og almindelige forvaltningsretlige grundsæt-

ninger. Der er tale om processuelle sagsbehandlingsregler,

som kommunerne skal følge, når de træffer afgørelser over for

borgerne. Når Ankestyrelsen behandler en klage, skal vi også

vurdere, om førsteinstansen overholder disse formelle regler

for sagsbehandlingen. Her er de vigtigste regler dem, der kan

have betydning for sagens resultat. Det er for eksempel:



Borgerens ret til at komme med bemærkninger til

sagens væsentlige oplysninger, inden sagen bliver

afgjort (partshøring)

Reglen om at alle nødvendige og korrekte oplysninger skal

ligge i sagen, inden den bliver afgjort (undersøgelsesprincip-

pet)

Borgerens ret til at få en forklaring på afgørelsens

resultat (begrundelse).

Overholder myndigheden ikke de regler, vil en afgørelse

som udgangspunkt kunne være ugyldig og derfor ikke

gælde for borgeren. Andre regler for sagsbehandlingen er også

vigtige, men påvirker ikke direkte sagens resultat. Det er for

eksempel regler om tidsfrister, notatpligt og klagevejledning.

Disse regler er vigtige at overholde, men kan ikke i sig selv

føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Ankestyrelsen kan både udtale kritik om overholdelse af for-

melle regler, når vi stadfæster afgørelsen, og når vi ændrer,

ophæver eller hjemviser sager.

De hyppigste årsager til omgørelse, og de oftest forekom-

mende formelle sagsbehandlingsfejl i klagesagerne på børne-

handicapområdet er manglende sagsoplysning og begrundel-

sesmangler. Dette fremgår af Ankestyrelsens registrering af

årsager til omgørelse og registrering af kritik af sagsbehandlin-

gen og gør sig gældende for alle bestemmelserne på børne- og

voksenhandicapområdet. I det følgende ser vi nærmere på,

hvordan fejlene fordeler sig på bestemmelserne og på, hvad

Ankestyrelsens erfaringer og tidligere undersøgelser kan for-

tælle om karakteren af og baggrunden for disse fejl. Vi inddra-

ger også viden herom fra Social- og Boligstyrelsen, herunder

erfaringer fra Taskforce Handicap og erfaringer hos VISO.

For alle bestemmelserne på børnehandicapområdet er årsagen

til mange af omgørelserne manglende oplysningsgrundlag eller

mangler i begrundelsen. Dette fremgår af nedenstående figur,

Vi udtaler kritik, når der er tale om formelle sagsbehandlingsfejl. Vi udtaler ikke kritik

af en fejl i sagens indhold, herunder lovfortolkningen. Her ligger Ankestyrelsens reak-

tion på afgørelsen i selve resultatet i form af hjemvisning, ændring eller ophævelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

der viser andelen af omgjorte sager, der havde oplysnings-

grundlaget eller begrundelse som årsag til omgørelse.

FIGUR 2.1 ANDEL AF SAGER MED OPLYSNINGSGRUNDLAG/BEGRUNDELSE SOM ÅRSAG TIL

OMGØRELSE

Note: Tallene dækker over perioden 1. januar 2020 - 31. december 2023.

I Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem er en del af bestemmelserne samlet i grupperinger i form af sagsemner. Tal-

lene er i disse tilfælde et udtryk for klagesagsbehandlingen af flere af servicelovens bestemmelser, fx personlig hjælp og

ledsagelse efter hhv. §§44 og 45.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

SAGSOPLYSNING

Kommunerne skal

sørge for, at alle rele-

vante oplysninger bli-

ver tilvejebragt, og

vurdere, om oplysnin-

gerne er dækkende og

har den fornødne fak-

tuelle sikkerhed.

Principperne om sags-

oplysning kaldes også

for officialprincippet.

Manglende sagsoplysning

Kommunen er efter § 10 i retssikkerhedsloven ansvarlig for, at

sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt

omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Bestemmel-

Man kan finde indikationer på fordelingen af sager internt i sagsemnerne i Ankesty-

relsens udvidede statistik:

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-

generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opga-

ver/udvidet-statistik-om-serviceloven.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

sen i § 10 er en lovfæstelse af den almindelige forvaltningsret-

lige grundsætning om officialprincippet

, hvorefter en myndig-

hed har pligt til at sørge for, at en sag er oplyst tilstrækkeligt,

inden der træffes afgørelse.

Manglende sagsoplysning er den kritik, som Ankestyrelsen of-

test anvender i sager på børnehandicapområdet. Figur 2.1 vi-

ser, at kritikken gør sig gældende i mindst 10 procent af sa-

gerne på alle sagsområder. De områder med størst andel af

sager, hvor der er utilstrækkelig sagsoplysning, er tabt ar-

bejdsfortjeneste og pasningstilbud, hjemmetræning mm.

FIGUR 2.2 ANDEL AF SAGER MED KRITIK: SAGSOPLYSNING (OFFICIALPRINCIPPET)

Forbrugsgoder - §113

Boligindretning - § 116

Hjælpemidler - §112

Merudgiftydelse §41 + tilbagebetaling

Personlig hjælp og ledsagelse §§44, 45 +

tilbagebetaling

Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§32, 32a,

36, 39-40 + tilbagebet.

Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42,43 +

tilbagebetaling

10 %

11 %

12 %

14 %

17 %

24 %

25 %

30%

Note: Tallene dækker over perioden 1. januar 2019 - 31. december 2023.

I Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem er en del af bestemmelserne samlet i grupperinger i form af sagsemner. Tal-

lene er i disse tilfælde et udtryk for klagesagsbehandlingen af flere af servicelovens bestemmelser, fx personlig hjælp og

ledsagelse efter hhv. §§44 og 45.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem 06. februar 2024.

Principperne om sagsoplysning kaldes også for officialprincippet. Officialprincippet er

ikke lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsætning. Princippet fremgår

på socialområdet dog også af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (retssikkerhedsloven).

Man kan finde indikationer på fordelingen af sager internt i sagsemnerne i Ankesty-

relsens udvidede statistik:

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-

generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opga-

ver/udvidet-statistik-om-serviceloven.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Flere af Ankestyrelsens tidligere undersøgelser viser også ud-

fordringer med manglende sagsoplysning i ikke-påklagede sa-

ger på børnehandicapområdet.

Eksempelvis fremgår det i en undersøgelse fra 2018 om dæk-

ning af merudgifter efter servicelovens § 41, at 17 ud af i alt

50 gennemgåede ikke-påklagede sager manglede væsentlige

oplysninger

. Som oftest manglede der oplysninger om den

ansøgte udgifts størrelse, udgiftens nødvendighed samt læge-

lige oplysninger. På samme vis fremgår det af en undersøgelse

fra 2022 om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42,

at 17 ud af i alt 42 gennemgåede ikke-påklagede sager ligele-

des manglede væsentlige oplysninger, der er afgørende for sa-

gen

. Der var her tale om, at kommunen manglede henholds-

vis at indhente oplysninger fra barnets skole/institution; oplys-

ninger om til hvilke formål og opgaver, der søgtes tabt ar-

bejdsfortjeneste; den tidsmæssige placering af opgaverne og

oplysninger om, hvorvidt barnet kunne være alene hjemme

VISOs medarbejdere fortæller, at udfordringerne med sagsop-

lysning blandt andet kan dreje sig om:



OVERGANGEN FRA

BARN TIL VOKSEN

Når en ung med bety-

delig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk

funktionsevne eller

indgribende kronisk

eller langvarig lidelse,

som modtager hjælp

efter serviceloven, fyl-

der 16 år, skal kom-

munalbestyrelsen på-

begynde forberedel-

sen af overgangen til

voksenlivet. Det

samme gælder for

unge, hvis forældre-

myndighedsindeha-

vere modtager hjælp

efter denne lov alene

med afsæt i den un-

ges funktionsnedsæt-

telse eller lidelse jf.

servicelovens § 19 a,

stk. 1.

Kommunen skal i den

forbindelse overveje

forhold vedrørende

blandt andet uddan-

nelse, beskæftigelse,

sociale forhold, mv.,

jf. § 19 a, stk. 2.



at kommunerne ikke får stillet tilstrækkeligt præcise spørgs-

mål til fagfolk,

at fagfolk ikke kan udtale sig om det, som kommunerne skal

have belyst, eller

at kommunerne ikke prioriterer at komme på hjemmebesøg

med henblik på inddragelse og sagsoplysning om bl.a. borge-

rens funktionsevne.

Desuden beskriver VISO, at der ved overgangen fra barn til

voksen kan være udfordringer med at få indhentet de rette op-

lysninger rettidigt, da dette kræver en faglig viden om, hvad

man skal undersøge op til det 18. år med henblik på støtte ef-

ter det fyldte 18 år.

Begrundelse

Den anden mest hyppige kritik i klagesagsbehandlingen går på

begrundelsen. Det fremgår af figur 2.2, at 3 procent af sa-

gerne om boligindretning efter servicelovens § 116 har be-

grundelsesmangler, mens det samme gælder for 11 procent af

Ankestyrelsen (2018):

Dækning af merudgifter efter servicelovens § 41.

Link:

https://ast.dk/publikationer/daekning-af-merudgifter-efter-servicelovens-ss-41

Ankestyrelsen (2022):

Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.

Link: https://ast.dk/publikationer/ny-praksisundersogelse-om-udmaling-af-tabt-ar-

bejdsfortjeneste-1

En anden relevant undersøgelse er Ankestyrelsen (2023):

Kommunernes arbejde

med retssikkerhed på socialområdet.

Link:

https://ast.dk/publikationer/retssikker-

hedsenhedens-undersogelse-om-kommunernes-arbejde-med-retssikkerhed-pa-so-

cialomradet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

sagerne om særlige dag- og klubtilbud, hjemmetræning og til-

skud til forældre med børnepasningsorlov efter §§ 32, 32a, 36,

39 og 40.

FIGUR 2.3 ANDEL AF SAGER MED KRITIK: BEGRUNDELSE

Boligindretning - § 116

Forbrugsgoder - §113

Hjælpemidler - §112

Merudgiftydelse §41 + tilbagebetaling

Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42,43 +

tilbagebetaling

Personlig hjælp og ledsagelse §§44, 45 +

tilbagebetaling

Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§32, 32a,

36, 39-40 + tilbagebet.

10%

11%

30%

Note: Tallene dækker over perioden 1. januar 2019 - 31. december 2023.

I Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem er en del af bestemmelserne samlet i grupperinger i form af sagsemner. Tal-

lene er i disse tilfælde et udtryk for klagesagsbehandlingen af flere af servicelovens bestemmelser, fx personlig hjælp og

pleje, afløsning/aflastning og ledsagelse efter hhv. §§44 og 45.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem 06. februar 2024.

BEGRUNDELSE

En afgørelse skal være led-

saget af en begrundelse,

hvis der ikke gives fuldt ud

medhold. Begrundelsen

skal – når afgørelsen inde-

holder et skøn - angive de

hovedhensyn og hvilke fak-

tiske omstændigheder, som

er tillagt væsentlig betyd-

ning, samt henvisning til de

retsregler, som afgørelsen

er truffet i henhold til.

Kravene for begrundelsen

af sagen er blandt andet

reguleret i forvaltningslo-

vens kapitel 6.

Ankestyrelsen ser eksempler på begrundelsesmangler såsom

manglende redegørelse for hovedhensyn og manglende tyde-

liggørelse af, hvilke faktiske omstændigheder, der er tillagt be-

tydning i skønsudøvelsen. Det kan for eksempel være tilfælde,

hvor der ikke i begrundelsen er angivet de forhold og overve-

jelser, der reelt har ført myndigheden frem til den trufne afgø-

relse. Se også boks om begrundelse i margen.

Derudover er der i blandt andet sager om merudgifter efter

servicelovens § 41 eller tabt arbejdsfortjeneste efter servicelo-

vens § 42 til tider manglende vurdering af, om barnets funkti-

onsniveau skal vurderes ud fra en situation med eller uden

medicin. Dette konstaterede Ankestyrelsen for eksempel i en

Man kan finde indikationer på fordelingen af sager internt i sagsemnerne i Ankesty-

relsens udvidede statistik:

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-

generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opga-

ver/udvidet-statistik-om-serviceloven.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

praksisundersøgelse om dækning af merudgifter efter § 41

Ankestyrelsen henviser i den forbindelse til principmeddelelse

84-19.

Ved hjemmetræning efter servicelovens § 32 a er der desuden

en række kriterier og skøn, hvor Ankestyrelsen ser, at det kan

være svært for kommunerne at få belyst og begrundet afgørel-

serne tilstrækkeligt. I forbindelse med hjemmetræning kan det

fx være vanskeligt med udmåling af hjælp til supervision, træ-

ningsredskaber og kursus til forældrene, men også i forbin-

delse med vurderingen af, om forældrene overhovedet er i

stand til at varetage hjemmetræningen, og hvordan effekten af

træningen kan dokumenteres. Flere af disse udfordringer blev

beskrevet i Ankestyrelsens undersøgelse om hjemmetræning

ANDRE RETSSIK-

KERHEDSINITIATI-

VER

Ankestyrelsen gen-

nemfører i forbindelse

med retssikkerheds-

initiativer på handi-

capområdet et juridisk

serviceeftersyn, hvor

vi gennemgår sager

om blandt andet

hjemmetræning efter

§ 32 a og om dækning

af merudgifter efter §

100, hvor der også vil

blive taget stilling til

kommunernes be-

grundelse.

Opsamling på generelle udfordringer og socialpædago-

gisk støtte

I de næste to kapitler (3 og 4) fokuserer vi på reglerne om

hjemmetræning efter § 32 a og tabt arbejdsfortjeneste efter §

42. De to bestemmelser er blandt andet udvalgt på baggrund

af Ankestyrelsens opsamling af viden om, hvilke bestemmel-

ser, der har en relativt høj omgørelsesprocent og et højt antal

klagesager.

Det fremgår ovenfor af tabel 1.1, at Ankestyrelsen fra 2019-

2023 modtog 319 klagesager om hjemmetræning, og at omgø-

relsesprocenten på sagerne var 59 procent, og at Ankestyrel-

sen modtog 4.964 klagesager om tabt arbejdsfortjeneste, og

at omgørelsesprocenten var på 52 procent.

Det fremgår også, at helholdsvis 24 og 25 procent af sagerne

om hjemmetræning

og tabt arbejdsfortjeneste fik kritik for

manglende sagsoplysning og henholdsvis 11 og 8 procent af

sagerne fik kritik for mangelfuld begrundelse.

Ankestyrelsen (2018):

Dækning af merudgifter efter servicelovens § 41.

Link:

https://ast.dk/publikationer/daekning-af-merudgifter-efter-servicelovens-ss-41

Ankestyrelsen (2018):

Opfølgning på de reviderede regler om hjemmetræning – del-

rapport 1 og 2.

Link: https://ast.dk/publikationer/hjemmetraening-delrapport-1 og

https://ast.dk/publikationer/hjemmetraening-delrapport-2.

Tallet er et udtryk for klagesagsbehandlingen af flere af servicelovens bestemmelser:

Hjemmetræning, særlige dagtilbud, særlige klubtilbud og tilskud til forældre med

børnepasningsorlov.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

KAPITEL 3

Hjemmetræning

I dette kapitel gengiver vi de udfordringer og bud på regelfor-

enklinger i forbindelse med bevilling af hjemmetræning og

dækning af udgifter hertil, som kommuner, interessenter og

borgere beskriver. Ankestyrelsen forholder sig ikke til indhol-

det af forslagene. Ankestyrelsen vil dog bemærke, hvis der er

tale om en forkert retsopfattelse af gældende lovgivning.

Formålet med hjemmetræning er at tilgodese børn og unge med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes

behov for særlig støtte, behandling og træning, således at de

får gode muligheder for udvikling og trivsel. Reglerne om hjem-

metræning skal desuden sikre, at forældrene og deres børn bli-

ver inddraget mere aktivt i udredningen af barnets behov og i

indsatsen for børnene.

SERVICELOVENS §§ 32 OG 32 A – MÅLGRUPPEN

FOR HJEMMETRÆNING OG GODKENDELSE AF HJEM-

METRÆNING

§ 32. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp

til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller

særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtil-

bud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbin-

delse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtil-

budsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af

forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. § 32 a.

(…).

§32 a. Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning

fra indehaveren af forældremyndigheden, at forældrene

helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. §

32, stk. 1, 3. pkt., hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges

tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges

behov.

2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne.

3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træ-

ningsmetoder.

Ved en bevilling af hjemmetræning skal kommunen foretage

en række vurderinger, og det er i forhold til disse vurderinger,

at kommuner, interessenter og borgere oplever udfordringer

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

og kommer med bud på regelforenklinger. Vi vil i dette kapitel

behandle borgere, interessenter og kommuners erfaringer med

hjemmetræning vedrørende:



Målgruppevurdering



Godkendelse af hjemmetræningen



Den børnefaglige undersøgelse



Dækning af udgifter til hjemmetræning



Øvrige udfordringer



Opfølgning og ændringer i støtten, herunder tilsynet med

hjemmetræningen



Vejledning og helhedsvurdering

Det bemærkes indledningsvist, at omgørelsesprocenten i for-

bindelse med behandlingen af klagesager i Ankestyrelsen

fremgår af kapitel 2. Hertil kan desuden tilføjes, at det af An-

kestyrelsens juridiske serviceeftersyn

fremgår, at lidt over en

tredjedel af de gennemgåede ikke-påklagede sager lider af ret-

lige mangler og ville blive omgjort, hvis de var påklaget til An-

kestyrelsen.

MÅLGRUPPEVURDERING

Barnet skal tilhøre målgruppen i kraft af sit behov for særlig

støtte- og behandlingstilbud efter servicelovens § 32. Hvis et

barn vurderes at være i målgruppen til et særligt dagtilbud ef-

ter § 32, stk. 1, er barnet også i målgruppen til hjemmetræ-

ning. Se boksen nedenfor for målgruppebeskrivelsen i § 32.

MÅLGRUPPEVURDERINGEN

SERVICELOVENS § 32, STK. 1

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til

børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller

særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtil-

bud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbin-

delse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtil-

budsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af

forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. § 32 a.

Ankestyrelsen (2023):

Juridisk serviceeftersyn om hjemmetræning.

Link:

https://ast.dk/til-myndigheder/retssikkerhedsinitiativer-pa-handicapomradet/under-

sogelser-og-opfolgning/samlet-laeringsnotat-med-forside.pdf

Det bemærkes, at dette ikke nødvendigvis er repræsentativt for den generelle praksis

i de seks kommuner, der indgår i det juridiske serviceeftersyn.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Udfordringer med målgruppevurdering

47 procent af kommunerne er enige eller meget enige i, at det

er en udfordring, at målgruppen for hjemmetræning er define-

ret i § 32, mens 19 procent er uenige eller meget uenige heri.

Af de kommuner, der er enige, bemærker flere, at det særligt

skyldes, at målgruppevurderingen i § 32 skaber behov for ko-

ordinering mellem afdelinger internt i kommunen, som er tids-

skrævende, hvilket giver længere sagsbehandlingstid. Kommu-

nerne beskriver også, at koordineringen kan give anledning til

uenighed mellem den afdeling, der foretager målgruppevurde-

ringen, og den afdeling, der har ansvaret for bevilling af hjem-

metræning.

Kommuner, interessenter, DUKH og borgere beskriver hver

især flere udfordringer ved, at målgruppevurderingen foreta-

ges i regi af § 32:



Det kan forlænge sagsbehandlingstiden, at kommunen forud

for bevilling af hjemmetræning, først skal foretage en vurde-

ring af, hvorvidt barnet er i målgruppen for et tilbud efter §

32, og at der dernæst skal udfærdiges en børnefaglig under-

søgelse. Afklaring og bevilling af § 32 foregår typisk i en an-

den afdeling end bevilling af hjemmetræning.



Erfaring med, at udredningen af træningsbehovet, som er fo-

retaget i PPR-afdelingen i kommunen (afdeling for Pædago-

gisk Psykologisk Rådgivning) er uklar, og at afdelingen, der

behandler sager om hjemmetræning, forsøger at få PPR-af-

delingen til at foretage mere klare udredninger af trænings-

behovet.



En interessent fortæller, at det kan være vanskeligt at få

kommunen til at foretage en målgruppevurdering af børn in-

den daginstitutionsalderen. Kommuner fortæller også, at det

kan være vanskeligt at foretage en målgruppevurdering af

børn inden daginstitutionsalderen. En interessent fortæller, at

deres medlemmer oplever, at kommuner ikke vil eller kan fo-

retage denne vurdering inden daginstitutionsalderen, og at

kommunerne ikke godtager for eksempel udtalelser fra fysio-

terapeuter eller læger, før barnet er ”afprøvet” i dagtilbud.

Der gives dette eksempel:

”Jeg talte med en mor, som har et barn på 11 måne-

der. De er tilknyttet fysioterapeuterne på hospitalet, og

barnet har ikke noget dagtilbud endnu. Kommunen sy-

nes, at han skal i almen vuggestue, men han har ce-

rebral parese og fungerer ikke i venstre side. Han er

dog så ung, at ingen ved, hvad det udmønter sig i. Før

i tiden ville barnets tilknytning til fysioterapeuter på

hospitalet være rigeligt til at målgruppevurdere barnet

til § 32 a”.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der er ikke knyttet et alderskrav til målgruppebestem-

melsen i servicelovens § 32. Det er derfor i strid med be-

stemmelsen om hjemmetræning, hvis kommunerne af-

skærer forældre til børn, der er yngre end daginstituti-

onsalderen, at få foretaget en målgruppevurdering af de-

res barn.

Når vi i spørgeskemaet spørger landets kommuner om, hvor-

vidt de oplever, at det er en udfordring at lave målgruppevur-

deringen for børn, der yngre end dagtilbudsalderen, svarer 40

procent, at de er enige eller meget enige, mens 18 procent er

uenige eller meget uenige. Hele 20 procent svarer ’ved ikke’ og

seks procent svarer ’ikke relevant’, og blandt dem bemærker

de fleste, at de ikke har haft sager med børn under dagtilbuds-

alderen.

Blandt de kommuner, som er enige, er en gennemgående be-

mærkning, at det ofte er vanskeligt at forudsige barnets udvik-

ling, og dermed at vurdere om barnet er i målgruppen, og at

det kan være svært at indhente samme type observationer,

når barnet endnu ikke har været tilknyttet et dagtilbud.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Målgruppevurderingen skal foretages på baggrund af det

aktuelle oplysningsgrundlag og på baggrund af barnets

aktuelle funktionsniveau. Hvis barnets funktionsnedsæt-

telse ændres over tid til det bedre, således at barnet ikke

længere må anses for værende omfattet af målgruppen,

kan kommunen træffe en ny afgørelse derom ved opfølg-

ning på bevillingen af hjemmetræning. I den forbindelse

bør kommunerne være opmærksomme på den skærpede

pligt til at begrunde afgørelser, hvor tidligere bevilget

hjælp nedsættes eller standes. Se FOB 2011 16-1.

En borgers oplevelse med at få foretaget en forkert målgrup-

pevurdering fremgår nedenfor.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE MED AT FÅ EN FORKERT

MÅLGRUPPEVURDERING

En borger er forælder til et barn med Downs syndrom. På

trods af, at de kontaktede deres kommune under gravidi-

teten, hvor de ved, at barnet har Downs, og at de gene-

relt er meget proaktive for at få hjælp til deres barns ud-

vikling, oplever de, at kommunen agerer meget lang-

somt.

Efter hvad borgeren beskriver som lang tids venten på en

afgørelse fra kommunen, får de afslag på hjemmetræ-

ning med begrundelsen, at barnet er for alderssvarende.

Dette på trods af, at det blev vurderet, da barnet var ni

måneder, at barnet udviklingsmæssigt svarede til en på

seks måneder, og at Downs syndrom er permanent, og

at syndromet er velbeskrevet og kendt. De måtte vente

syv måneder på en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse og af-

gjorde, at barnet er i målgruppen.

En kommune påpeger i interviewet, at træningen af et spæd-

barn kan være meget risikofyldt, fordi barnet ikke er så langt i

sin udvikling, og forældrene derfor skal have meget hyppig su-

pervision. Kommunens opfattelse står i kontrast til andre kom-

muners opfattelser. En interviewkommune påpeger ift. de helt

små børn, at man kan have et træningsbehov uanset ens al-

der, mens en kommune bemærker, at de mener, at hjemme-

træning til børn under dagtilbudsalderen er meget relevant, da

man gennem hjemmetræning kan sætte mere effektivt ind i en

tidlig alder for at forhindre at funktionsniveauet forværres

unødvendigt, når barnet bliver ældre.

Det bemærkes, at en af de interviewede kommuner, som ikke

oplever udfordringer med målgruppevurderingen, beskriver, at

de har gode erfaringer med et tæt samarbejde med sundheds-

plejersken, som observerer barnet og foretager tests med hen-

blik på at oplyse barnets funktionsnedsættelse og dermed, om

barnet er i målgruppen.

Forslag relateret til målgruppen for hjemmetræning

DUKH foreslår, at der oprettes en selvstændig målgruppevur-

dering i § 32 a, fremfor at henvise til en anden bestemmelses

målgruppe i § 32. Begrundelsen herfor, er at kommunen i

praksis kan lave hele målgruppevurderingen i den afdeling,

som behandler sager efter hjemmetræningsreglerne i § 32 a.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

DUKH fremhæver, at en selvstændig målgruppevurdering i §

32 a også vil gøre det lettere at vurdere, om et barn der endnu

ikke er gammel nok til at starte i dagtilbud, er i målgruppen for

hjemmetræning og samtidig tydeliggøre, at det ikke er et krav

for bevilling af hjemmetræning, at barnet er visiteret til et kon-

kret tilbud.

Et andet forslag vedrørende målgruppen for hjemmetræning

kommer fra kommuner, der i spørgeskemaundersøgelsen har

bemærket, at der mangler tydelighed i loven om, om børn i

specialskoler og børn, der modtager specialpædagogisk støtte

efter dagtilbudsloven, også kan være i målgruppen for hjem-

metræning.

GODKENDELSE AF HJEMMETRÆNINGEN

En godkendelse forudsætter at en række betingelser er op-

fyldt. Betingelserne fremgår af nedenstående boks, og beskri-

ves og behandles i det følgende.

GODKENDELSE AF HJEMMETRÆNING

SERVICELOVENS § 32, STK. 1

§ 32 a. Kommunalbestyrelsen godkender efter anmod-

ning fra indehaveren af forældremyndigheden, at foræl-

drene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet,

jf. § 32, stk. 1, 3. pkt., hvis følgende betingelser er op-

fyldt:

1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges

tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges

behov.

2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne.

3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træ-

ningsmetoder.

Hjemmetræningen skal fremme barnets eller den unges

tarv og trivsel og imødekomme barnets eller den unges

behov

Efter servicelovens § 32 a, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse

for godkendelse af hjemmetræningen, at hjemmetræningen

fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekom-

mer barnets eller den unges behov.

Efter hjemmetræningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal kom-

munen med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse

vurdere, om hjemmetræning efter den af forældrene foreslå-

ede træningsmetode imødekommer barnets behov, tarv og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

trivsel. Denne vurdering skal tage afsæt i barnets eller den un-

ges støttebehov, alder og udvikling.

Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige ele-

menter i et ikke uvæsentligt omfang, følger det af servicelo-

vens § 32 a, stk. 3, at kommunen skal sikre, at tilsynet med

træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundheds-

faglige kompetencer. Metoderne kan være konventionelle eller

alternative, men sundhedsfaglige træningselementer, som en-

ten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har

karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke

godkendes som en del af hjemmetræningen, jf. servicelovens

§ 32 a, stk. 2.

Udfordringer med vurdering af tarv, trivsel og behov

I forhold til barnets tarv efterspørger flere af de interviewede

kommuner, at det specificeres i lovgivningen, hvordan barnets

tarv skal forstås i forhold til hjemmetræning. Til spørgsmålet

”Vi oplever, at det er en udfordring, at det ikke er tydeliggjort

tilstrækkeligt, hvad der er barnets tarv i forbindelse med vur-

deringen af, hvorvidt ansøgningen om hjemmetræning skal

godkendes” svarer hele 79 procent af kommunerne i spørge-

skemaet, at de er enige eller meget enige, mens kun 6 procent

er uenige og ingen er meget uenige.

Forslag om loft for antal timers hjemmetræning og undervis-

ning for det enkelte barn

Et kommuneperspektiv fra interviewene er, at der af hensyn til

sikring af barnets tarv bør være en grænse for, hvor mange ti-

mers undervisning og hjemmetræning tilsammen et barn må

have på en uge.

83 procent af kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen

enige eller meget enige i udsagnet ”Med henblik på at sikre

barnets tarv skal der fastsættes en grænse for antallet af ti-

mer, barnet må hjemmetræne eventuelt i kombination med

dagtilbud eller skole, så det samlede antal timer i skole/dagtil-

bud og med hjemmetræning svarer til en almindelig uge for

børn i dagtilbud/skole uden funktionsnedsættelse.”En kom-

mentar, der går igen blandt kommunerne er, at barnet skal

have ret til fritid og afslapning, og at kommunerne savner ty-

delighed i forhold til, hvordan dette kan indgå i vurderingen af,

om hjemmetræningen imødekommer barnets behov.

Forslaget om en grænse for antallet af timer blev også omtalt i

et interview med én af interessenterne, som er imod forslaget.

”Så er der mange der går ind og siger, man må kun hjem-

metræne i 37 timer, men det straffer faktisk barnet, for bar-

net har brug for at have meningsfuldt indhold i sit liv, og det

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

er det, som hjemmetræningen kan. For I skal huske på, at

det her det er børn, som har et meget dårligt funktionsni-

veau typisk. Det er børn, der virkelig kæmper.

Nedenfor er der et eksempel på en situation med mere end 37

timers hjemmetræning beskrevet af en interessent.

EKSEMPEL PÅ EN SITUATION MED MERE END 37 TI-

MERS HJEMMETRÆNING

En interessent beskriver:

”En familie har lige fået en afgørelse, hvor I [Ankesty-

relsen, red.] siger, at fordi han har én til én støtte i

skolen, så giver det også mening, at han har én til én

støtte i hjemmet og derfor må de her metoder godt

bruges. […] Kommunerne mener sikkert, at de skal

passe på børnene, så de ikke bliver overbelastet, men

det er faktisk lige det modsatte, der sker. […]

I den konkrete sag foreslog kommunen, at han skulle

sidde med en Ipad og barnet kan ikke sidde med en

Ipad, for så kommer han/hun i high arousal og begyn-

der at få epileptiske anfald, får kramper, bider i sig

selv, bliver selvskadende, så der skal laves nogle an-

dre ting med det her barn, […] Så de laver yoga og

musikterapi og sådan nogle ting, men det kan du ikke

bare som forældre gøre. […]

Det er ikke neurotypiske børn. Du har brug for noget

hjælp og noget støtte og vejledning i at vide, hvordan

fylder du en hel dag ud med meningsfulde aktiviteter,

eller eftermiddag når barnet kommer hjem fra skole.

Så forældrene er godt uddannet i, hvordan man får

barnet hjem i low arousal, hjemmet er ikke et kompli-

ceret miljø ligesom dagtilbud eller skole er. Det er no-

get helt andet og derfor giver hjemmetræning simpelt-

hen mening.”

I den forbindelse bemærkes det, at en kommune fortæller, at

den ofte oplever konflikter med forældrene i forhold til vurde-

ringen af, hvorfor barnet er træt i skolen, hvor kommunen me-

ner, at det skyldes for meget hjemmetræning, mens foræl-

drene ikke mener, at det er årsagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ankestyrelsen har ikke kompetence til at tage stilling til

folkeskolelovens regler om reduktion af skoletid, herun-

der om hjemmetræning bevilget efter servicelovens § 32

a, kan danne grundlag for nedsættelse af et barns skole-

tid. Denne kompetence er hos skoleforvaltningen eller

Undervisningsministeriet, da folkeskoleloven henhører

under undervisningssektoren.

Ankestyrelsen har derimod kompetence til at behandle

klager over afgørelser om, hvorvidt en hjemmetrænings-

ordning, med det ansøgte omfang af træning, opfylder

betingelserne for godkendelse i servicelovens § 32 a, stk.

Forslag om loft for antal metoder for samme barn

Nogle kommuner efterspørger hjælp til vurderingen af, hvor

mange træningsmetoder det samme barn kan træne efter på

samme tid, dette også af hensyn til familiens ressourcer og

velbefindende som helhed. 76 procent af kommunerne mener i

spørgeskemaundersøgelsen, at det med henblik på at sikre

barnets tarv skal fastsættes, hvor mange metoder, der maksi-

malt må indgå i hjemmetræningen på samme tid, mens kun to

procent er uenige, og ingen meget uenige heri. I de uddy-

bende bemærkninger kobles ønsket om et begrænset antal

metoder af flere kommuner sammen med et ønske om et loft

for antallet af timer, der trænes.

Forslag om regulering af, hvordan hjemmetræning skal vægtes

i forhold til undervisning eller dagtilbud

Hjemmetræning kan ikke træde i stedet for offentlige tilbud,

som ikke har hjemmel i servicelovens § 32, eller i stedet for

den undervisning, alle børn i den skolepligtige alder skal have.

Det følger af pkt. 157 c i vejledning nr. 9535 af den 9. juni

2016, som ændrer vejledning nr. vejledning nr. 9007 af 7. ja-

nuar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

Det betyder dog ikke, at der ikke kan bevilges hjemmetræ-

ning, hvis barnet er i den skolepligtige alder, eller at hjemme-

træning ikke kan kombineres med skolegang, herunder et spe-

cialskoletilbud, eller med andre offentlige tilbud om hjælp og

Her skal det bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft

mulighed for at kommentere på dette forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte

interview (læs mere i metodebilag).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

støtte. Forældre har fortsat mulighed for at ansøge om hjem-

metræning af barnet i tilfælde, hvor barnet går i skole på ned-

sat tid som følge af dets nedsatte funktionsevne.

Kommunen vurderer sammen med familien og ud fra familiens

ønsker, om træning i hjemmet skal kombineres med et delvist

offentligt tilbud, for eksempel et særligt dagtilbud. Der findes

ingen nedre grænse, hverken for omfanget af hjemmetræning

eller for benyttelse af et særligt dagtilbud, men i det omfang

forældrene tager imod et særligt dagtilbud efter § 32, og beho-

vet for træning dækkes, vil der ikke være grundlag for også at

bevilge hjemmetræning og tabt arbejdsfortjeneste til at dække

samme træningsbehov. Derimod vil et træningsbehov godt

kunne dækkes delvist i et dagtilbud og delvist ved hjemmetræ-

ning.

En kommune efterspørger i interviewet, at det fremgår af reg-

lerne, hvordan hjemmetræning skal vægtes ift. henholdsvis

undervisning eller dagtilbud, herunder at hjemmetræning al-

drig må gå forud for skole.

Et borgerperspektiv relateret til

dette fremgår dog i boksen nedenfor, hvor en borger beskri-

ver, hvordan hjemmetræning er en forudsætning for, at barnet

kan hjemmeundervises.

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE MED HJEMMETRÆNING

SOM FORUDSÆTNING FOR HJEMMUNDERVISNING

En borger er forælder til et barn med en kromosom-vari-

ation, der medfører, at barnet er udfordret på alle områ-

der i livet.

Borgeren beskriver, hvordan hjemmetræning har gjort

barnet i stand til at blive undervist:

”Hjemmetræning er en forudsætning for, at mit barn

overhoved kan hjemmeundervises. Hvis du så mit

barn for fem år siden kognitivt, så ville enhver sige, at

det der kommer ikke til at ske. Der er ikke nogen læ-

ring der. Men det er der faktisk. Vi har en psykolog til-

knyttet hjemmetræningen, som har været med til at

finde den der lille fine nøgle til mit barn, som faktisk

gør, at vi har fået lukket mit barn op i en grad, som

jeg ikke selv troede var muligt.”

Her skal det bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft

mulighed for at kommentere på dette forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte

interview (læs mere i metodebilag).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Hjemmetræning skal ske efter dokumenterbare træ-

ningsmetoder

Efter servicelovens § 32 a, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse

for godkendelse af hjemmetræningen, at hjemmetræningen

sker efter dokumenterbare træningsmetoder. Træningsmeto-

den skal derfor være dokumenterbar med målbare indikatorer,

som kan vise, om metoden resulterer i den forventede effekt.

Det følger af hjemmetræningsbekendtgørelsens § 3, stk. 5.

Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal

være af en vis størrelse. Principmeddelelse 70-14 slår fast, at

effekten af træningen dog skal være lige så god eller bedre,

som hvis barnet eller den unge havde fået træning i et særligt

tilbud efter serviceloven.

Flere kommuner efterspørger at kunne sammenholde effekten

af hjemmetræning over for et dagtilbud, mens en kommunal

sagsbehandler fortæller, at kommunen ikke i dag reelt under-

søger, om hjemmetræningen er det bedste for barnet sam-

menlignet med et andet tilbud.

Udfordringer med vurdering af metoder

Én ting, som både interviewede kommuner, borgere og inte-

ressenter i store træk er enige om, er, at det med de nuvæ-

rende regler og den nuværende organisering på området er

uklart i forhold til, hvem der er kompetente til at vurdere, om

en metode er den rette for barnet, samt hvem der er kvalifice-

rede til at opstille målene for hjemmetræningen. En kommune

fremhæver, at det skaber udfordringer, at man ikke skal være

autoriseret for at være hjemmetræningsudbyder, men at de

samtidig i kommunen ikke kan opbygge de nødvendige kom-

petencer til at kunne vurdere alle træningsmetoder.

77 procent af kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgel-

sen, at de er enige eller meget enige i, at det er en udfordring

at opnå tilstrækkelig viden til at kunne godkende en ny meto-

deudbyder og metode, mens kun 3 procent er uenige og ingen

er meget uenige. En interessent fremhæver også, at kommu-

nerne ikke har mulighed for at specialisere sig så meget i

hjemmetræning, at de kan vurdere samtlige og nye metoder,

der løbende kommer til.

Forslag om central godkendelse af metoder og metodeudby-

dere

Et forslag blandt de interviewede kommuner er, at der skal

være en liste over godkendte metoder og metodeudbydere. 89

procent af kommunerne er i spørgeskemaet enige i, at der skal

være en liste over generelt godkendte metodeudbydere og

metoder til hjemmetræningen udarbejdet af anden instans, så

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

kommunen alene skal vurdere det konkrete match med det

konkrete barn.

Flere kommuner bemærker, at det bør være en offentlig in-

stans, der får ansvaret for denne liste, og at det vil kunne sikre

kvaliteten af hjemmetræningen, herunder sortere metodeud-

bydere fra, som primært har økonomiske og ikke faglige incita-

menter til at udbyde hjemmetræning. Det er også flere kom-

muner, der bemærker, at forslaget vil gøre det muligt at føre

tilsyn med metodeudbyderne, hvilket kommunerne ser et be-

hov for. En kommune bemærker, at Social- og Boligstyrelsen

med fordel kunne have ansvaret for en sådan liste.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Efter reglerne om hjemmetræning skal der føres tilsyn

med en godkendt hjemmetræningsordning

Udfordringer med fastsættelse af mål

Et perspektiv, der går igen blandt interviewede kommuner og

borgere er, at det er uklart, hvem der skal definere målene –

er det metodeudbyder, forældre eller kommunen? Der er ek-

semler på, at hverken sagsbehandler eller forælder føler sig

kompetent til at definere målene uden at modtage vejledning

herom. En interessent beretter om sager, hvor kommunen ef-

ter at have bevilget hjemmetræning med en metode har sat

deres egne mål op for barnet, som ikke indgår i metoden,

samt om sager, hvor forældrene har fået frataget hjemmetræ-

ningen, fordi kommunen ikke længere er enig i målene. DUKH

fortæller samtidig, at det er uklart i lovgivningen, hvornår de

opstillede mål for barnets udvikling er tilstrækkeligt målbare,

med andre ord hvor meget der skal til for, at de er målbare

nok. Dette skaber udfordringer i samarbejdet mellem forældre

og kommune.

I boksen nedenfor er et eksempel på, at en borger oplever, at

det kræves, at målene er kvantitative, selvom det ikke altid er

hensigtsmæssigt.

Her skal det bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft

mulighed for at kommentere på dette forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte

interview (læs mere i metodebilag).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE MED UENIGHED OM

KRAV TIL MÅL

En borger er forælder til et barn med en sygdom, der

medfører omfattende funktionsnedsættelse, der i væ-

sentligt omfang påvirker alle dele af hverdagen.

Borgeren oplever, at kravet til forældrene om at have do-

kumenterbare mål i høj grad bliver forstået kvantitativt,

hvilket ikke stemmer overens med familiens virkelighed.

På grund af deres barns omfattende fysiske udfordringer

oplever borgeren, at det ikke er relevant at måle, om

barnet for eksempel kan holde øjenkontakt 20 sekunder

eller tygge på en pind fem gange. Borgeren finder det i

stedet relevant at have fokus på mere kvalitative mål,

som om barnet indgår i fællesskaber eller udviser en øget

kontakt til sine omgivelser.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Kravet om, at effekten af hjemmetræningen skal være

dokumenterbar, betyder ikke, at der også er et krav om

progression. Der er heller ikke krav om, at effekten af

hjemmetræningen skal være af en vis størrelse. Effekten

af hjemmetræningen må dog ikke være mindre, end hvis

barnet havde fået hjælpen i et særligt tilbud efter ser-

viceloven, idet hjemmetræningen i så fald ikke imøde-

kommer barnets behov. Vi henviser til principmeddelelse

70-14.

71 procent af kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen

enige i, at de oplever, at det er for svært for forældrene selv at

definere tilstrækkeligt målbare mål for hjemmetræningen.

Forslag om ret til hjælp fra VISO-konsulent ift. målfastsættelse

DUKH foreslår, at der indføres krav om, at der bliver tilkoblet

en VISO-konsulent på fastsættelsen af målene. DUKH forkla-

rer, at kommunerne i dag kan inddrage VISO, men at DUKH i

sine rådgivninger sjældent oplever, at kommunen har benyttet

sig af denne mulighed.

43 procent af kommunerne oplyser i spørgeskemaet, at de er

enige eller meget enige i, at forældrene skal have ret til at få

hjælp til at definere målbare mål for hjemmetræningen fra

metodeudbyder og VISO, mens 29 procent hverken er enige

eller enige heri og 20 procent er uenige eller meget uenige. En

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

gennemgående bemærkning er, at det vil være godt, hvis for-

ældre får hjælp fra VISO men ikke fra metodeudbyder, da me-

todeudbyder ikke er en uvildig instans. En anden bemærkning,

der går igen, er, at inddragelse af VISO vil forlænge sagsbe-

handlingstiden. Enkelte kommuner bemærker, at forældrene

selv bør kunne fastsætte målene, når det er dem, der skal ud-

føre træningen.

Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne

Det følger af servicelovens § 32 a, stk. 3, at godkendelse af

hjemmetræning, skal ske på baggrund af en børnefaglig un-

dersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse er udgangspunkt

for kommunens vurdering af, om betingelserne om, at hjem-

metræningen skal imødekomme barnets behov, samt at foræl-

drene skal kunne udføre opgaverne, er opfyldte. Se hjemme-

træningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3.

Udfordringer med den børnefaglige undersøgelse

Både forældre, interessenter og en kommune fortæller, hvor-

dan den børnefaglige undersøgelse i nogle tilfælde ikke er hen-

sigtsmæssig i forhold til formålet, fordi den er målrettet foræl-

dre med sociale udfordringer, hvilket som udgangspunkt ikke

er tilfældet for forældre med et barn med en funktionsnedsæt-

telse.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer hele 48 procent af kom-

munerne, at de er enige eller meget enige i, at kravet om en

børnefaglig undersøgelse i forbindelse med godkendelsen af

hjemmetræning kan medføre overoplysning af sagen. En af de

enige kommuner uddyber i bemærkningerne i skemaet, at

man ofte kommer til at overoplyse sagen, selvom den børne-

faglige undersøgelse ikke må være mere omfattende end for-

målet tilsiger, fordi det kan være vanskeligt at vurdere, hvad

der ikke er relevant i forhold til sagen.

30 procent af kommunerne er uenige eller meget uenige i, at

det fører til overoplysning. En gennemgående kommentar

blandt de uenige kommuner er, at man skal tilpasse sin børne-

faglige undersøgelse, så den alene fokuserer på det, der er re-

levant for hjemmetræningen, og at sagen i så fald ikke bliver

overoplyst. En anden gennemgående kommentar er, at det er

vigtigt, at forældrenes ressourcer afdækkes grundigt, da hjem-

metræningsordningen er ressourcekrævende for forældrene og

påvirker hele familiens liv, inklusive søskende.

Forslag om alternativ til den børnefaglige undersøgelse i sager

om hjemmetræning

En interessent foreslår, at der indføres en anden metode, som

ikke tager udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse, fordi

denne kan være ubehagelig for forældre, der ønsker at hjem-

metræne:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

” […] og det bliver meget krænkende for de familier, som

egentlig bare vil hjælpe deres barn og pludselig, så bliver

der spurgt ind til, om de har alkohol i familien og om der er

misbrugsproblemer. Og de […] går derind og tænker, "jeg

vil gerne hjælpe mit barn". Så det vil sige, det bliver fuld-

stændig drejet, og de ringer jo til os og er helt rystede og

siger, "er det normalt det her", for de er ikke klar over, at

de kan godt fornemme, at det er forkert, den måde der bli-

ver spurgt ind på, men de aner ikke, hvad de bliver ramt

af.”

DUKH påpeger, at et alternativ til den børnefaglige undersø-

gelse kunne være udredning med hjælp fra en VISO-konsu-

lent, hvilket også kunne bidrage til mere ensartethed og erfa-

ring med disse sager.

Hele 75 procent af kommunerne er i spørgeskemaundersøgel-

sen enige eller meget enige i, at der i stedet for kravet om en

børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 i forbindelse

med godkendelse af hjemmetræning skal laves en afdækning

målrettet hjemmetræning. Kommunernes begrundelse herfor

er den samme, som anført ovenfor, for de kommuner, der me-

ner, at der er udfordringer med den børnefaglige undersøgelse

i dag. En kommune fortæller, at det største potentiale for at

forkorte sagsbehandlingstiden i hjemmetræningssager er at

lave en anden undersøgelse i sager om § 32a i stedet for den

børnefaglige undersøgelse. Se også afsnit om sagsbehand-

lingstid.

Nogle kommuner fortæller, at de selv har tilpasset den børne-

faglige undersøgelse til udelukkende at undersøge forældrenes

evner og ressourcer i forhold til at kunne udføre træningen.

Tre af de enige kommuner i spørgeskemaundersøgelsen be-

mærker, at et alternativ til den børnefaglige undersøgelse for

hjemmetræning kunne tage udgangspunkt i udredningsværk-

tøjet Børnehandicapudredningen

12 procent af kommunerne er uenige og kun to procent meget

uenige i forslaget om en afdækning målrettet hjemmetræning.

Kommunernes begrundelse herfor er den samme som anført

ovenfor for de kommuner, der ikke mener, at der er udfordrin-

ger med den børnefaglige undersøgelse i dag.

Børnehandicapudredninger (dubu.dk)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Kommunen har ansvaret for at oplyse sagen tilstrække-

ligt til, at der kan træffes en afgørelse. Det betyder, at

kommunen skal sørge for at skaffe de nødvendige og til-

strækkelige oplysninger til at kunne træffe den korrekte

afgørelse i sagen. Det følger af officialprincippet, som

blandt andet er lovfæstet i § 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (retssikkerhedslo-

ven). Hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt afgøres

blandt af, hvad der fremgår af lovens ordlyd.

Det følger af servicelovens ordlyd, at der i sager om

hjemmetræning skal udarbejdes en børnefaglig undersø-

gelse. Den børnefaglige undersøgelse skal overholde kri-

terierne i servicelovens § 50 og samtidig ikke være mere

omfattende end formålet tilsiger.

Der kan være behov for at indhente yderligere oplysnin-

ger i sagen om hjemmetræning ud over, hvad der frem-

går af den børnefaglige undersøgelse.

Udfordringer når forældre ansøger om afløsning og aflastning

En interessent beskriver, at nogle borgere oplever at få afslag

på eller senere får frataget hjemmetræning med den begrun-

delse, at de har søgt afløsning og aflastning og derfor ikke har

ressourcer til at passe barnet, og derfor ifølge kommunen ikke

kan godkendes til at hjemmetræne. En borgers oplevelse med

dette fremgår af boksen nedenfor.

EKSEMPEL PÅ OPEVELSE AF UDFORDRINGER VED

ANSØGNING OM AFLASTNING

En borger er forælder til et barn med en kromosom-vari-

ation, der medfører, at barnet er udfordret på alle områ-

der i livet.

På grund af barnets mange udfordringer ønsker familien

efter at have hjemmetrænet et stykke tid at få aflastning

i hjemmet og at få hjælpere til træningen. Her oplever de

at skulle starte forfra med hele ansøgningsprocessen,

fordi kommunen er usikker på, om det er muligt at få af-

lastning ved siden af hjemmetræningen og hjælpere til at

understøtte hjemmetræningen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det at modtage afløsning eller aflastning udelukker ikke,

at man kan blive eller være godkendt til at hjemme-

træne.

Udfordringer med lang sagsbehandlingstid, blandt andet rela-

teret til den børnefaglige undersøgelse

Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så

hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til

hjælp og i så fald hvilken. Kommunalbestyrelsen skal på de

enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må

gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være

truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan over-

holdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked

om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Se retssik-

kerhedslovens §§ 3 og 3 a.

Flere interessenter og borgere beskriver, at der ofte er lang

sagsbehandlingstid i sager om hjemmetræning, og at foræl-

drene derfor kommer senere i gang med hjemmetræningen,

end de ønsker. Blandt kommunerne nævnes den børnefaglige

undersøgelse ofte som én årsag til længere sagsbehandlings-

tid.

34 procent af kommunerne er enige eller meget enige i, at der

er uhensigtsmæssigt lang ventetid for borgeren i forbindelse

med behandling af en ansøgning om et træningsredskab eller

godkendelse af et nyt træningsprogram, mens 20 procent er

uenige eller meget uenige heri. Hele 31 procent af kommu-

nerne er hverken enig eller uenig heri, og et eksempel på en

bemærkning fra en af disse kommuner er, at sagsbehandlings-

tiden afhænger meget af, om der er tale om velkendte og an-

erkendte metoder eller ej. En gennemgående kommentar både

i spørgeskemaundersøgelsen og hos nogle af de interviewede

kommuner er, at ventetiden skyldes dels den børnefaglige un-

dersøgelse, og dels at det er svært for kommunen at vurdere

nødvendigheden af en udgift, og at denne vurdering kræver, at

der indhentes mange oplysninger, herunder fra fagpersoner.

En interviewkommune fortæller relateret her til, at sundheds-

sektoren ofte er lang tid om at give en sundhedsfaglig vurde-

ring efterspurgt af kommunen.

Der nævnes flere konsekvenser af den lange sagsbehandlings-

tid. For det første fremgår det af interviews, at en konsekvens

af den manglende træning er, at det går ud over barnets funk-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

tionsniveau. For det andet nævnes det, at nogle forældre på-

begynder træningen, inden den er bevilget af kommunen, og

at forældre uden ressourcer hertil ikke har denne mulighed.

Forslag om straks-bevillinger

En interessent har foreslået, at der indføres en regel om

”straksbevillinger” til at imødekomme de udfordringer, som in-

teressenten hører fra deres medlemmer om lang ventetid ved

både godkendelse, dækning af udgifter og metodeskift. I inter-

viewet forklarer interessenten ikke forslaget nærmere, men

lægger vægt på, at det skal løse de lange sagsbehandlingsti-

der, som nogle oplever, og nævner, at en kommune generelt

behandler sager om hjemmetræning på to-tre måneder. Et

kommuneperspektiv på forslaget om straksbevillinger er, at

dette vil gøre samarbejdet med forældrene sværere. En kom-

mune siger for eksempel:

”Det jeg kan se, der kunne risikeres ved at lave en straks-

bevilling, det var, at forældrene får ja til at gå ud og købe

en udbyder, som vi så først bagefter vurderer på, om det

var relevant. Så risikerer vi, at skulle give afslag på bag-

kant.”

Et kommuneperspektiv er også, at straks-bevillinger ved meto-

deskift vil mindske kommunens mulighed for at vurdere, om

den nye metode tilgodeser barnets tarv.

Det bemærkes, at hverken interessenter eller borgere har haft mulighed for at for-

holde sig til disse indvendinger mod forslaget.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

DÆKNING AF UDGIFTER TIL HJEMMETRÆNING

Kommunen skal dække udgifter forbundet med træningsred-

skaber, kurser, aflønning af hjælpere mv. i forbindelse med

hjemmetræningen. Dette dog kun når udgiften vurderes som

nødvendig for, at hjemmetræningen kan gennemføres, jf.

hjemmetræningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Servicelovens § 32 a, stk. 6

Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kur-

ser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller

en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til

træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte

barn eller den enkelte unge må ikke overstige 666.689

kr. (2022-niveau) årligt.

I interview med borgere, interessenter og kommuner beskrives

udfordringer med at vurdere nødvendigheden af både træ-

ningsredskaber, supervision og hjælpetrænere, som behandles

i det følgende.

Udfordringer med udgifter til træningsredskaber

Blandt de interviewede kommuner nævnes en række udfor-

dringer i forhold til vurderingen af, hvilke træningsredskaber

der er nødvendige for at gennemføre hjemmetræningen.

For det første har kommunerne forskellige perspektiver på

egne kompetencer til at vurdere, hvilke træningsredskaber der

er nødvendige på tværs af mange forskellige træningsmetoder.

Inden for kommunerne er der både opfattelser af, at kommu-

nen ikke har kompetencerne til at vurdere det, men også ople-

velser af at have kompetencerne i kraft af, at sagsbehandlerne

involverer fysioterapeuter, der er ansat i kommunen. Det over-

ordnede billede er dog, at 76 procent af kommunerne i spørge-

skemaundersøgelsen oplyser, at de oplever, at det er vanske-

ligt og/eller meget ressourcekrævende for myndigheden at

vurdere nødvendigheden af ansøgte træningsredskaber. Seks

procent er uenige og ingen er meget uenige. Særligt dét, at

der er mange metoder og dermed mange mulige træningsred-

skaber, fremhæves i de uddybende bemærkninger som en ud-

fordring.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det vil ofte kræve oplysninger fra andre end kommunen,

for at kommunen kan foretage vurderingen af, hvilke

træningsredskaber, der er nødvendige. Kommunen har

pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt jf. retssikkerheds-

lovens § 10.

For det andet er der forskellige perspektiver på forholdet mel-

lem kommunens vurdering og metodeudbyderens vurdering af,

om et træningsredskab er nødvendigt. En interessent påpeger,

at reglerne om, hvordan kommunen skal eller må vægte ud-

sagn fra henholdsvis metodeudbyderen og kommunen selv, er

uklare, og at kommunen ofte mener, at et redskab, som meto-

deudbyderen finder nødvendigt, ikke er nødvendigt.

Kommunerne påpeger i den sammenhæng, at hvis kommunen

vurderer, at redskabet ikke er nødvendigt, eller at et billigere

alternativ er lige så godt, så kan det være svært at give afslag,

hvis redskabet ifølge metodeudbyder er nødvendigt, eller hvis

det nævnes i tids- og faseplanen, herunder i målsætningerne.

For det tredje er der blandt kommuner erfaringer med, at læ-

ger videregiver forældrenes udsagn om, hvilke træningsred-

skaber de har brug for, uden at lave en lægefaglig vurdering

heraf. Den faglige vurdering kan kommunen nogle gange få

ved yderligere henvendelse, mens lægen andre gange afviser

at lave denne vurdering.

Udfordringer med udgifter til supervision og hjælpetræ-

nere

Forældre, som er godkendte til at hjemmetræne, kan få dæk-

ket udgiften til supervision fra fagligt relevante personer, hvis

supervisionen er nødvendig, for at forældrene kan gennemføre

træningen.

Blandt interessenter og borgere er der en oplevelse af, at

nogle kommuner fjerner eller nedsætter supervisionen med

den begrundelse, at de som forældre burde kende trænings-

metoden, når de har trænet og modtaget supervision hertil i

flere år. Dette gælder også i situationer, hvor der er behov for

neurologisk faglighed, blandt andet i forbindelse med tilpas-

ning af træningen i takt med, at barnet udvikler sig. Det ople-

ves desuden, at kommunen forsøger ikke at bevilge, eller ef-

terfølgende at fjerne, udgift til hjælpetrænere og superviseres

kørsel til hjemmet, hvor der trænes.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Kommunerne beskriver i interviews og spørgeskemaundersø-

gelsen områder, hvor de er usikre i forhold til udmålingen af

udgifter til supervision og hjælpetrænere:

For nogle kommuner er det uklart efter lovgivningen, i hvor

høj grad forældrene aktivt skal deltage i træningen. Der er

tvivl om, hvor grænsen går i forhold til hvor meget af trænin-

gen, som hjælpetræneren eller supervisor må udføre uden, at

forældrene deltager i træningen. Det bliver for eksempel ud-

trykt sådan her:

”Der er en tendens til, at det er supervisor, der udfører træ-

ningen. Altså rent fysisk. Og det hedder sig jo egentligt, at

forældrene skal have ressourcerne til at udføre træningen.

Hvornår er det så, at man kan gå ind og sige, hvis det er

sådan her, det bliver nødt til at foregå, så er det jo ikke jer,

der kan gennemføre hjemmetræningen, og så bliver vi nødt

til at ophøre træningen.”

En kommune beskriver usikkerhed om, hvornår andre end for-

ældrene må udføre træningen alene samt i hvilket omfang,

selvom kommunen kender til hyrdebreve, hvor det fremgår, at

der er tilfælde, hvor andre end forældrene gerne må udføre

dele af træningen uden forældrenes deltagelse.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der kan også bevilges hjælp til hjælpetrænere, hvor for-

ældrene ikke er til stede, hvis den godkendte trænings-

metode tilsiger, at barnet skal have træning i at inter-

agere med andre end sine nærmeste pårørende, og hvor

det er en forudsætning for, at øvelsen kan tjene sit for-

mål, at forældrene ikke er til stede under øvelsen. For at

fastholde forældrenes overordnede ansvar for træning,

skal træningen dog foregå efter instruktion og vejledning

fra forældrene.

En kommune er desuden i tvivl om, om der kan bevilges su-

pervision til andre end forældrene – for eksempel bedsteforæl-

dre.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det er dem, der er godkendt til at hjemmetræne barnet

efter § 32 a, stk. 1, som kan være berettiget til at mod-

tage supervision. Ankestyrelsen har ikke offentliggjort

praksis for, at andre end forældrene kan godkendes til at

hjemmetræne. Det bemærkes, dog, at det efter sl § 32

a, stk. 1, er forældremyndighedsindehaveren, som kan

godkendes til at hjemmetræne.

Forslag om bevilling af fast beløb til udgifter ved hver

metode

Udfordringerne beskrevet ovenfor kan ifølge nogle af de inter-

viewede kommuner og borgere håndteres ved, at der til god-

kendelsen af metoden hører en samlet pakke af udgifter til

træningsredskaber, supervision, hjælpetrænere mv. Dette ville

lette sagsbehandlingen for kommunen og forældres arbejde

med løbende at ansøge om dækning af udgifter. Følgende for-

hold skal dog ifølge kommuner og borgere afklares:



Hvilken aktør eller institution skal fastsætte pakken af udgif-

ter til den enkelte metode. En bekymring fra en kommune er,

at de som kommune ikke kan udfordre sådanne pakker ud

fra deres faglighed.



Skal der være et generelt loft i form af en beløbsgrænse for

den samlede pakke og/eller enkeltstående udgifter.

En kommune beskriver erfaring med pakkeløsninger, idet

nogle metodeudbydere allerede i dag fremlægger en samlet

pakke af redskaber, som kommunen kan vurdere i starten af

træningsperioden. En del af redskaberne låner forældrene af

udbyderen, hvorved kommunen sparer penge. En anden kom-

mune beskriver erfaringer med at lave afgørelser sådan, at de

i samme afgørelse som bevillingen af metoden skriver, hvilke

redskaber der er godkendt og til hvilken pris, hvilket mindsker

omfanget af separate ansøgninger om enkelte træningsredska-

ber.

50 procent af kommunerne oplyser i spørgeskemaundersøgel-

sen, at de er enige eller meget enige i dette udsagn: ”Det vil

lette vurderingen af enkeltvise ansøgte træningsredskaber,

hvis der i stedet indføres en godkendelse af pakkeløsninger.

Dette gøres ved, at metodeudbyder oplyser, hvad der er af for-

ventelige udgifter i en afgrænset periode, evt. kombineret med

en tro- og loveerklæring fra forældrene.” 22 procent af kom-

munerne er uenige eller meget uenige, mens 20 procent hver-

ken er enige eller uenige.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Det bemærkes, at det i dét forslag, som kommunerne er ble-

vet spurgt ind til, er metodeudbyderen, der definerer, hvilke

forventelige udgifter der er ved den enkelte metode. Flere

kommuner bemærker, at de er uenige i, at det skal være me-

todeudbyderen, der skal definere de forventelige udgifter.

Disse kommuner skriver ikke, om de er for eller imod forsla-

get, hvis en anden aktør end metodeudbyder fik ansvaret for

at definere forventelige udgifter.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Forslaget fraviger som udgangspunkt gældende lovgiv-

ning, det grundlæggende kompensationsprincip og ser-

vicelovens § 1, stk. 3, om at foretage en konkret og indi-

viduel vurdering af den enkelte persons behov og forud-

sætninger.

Ankestyrelsen bemærker yderligere, at der efter hjem-

metræningsbekendtgørelsens § 6, stk. 4, allerede er mu-

lighed for frivillige aftaler om udbetaling af fast beløb,

men at kommunerne ikke er forpligtet til at bruge den

ordning. Ankestyrelsen bemærker, at forslaget om pak-

keløsninger umiddelbart adskiller sig fra den nuværende

mulighed for at indgå frivillige aftaler.

Hjemmetræningsbekendtgørelsens § 6

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen og forældrene kan indgå

frivillige aftaler om, at der udbetales et fast månedligt,

halvårligt eller årligt beløb til dækning af forventede ud-

gifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Så-

fremt, der ikke indgås en aftale om et fast beløb, fast-

sættes støtten på grundlag af dokumenterede udgifter,

jf. stk. 3.

Mens nogle kommuner benytter sig af muligheden for udbeta-

ling af et fast beløb, er et kommune-perspektiv, at udgifterne

bør dokumenteres og ikke blot sandsynliggøres ved bevillin-

gen, og at man derfor ikke ønsker at anvende denne ordning. I

den forbindelse bemærkes det, at i interviews med borgere og

kommuner fremgår det, at i kommuner, som benytter sig af

ordningen med udbetaling af et fast beløb, skal forældrene ef-

terfølgende dokumentere deres udgifter og betale ubrugte

midler tilbage til kommunen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Beløbet i den frivillige aftale i gældende ret vil skulle fast-

sættes på baggrund af et skøn over dokumenterede ud-

gifter. Det afhænger af indholdet af den konkrete aftale,

om der er aftalt vilkår for tilbagebetaling.

Den frivillige aftale kan omhandle opfølgning på situatio-

ner, hvor det aftalte beløb viser sig at afvige fra de reelle

udgifter, herunder aftale om tilbagebetaling af eventuelle

uforbrugte midler eller udbetaling af støtte ud over det

aftalte beløb. Det vil blandt andet kunne fremgå af afta-

len, at kommunalbestyrelsen kan anmode forældrene om

at tilbagebetale de uforbrugte midler, hvis de reelle ud-

gifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. er la-

vere end det forudbetalte beløb. Det vil ligeledes kunne

fremgå af aftalen, at forældrene kan indgive en ansøg-

ning til kommunalbestyrelsen efter retningslinjerne i

hjemmetræningsbekendtgørelsens § 6, hvis familien får

behov for f.eks. træningsredskaber eller hjælpere, som

forudsætter støtte ud over det aftalte beløb.

Vi henviser til Vejledning om ændring af vejledning om

særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejled-

ning nr. 3 til serviceloven) 9535 af 9. juni 2026, pkt. 157

Nedenfor fremgår et eksempel på en borgers oplevelse med at

savne aftale om fast beløb.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSER MED AT SAVNE AFTALE

OM FAST BELØB

En borger er forælder til et barn med omfattende funkti-

onsnedsættelse.

Borgeren beskriver gode erfaringer med at have haft en

aftale med udbetaling af udgifter til en række poster.

Kommunen er nu gået væk fra denne ordning igen, hvil-

ket skaber udfordringer for forælderen fordi:



det er meget vanskeligt at forudsige, hvilke specifikke

redskaber, der er behov for i træningen et år frem. Det

skyldes, at træningen gør, at barnet udvikler sig hele

tiden, og træningen derfor løbende skal tilpasses bar-

nets funktionsniveau. Under perioden med udbetaling

af fast beløb opskalerede og nedskalerede forælderen i

nogle udgifter inden for rammen.



der er lang sagsbehandlingstid – borger ansøgte om det

nye budget til hjemmetræning i januar, og i juni

samme år var de ikke tæt på at få en bevilling.



det kræver meget arbejde at redegøre for behovet for

enkeltstående udgifter. Dette arbejde udføres blandt

andet i borgerens ferie, hvilket medfører udbrændthed.

Forslag om udlån af træningsredskaber

Flere kommuner nævner i spørgeskemaundersøgelsen, at de

ønsker, at der indføres hjemmel til at bevilge træningsredska-

ber som udlån fra kommunen, da kommunen oplever, at nogle

træningsredskaber ligger ubrugte hjemme hos de familier, der

hjemmetræner, da redskabet kun skal bruges i en periode.

Forslaget er, at familien låner træningsredskabet af kommunen

indtil der ikke længere er behov for redskabet til hjemmetræ-

ningen. Tanken er, at det vil kunne spare udgifter for kommu-

nen uden at gå ud over de familier, der hjemmetræner.

ANKESTYRELSEN BEMÆKER

Hjælpen til nødvendige træningsudgifter bevilges som et

kontant beløb efter § 6 i hjemmetræningsbekendtgørel-

sen. Kommunen kan ikke efter gældende regler vælge af

yde hjælp til nødvendige træningsredskaber som et ud-

lån.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Udfordringer med udgifter til arbejdsmiljø for forældre

og hjælpere samt øvrig sikkerhed

Af interviews fremgår det, at der er usikkerhed i kommunerne

om, hvorvidt der kan og skal bevilges udgifter til forældre og

hjælpetræneres arbejdsforhold samt udgifter til øvrig sikker-

hed i forbindelse med træningen:



En kommune er usikker på, hvorvidt der kan bevilges

redskaber, der har til formål at sikre, at forældrene og

eventuelle hjælpere arbejder i de rigtige arbejdsstillin-

ger.



En borger fortæller om, at kommunen lægger op til at

fjerne bevilling af de timer, hvor hjælpetræneren spiser

frokost.



En kommune fortæller, at de i en sag var i tvivl om,

hvorvidt forældrene måtte træne i bassin uden livred-

dere, hvilket tog lang tid at få afklaret – hvilket Anke-

styrelsen afgjorde, at de gerne måtte.

Se afsnit nedenfor for Ankestyrelsens bemærkninger til disse

spørgsmål.

Forslag om tydeliggørelse af, hvorvidt der kan bevilges udgifter

til at sikre forældre og hjælpetræneres arbejdsmiljø

80 procent af kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen

enig eller meget enig i, at det skal være tydeligere i lovgivnin-

gen, hvorvidt der kan bevilges træningsredskaber, som alene

har til formål at lette det fysiske arbejdsmiljø for både forældre

og hjælpetræner såsom en skammel, en lift eller andet.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det kan ikke udelukkes, at der efter en konkret vurdering

kan bevilges hjælp til ergonomiske redskaber, hvis de

også er nødvendige for at gennemføre træningen af bar-

net, jf. servicelovens § 32 a, stk. 6.

Det fremgår ikke af reglerne om hjemmetræning, om der

kan bevilges hjælp efter reglerne med det formål at sikre

arbejdsmiljøet for forældre og/eller hjælpetrænere.

Dækning af udgifter til tabt arbejdsfortjeneste

Forældre, som kommunen har godkendt til at hjemmetræne

deres barn, kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

for den tid, der anvendes til hjemmetræningen, hvis de almin-

delige betingelser for dækning af tabt arbejdsfortjeneste i ser-

vicelovens § 42 er opfyldt, herunder at hjemmetræningen

medfører et indtægtstab. Se også boksen nedenfor.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

TABT ARBEJDSFORTJENESTE TIL FORÆLDRE, DER

HJEMMETRÆNER

32 a, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til

forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung

under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne i hjemmet. Der kan ikke ydes

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af

hjemmeundervisning af børn efter kapitel 8 i lov om fri-

skoler og private grundskoler m.v., uanset om undervis-

ningen foregår i kombination med hjemmetræning efter

denne lov. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den tillægger

omfanget af hjemmeundervisningen betydning i forbin-

delse med en afgørelse om hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste, foretage en konkret vurdering af om-

fanget af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets el-

ler den unges alder og funktionsevne.

§ 42.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet for-

sørger et barn under 18 år med betydelig og varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at

det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funkti-

onsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest

hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der

passer det.

DUKH, interessenter, borgere og kommuner beskriver en

række udfordringer med bevilling, herunder udmåling, af tabt

arbejdsfortjeneste til forældre, der er godkendt til at hjemme-

træne deres barn.

For det første afslår kommunen ifølge DUKH i nogle tilfælde

muligheden for at reducere den totale arbejdstid med det, man

hjemmetræner, når de giver afslag på tabt arbejdsfortjeneste

med henvisning til, at forældrene kan tilrettelægge deres ar-

bejde således, at der kan hjemmetrænes uden for arbejdsti-

den, uden at foretage en konkret vurdering af, om det er hen-

sigtsmæssigt i forhold til barnets behov.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ved vurderingen af, hvorvidt forælderen lider et ind-

tægtstab som følge af træningen og pasningen af barnet

i hjemmet, kan kommunen inddrage, i hvilket omfang

forælderen har mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæg-

gelse, samt om det ud fra almindelighede rimelighedsbe-

tragtninger kan tillægges vægt i vurderingen. Vi henviser

til principmeddelelse 69-16.

For det andet beskriver DUKH også tilfælde, hvor kommunen

udmåler tabt arbejdsfortjeneste ud fra, at forældrene kan

samle hjemmetræningen på enkeltdage, for eksempel to hele

dage på ugen i stedet for spredt ud på hele ugen, selvom det

ikke er hensigtsmæssigt for barnet at træne i mange timer i

træk de to dage.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Udmålingen skal ske ud fra, hvad der er nødvendigt hen-

set til barnets funktionsnedsættelse, jf. servicelovens §

32 a, stk. 5, og § 42, stk. 1, 2. pkt.

Den tredje udfordring er ifølge DUKH, at det giver særlige ud-

fordringer og vanskeligheder, når reglerne skal kombineres

med for eksempel deltidsansættelser, herunder ansættelse i

fleksjob samt ledighed med arbejdsløshedsunderstøttelse.

Den fjerde udfordring er, at der fra et kommuneperspektiv er

udfordringer med at vurdere, om der kan bevilges tabt ar-

bejdsfortjeneste til de administrative opgaver, der er forbundet

med hjemmetræning.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Vurderingen af, om der kan bevilges tabt arbejdsfortje-

neste til de administrative opgaver forbundet med hjem-

metræning skal bygge på, om betingelserne for hjælp i §

42 er opfyldt. Der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til

praktiske gøremål, herunder administrative opgaver, hvis

betingelserne er opfyldt.

Den sidste udfordring nævnes både af DUKH, interessenter,

borgere og kommuner og består i, at der er udfordringer med

fastsættelse af tabt arbejdsfortjeneste, når hjemmetræningen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

kombineres med undervisning i et skoletilbud eller med hjem-

meundervisning. DUKH oplever, at kommuner reducerer bevil-

lingen af tabt arbejdsfortjeneste ved skolestart svarende til det

timeantal, som barnet skal være i skole, uden at forholde sig

til, hvor mange timers undervisning barnet reelt kan modtage,

hvor meget hjemmetræning barnet skal modtage ved siden af

undervisningen, og andre relevante forhold for den konkrete

og individuelle vurdering. En oplevelse med udfordringer ved

overgangen til skolealderen fremgår af boksen nedenfor.

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE MED UDFORDRINGER

VED OVERGANG TIL SKOLEALDER

En borger er forælder til et barn med Downs syndrom.

Borgeren beskriver udfordringer med bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste til sit barn, da denne nåede skolealde-

ren:

”Så skete der noget igen, da mit barn fyldte seks år og

vi valgte at hjemmeundervise, fordi der ikke er et til-

bud, der er tilstrækkeligt til mit barn. Så sker der selv-

følgelig noget igen med økonomien, kan vi så hjem-

metræne ved siden af, når vi underviser også, skulle

man ikke også skære i tabt arbejdsfortjeneste der. […]

Det er jo et smaddersvært livsvilkår aldrig nogensinde

at kende sin fremtid et halv år frem, aldrig vide, om vi

kan fortsætte med hjemmetræningen, hvilket vi burde

kunne […] Man er hele tiden lidt usikker og lidt utryg

og det synes jeg bare ikke, at der bør være nogen

grund til.”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Hjemmetræning kan ske i kombination med hjemmeun-

dervisning. Efter servicelovens § 32 a, stk. 5, kan der

dog ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste som følge af hjemmeundervisning af børn, uanset om

undervisningen foregår i kombination med den god-

kendte hjemmetræning, jf. § 5 i hjemmetræningsbe-

kendtgørelsen. Det fremgår også af bestemmelsen, at

hvis kommunen tillægger omfanget af hjemmeundervis-

ningen betydning i forbindelse med en afgørelse om

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kom-

munen foretage en konkret vurdering af omfanget af

hjemmeundervisningen med afsæt i barnets alder og

funktionsevne. Se også principmeddelelse 95-17 om

hvilke oplysninger, der skal indgå i vurderingen af om-

fanget af hjemmeundervisningen.

ØVRIGE UDFORDRINGER OG FORSLAG

Hvor meget administrativt arbejde skal og bør foræl-

drene varetage som led i hjemmetræningen

Der er tvivl blandt kommuner, borgere og interessenter om,

hvor meget administrativt arbejde, forældrene skal varetage

som led i hjemmetræningen. Én kommune udtrykker i den for-

bindelse, at det er en udfordring, at forældrene har en stor ar-

bejdsbyrde med det administrative arbejde knyttet til hjemme-

træningen:

”Man siger også, at de (forældrene, red.) bruger meget tid

på rapporter knyttet til hjemmetræningen. Hvor lægger de

det? Det bliver så sent om aftenen. De kommer meget på

overarbejde, fordi de hele tiden skal dokumentere. Hvor er

så hensynet til familien?”

Forslag om flytning af dele af ansvaret for hjemmetræ-

ning fra forældre til kommune

Et forslag fra en kommune er, at det skal præciseres i lovgiv-

ningen, hvor meget af selve træningen og det administrative

arbejde, som forælderen skal udføre. Kommunen vurderer, at

dette eventuelt vil kunne få flere familier ind i ordningen. En

anden kommune siger, at ansvaret for nogle administrative

opgaver burde overgå fra forældrene til kommunens økonomi-

afdeling, blandt andet ansættelsen af hjælpetrænere, hvilket

kan gøres ligesom reglerne om afløsning og aflastning efter §

44, § 84, stk.1.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

En interessent forklarer, at de ønsker, at det skal fremgå af

lovgivningen, om forældrene skal lave tids- og faseplanen,

som nogle kommuner kræver, men som ifølge interessenten

ikke er nødvendig:

”Der står, at forældrene skal udføre. […] Så er der kommu-

ner, der siger, at de skal lave alting selv. Metodeudbyderne

må ikke lave tids- og faseplanen, den skal forældrene lave.

[…] Hvor vi siger, at det er fuldstændig ligegyldigt [...] for

så har vi igen det her problem med folk der er ordblinde, el-

ler ikke har dansk som første sprog, eller i det hele taget

bare har svært ved at formulere sig. Man kan sagtens ud-

føre hjemmetræningen uden at være en dygtig skribent”.

Nedenfor fremgår et eksempel på en borgers oplevelse af krav

til forældre, der søger om hjemmetræning.

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE AF KRAV TIL FORÆLDRE,

DER SØGER OM HJEMMETRÆNING

En borger er forælder til et barn med en kromosom-vari-

ation, der medfører, at barnet er udfordret på alle områ-

der i livet.

Borgeren beskriver, at der går mange ressourcer på at

ansøge og dokumentere om natten og i ferier. Borgeren

tænker, at forældre uden samme kompetencer og res-

sourcer ikke har mulighed for dét og dermed ikke får be-

vilget hjemmetræning.

Borgeren fortæller også, at dennes medforælder er en

rigtig god hjemmetræner, men at denne ikke er dygtig

på skrift. Derfor har borgeren lavet det skriftlige og an-

søgningsmæssige arbejde. Borgeren tror ikke, at medfor-

ælderen ville have fået bevilget hjemmetræning, hvis det

var denne, der skulle have gjort det.

Forslag om regulering ved flytning til anden kommune

Et perspektiv fra en af de interviewede kommuner er, at det er

problematisk, at det ikke er reguleret, om hjemmetræning skal

fortsætte ved flytning til en anden kommune.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

En løbende bevilling ophører ikke på grund af flytning til

en anden kommune. Det vil sige, at hjemmetræningen

fortsætter ved flytning til den nye kommune, indtil den

nye kommune eventuelt træffer afgørelse om, at hjem-

metræningen skal ophøre.

Kommunernes oplevelse af ordningen som rimelig

Et perspektiv, der beskrives af mange kommuner er, at hjem-

metræning kan være en dyr hjælp sammenlignet med et speci-

aliseret dagtilbud, og at det skaber et dilemma omkring, hvor-

dan de økonomiske udgifter fordeles i kommunen, herunder

mellem børn med handicap fra familier i henholdsvis mere og

mindre ressourcestærke hjem. Kommunerne beskriver dette

på flere måder:

”Så der er et eller andet her når vi ser på vores velfærds-

ydelser og bruger vi pengene korrekt i vores samfund pt. Så

bruger vi rigtigt mange penge på en meget lille målgruppe

som faktisk også har nogle rigtigt stærke ressourcer. Er det

det vi vil? Er det der hvor vi løfter de svageste?”

”men vi har tit drøftet i det hele taget, det der med, at det

er en lovgivning der i den grad skaber ulighed i sundhed.

Nogle kan få det her, mens andre ikke kan, det betyder så,

at nogle kan få bevilliget en masse hjælpemidler og træ-

ningsredskaber og computer og Ipads og alt muligt, mens

dem der har deres børn i en § 32 specialgruppe, det kan de

så ikke få. Det synes jeg kan være en udfordring sådan rent

fagligt at sidde og arbejde med.”

Et kommuneperspektiv er, at der er noget urimeligt i, at den

samme genstand kan bevilges som en del af hjemmetræning,

men ikke som en merudgift, fordi behovet ved hjemmetræning

ikke skal vurderes i forhold til familier med børn på samme al-

der uden en funktionsnedsættelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Behovet for merudgifter skal vurderes i forhold til foræl-

dre til børn og unge uden handicap på samme alder og i

samme livssituation, jf. § 1, stk. 5 i bekendtgørelsen. Der

kan altså være tilfælde, hvor en genstand skal bruges til

hjemmetræning, og hvor den kan bevilges som led i

hjemmetræningen, selvom det kan forventes, at familier

med børn i samme alder uden et handicap har samme

genstand.

84 procent af kommunerne er enige i, at der i vurderingen af

ansøgte træningsredskaber skal indgå en vurdering af, hvor-

vidt det ansøgte træningsredskab ligger ud over, hvad andre

familier i almindelighed tænkes at anskaffe sig (i lighed med

servicelovens § 41 om dækning af merudgifter).

Dog er det også et kommuneperspektiv, at det kan medføre

mere sagsbehandling, hvis man skal vurdere, om børn uden et

handicap på samme alder og i samme livssituation kan forven-

tes at have dén genstand, der ansøges om som træningsred-

skab.

En interessent fortæller, at en af de største udfordringer, som

de oplever i forhold til hjemmetræning, er kommunernes hold-

ning til, om hjemmetræning er nødvendigt:

”og så er der modstanden. Du nævner økonomien, den er

meget tydelig, der er en generel modstand i forhold til at

anerkende, at det her er et tilbud, man har ret til, hvis man

opfylder kriterierne. […] Altså der er mange af forældrene,

som bliver mødt af, at det er sådan en forkælelsesholdning,

de har, at de ønsker at hjemmetræne deres børn, […] for

hvorfor kan de ikke nøjes med det kommunale tilbud eller

specialbørnehaven, eller skole […] Så der er meget sådan

en skyldspålæggelse på dem om, at de faktisk er lidt grå-

dige, at de ønsker at hjemmetræne. Det var jo ikke det,

som var med intentionen med loven. Så når forældre møder

den der, og siger "jeg forstå det ikke, det står i loven og så

bliver jeg mødt af denne her mistillid".”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræ-

ning, at hjemmetræningen er nødvendig. Effekten af træ-

ningen skal blot være lige så god eller bedre, som hvis

hjælpen var givet i et særligt tilbud efter barnets lov.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunalbestyrelsen ikke

kan give afslag på støtte til hjemmetræning med den be-

grundelse, at kommunalbestyrelsen generelt ikke ønsker

at støtte hjemmetræning. Kommunalbestyrelsen kan,

heller ikke give afslag på hjemmetræning alene med

henvisning til, at der anvendes en bestemt metode. Vi

henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 70-14.

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af,

om hjemmetræning, herunder de enkelte elementer i

træningen, kan godkendes med afsæt i det enkeltes

barns eller den enkeltes unges behov.

TILSYN, OPFØLGNING OG ÆNDRINGER I STØT-

TEN

Kommunen skal føre tilsyn med hjemmetræningen ved to år-

lige tilsynsbesøg. Hvis kommunen vurderer, at der er behov for

flere besøg end de to årlige lovpligtige besøg, kan kommunen

gennemføre flere årlige besøg, som ikke behøver at leve op til

kravene for de to lovpligtige besøg.

Kommunen skal ved tilsynet tage stilling til, om betingelserne

for hjemmetræning fortsat er opfyldt. Kommunen skal i den

forbindelse foretage en faglig vurdering af, om hjemmetrænin-

gen lever op til formålet, herunder om barnet eller den unge

trives og udvikler sig med træningen og om træningen gen-

nemføres som planlagt. Det skal også indgå, hvordan familiens

trivsel er som helhed, hvilket også omfatter søskendes trivsel.

Videre skal forældrenes ressourcer i forhold til hjemmetrænin-

gen indgå i den samlede vurdering.

Udfordringer med tilsynet

DUKH og en interessent fortæller hver især om konkrete udfor-

dringer med tilsynet.

Den første udfordring er, at forældrene over for DUKH i nogle

tilfælde tilkendegiver, at de ikke informeres af kommunen om,

at tilsynet er lovpligtigt, og hvad tilsynet indebærer. Hertil be-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

mærkes, at en positiv erfaring med tilsyn blandt de interview-

ede kommuner netop er at have en fast procedure for, hvor-

dan tilsynene foregår, som forældrene også kender til.

For det andet beretter DUKH om, at forældrene i nogle tilfælde

oplyser, at der ikke bliver ført tilsyn, hvor forældrene efterføl-

gende ansøger om nye træningsmetoder, og der derfor mang-

ler dokumentation i forhold til den tidligere træning og effekten

heraf.

For det tredje fortæller en interessent, at tilsynsbesøg ofte ikke

er tilrettelagt tilstrækkeligt skånsomt i forhold til barnet i for-

hold til overvejelser om antal deltagere, i hvilket omfang bar-

nets deltagelse er nødvendigt, herunder om man kan bruge vi-

deodokumentation i stedet, samt om man kan undlade drøftel-

ser af økonomiske udgifter foran barnet.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Kommunen skal tilrettelægge tilsynsbesøgene, så de er i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som

betyder, at myndigheden ved vurderingen af, på hvilken

måde en sag skal oplyses, skal vælge det mindst indgri-

bende middel, som er tilstrækkeligt til at opnå formålet.

Se også pkt. 164 i vejledning om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område og principmeddelelse

70-14.

Ankestyrelsen bemærker yderligere, at kommunen er be-

rettiget til at lave løbende opfølgninger, jf. servicelovens

§ 148, stk. 2.

Den sidste udfordring er, at det ifølge DUKH i nogle tilfælde

går lidt for hurtigt med nedsættelse af hjemmetræningen

og/eller udgifter hertil, idet hjemmetræningsordningen ikke er

omfattet af varslingsordningen, hvilket ifølge DUKH er proble-

matisk, da det ikke giver mulighed for at nå at klage over ned-

sættelsen, inden den træder i kraft. Denne udfordring går igen

i interviews med borgere der oplever, at kommunen løbende

forsøger at nedsætte eller fjerne hjemmetræningen eller udgif-

ter hertil i forbindelse med opfølgningen. Et eksempel herpå

fremgår af boksen nedenfor.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE MED FORSØG PÅ NED-

SÆTTELSE AF HJEMMETRÆNINGEN

En borger er forælder til et barn på 15 år, som fik en

hjerneskade ved fødslen.

Borgeren har oplevet at have flere gode år med ro i for-

hold til kontakt til kommunen. Men borgeren oplever, at

når der kommer ny ledelse i kommunen, skal de som for-

ældre på ny redegøre for deres behov for hjemmetræ-

ning og udgifter til hjemmetræning, herunder timer til

hjælpetræner. De oplever, at kommunen gør dette med

henblik på at nedsætte hjælpen, og at det skaber usik-

kerhed.

I kommuneinterviewene bliver der også omtalt nogle udfor-

dringer i forbindelse med tilsynet og kommunens opfølgning på

hjemmetræningsordningen. Det drejer sig om:



At få tids- og faseplanerne fra forældrene i god nok tid og i

god nok kvalitet. Blandt kommunerne påpeges det netop, at

det er afgørende for oplevelse af tilsynet, at de udarbejdede

tids- og faseplaner er grundige.

Kommunen overvejer nogle gange at stoppe hjemmetrænin-

gen, når forældrene ikke lever op til deres forpligtelser i for-

hold til tilsynet, men de er i tvivl om, hvornår de kan det.

Tilfælde, hvor forældrene har inviteret repræsentanter fra in-

teresseorganisationer med til mødet, og hvor de har andet

end hjemmetræning på dagsordenen.

At det ikke er præciseret i reglerne, hvorvidt barnet, som

skal hjemmetrænes, skal være til stede til hele eller dele af

tilsynet, eller at kommunen skal kunne møde barnet en an-

den dag. Hertil kan tilføjes, at der blandt de interviewede

kommuner lægges vægt på mulighed for tilsyn som hjemme-

besøg, da rådgiver så kan se og mærke, hvordan familien

har det og foretage en helhedsorienteret vejledning, for ek-

sempel om mulighed for afløsning og aflastning, hvis de kan

se, at familien kunne have brug for det.

At forældrene kan sige nej til, at kommunen indhenter udta-

lelser fra skolen til vurdering af, om barnet hjemmetræner

for meget. Se også afsnit om barnets tarv.

Flere kommuner bemærker, at det kan være svært at vur-

dere, om hjemmetræningen skal fortsætte, hvis barnet ikke

udvikler sig, men blot vedligeholder sit funktionsniveau.

Flere kommuner bemærker også, at gamle mål erstattes af

nye, fordi funktionsnedsættelsen er varig, og at de derfor har

svært ved at sætte hjemmetræningen til ophør, hvorfor dette

meget sjældent sker. Hele 86 procent af kommunerne er

enige i, at de oplever, at det kan være svært at vurdere,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet



hvornår hjemmetræningen har opfyldt sit formål, og hvornår

barnet ikke længere er i målgruppen for hjemmetræning.

Det kan være svært at stoppe hjemmetræningen, hvis man

vurderer, at forældrene ikke har ressourcerne eller kompe-

tencerne til at varetage træningen. Det nævnes også, at det

kan være svært at vurdere, hvornår der skal laves en ny bør-

nefaglig undersøgelse.

I forlængelse af ovenstående udfordringer er 61 procent af

kommunerne er enige eller meget enige i, at det er uklart,

hvad der kræves af opfølgningen på hjemmetræning, og hvor-

dan denne udføres mest hensigtsmæssigt. Der er flere kom-

mentarer, der omhandler udfordringer relateret til faglighed til

at vurdere, om hjemmetræningen opfylder sit formål:



Det er komplekst eller svært at koordinere opfølgningen mel-

lem forskellige fagligheder.

Det kan være vanskeligt at få andre fagpersoner til at tage

ejerskab over opfølgningen ift. bl.a. træning. En kommune

bemærker, at de ønsker det tydeliggjort, at myndigheden har

kompetencen til at vurdere, hvor mange personer, der skal

deltage i tilsynsmøderne, mens en anden kommune bemær-

ker, at de ønsker, at der indføres krav om, at alle relevante

fagpersoner skal inddrages i tilsynet, herunder også psykolo-

ger og logopæder.

20 procent af kommunerne mener ikke, at det er uklart, hvad

der kræves af opfølgningen på hjemmetræning, og hvordan

denne udføres mest hensigtsmæssigt. Én af disse kommuner

siger, at de ikke oplever uklarhed, da de har interne instrukser

som sikrer, at de kommer omkring det, som de skal i tilsyns-

besøgende, og at dette også er med til at sikre en ensartet

sagsbehandling. En anden kommune bemærker, at det er ty-

deligt for dem, da de anvender vejledningen fra Social- og Bo-

ligstyrelsen, om end de oplever modstand fra nogle udbydere

og interesseorganisationer.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

I forhold til ovenstående udfordringer bemærker Anke-

styrelsen flere ting.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunen kan træffe afgø-

relse om ophør, når betingelserne for hjælp ikke længere

må anses for at være opfyldt, herunder hvis forældrene

ikke længere vurderes at være i stand til at udføre opga-

verne.

Ankestyrelsen bemærker, at det fremgår af retssikker-

hedslovens § 11 a, stk. 1, at myndighederne ikke kan

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

indhente oplysninger fra blandt andet uddannelsesinstitu-

tioner, hvis der ikke gives samtykke fra den, der beder

om hjælp. Det kan dog få processuel skadevirkning, hvis

man ikke medvirker til sagens oplysning.

Ankestyrelsen bemærker, at kravet om, at effekten af

hjemmetræningen skal være dokumenterbar, ikke bety-

der, at der også er et krav om progression. Der er heller

ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være

af en vis størrelse. Effekten af hjemmetræningen må dog

ikke være mindre, end hvis barnet havde fået hjælpen i

et særligt tilbud efter serviceloven, idet hjemmetrænin-

gen i så fald ikke imødekommer barnets behov. Vi henvi-

ser til principmeddelelse 70-14.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunen skal sørge for at

inddrage en sundhedsfaglig fagperson i tilsynet med

hjemmetræningsordninger, som indeholder fysiske,

sundhedsfaglige træningselementer i et ikke uvæsentligt

omfang. Den sundhedsfaglige person vil bl.a. kunne bi-

drage med en vurdering af de fysiske og sundhedsfaglige

elementer i træningen.

Det bemærkes, at det af Ankestyrelsens juridiske serviceefter-

syn af 74 ikke-påklagede sager om hjemmetræning fra seks

kommuner

fremgår, at de udvalgte kommuner generelt af-

holder tilsynsbesøg i overensstemmelse med reglerne i be-

kendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af bety-

delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har

behov for hjælp eller særlig støtte (hjemmetræningsbekendt-

gørelsen). Dog konstateres det i undersøgelsen, at flere kom-

muner ikke i alle de relevante sager får lavet en tilsynsrapport,

hvor der er taget konkret stilling til, om hjemmetræningsord-

ningen kan fortsætte, skal ændres eller ophøre. Ankestyrelsen

kan heller ikke i de relevante sager konstatere, at der afholdes

tilsyn to gange årligt. Det kan skyldes, at tilsynsbesøgene ikke

er dokumenteret på den enkelte sag.

Ankestyrelsen (2023):

Juridisk serviceeftersyn om hjemmetræning.

Link:

https://ast.dk/til-myndigheder/retssikkerhedsinitiativer-pa-handicapomradet/under-

sogelser-og-opfolgning/samlet-laeringsnotat-med-forside.pdf

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Forslag om varslingsordning

En interessent foreslår, at hjemmetræningsreglerne omfattes

af varslingsordningen i servicelovens § 3 a. Det vil sige, at

kommunerne forpligtes til at varsle forældre, der modtager

hjemmetræning, hvis de nedsætter eller ophører hjemmetræ-

ningen, hvilket som oftest sker i forbindelse med tilsynet.

Servicelovens bestemmelse om varslingsordning fremgår i

boksen nedenfor.

Servicelovens bestemmelse om varsling af nedsæt-

telse eller frakendelse af hjælp efter nogle bestem-

melser i serviceloven

§ 3 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse

eller nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og 98 skal

meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens

modtagelse af afgørelsen. 1. pkt. gælder ligeledes for

kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en

plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter §§ 32 og 36,

om frakendelse af bilstøtte efter § 114 inden udløbet af

genanskaffelsesperioden og om ophør af hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de tilfælde,

der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som

social- og boligministeren har fastsat i medfør af § 42,

stk. 4.

Stk. 2. Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørel-

ser efter bestemmelserne nævnt i stk. 1 må i de tilfælde,

hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Anke-

styrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf.

stk. 1, er udløbet.

Blandt de interviewede kommuner er der generel opbakning til

forslaget, om end nogle stiller spørgsmål ved nødvendigheden

og hensigtsmæssigheden:



Det er en god idé med en varslingsordning netop af hensyn

til, at forældrene skal have mulighed for at lave aftale med

arbejdsgiver og indkøring i institution, men det skal måske

være mindre end 14 uger.



Der er ikke behov for en varslingsordning ifølge nogle kom-

muner, da de i praksis allerede giver dette, eller da de næ-

sten altid har en dialog med familien om nedsættelse i god

tid, eller da det som oftest tager lang tid at nedsætte eller

fjerne hjemmetræningen.



En sagsbehandler siger, at hun vil finde en varslingsordning

problematisk i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at en

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

hjemmetræningsordning skal ophøre, fordi den ikke er til

gavn for barnet, eller fordi familien ikke kan holde til det.

41 procent af kommunerne er enige eller meget enige i, at dét,

at godkendelsen af hjemmetræning ikke er omfattet af vars-

lingsordningen, kan sætte borger i en uheldig situation, når

bevillingen ændres, eller hjemmetræningen helt ophører, og

hjemmetræningen skal være omfattet af varslingsordningen.

27 procent af kommunerne er uenige eller meget uenige i

dette. Flere af disse kommuner bemærker, at tabt arbejdsfor-

tjeneste er omfattet af varslingsordningen, og derfor ser de

ikke en udfordring i, at hjemmetræning ikke er omfattet, da de

fleste forældre, der hjemmetræner, også modtager tabt ar-

bejdsfortjeneste.

I forlængelse af ovenstående er 29 procent af kommunerne

enige eller meget enige i, at hjemmetræning skal være omfat-

tet af varslingsordningen. En af disse kommuner bemærker, at

de allerede i dag giver dét, som de kalder en udslusningsperi-

ode, hvis de afgør, at træningen skal stoppe. 35 procent af

kommunerne er uenige eller meget uenige i, at hjemmetræ-

ning skal være omfattet af varslingsordningen, og nogle af

disse kommuner er særligt optaget af, at en ordning, som er

vurderet ikke at være hensigtsmæssig for barnet, ikke bør

fortsætte. Hele 34 procent svarer hverken enig eller uenig eller

ved ikke.

Forslag om kun at tage stilling til metoden, når der an-

søges om ny metode

En interessent foreslår, at kommunen skal nøjes med at tage

stilling til metoden, og ikke hele ordningen med hjemmetræ-

ning, når forældrene søger om at bruge en ny metode inden

for en allerede bevilget hjemmetræning.

Det bemærkes, at kommunerne ikke er blevet spurgt til dette forslag.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Kommunen skal efter lovgivningen i dag foretage en vur-

dering af, om betingelserne for godkendelse er opfyldt,

når en kommune modtager en ny ansøgning, herunder

en ansøgning om udvidelse af en eksisterende hjemme-

træningsordning. Kommunen vil eventuelt i den forbin-

delse kunne lægge den oprindelige målgruppevurdering

og børnefaglige undersøgelse til grund, hvis der ikke er

nye oplysninger i sagen.

Forslag om tro-og-love i stedet for tilsyn

En interessent foreslår, at der indføres krav til, at kommunen

skal bruge tro-og-love erklæringer fra forældrene. Interessen-

ten beskriver forslaget sådan, at forældrene vedbliver at have

deres bevilling, med mindre forældrene henvender sig om æn-

dringer i behovet for hjemmetræning, eller at kommunen fin-

der anledning til at undersøge, om behovet fortsat er det

samme. Interessenten understreger, at forældrene fortsat vil

skulle dokumentere deres udgifter og betale eventuelle

ubrugte midler tilbage. Interessenten fortæller, at en sådan

ordning er særligt relevant, fordi der ofte er tale om en perma-

nent funktionsnedsættelse, hvor man på forhånd ved, at bar-

net vil have behov for hjemmetræning i et bestemt antal år.

Nedenfor fremgår et eksempel på en borgers syn på forslaget.

EKSEMPEL PÅ EN BORGERS SYN PÅ FORSLAGET

En borger er forælder til to børn, som fødes med hjerne-

skade.

Borgeren fortæller, at det ville gøre en stor forskel, hvis

der var en ordning, hvor de som forældre på tro- og-love

kan sige, at der ikke er ændringer i funktionsnedsættel-

sen eller i øvrigt, som gør, at der skal ske ændringer i

hjemmetræningsordningen, og at den derfor vil kunne

fortsætte.

Borgeren fortæller om at blive stresset og presset over

kontakten med kommunen, herunder alt det administra-

tive arbejde med at dokumentere det fortsatte behov

over for kommunen, og frygten for at få nedsat eller fra-

taget hjemmetræningen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

I kommuneinterviewene blev det tilkendegivet, at det ville

kunne bidrage til afbureaukratisering, men kommunerne gav

også udtryk for en række problemer ved en sådan ordning,

herunder at ordningen:



vil medføre, at kommunen ikke kan sanktionere forældrene,

hvis de ikke lever op til tro-og-love-erklæringen.

vil medføre risiko for over-kompensation, også henset til, at

hjemmetræningen gerne skal medføre, at barnet udvikler sig

og dermed med tiden får brug for mindre hjemmetræning.

vil medføre risiko for, at der anvendes træningsredskaber,

som ikke er gavnligt for det konkrete barn.

VEJLEDNING OG HELHEDSVURDERING

Kommunernes vejledning om ordningen

Efter retssikkerhedslovens § 5 skal kommunalbestyrelsen be-

handle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de

muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lov-

givning, herunder også rådgivning og vejledning. Det betyder

blandt andet, at hvis der er oplysninger om, at et barn med en

betydelig og varig funktionsnedsættelse har et behov for træ-

ning eller andet støttebehov, bør kommunerne vejlede om

blandt andet hjemmetræningsordningen.

KRAV OM HELHEDSVURDERING

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

rådgivning og vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der

kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter

anden lovgivning.

Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at

det ikke kun er et spørgsmål om alle muligheder for

hjælp efter serviceloven, men også sygedagpengeloven,

aktivloven, integrationsloven osv.

Det betyder konkret, at kommunernes organisering i for-

skellige afdelinger ikke må have indflydelse på, hvilken

hjælp borgeren har ret til, herunder en sikring af dæk-

ning af borgeren samlede støttebehov. Borgeren skal

have sin sag behandlet ud fra en helhedsvurdering uan-

set kommunens organisatoriske forhold og tilrettelæg-

gelse af sagsbehandlingen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Vejledningen om hjemmetræningsordningen varierer ifølge in-

teressenter fortsat

meget fra kommune til kommune. I nogle

kommuner er vejledningen ifølge interessenter meget mangel-

fuld, mens andre kommuner oplyser og vejleder om hjemme-

træning. Borgere, interessenter og DUKH fortæller, at forældre

ikke altid bliver informeret og vejledt om muligheden for hjem-

metræning, og at borgere oplever at blive mødt af modvilje,

mistillid og manglende kendskab til ordningen, når muligheden

bringes på banen. Dette svarer til resultaterne af Ankestyrel-

sens undersøgelse fra 2019

En interessent fremhæver, at der er en større kommune, hvor

vejledningen fungerer rigtig godt, og som har:



en familievejleder, der præsenterer forældre til et barn med

funktionsnedsættelse for de muligheder, serviceloven tilby-

der - herunder hjemmetræning,



materiale om ordningen på kommunens hjemmeside og mu-

lighed for at ansøge digitalt, og



skriftlig procedure for ansøgningsproces inkluderet en fast

praksis for møde med forældre, som ønsker at ansøge om

hjemmetræning, hvor de vejleder om ansøgningsprocessen.

Blandt de interviewede kommuner fremhæves det, hvordan

nogle gør meget ud at vejlede forældre om ordningens om-

fang, og hvilke krav, den stiller til forældrene ift. planlægning

og udførelse af træningen (læs mere under godkendelse). Vej-

ledningen kan dog ifølge en kommune for nogle borgere give

en oplevelse af, at kommunen forsøger at skræmme foræl-

drene fra at søge om at hjemmetræne.

Både borgere og interessenter fortæller, at forældrene selv fin-

der information om ordningen via egne netværk, sociale me-

dier og interessenter/organisationer. Eksempel herpå fremgår

af nedenstående boks.

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE MED MANGLENDE VEJ-

LEDNING

En borger er forælder til et barn med en sygdom, der

medfører, at barnet er udfordret på alle områder i livet.

Dette fremgår også af Ankestyrelsens undersøgelse om hjemmetræning fra 2019.

Ankestyrelsen (2019):

Opfølgning på de reviderede regler om hjemmetræning.

Link:

https://ast.dk/publikationer/hjemmetraening-delrapport-1

https://ast.dk/publika-

tioner/hjemmetraening-delrapport-2

Ankestyrelsen (2019):

Opfølgning på de reviderede regler om hjemmetræning.

Link:

https://ast.dk/publikationer/hjemmetraening-delrapport-1

https://ast.dk/publika-

tioner/hjemmetraening-delrapport-2

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Familien flytter fra et andet land til Danmark kort efter

barnet er blevet født og undersøger i den forbindelse selv

muligheden for hjemmetræning og opsøger kommunen i

forhold til at få dette bevilliget. Her oplever de, at kom-

munen er afventende med at ville starte et samarbejde

og bliver mødt af, at kommunen fortæller, at de slet ikke

bruger hjemmetræning. Borgeren oplever, at de venter,

uden at der sker noget og i sidste ende må ansætte en

advokat for at komme videre i processen. Advokaten va-

retager familiens sag i seks måneder, indtil de i sidste

ende får bevillingen.

Helhedsvurdering

Kommunerne er forpligtet til at foretage en helhedsvurdering

af en families situation. Det fremgår af § 5 i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område.

DUHK fortæller, at kommunerne kan være udfordret i forhold

til at foretage en helhedsvurdering og bred vejledning, da det

er vanskeligt for rådgiverne at vejlede i paragraffer uden for

deres ansvarsområde. Dette billede ses også i en af Ankesty-

relsens undersøgelser, hvor nogle kommuner har udfordringer

med at foretage en helhedsvurdering. Af Ankestyrelsens juridi-

ske serviceeftersyn af 74 ikke-påklagede sager om hjemme-

træning fra seks kommuner fremgår det, at det varierer, hvor-

vidt kommunerne er opmærksomme på, om familierne har be-

hov for anden hjælp.

33 procent af kommunerne er enige eller meget enige i føl-

gende: ”Vi oplever, at det kan være vanskeligt for os at vur-

dere, hvornår forældre, som hjemmetræner, har behov for an-

den støtte som for eksempel aflastning/afløsning efter service-

lovens § 44, jf. § 84, stk. 1, eller anden hjælp til barnet og fa-

milien efter §§ 11 eller 52.” 37 procent af kommunerne er

uenige eller meget uenige i samme udsagn, mens 28 procent

af kommunerne svarer hverken enige eller uenig eller ved

ikke.

Af de kommuner, der svarer hverken enig eller uenig, bemær-

ker flere, at de synes, at det er svært at vurdere, om de skal

bevilge afløsning og/eller aflastning, hvis de vurderer, at beho-

vet herfor opstår som følge af hjemmetræningen og ikke som

følge af funktionsnedsættelsen i sig selv.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der kan bevilges afløsning efter § 44, jf. § 84, når beho-

vet opstår alene som følge af barnets funktionsnedsæt-

telse, og når aflastningen sker af hensyn til den øvrige

familie. Er der tale om et behov for aflastning på grund af

barnets særlige behov for støtte, er der tale om hjælp ef-

ter § 52, stk. 3, nr. 5. Vi henviser til principmeddelelse

85-13.

Kommunernes erfaring med hjemmetræningsordningen

DUKH beskriver, at det kan være en udfordring, at nogle kom-

muner har få sager på området og derfor ikke får opbygget til-

strækkelig med viden og erfaring med hjemmetræningsordnin-

gen.

35 procent af kommunerne er enige eller meget enige i, at de

oplever, at kommunernes forvaltning af reglerne om hjemme-

træning varierer uhensigtsmæssigt meget, mens kun 9 procent

er uenige eller meget uenige heri, og hele 54 procent svarer

hverken enig eller uenig eller ved ikke.

I spørgeskemaundersøgelsen bemærker fem kommuner, at de

ikke har erfaring med hjemmetræning.

En interessent fortæller, at det vil være gavnligt, hvis området

flyttes til mere centrale enheder eller enhed, da det vil centra-

lisere viden om hjemmetræning, herunder vejledning, godken-

delse og opfølgning. Interessenten nævner også dette som en

løsning på udfordringerne med manglende ensartethed og va-

rierende ankerkendelse af ordningen på tværs af kommuner.

Flere kommuner bemærker i spørgeskemaundersøgelsen, at

bevilling af hjemmetræning burde varetages i sundhedssekto-

ren. Et eksempel på dette er:

”Generelt anbefales det, at hjemmetræning skal varetages

på et sundhedsfagligt område, da det på nuværende tids-

punkt bliver forvaltet af socialrådgivere, der har begrænset

viden om sundhedsfaglige udfordringer.”

47 procent af kommunerne er enige eller meget enige i, at

hjemmetræningsområdet bør flyttes væk fra kommunerne, da

der ikke er tilstrækkeligt grundlag for erfaringsopbygning i alle

landets kommuner. Af disse kommuner bemærker flere, at

området bør varetages i regionalt eller nationalt regi. Flere

nævner, at der er så relativt få hjemmetræningssager, at det

for mange kommuner ikke er muligt at opbygge de rette kom-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

petencer i hjemmetræning, samt at hjemmetræning bør vare-

tages i sundhedsfagligt regi, fordi det er sundhedsfagligt i sin

karakter. Én kommune skriver, at de kun har én hjemmetræ-

ningssag, mens en anden skriver, at de kun har haft fire sager

på 10 år. Det nævnes også, at det vil kunne spare mange ad-

ministrative ressourcer at centralisere området. Flere af de

enige kommuner bemærker også, at det er vigtigt, at også fi-

nansieringsansvaret rykkes væk fra kommunerne, hvis ansva-

ret for bevilling og opfølgning rykkes.

Til sammenligning er kun 21 procent af kommunerne uenige

eller meget uenige i, at hjemmetræningsområdet bør flyttes

væk fra kommunerne, da der ikke er tilstrækkeligt grundlag

for erfaringsopbygning i alle landets kommuner. Flere af disse

kommuner bemærker, at det vil gøre det vanskeligere at fore-

tage en helhedsvurdering af barnets behov, hvis området flyt-

tes væk fra kommunerne.

OPSAMLING PÅ HJEMMETRÆNING

Hjemmetræning efter § 32 i serviceloven er et område,

hvor Ankestyrelsen i perioden 2019-2023 har vurderet,

at 59 % af de afgørelser fra kommunerne, der var påkla-

get til Ankestyrelsen, skulle omgøres. Ankestyrelsen

modtager et medium/lavt antal klager om hjemmetræ-

ning i forhold til de andre bestemmelser på børnehandi-

capområdet (319 klager i perioden 2019-2023)

Undersøgelsen viser, at nogle kommuner, interessenter

og borgere oplever en række forskellige udfordringer

med forvaltningen af hjemmetræningsområdet, og at de

ikke altid er enige om, hvilke udfordringer der er, og

hvad løsningerne på udfordringerne er. 90 kommuner

oplever en eller flere konkrete udfordringer med hjem-

metræning. De overordnede temaer for nogle af udfor-

dringerne er:



godkendelsen af hjemmetræning

bevilling af hjælp til hjemmetræningen,

opfølgning og tilsyn

manglende kendskab til ordningen.

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Et resumé af forslag til regelforenklinger fra kommuner,

interessenter og borgere er:

Forslag om godkendelse af hjemmetræning og bevilling

af hjælp til hjemmetræning:



Målgruppevurderingen tilføjes i § 32 a i stedet for at

fremgå i § 32.



Den børnefaglige undersøgelse erstattes med en af-

dækning målrettet hjemmetræning



En offentlig instans udarbejder en liste over generelt

godkendte metodeudbydere og træningsmetoder.



Der fastsættes en grænse for antallet af timer og antal-

let af metoder, som barnet må trænes efter.



Til godkendelsen af en metode til et barn skal høre en

pakke af udgifter til bestemte træningsredskaber mm.



Der indføres en hjemmel til at bevilge træningsredska-

ber som udlån fra kommunen.

Forslag til regelforenklinger om opfølgning og tilsyn:



Hjemmetræningsreglerne omfattes af varslingsordnin-

gen i servicelovens § 3 a



I forbindelse med tilsyn med hjemmetræningsordnin-

gen skal kommunen alene tage stilling til metoden, når

forældre, der hjemmetræner, søger om at bruge en ny

metode. Derudover gøres der brug af en tro-og-love-

erklæring i forbindelse med tilsynet.

Forslag vedrørende manglende kendskab til ordningen:



Myndighed for hjemmetræningsområdet flyttes fra

kommunerne til mere centrale enheder eller én central

enhed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

KAPITEL 4

Tabt arbejdsfortjeneste

I dette kapitel gengiver vi de udfordringer og forslag til forenk-

linger af reglerne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som

kommuner, interessenter og borgere beskriver. Ankestyrelsen

kvalificerer og vurderer ikke forslagene, men Ankestyrelsen

bemærker, hvis der er tale om en forkert retsopfattelse af gæl-

dende lovgivning.

Sigtet med bestemmelsen om tabt arbejdsfortjeneste er at til-

godese, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk

eller langvarig lidelse har nogle særlige behov, som kan medføre

tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i hjemmet. Formå-

let med tabt arbejdsfortjeneste er at medvirke til, at børn og

unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser kan

forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner

eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette.

Formålet er desuden, at familien kan leve så normalt som mu-

ligt, og at hindre at barnets eller den unges nedsatte funktions-

evne eller kroniske eller langvarige lidelse forværres eller får

andre og mere alvorlige følger.

TABT ARBEJDSFORTJENESTE

SERVICELOVENS § 42, STK. 1

Kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn un-

der 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langva-

rig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig

konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet

passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at

det er moderen eller faderen, der passer det.

Ved en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste skal kommunen fo-

retage en række vurderinger, og det er i forhold til disse vur-

deringer, at kommuner, interessenter og borgere oplever ud-

fordringer og kommer med bud på regelforenklinger. Dette ka-

pitel behandler interessenter, borgeres og kommuners erfarin-

ger med kommunens vurderinger i nævnte rækkefølge: Er bar-

net i målgruppen? Er pasningsbehovet en nødvendig konse-

kvens af funktionsnedsættelsen? Er det hensigtsmæssigt, at

forældrene passer barnet? Er der et indtægtstab forbundet

pasningen af barnet? Herunder erfaringer med udmåling af

timeantal og beregning af løntab.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

MÅLGRUPPEVURDERINGEN

Kommunen skal efter servicelovens § 42, stk. 1, yde hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet

forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk el-

ler langvarig lidelse.

MÅLGRUPPEVURDERINGEN

SERVICELOVENS § 42, STK. 1

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger

et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nød-

vendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at

barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigts-

mæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

At funktionsnedsættelsen skal være betydelig, eller at lidelsen

skal være indgribende, betyder, at der skal foretages en bred

vurdering af barnets samlede livssituation. Det er en konkret

og individuel vurdering, om barnets funktionsnedsættelse eller

lidelse kan karakteriseres som betydelig eller indgribende. Det

er i den forbindelse ikke et krav, at barnet har en diagnose fra

sundhedssektoren. Det afgørende er, hvilke følger funktions-

nedsættelsen eller lidelsen medfører for barnet i den daglige

tilværelse, herunder omfanget og karakteren deraf. Dette

fremgår blandt andet af principmeddelelse 43-22 og 43-15.

Varig funktionsnedsættelse betyder, at der ikke inden for en

overskuelig fremtid er udsigt til bedring, og at barnet påvirkes

af funktionsnedsættelsen et år eller mere, jf. vejledning 3 pkt.

167.

Kronisk lidelse betyder, at fra det tidspunkt, hvor sygdomstil-

fældene opstår, vil de normalt vare i flere år, jf. § 1, stk. 3 i

bekendtgørelse nr. 932 af den 19. juni 2020 om tilskud til pas-

ning af børn med handicap eller langvarig sygdom. Mens lang-

varig lidelse betyder, at der skal være udsigt til, at barnet vil

være påvirket af lidelsen i mindst et år, jf. førnævnte be-

kendtgørelses § 1, stk. 4.

Udfordringer med målgruppevurderingen

Blandt alle landets kommuner oplever 61 procent udfordringer

med at vurdere, hvornår barnet er omfattet af målgruppen for

dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Mens 25 procent er uenige

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

i, at det er en udfordring, og 14 procent svarer ved ikke, hver-

ken enig eller uenig eller ikke relevant.

Både Ankestyrelsen og VISO beskriver i interview foretaget i

forbindelse med den indledende vidensopsamling, at kommu-

nerne kan have udfordringer med afgrænsningen af målgrup-

pen for nogle af bestemmelserne på handicapområdet, her-

iblandt tabt arbejdsfortjeneste. Udfordringerne med målgrup-

pevurderingen beskriver Ankestyrelsen blandt andet i en arti-

kel

. Dette er også et af temaerne i de konkrete sager, som

er afgjort principielt og offentliggjort i principmeddelelserne

43-22, 18-17 og 55-11.

Ifølge de interviewede interessenter og mange af landets kom-

muner

kan det vanskelige ved målgruppevurderingen være

at få belyst omfanget, karakteren og varigheden af barnets

vanskeligheder i situationer, hvor barnet ikke er udredt eller

tilset i sundhedssektoren. De oplever samtidig en stigning i an-

tallet af børn og unge med psykiske udfordringer eller mistriv-

sel, der ikke er udredt i sundhedssektoren, og hvor forældrene

søger om tabt arbejdstjeneste på grund af fravær fra skole,

skolefritidsordning eller daginstitution. De pointerer således en

voksende udfordring med at fastsætte, hvornår børn med psy-

kisk mistrivsel og problematisk fravær fra skole eller daginsti-

tution er omfattet af målgruppen for blandt andet tabt arbejds-

fortjeneste.

Denne beskrivelse understøttes af, at VISO i interview foreta-

get i forbindelse med en indledende vidensopsamling beskri-

ver, at de modtager et stigende antal henvendelser om proble-

matisk skolefravær blandt andet blandt børn med psykiske ud-

fordringer fra kommunerne.

Nedenfor fremgår et eksempel på en i situation, hvor kommu-

nerne ifølge en interessent kan have udfordringer i forbindelse

med målgruppevurderingen.

Ankestyrelsen (2020):

Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen for

dækning af tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter – hvorfor?

Dette beskriver alle de interviewede kommuner i forbindelse med interview foretaget

til denne undersøgelse, og i spørgeskemaet udsendt i forbindelse med denne under-

søgelse beskriver mange kommuner det også i deres uddybende bemærkninger.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

EKSEMPEL PÅ UDFORDRING MED MÅLGRUPPEVUR-

DERINGEN

En interessent kommer blandt andet med følgende ek-

sempel på en situation, hvor interessenten har oplevet,

at målgruppevurderingen var vanskelig for kommunen:

Vi har kendskab til et barn, der har synlige lidelser såsom

depression og angst, men det er svært at bedømme va-

righeden af disse lidelser, og det er uvist, om der er tale

om en selvstændig lidelse eller en følgelidelse, hvis bar-

net ikke er diagnosticeret med for eksempel en underlig-

gende autisme.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det er læge eller en anden relevant fagperson, der skal

vurdere, om der er tale om en følgelidelse eller en selv-

stændig lidelse, hvilket er en del af sagens oplysning. Se

principmeddelelse 43-22. Hvis det er godtgjort, at et

barn har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, er

der ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste som

følge af den samlede funktionsnedsættelse, herunder

også eventuelle følgelidelser. Der er i øvrigt ikke krav om

en diagnose.

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt kommunerne om,

hvorvidt de er enige i, at det er uklart, hvad der skal indgå i

sagsoplysningen i forbindelse med vurderingen af, om barnet

er omfattet af målgruppen. 32 procent er enige eller meget

enige heri, mens 46 procent er uenige eller meget uenige. De

resterende er hverken enige eller uenige, eller ved det ikke.

Blandt de kommuner, som ikke oplever kravene som uklare,

begrundes dette blandt andet med mange års erfaring, kompe-

tenceudvikling i kommunen eller tilgængelig vejledning. Af til-

gængelig vejledning nævner kommunerne blandt andet prak-

sisundersøgelser, gældende vejledninger om lov om social ser-

vice og kurser fra Ankestyrelsen, og vejledning på informati-

onstjenesten Schultz, og at deres kommune har udarbejdet in-

terne vejledninger.

Blandt de kommuner, som oplever kravene som uklare, be-

grundes dette med manglende klare krav til oplysningsgrund-

laget i forhold til afgrænsning af målgruppen for dækning af

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

tabt arbejdsfortjeneste. Kommunerne har svært ved at vur-

dere det nødvendige og tilstrækkelige oplysningsgrundlag.

Blandt kommunerne refereres der her både til bestemmelsens

ordlyd, manglende vejledning og Ankestyrelsens beskrivelse af

praksis i principmeddelelser, og de klagesager, som kommu-

nerne får hjemvist af Ankestyrelsen.

Uanset om kommunen er enig i, at kravene til sagsoplysning

er uklare eller ej, fremhæves det af flere kommuner i interview

og uddybende bemærkninger i spørgeskemaet, at tilvejebrin-

gelsen af oplysninger er vanskelig og tidskrævende. En kom-

mune beskriver det således:

"Der er et stort skøn i vurderin-

gen. Det er tidskrævende for alle parter at indhente og afvente

oplysninger fra alle relevante parter."

Kommunerne giver des-

uden eksempler på udfordringer med indhentning af oplysnin-

ger og vurderinger fra fagpersoner. Det kan eksempelvis være

situationer, hvor:



Praktiserende læge eller sygehusvæsenet ikke kan redegøre

for omfanget, karakteren og/eller varigheden af barnets

vanskeligheder. For eksempel når det fremgår af lægens el-

ler sygehusets svar, at det er en gentagelse af forældrenes

udsagn og ikke en selvstændig faglig vurdering.

Nogle læger er uforstående over for behovet for lægeerklæ-

ringer om betydningen af medicin for hvert enkelt barn, når

lægen afgiver den samme beskrivelse for alle børn, der

modtager den konkrete medicin beskrivelse.

Hvis barnet alene har tilknytning til hjemmet, kan det være

vanskeligt at få belyst barnets hverdag fra andre end foræl-

drene såsom læger, institutioner eller lignende.

Der er modstridende oplevelser af barnet. Fagpersoner om-

kring barnet vurderer, at det går fint, mens forældrene be-

skriver et meget lavt funktionsniveau i hjemmet, og at bar-

net holder på sig selv og dækker over sine udfordringer, når

det ude eller der kommer besøg af fagprofessionelle i hjem-

met.

Der er modstridende faglige vurderinger. For eksempel mod-

siger kommunens socialfaglige vurdering eller en vurdering

fra en lægefaglig konsulent i kommunen udsagn fra barnets

egen læge.

Sagsbehandlingstid

I tråd med kommunernes oplevelser vurderer interessenter, at

kommunerne kan have svært ved at overholde kommunens

egne sagsbehandlingstider, og at dette hænger sammen med

kravene til sagsoplysningen i forbindelse med blandt andet

målgruppevurderingen. At det kan være tidskrævende at ind-

hente oplysninger fra sundhedsvæsenet, ser Ankestyrelsen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

også i blandt en undersøgelse af sagsbehandlingstider

, og

VISO beskriver dette i interviewet foretaget i forbindelse med

den indledende vidensopsamling. Derudover påpeger en inte-

ressent, at borgers oplevelse af sagsbehandlingstiden kan

være påvirket af, at forældrene først lang tid efter, at de ople-

ver et ekstra pasningsbehov hos deres barn søger om tabt ar-

bejdsfortjeneste. Det vil sige, at en lang sagsbehandlingstid

kan være ekstra svær for borgeren end i sager, hvor man sø-

ger om hjælp i det behovet opstår. Mere om sidstnævnte i af-

snittet om pasningsbehov.

Ifølge de interviewede interessenter kan en længere sagsbe-

handlingstid være særligt svært for familier i akutte situationer

såsom ved problematisk skolefravær

I spørgeskemaundersø-

gelsen spørger vi om, kommunerne er enige i, at ansøgnings-

processen om tabt arbejdsfortjeneste ofte er for lang og uover-

skuelig for forældre, der står en akut presset situation. Dette

er 72 procent af kommuner enige eller meget enige i.

Forslag relateret til målgruppevurderingen

Forslag om diagnoseliste

Både i interview og uddybende kommentarer i svarene på

spørgeskemaet foreslår og efterspørger kommuner en liste

over diagnoser, som altid er omfattet af målgruppen, og der-

ved er undtaget kravet om en konkret og individuel vurdering.

Det foreslås, at listen skal omfatte de diagnoser, der typisk vil

blive karakteriseret som en betydelig og varig fysisk eller psy-

kisk funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller lang-

varig lidelse. I interviewene bliver der imidlertid også udtrykt

bekymring for, at en liste vil medføre tilfælde med overkom-

pensation, idet nogle børn medregnes i målgruppen, selvom de

ikke er påvirket af diagnosen i et sådan omfang, at det kan ka-

rakteriseres som betydeligt/indgribende. Forholdene for de re-

sterende børn uden diagnoser på en sådan liste ville ifølge for-

slaget være uændret. Her ville det fortsat kræve en konkret og

individuel vurdering, og der ville ikke være krav om diagnose.

Det bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere

ikke har haft mulighed for at kommentere på dette forslag på

grund af rækkefølgen i de gennemførte interview (læs mere i

Ankestyrelsen (2022)

Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om sagsbehandlingsti-

der på voksenhandicapområdet.

Heri beskrives det, at det kan være tidskrævende

for kommunerne at få indhentet oplysninger fx fra sygehusvæsnet. Kommunerne må

ofte rykke flere gange og får nogle gange ikke svar på de spørgsmål, som er nød-

vendige i forbindelse med oplysningen af sagen. Dette kan forlænge sagsbehand-

lingstiden betydeligt.

Dette beskrives der eksempler på i undersøgelsen Ankestyrelsen (2023):

Sektoran-

svarsprincippet ved problematisk skolefravær hos børn med handicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

metodebilag). Blandt interessenter efterspørges der en tydelig-

gørelse af gældende ret om, at en diagnose ikke er et krav for

at kunne indgå i målgruppen (læs mere herom i afsnit om for-

slag om ændring af målgruppen i forhold til kravet om varig).

Forslag om mere vejledning

Det foreslås, at en vejledning i hvordan oplysning af sager om

tabt arbejdsfortjeneste bør finde sted, vil lette og ensrette

sagsoplysningen, mindske forskellen mellem en erfaren og

mindre erfaren rådgiver og øge borgerens retssikkerhed. For-

slaget kommer fra en af de interviewede kommuner, og når vi

spørger alle landets kommuner om, hvorvidt de er enige i for-

slaget, er 76 procent enige eller meget enige. Forslaget bakkes

op af kommuner, som er enige og uenige i, at det er uklart,

hvad der skal indgå i sagsoplysningen i forbindelse med vurde-

ringen af, om barnet er omfattet af målgruppen. Blandt be-

mærkningerne fra de kommuner, som er enige i forslaget, po-

interes det, at vejledningen skal indeholde:

en tydeliggørelse af, hvornår sagen er tilstrækkeligt oplyst

med konkrete eksempler i overensstemmelse med retssik-

kerhedslovens § 10 og betingelserne i servicelovens § 42.



konkrete spørgsmål til brug for indhentning af oplysninger

om barnets funktionsniveau.

Blandt de ni procent af kommunerne, som er uenige i forsla-

get, og de 15 procent, der hverken er enige eller uenige i for-

slaget, pointeres følgende forbehold:



Det vil være vanskeligt at lave en fuldstændig vejledning, da

alle sager er individuelle og skal vurderes konkret og indivi-

duelt.

Lovgivningen skal forenkles, ikke udbygges med yderligere

vejledninger.

Der er allerede praksisundersøgelser, vejledninger til loven

og kurser fra Ankestyrelsen samt vejledninger på informati-

onstjenesten Schultz, og der nævnes også, at nogle kommu-

ner allerede har udarbejdet interne vejledninger.

Forslag om ændring af målgruppen i forhold til kravet om ”va-

rig funktionsnedsættelse”

Blandt interessenter foreslås en udvidelse af målgruppen til

også at omfatte midlertidige funktionsnedsættelser. Forslaget

skal ses i lyset af, at nogle interessenter ser et behov for hjælp

også i situationer, hvor varigheden er kortere end et år, eller

hvor varigheden ikke kan fastsættes.

Alle de interviewede kommuner er kritiske over for en udvi-

delse af målgruppen. De giver følgende begrundelser:



Målgruppen vil blive uhensigtsmæssigt bred og utydelig i for-

hold til den nuværende regel om et års varighed. For eksem-

pel ville skelnen mellem, hvad der er almindeligt forekom-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet



mende såsom et brækket ben, og hvad der er en funktions-

nedsættelse i forhold til at være en del af målgruppen for

tabt arbejdsfortjeneste blive mindre tydelig. Det ville også

blive svært at vurdere situationer, hvor barnets funktionsni-

veau er meget svingende.

Der er allerede mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste i en midlertidig situation, hvis familien er særligt tungt

belastet. Denne mulighed må imidlertid gerne ifølge kommu-

ner tydeliggøres og præciseres.

Der er allerede mulighed for dagpenge i barselslovgivningens

§ 26, når pasningsbehovet ved indlæggelse eller sygdom

rækker ud over 12 dage. DUKH og en interessent påpeger, at

kommunerne skal huske at vejlede om denne mulighed.

Et forslag blandt nogle kommuner og interessenter er at ud-

vide målgruppen for § 26 i barselsloven i stedet for at ændre

på målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste, og en kommune

ser også fordele ved at gøre tabt arbejdsfortjeneste subsidi-

ært i forhold til barselslovens § 26.

Når vi spørger alle landets kommuner om ovenstående forslag,

er 72 procent uenige eller meget uenige i, at målgruppen for

tabt arbejdsfortjeneste skal udvides til også at omfatte midler-

tidige lidelser. De ovenstående begrundelser genfindes i sva-

rene på spørgeskemaundersøgelsen blandt flere af kommuner-

nes uddybende bemærkninger. I de uddybende bemærkninger

i spørgeskemaet kommer kommunerne desuden ind på, at de

mener, at en udvidelse af målgruppen kan medføre flere an-

søgninger, flere bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste og behov

for tættere opfølgning på bevillingerne med henblik på, hvor-

når barnet ikke længere er i målgruppen, hvilket vil være res-

sourcekrævende for kommunerne.

Nogle kommuner bemærker desuden i svarene på spørgeske-

maet, at de derimod ønsker en afgrænsning af målgruppen

frem for en udvidelse af målgruppen, og de giver forskellige

forslag hertil:



En fjernelse af undtagelser fra varighedskravet.



Et krav om, at barnet er undersøgt eller udredt hos læge, sy-

gehus eller PPR, inden målgruppevurderingen kan foretages.



Et krav om en diagnose.

Kommunerne giver udtryk for forskellige holdninger til et krav

om en diagnose. For eksempel begrunder en kommune ønsket

om krav om en diagnose med:

”At børn og unge skal være ud-

redt med en funktionsnedsættelse, og at det ikke er tilstræk-

keligt med massiv mistrivsel, som påvirker barnet eller den

unge i hverdagen.”

En anden kommune pointerer omvendt, at

en skærpelse vil være

”en forringelse i forhold til barnet og fa-

milierne, da der nogle gange kan være et meget stort hjælpe-

behov også inden barnet har fået sin diagnose”.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

De interviewede interessenter og borgere har dog ikke haft

mulighed for at kommentere på disse udsagn på grund af ræk-

kefølgen i de gennemførte interview og udsendelse af spørge-

skemaundersøgelsen (læs mere i metodebilag).

Blandt interessenter efterspørges en tydeliggørelse af gæl-

dende lov om, at en diagnose ikke er et krav for at kunne

indgå i målgruppen. Interessenterne giver udtryk for, at kom-

munerne allerede nu stiller uformelle krav om, at børnene skal

have diagnoser, da det kan være svært for kommunerne at

lave en målgruppevurdering uden en diagnose. Ud over at de

ikke anser det for at være i overensstemmelse med reglerne

for målgruppevurderingen, så er det også med til at øge sags-

behandlingstiden og afskære nogle fra at få den hjælp, som de

har behov.

Forslag om hjælp i akutte situationer med indføring af et afkla-

ringsforløb

Et forslag, der nævnes i interviews med interessenter, som tid-

ligere er stillet af Dansk Handicap forbund

, er indførelse af en

ny mulighed for i akutte situationer at bevilge et afklaringsfor-

løb med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i op til tre

måneder. Det afklarende forløb kan tildeles forældre til børn

med funktionsnedsættelse, der helt eller delvist ikke deltager i

dagtilbud, grundskole og/eller fritidstilbud. Forløbet tildeles på

baggrund af en Tro og love-erklæring om nødvendigheden af

forsørgerens pasning eller tilstedeværelse for barnet i arbejds-

tiden, og at forælderen ikke varetager et arbejde i det pågæl-

dende tidsrum. Kommunen skal bruge den dokumentation, der

eksisterer om barnet for at kunne iværksætte det afklarende

forløb. Det afklarende forløb har til formål at mindske bureau-

kratiet i kommunerne og give familien ro på, mens der lægges

en handleplan for, hvad der skal ske efter de tre måneder med

fokus på barnets trivsel og behov, herunder timetal for tabt ar-

bejdsfortjeneste i perioden efter afklaringsforløbet. Forløbet

fortsættes, hvis der ikke er kommet en afklaring på barnets si-

tuation, eller der ikke er indgået en aftale og lavet en handle-

plan for barnet. Forslaget er en løsning på nedenstående hin-

dringer for, at familierne får hurtig hjælp. Interessenter har

beskrevet udfordringerne således:



Den kommunale myndighed bliver nogle gange inddraget for

sent i sagen i forhold til at vejlede om muligheder for hjælp

såsom tabt arbejdsfortjeneste.

Læs mere i DH’s notat ’Forslag til forenkling af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste’

https://handicap.dk/files/media/document/DH%20forslag%20til%20forenk-

ling%20af%20regler%20for%20tabt%20arbejdsfortjeneste%202023.pdf

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet



Forældrene søger ofte først om tabt arbejdsfortjeneste, når

de har forsøgt andre løsninger, hvilket betyder, at behovet

for hjælp kan være akut på ansøgningstidspunktet.

Når forældrene søger om tabt arbejdsfortjeneste, tager det

lang tid at få det bevilget. En lang sagsbehandlingstid kan

udspringe af, at det tager tid at oplyse sagen for kommunen,

og familien venter måske på, at der er tid hos PPR eller i psy-

kiatrien.

Da de interviewede kommuner kort blev præsenteret for dette

forslag, var alle umiddelbart kritiske over for et afklaringsfor-

løb af følgende grunde



Kravet om tro- og loveerklæring vil betyde, at det overgår til

forældrene at foretage en vurdering om nødvendigheden af

forsørgerens pasning eller tilstedeværelse for barnet i ar-

bejdstiden, som kommunerne har svært ved.

Antallet af forældre på tabt arbejdsfortjeneste vil øges, her-

iblandt forældre hvor den tabte arbejdsfortjeneste ikke er be-

rettiget og/eller tabt arbejdsfortjeneste er hensigtsmæssigt

for barnet.

Forældrene bliver dårligt stillet, hvis de efter perioden ikke

får bevilget tabt arbejdsfortjeneste, som de har indrettet sig

efter. Dette ville også vanskeliggøre det efterfølgende samar-

bejde med forældrene.

Arbejdsbyrden øges for kommunerne.

Tabt arbejdsfortjeneste gives i forvejen med tilbagevirkende

kraft fra ansøgningstidspunktet, hvis forældrene er berettiget

til tabt arbejdsfortjeneste.

De interviewede interessenter og borgere har ikke haft mulig-

hed for at svare på kommunernes kritik af forslaget (læs mere

i metodebilag).

VURDERING AF PASNINGSBEHOV

Det er en betingelse for at få bevilget dækning af tabt arbejds-

fortjeneste, at pasningsbehovet er en nødvendig konsekvens af

barnets funktionsnedsættelse eller lidelse:



Pasningsbehovet er nødvendigt, hvis det relaterer sig til for-

ældrenes opgaver som forældre, eksempelvis at ledsage bar-

net til behandlinger, passe barnet i hjemmet mv.

Pasningsbehovet er en konsekvens af barnets nedsatte funk-

tionsevne, hvis et barn på samme alder uden en nedsat funk-

tionsevne ikke ville have samme behov for pasning.

Da forslaget krævede en del uddybning i interviewsituationen før end kommunerne

kunne kommentere på det, fravalgte vi at lave et spørgsmål herom i spørgeskema-

undersøgelsen blandt alle landets kommuner.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Udfordringer med vurderingen af pasningsbehovet

Ifølge de interviewede kommuner kan der være udfordringer

med at oplyse og fastsætte henholdsvis det nødvendige pas-

ningsbehov, og hvad der er en konsekvens af funktionsned-

sættelsen. Dette berører blandt andet kommuners og interes-

senters beskrivelser af udfordringer med snitfladen til under-

visningssektoren ved fastsættelsen af pasningsbehovet.

Både Ankestyrelsen og VISO beskriver i interview foretaget i

forbindelse med den indledende vidensopsamling, at kommu-

nerne ofte ikke oplyser sagen tilstrækkeligt i forbindelse med

afgørelser om servicelovens bestemmelser på handicapområ-

det, heriblandt tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen ser dette

i sin klagesagsbehandling (se tal fra Ankestyrelsens statistik

om klagesager i kapitel 2), arbejdet med Taskforce Handicap

og en undersøgelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra

2022

. I klagesager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste

handler udfordringen hos kommunen blandt andet om mang-

lende oplysninger om barnets pasningsbehov.

Vanskeligt at vurdere, hvad der er en konsekvens af funktions-

nedsættelsen

En pointe fra kommuneinterviewene er, at det kan være svært

at fastsætte, hvilket pasningsbehov andre forældre med børn

på samme alder uden funktionsnedsættelse har. Det kan ifølge

kommunerne resultere i, at forældre til børn med funktions-

nedsættelser bliver enten over- eller underkompenseret til

trods for, at kommunen som før nævnt skal tage dette med i

vurderingen. Det handler for eksempel om:



Forhold knyttet til søvn og praktiske gøremål – hvor meget

forstyrres søvnen hos forældre til små børn uden funktions-

nedsættelser

Arbejdstid for forældre til mindreårige børn – hvor meget ar-

bejder forældre i familier med to eller flere mindre børn uden

funktionsnedsættelse

Lukkedage i institution – hvor mange lukkedage skal familier

generelt imødekomme

Antal sygedage - hvor mange sygedage har børn uden funk-

tionsnedsættelser gennemsnitligt

Behov for opsyn – hvor meget opsyn og hjælp skal foræl-

drene for eksempel udvise ved måltider med børn uden funk-

tionsnedsættelser.

Ankestyrelsen (2022):

Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Udfordringer med at fastsætte det nødvendige pasningsbehov i

forbindelse med fravær fra skole og dagtilbud

En fremtrædende betragtning i kommune- og interessentinter-

view er, at tabt arbejdsfortjeneste ofte ikke er en ønskelig va-

rig løsning på barnets fravær fra skole eller dagtilbud. De ef-

terspørger en løsning, der retter sig mod at skabe den rette

ramme og støtte i skole eller dagtilbud. Der fremgår i kommu-

neinterview forskellige oplevelser af udfordringer forbundet

med at understøtte en løsning i skole og dagtilbud:



Den kommunale myndighed bliver inddraget for sent til at

kunne bidrage med støtteforanstaltninger såsom familievej-

ledning efter servicelovens § 11 inden, at barnets udfordrin-

ger er blevet store, og barnet for eksempel er på nedsat

skema eller holdt op med at komme i skole, og forældrene

derfor ansøger om tabt arbejdsfortjeneste.

Det er svært for kommunen at vide, hvilke konkrete mulighe-

der, der er i undervisningssektoren, og forpligte undervis-

ningssektoren på at give det mest hensigtsmæssige tilbud til

barnet – det kan være det rette skoletilbud eller de rette

rammer og støtte i det aktuelle skoletilbud. Det sidste kan

både forekomme i et almindeligt og i et specialiseret tilbud.

Vanskeligheder med at belyse sagen fra en tredje part ved

uenighed om pasningsbehovet, da denne ifølge kommunerne

kan være svær at finde. Det kan for eksempel være uenighed

mellem skole og forældre om, hvorvidt barnet kan rummes i

skolen. Forældrene mener, at skolen ikke kan rumme barnet,

mens skolen mener, at det kan de godt, hvis barnet kommer

hen i skolen

. Det kan også være uenighed om, hvorvidt

barnet kan være alene hjemme, når det ikke er i skole eller

fritidsordning.

Det kan være svært at få barnet tilbage i skole, når først bar-

net er holdt op med at komme, og det kan være svært at

finde løsninger i undervisningssektoren. Tabt arbejdsfortjene-

ste bliver så en længerevarende eller nogle gange ligefrem

en varig løsning på problematisk skolefravær i stedet for en

kortvarig og midlertidig løsning indtil, der findes en løsning i

undervisningssektoren.

97 procent af landets kommuner oplyser i svarene på spørge-

skemaet, at de oplever, at det ikke altid er i barnets tarv, når

de bevilger tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med

problematisk fravær fra skole eller daginstitution. De oplever,

at en løsning i dagtilbuddet eller undervisningssektoren ville

være mere hensigtsmæssig. De interviewede kommuners be-

skrivelser af oplevelser ses også i kommunernes uddybende

bemærkninger i svarene på spørgeskemaundersøgelsen, og

Dette berøre regler om sektoransvarsprincippet og problematikker omkring skolefra-

vær, som beskrives i undersøgelsen ”Sektoransvarsprincippet ved problematisk sko-

lefravær hos børn med handicap” (Ankestyrelsen, 2023).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

flere pointerer oplevelser af, at den ansvarlige sektor ikke for-

mår eller har ressourcerne til at løfte deres ansvar. En kom-

mune uddyber for eksempel sin besvarelse med:

”Lige nu ser vi mange forældre på tabt arbejdsfortjeneste,

fordi barnet eller den unge har skolevægring. Samtidig siger

psykiatrien, at det ikke gavner barnet eller den unge, at

man holder dem hjemme. Tabt arbejdsfortjeneste skal der-

for ikke stå alene men sættes sammen med anden hjælp,

hvis barnet eller den unge har andre udfordringer. Tabt ar-

bejdsfortjeneste skal heller ikke bruges til at kompensere

for mangler i andre sektorer, særligt på daginstitutions- og

skoleområdet. Endelig bør barnets eller den unges holdning

til at blive passet hjemme også inddrages. Er det barnets el-

ler den unges ønske eller er det forældrenes?”

VISO fortæller i interviewet i forbindelse med den indledende

vidensopsamling, at de har et stigende antal henvendelser om

skolevægring, og pointerer, at der er en særlig problematik i

forbindelse med dækning af tabt arbejdsfortjeneste og skole-

vægring.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der kan ikke bevilges dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

hvis hjælpen er nødvendiggjort på grund af manglende

ressourcer og/eller personale i skole og skolefritidsord-

ning. Se principmeddelelse C-11-03.

Se også artikel om tabt arbejdsfortjeneste og sektoran-

svar

, og undersøgelse på vegne af retssikkerhedsenhe-

den om håndteringen af sektoransvar ved skolefravær og

dækning af tabt arbejdsfortjeneste

Forslag relateret til pasningsbehovet

Fra landets kommuner er der flere bud på løsninger på udfor-

dringer vedrørende vurderingen af pasningsbehovet, som

fremgår både i interview og uddybende bemærkninger til spør-

geskemaet.

Ankestyrelsen (2021):

Tabt arbejdsfortjeneste og sektoransvar – hvad gælder?

Ankestyrelsen (2023):

Sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær hos

børn med handicap

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Forslag om tydeligere fastsættelse af alment pasningsbehov

Blandt de interviewede kommuner er der et forslag om stan-

darder for, hvad der er et normalt forældreansvar, som foræl-

dre ikke skal have bevilget tabt arbejdsfortjeneste til at vare-

tage. Det kan for eksempel være to sygedage per barn i løbet

af en fastsat periode og et fast antal lukkedage i daginstitutio-

ner per år, som forældre til børn med funktionsnedsættelse

ikke skal kompenseres for i form af tabt arbejdsfortjeneste.

Hertil kommer et ønske om en præcisering af minimumsangi-

velsen på 2-3 arbejdsdage, som fremgår i principmeddelelse

69-18, til enten at være 2 eller 3 dage.

De interviewede interessenter og borgere har ikke haft mulig-

hed for at kommentere på dette forslag på grund af rækkeføl-

gen i de gennemførte interview (læs mere i metodebilag).

Forslag om tidligere inddragelse af socialforvaltningen via un-

derretningspligt

Blandt de interviewede kommuner er der et forslag om, at un-

derretningspligt ved 15% fravær også skal gælde børn med

funktionsnedsættelse på en måde, så socialforvaltningen bliver

inddraget tidligere til en drøftelse af, hvordan ansvaret løftes

bedst muligt.

Forslag relateret til samarbejde mellem sektorer

En andet forslag fra kommunerne er, at der i skolefraværssa-

gerne skal være opmærksomhed på barnets rettigheder for ek-

sempel til undervisning, behandling, udvikling, fællesskab og

et alment børneliv. Og en kommune påpeger behovet for øget

samarbejde på tværs af sektorer og at psykiatrien og undervis-

ningssektoren løfter deres ansvar således:

”Der mangler fokus på de løsninger, som bør være et samar-

bejde mellem psykiatri, socialforvaltning og skole. Psykiatrien

skal sikre, at børn ikke kun diagnosticeres, men også kommer i

behandling således, at når kommune skal overtage barnet, så

er barnet klar til de indsatser, kommunen kan iværksætte. Der

skal i skoleregi kunne iværksættes den nødvendige hjælp

uden, at socialforvaltningen nødvendigvis skal være indover -

fx. dagbehandlingsskoler bør kun skulle bevilliges efter folke-

skoleloven.

En tydeliggørelse af undervisningssektorens forpligtelser kan

ifølge nogle kommuner blandt andet ske ved tydeliggørelse af:



forsyningsforpligtelsen, så der er tilstrækkeligt med støtte-

muligheder i skolen og specialiserede undervisningstilbud til

at løfte sektoransvaret i uddannelsessektoren.



kravet om, at skolen skal afprøve mulige tilpasninger i un-

dervisningen inden, der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

og at tilpasning også kan indbefatte ophold på skolen i eks-

tra pauser eller ved nedsat skema.

En kommune foreslår desuden en skærpelse af principperne i

principmeddelelse 23-03, hvorefter der kan bevilges tabt ar-

bejdsfortjeneste indtil et barn med en funktionsnedsættelse

kunne optages på en specialskole. Kommunen ønsker, at mu-

ligheden for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste be-

grænses, således at der kun kan bevilges hjælp i en begrænset

periode.

Forslag om placering af varetagelsen af tabt arbejdsfortjeneste

Blandt de interviewede kommuner foreslås det af nogen af

kommunerne, at tabt arbejdsfortjeneste i barnets skolealder

og i barnets skoletid reguleres i folkeskoleloven, og at myndig-

hedsansvaret placeres i undervisningssektoren, da det kan

åbne op for hurtigere ageren og overvejelser om, hvad der er

den bedste investering for barnet.

VURDERING AF KRAVET OM HENSIGTSMÆSSIG

Det er en betingelse for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af foræl-

drene, der passer barnet.

Udfordringer med vurderingen af hensigtsmæssig

De interviewede kommuner beskriver udfordringer med at

kunne begrunde, at barnet kan eller skal passes af andre end

forældrene.

Flere kommuner fortæller, at det kan være svært at argumen-

tere for, at barnet kan eller skal passes af andre end sine foræl-

dre i forbindelse med ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste.

En kommune oplever dog, at det ikke er tydeligt, at tabt ar-

bejdsfortjeneste er en mulighed i situationer, hvor der ikke fin-

des andre løsninger for at imødekomme et udækket pasnings-

behov såsom en barnepige bevilget efter merudgiftsbestemmel-

sen.

Blandt kommunerne er der en oplevelse af, at det ikke er til-

strækkeligt tydeligt, at vurderingen af forældrenes egen situa-

tion indgår i vurderingen af hensigtsmæssighedskriteriet. Der

gives to eksempler herpå:



Rådgiver vurderer, at forælder som søger om tabt arbejdsfor-

tjeneste kan dække barnets basale behov. Men rådgiver er

samtidigt i tvivl om, hvorvidt tabt arbejdsfortjeneste er det

mest hensigtsmæssige, da forældrene selv har udfordringer,

som de skal tage vare på. Det kan for eksempel være forældre,

som søger om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med ophø-

ret af sygedagpenge, og som har været sygemeldt med en

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet



belastningsreaktion grundet barnets særlige behov og situa-

tion.

Barnet har brug for pædagogisk støtte i forhold til at komme i

trivsel og i skole/dagtilbud. Forældre kan dække barnets ba-

sale behov, men ikke i tilstrækkelig grad støtte barnets udvik-

ling.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der kan være situationer, hvor det ikke er hensigtsmæs-

sigt, at det er forælderen, der passer barnet. Det gælder

eksempelvis, hvor forældrene selv har udfordringer, som

gør, at kommunen vurderer, at det ikke er hensigtsmæs-

sigt, at det er forælderen, der passer barnet. Et eksempel

er også, hvor barnet eller den unge har brug for at blive

mere selvstændiggjort eller uafhængig af forældrene. Hvis

kommunen vurderer, at det ikke er mest hensigtsmæssigt,

at det er forælderen, der passer barnet i hjemmet, skal

kommunen pege på anden konkret og egnet hjælp, der

kan imødekomme barnets behov for pasning i hjemmet.

Kommunen skal i den forbindelse vurdere om der er mu-

lighed for bevilling af en barnepige efter servicelovens §

41 om dækning af merudgifter.

Ankestyrelsen bemærker, at det er en betingelse efter §

41 i serviceloven for dækning af merudgifter, at udgiften

eller hjælpen ikke kan dækkes efter andre bestemmelser

i denne lov eller anden lovgivning.

UDMÅLING OG BEREGNING AF TABT ARBEJDS-

FORTJENESTE

Når kommunen har vurderet, at barnet er i målgruppen, at der

er et nødvendigt pasningsbehov og et nødvendigt indtægtstab,

der en konsekvens af funktionsnedsættelsen, og at det er mest

hensigtsmæssigt, at forældrene passer barnet, skal kommunen

udmåle og beregne den tabte arbejdsfortjeneste. Udmålingen

og beregningen er en del af kommunens afgørelse med tilhø-

rende klagemulighed.

De interviewede interessenter påpeger, at det er en generel

udfordring, at kommunerne ikke altid ikke ved, at udmålingen

og beregningen af tabt arbejdsfortjeneste er en afgørelse, som

skal begrundes og gives klagevejledning til. Dette er også kon-

stateret i tidligere undersøgelser fra Ankestyrelsen og i forbin-

delse med sagsgennemgange i regi af Handicap taskforcen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Udfordringer med vurdering af indtægtstab og udmåling

af tabt arbejdsfortjeneste

Kommunen skal vurdere, om der er et indtægtstab, og i givet

fald hvor stort et indtægtstab. I vurderingen indgår to betin-

gelser:

Indtægtstabet skal være nødvendigt. Det betyder, at hvis

familien som helhed kan indrette sig således, at pasningen

af barnet ikke medfører et indtægtstab, kan der ikke bevil-

ges dækning af tabt arbejdsfortjeneste, da indtægtstabet

dermed ikke er nødvendigt.

Indtægtstabet skal være en konsekvens af barnets ned-

satte funktionsevne. Det betyder, at indtægtstab skal være

direkte relateret til barnets funktionsnedsættelse. Hvis for-

ælderens arbejdsforhold medfører et yderligere indtægts-

tab, kan det altså ikke kompenseres

Ved vurderingen af forældrenes indtægtstab spiller en række

forhold ind såsom den ugentlige arbejdstid, placering af ar-

bejdstider, muligheden for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og

transporttid. Læs mere om lovgivningen i Ankestyrelsens prak-

sisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste

(2022).

Kommunen skal derfor være særligt opmærksom på at ind-

hente oplysninger om, i hvilke(t) tidsrum barnet har et nød-

vendigt pasningsbehov, placering af forældrenes arbejdstider

samt forældrenes mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæg-

gelse. Læs mere i

Praksisundersøgelse om udmåling af tabt ar-

bejdsfortjeneste,

Ankestyrelsen 2022. Ankestyrelsen kan kon-

statere, at kommunerne ofte ikke oplyser sagen tilstrækkeligt i

forbindelse med afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste. Dette

handler blandt andet om manglende oplysninger om forældre-

nes indtægtstab, som er en betingelse for at få tabt arbejds-

fortjeneste. Dette ser Ankestyrelsen både i sin klagesagsbe-

handling (se tal fra Ankestyrelsens statistik om klagesager i

kapitel 2), arbejdet med Taskforce Handicap og en undersøgel-

sen om dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra 2022

Hvis det er konstateret, at borgeren har et indtægtstab som

følge af barnets funktionsnedsættelse og pasningsbehov, skal

der ske udmåling af den tabte arbejdsfortjeneste på baggrund

Se principmeddelelse 69-16, hvoraf det følger, at der kun ydes tabt arbejdsfortjene-

ste til det fravær, der er nødvendiggjort af mødet, undersøgelsen eller kontrollen, og

ikke nødvendigvis til hele arbejdsdage. Der ydes eksempelvis ikke tabt arbejdsfortje-

neste til et fravær, der er begrundet i krav fra forælderens arbejdsgiver om, at der

kun kan bevilges fravær på hele dage. Der ydes kun tabt arbejdsfortjeneste i det om-

fang møderne, undersøgelserne, kontrollerne m.v. ikke kan placeres uden for foræl-

drenes arbejdstid

Ankestyrelsen (2022): Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

af de faktiske forhold i sagen. Der kan ske udmåling af dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste til forskellige formål herunder til

pasning i hjemmet, indhentelse af søvn, deltagelse i undersø-

gelser på hospitalet, mv.

De interviewede kommuner og interessenter giver alle udtryk

for udfordringer med udmålingen, og vi har derfor i spørgeske-

maet spurgt landets kommuner, om de oplever udfordringer

hermed. 63 procent af landets kommuner oplever, at udmålin-

gen af tabt arbejdsfortjeneste generelt er vanskelig, mens 14

procent af kommunerne ikke har denne oplevelse, og de rest-

ende enten ikke ved det, eller hverken er uenige eller enige i,

at det er vanskeligt. Ifølge de interviewede kommuner og inte-

ressenter handler udfordringer om:



Betragtninger ved mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæg-

gelse.

Fastsættelse af arbejdstid, når borger ikke aktuelt er i ar-

bejde, eller tidligere er gået ned i tid grundet barnet.

Forkert brug af tidsbegrænsede bevillinger.

Udnyttelse af resterhvervsevne

Udfordringer med snitflade til reglerne på beskæftigelsesom-

rådet.

Betragtningerne ved tilpasning af arbejdstid

Både interessenter, borgere og kommuner beskriver, at det

kan være en generel udfordring for forældre, som modtager

tabt arbejdsfortjeneste, at tilpasse deres arbejdssituation. Det

gælder særligt i situationer, hvor de skal supplere den tabte

arbejdsfortjeneste med en ansættelse på få resttimer, spredte

timer eller ad hoc timer om ugen. I nedenstående boks frem-

går to eksempler på forældres beskrivelse af udfordringer med

tilpasning af deres ansættelse. Beskrivelser kommer fra inter-

view med borgere til denne undersøgelse.

EKSEMPLER PÅ OPLEVEDE UDFORDRINGER MED

TILPASNING AF ANSÆTTELSE

En borger er forælder til to børn med hjerneskade og har

været hjemme fuldtid på tabt arbejdsfortjeneste i flere

år, men hun har haft enkelte timer i en mere fleksibel

stilling. Det fungerede desværre ikke blandt andet, fordi

der var mange indlæggelser og undersøgelser, som ikke

kunne gå op med at have et arbejde ved siden af.

En anden borger har et barn med autisme, som er på vej

tilbage i skole efter en længere fraværsperiode. Bevilling

af tabt arbejdsfortjeneste til borgeren nedjusteres i takt

med, at barnet kommer flere timer i skole. Borgeren har

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

klaget til Ankestyrelsen over, at bevillingen af tabt ar-

bejdsfortjeneste er sat ned til det antal timer, som barnet

gennemsnitligt forventes at være i skole. Dette skyldes,

at det er svært at finde et deltidsarbejde, der er fleksibili-

tet nok til, at borger nogle gange ikke vil kunne arbejde

pga. at barnet ikke kan komme i skole den dag.

I kommuneinterview fremgår udfordringer i forhold til krav om

at omlægge arbejdstiden. Kan man for eksempel kræve, at

den ene forældre arbejder om dagen, mens den anden arbej-

der om aftenen eller natten. Eller kan man kræve, at en enlig

mor fortsætter med at arbejde weekender og aftener. 83 pro-

cent af landets kommuner oplever, at det kan være vanskeligt

at udmåle timeantallet for forældre, der har mulighed for at

omlægge deres arbejdstid.

Udfordringer med fastsættelse af arbejdstid, når borger ikke

aktuelt er i arbejde eller tidligere er gået ned i tid grundet bar-

net

Hvis forælderen ikke er i arbejde ved overgangen til tabt ar-

bejdsfortjeneste, skal kommunen ved udmåling af tabt ar-

bejdsfortjeneste tage afsæt i forælderens tidligere arbejdstider

eller en eventuel fiktiv arbejdstid.

Kommuner og interessenter påpeger, at fastsættelsen af ar-

bejdstid, når borger ikke aktuelt er i arbejde, kan være van-

skelig. Hvor langt skal man gå tilbage i tid i forhold til tidligere

beskæftigelse, og hvilke fiktive forhold skal man opsætte i ud-

målingen som for eksempel transporttid?

I nogle tilfælde vil forælderen være gået ned i arbejdstid alle-

rede inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste alene som

følge af barnets funktionsnedsættelse. Det kan både være en

delvis nedgang i arbejdstid eller i form af, at forælderen ikke

længere har et job som følge af barnets funktionsnedsættelse.

Indtægtstabet kan derfor i disse situationer ligge flere år forud

for ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

I ovenfor nævnte tilfælde kan der ved udmåling af tabt

arbejdsfortjeneste tages udgangspunkt i en tidligere ar-

bejdstid end den arbejdstid, som forælderen har inden

overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Det vil dog være

afgørende, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at indtægts-

tabet forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste

udelukkende skyldes barnets funkionsnedsættelse.

En interessent påpeger, at kommunerne ikke altid husker, at

en nedgang i arbejdstiden på grund af barnets funktionsned-

sættelse før ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste betyder,

at kommunen skal tage udgangspunkt i arbejdstiden inden

denne nedgang i stedet for arbejdstiden på ansøgningstids-

punktet.

Udfordringer med tidsbegrænset bevilling

DUKH, interessenter og borgere beskriver eksempler på, at be-

villingen af tabt arbejdsfortjeneste tidsbegrænses uden be-

grundelse herfor og i situationer, hvor de mener, at der ikke er

belæg for det. Dette beskrives som problematisk i sig selv,

men det beskrives også, at det bevirker, at der ikke er en no-

gen varslingsperiode eller klagemulighed ved ophøret, hvilket

stiller forældrene dårligt i situationer, hvor der fortsat er et be-

hov for dækning af tabt arbejdsfortjenesten.

Derudover pointerer nogle interessenter og borgere, at der er

behov for en mere tydelig formidling fra kommunen i forhold til

at tydeliggøre over for forældrene, at en opfølgningsdato ikke

er lig med en tidsbegrænsning – flere forældre misforstår

dette, da kommunen ikke tydeliggør dette i deres afgørelse er.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Hovedreglen er, at tabt arbejdsfortjeneste er en løbende

ydelse, som ikke er tidsbegrænset, medmindre der er

truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen. Se

principmeddelelse C-24-08.

Borger kan godt klage over en afgørelse om tidsbe-

grænsning af tabt arbejdsfortjeneste, men borger skal

Se principmeddelelse C-52-06.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

klage senest fire uger efter afgørelsestidspunktet og ikke

først ved ophøret af tabt arbejdsfortjeneste.

Udfordring med manglende mulighed for udnyttelse af den re-

sterende erhvervsevne

Omfanget af ugentlige arbejdstimer fastlåses ved overgangen

til tabt arbejdsfortjeneste

DUKH oplever, at det kan være

svært for forældre at arbejde ved siden af den tabte arbejds-

fortjeneste svarende til en samlet arbejdstid på 37 timer, hvis

forælderen var på deltid, da forælderen fik bevilget tabt ar-

bejdsfortjeneste. Dette kan være særligt problematisk for

dem, der modtager tabt arbejdsfortjeneste i mange år. Dette

kan ifølge DUKH være en hindring for, at man kan fastholde el-

ler udvikle sin erhvervsevne ved siden af tabt arbejdsfortjene-

ste, eller at borgeren vælger at frasige sig ordningen alene,

fordi der ikke er grundlag for at opretholde et tilstrækkeligt

forsørgelsesgrundlag. I nedenstående boks er der et eksempel

herpå.

I nedenstående boks fremgår DUKHs beskrivelse af en borgers

udfordringer med ikke at kunne udnytte sin fulde erhvervs-

evne.

EKSEMPEL PÅ EN BORGERS UDFORDRING MED

IKKE AT KUNNE UDNYTTE DEN RESTERENDE ER-

HVERVSEVNE

DUKH giver eksemplet med en enlig mor, der blev forsør-

get af sin daværende ægtemand og gik ned på tyve ti-

mer, da børnene var små og inden hun fik bevilget tabt

arbejdsfortjeneste. Siden er hun blevet skilt og har svært

ved at klare sig for de 20 timers tabt arbejdsfortjeneste

og har samtidigt ikke mulighed for at supplere med en

bibeskæftigelse, da der ikke er noget, som hedder social

begivenhed i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste i

lighed med, hvad der gør på beskæftigelsesområdet.

Udfordringer med snitflade til reglerne på beskæftigelsesområ-

det.

Kommuner, DUKH og interessenter nævner forskellige udfor-

dringer med snitfladen mellem tabt arbejdsfortjeneste og reg-

ler på beskæftigelsesområdet:



Nogle kommuner og DUKH pointerer udfordringer med udbe-

taling af fleksløntilskud/ledighedsydelse som supplement til

tabt arbejdsfortjeneste.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet



Blandt kommuner beskrives udfordringer med, at kontant-

hjælp ikke kan kombineres med tabt arbejdsfortjeneste, da

kontanthjælpsmodtageren skal stå til fuld rådighed for ar-

bejdsmarkedet og ikke kan passe et barn hjemme i stedet.

Kommuner og DUKH pointerer, at tabt arbejdsfortjeneste

ikke gør en berettiget til sygedagpenge, barselsdagpenge,

dagpenge eller supplerende dagpenge i en A-kasse.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Tabt arbejdsfortjeneste behandles som en indtægt, der

skal trækkes fra i kontanthjælpen.

Ankestyrelsen bemærker, at erstatning for tabt arbejds-

fortjeneste skal fradrages fuldt ud (krone for krone) i res-

sourceforløbsydelsen, da erstatningen ikke er nævnt som

en undtagelse til hovedreglen om, at indtægter medfører

fradrag i ydelsen. Dette følger af principmeddelelserne

26-20 og 25-20.

Udfordringer med beregningens kompleksitet

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste handler om fastsæt-

telse af det beløb, som forældrene skal have dækket i tabt ar-

bejdsfortjeneste. Beregningen tager udgangspunkt i det beløb,

som den aktuelle forældre havde til rådighed til at forsørge fa-

milien og sig selv før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.

Alle interviewkommunerne oplever, at beregningen er kom-

pleks. I spørgeskemaet besvarelsen fremgår det, at 66 procent

af kommunerne oplever, at beregningen af tabt arbejdsfortje-

neste generelt er for kompleks, mens 15 procent ikke har

denne oplevelse og de resten enten ikke ved det eller hverken

er enige eller uenige.

De interviewede kommuner har organiseret håndteringen af

beregningen forskelligt. I nogle kommuner er opgaven samlet

hos udvalgte medarbejdere, som oparbejder en ekspertise,

mens det hos andre er fordelt på flere rådgivere. Blandt de in-

terviewede kommuner er det særligt de kommuner, hvor den

enkelte rådgiver både bevilger, udmåler og beregner den tabte

arbejdsfortjeneste, at kompleksiteten opleves at give udfor-

dringer.

Nogle af de vanskeligheder, som de interviewede kommuner

og interessenter nævner i forbindelse med beregningen af tabt

arbejdsfortjeneste beskrives i det følgende.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Udfordringer med beregningen for selvstændige og ved svin-

gende indtægt

Hvis forælderen inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste er

selvstændigt erhvervsdrivende, fastsættes den tabte arbejds-

fortjeneste ud fra det dokumenterede indtægtstab på bag-

grund af regnskaber m.v.

Hvis indtægten er svingende, skal kommunen foretage et skøn

over ansøgerens generelle indtægtsniveau forud for overgan-

gen til tabt arbejdsfortjeneste.

94 procent af kommuner oplever, at det er særligt udfordrende

at beregne den tabte arbejdsfortjeneste for forældre, som ikke

har et almindeligt lønmodtagerjob inden for normal arbejdstid

(fx selvstændige eller arbejde med varierende arbejdstider).

Udfordringer med beregningen ved beskæftigelse over fuldtid

En forælders normale arbejdstid, eksempelvis 37 timer om

ugen, inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, udgør en

øvre grænse for, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste

forælderen kan få om ugen. Der vil derfor som udgangspunkt

aldrig kunne kompenseres med flere timer end det, der for for-

ælderen anses for at være dennes fulde arbejdstid inden over-

gangen til tabt arbejdsfortjeneste.

Hensigten med servicelovens bestemmelse om tabt arbejdsfor-

tjeneste er, at der skal ydes fuld kompensation for tabt ar-

bejdsfortjeneste, og udgangspunktet for udmålingen er, at en

familien skal have det samme beløb til rådighed at leve for

som tidligere.

En interessent beskriver, at det er en udfordring, at forældre,

som arbejder mere end fuldtid, ifølge kommunen ikke skal

kompenseres for mere end 37 timer. Det vil sige, at hvis man

arbejder 50 timer og får en høj løn, bliver forælderen timeløn-

net lavere, end hvis pågældende fik den samme løn for 37 ti-

mer – dvs. at pågældende underkompenseres i forbindelse

med tabt arbejdsfortjeneste.

Vi henviser desuden til principmeddelelser 45-13 og 59-18 og til § 10 i

bekendtgørelsen og pkt. 239 i vejledning nr 9007 af 07/01/2014.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det er i særlige tilfælde muligt at yde dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste svarende til mere end 37 timer om

ugen. Se hermed principmeddelelse 15-09.

Udfordring med fastsættelse ved offentligforsørgelse

Offentlige forsørgelsesydelser er ikke lønindtægter i socialretlig

forstand. Det betyder, at offentlige forsørgelsesydelser som

udgangspunkt ikke kan danne grundlag for beregningen af den

tabte arbejdsfortjeneste. Hvis forælderen på tidspunktet for

ansøgningen modtager dagpenge, kontanthjælp, ressourcefor-

løbsydelse eller lignende skal kommunen beregne den tabte

arbejdsfortjeneste ved at tage udgangspunkt i den seneste

lønindtægt, som forælderen havde, før de påbegyndte at mod-

tage en offentlig forsørgelsesydelse.

En kommune påpeger, at det kan have karakter af overkom-

pensation, hvis en borger, som er blevet arbejdsløs længe in-

den barnet kom til verden, skal kompenseres for en tabt ar-

bejdsfortjeneste udmålt efter en tidligere beskæftigelse.

Forslag relateret til udmåling og beregning af tabt ar-

bejdsfortjeneste

Kommuner og interessenter kommer med forskellige bud på,

hvordan udmålingen og beregningen ved tabt arbejdsfortjene-

ste kan gøres mindre kompleks og samtidigt øge borgerens

retssikkerhed.

Forslag om tydeliggørelse af gældende regler for udmålingen

herunder en rimelighedsbetragtning

Der efterspørges mere vejledning i forlængelse af ovenstående

beskrivelser af kompleks lovgivning for udmålingen, udfordrin-

ger med en rimelighedsbetragtningen ved tilpasning af ar-

bejdstid og udfordringer med fastsættelse af arbejdstid, når

borger ikke aktuelt er i arbejde eller tidligere er gået ned i tid

på grund af barnets forhold. En kommune foreslår i de uddy-

bende bemærkninger i spørgeskemaet, at der udformes en

vejledning i form af et skema til udmåling af antallet timer. En

interessent beder om en vejledning og beregningseksempler

for personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen.

I spørgeskemaet påpeger en kommune i dens uddybende be-

mærkninger, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse om udmå-

ling af tabt arbejdsfortjeneste (2022)

er god at gå efter.

Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste,

Ankestyrelsen 2022

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Forslag om minimumsgrænse for resttimer og nedsættelse

De interviewede borgere og interessenter mener, at det kan

være fornuftigt med en øvre grænse for, hvor mange timer

forældrene skal være på arbejdsmarkedet, når forældrene

samtidigt bevilges tabt arbejdsfortjeneste på næsten fuldtid.

Dette er 52 procent af kommunerne enige eller meget enige i.

Interviewkommunerne har forskellige syn herpå. På den ene

side harmonerer en sådan grænsedragning ikke med bevillin-

gens fokus på pasningsbehovet. At give tabt arbejdsfortjeneste

af hensyn til forældrenes arbejdssituation ville være en over-

kompensation.

”Det kan være svært at finde det job, som matcher det be-

hov, som ens barn har. Det handler om, hvad der er reali-

stisk for familien, men tabt arbejdsfortjeneste skal hænge

sammen med et konkret løntab, som er en nødvendig kon-

sekvens af barnets funktionsnedsættelse, og hvor pasning i

hjemmet er nødvendigt. Hvis vi ikke kan vinge de kriterier

af, så er der ikke tabt arbejdsfortjeneste. Og så må vi ind

og se på, hvad der ellers er af muligheder for forældrene”.

En kommune fortæller, at de har gode erfaringer med at sam-

arbejde med jobcenteret i de situationer, hvor forældrene har

et mindre antal timer ved siden af den tabte arbejdsfortjene-

ste, og hvor forældrene ikke selv kan finde et job, der harmo-

nerer med de tidspunkter, hvor de kan stå til rådighed.

Forslag om lettere beregning via digitalt værktøj

For at lette arbejdet og øge kvaliteten har nogle af de inter-

viewede kommuner udviklet et regneark i Excel, som de opda-

terer hvert år, og som hjælper med beregningen af beløbet for

tabt arbejdsfortjeneste i den konkrete sag ved hjælp af indta-

stede oplysninger. Det har de gode erfaringer med og foreslår

derfor, at et sådan hjælperedskab blev udviklet digitalt og ved-

ligeholdt af en anden instans til brug i alle kommuner.

80 procent af landets kommuner mener, at der skal udarbej-

des et sådant fælles digitalt regneark til alle landets kommu-

ner, mens seks procent er uenige, og resten enten ikke ved

det eller hverken er enige eller uenige heri. En af dem, som

hverken er enig eller uenig, har i sin uddybende bemærkninger

følgende begrundelse; ”Regnearket er ikke til megen hjælp,

hvis der fortsat er tale om, at der skal indhentes div. oplysnin-

ger om for eksempel, hvad det koster at køre i en Tesla, og

hvordan den selvstændige kan fremvise et løntab”.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

Forslag om enklere fastsættelse af indtægten ved hjælp af

gennemsnitsberegning, forrige årsindkomst eller lettere ad-

gang til dokumentation

Et forslag fra nogle af interviewkommunerne er, at kommu-

nerne i stedet bruger gennemsnitsberegninger ved varierende

arbejdstid. Blandt alle landets kommuner mener 75 procent, at

det skal fremgå af bekendtgørelsen

, at myndighederne kan

foretage gennemsnitsberegninger af forælderens indtægter,

hvis forælderen har varierende arbejdstider eller fleksibel ar-

bejdstid. Seks procent af kommunerne er derimod uenige heri,

eller finder det ikke relevant, mens resten af kommunerne en-

ten ikke ved det eller hverken er enige eller uenige.

Et andet forslag fra nogle af interviewkommunerne er, at be-

regningen af tabt arbejdsfortjeneste skal tage udgangspunkt i

forældrenes seneste årsindtægt. Dette forslag udspringer af

erfaringer med, at myndighederne i nogle sager skal gå meget

langt tilbage og se på lønindkomst for eksempel i situationer,

hvor forældrene er overgået til kontanthjælp, længe før barnet

med funktionsnedsættelse blev født. De mener, at der burde

være en grænse for, hvor mange år man kan gå tilbage.

Dette er der dog forskellige holdninger til blandt interviewkom-

munerne. Alle mener, at det ville lette arbejdet, men nogle på-

peger, at det vil være urimeligt for borgere, som for eksempel

har været på barselsdagpenge, SU eller kontanthjælp det fore-

gående år. En kommune foreslår, at der i stedet for at gå til-

bage til sidste lønindtægt, skal indføre en grænse på tre år.

Generelt blandt alle landets kommuner mener 42 procent af

kommunerne, at beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal

tage udgangspunkt i forældrerens seneste årsindtægt fra året

inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. 26 procent er

uenige heri, og de resterende 33 procent enten ved det ikke

eller er hverken enige eller uenige heri.

Forslag om fast takst i stedet for individuel fastsættelse af ind-

tægten

Faste timetakster ville ifølge alle interviewede kommuner lette

beregningen betydeligt, men der er delte meninger om hvor-

dan. Der er to bud på faste takster:



En fast takst uafhængig af indtægt i lighed med §§ 118 og

119 i serviceloven om pasning af nærtstående.



Differentierede takster opdelt på forskellige grupper i forhold

til tidligere indkomst såsom en takst til kontanthjælpsmod-

tagere og dagpengemodtagere og en anden takst for for-

skellige indkomstgrupper.

Bekendtgørelse nr. 932 af den 19. juni 2020 om tilskud til pasning af børn med handi-

cap eller langvarig sygdom

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

I forhold til det første forslag er 46 procent af kommunerne

enige eller meget enige i, at tabt arbejdsfortjeneste skal be-

regnes ud fra en fast takst i lighed med servicelovens §§ 118

og 119 om pasning af nærtstående, mens 27 procent af kom-

muner er uenige, og de restende enten ikke ved det eller er

hverken enige eller uenige heri.

I forhold til det andet forslag er 35 procent af landets kommu-

ner enige eller meget enige i, at beregningen af den tabte ar-

bejdsfortjeneste burde bygge på lovregulerede takster, hvor

forælderen får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste baseret på for-

ældrenes tidligere bruttoindtægt eller indtægtsgrundlag. Dette

er 13 procent derimod uenige i, mens hele 52 procent ikke ved

det, eller hverken er enige eller uenige.

I interview og uddybende bemærkninger til spørgeskemaun-

dersøgelsen kommer det frem, at flere kommuner mener, at

det ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er simplere og

mere gennemsigtigt for borgerne med en fast takst, men sam-

tidigt er det i strid med formålet om kompensation og kan få

økonomisk betydning for forældrene. Nogle kommuner be-

mærker, at forslaget om en fast takst for nogle forældre vil

medføre, at de får mere sammenlignet med nuværende bereg-

ningsmodel, hvilket kan vanskeliggøre deres situation, når tabt

arbejdsfortjeneste ophører, hvis de så overgår til en mindre

løn. Omvendt påpeger nogle kommuner, at forslaget om en

fast takst for nogle vil medføre, at de får mindre sammenlignet

med nuværende beregningsmodel, og at det kan opleves som

urimeligt. Det nuværende ydelsesloft betyder allerede nu, at

det for nogle forældre ikke er en kompensation en-til-en, hvil-

ket afholder nogle fra at tage imod en bevilling af tabt arbejds-

fortjeneste, da det vil medføre et for stort løntab. Flere kom-

muner uddyber i svarene på spørgeskemaundersøgelsen, at en

takst på niveau med enten taksterne i §§ 118 og 119 i service-

loven om pasning af nærtstående eller taksten for hjælp efter

barselslovens § 26 for mange ville være lavere end den nuvæ-

rende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Disse takster

ville øge incitamentet for at komme tilbage i arbejde. Nogle

kommune peger på, at det ville være mere rimelig, hvis man

tager niveauet for andre sociale ydelser med i betragtning. En

kommune skriver for eksempel:

”Ydelsens max er på et væ-

sentligt højere niveau end alle andre sociale ydelser, hvilket gi-

ver en vanskeligt forståelig sondring”.

Omvendt pointerer en

anden kommune i de uddybende bemærkninger, at der med

indføringen af en fast takst i nogle tilfælde, fx ved en enlig for-

sørger med en stram økonomi, bør være mulighed for individu-

elle tillæg, så kommunen ikke sender en familie ud i fattigdom.

En anden bemærkning til forslaget om en fast takst er, at

denne kan gøre overgangen ved det fyldte 18. år lettere, da

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

det i højere grad vil svare til mulighederne for dækning af pas-

ningsbehovet efter fyldt 18. år efter servicelovens § 118.

En tredje pointe i forhold til forslaget om en fast takst er, at

det kan rumme muligheden for at stille krav til indholdet af

pasningen, hvilket de ikke oplever, at de kan med dækning af

tabt arbejdsfortjeneste.

Forslag om forenkling eller fjernelse af fradrag af sparede ud-

gifter

Ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages hen-

syn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, så fx spa-

rede transportudgifter til og fra arbejde og sparede udgifter til

dagtilbud.

Fradrag af sparede udgifter kan være urimelig ifølge nogle bor-

gere og interessenter. Fx beskriver en forældre, at de oplever

det som urimeligt, at de er blevet fratrukket udgifter til trans-

port i bil, når de altid har taget cyklen til arbejde. Interessen-

ter foreslår derfor, at kommunen ved beregningen af tabt ar-

bejdsfortjeneste alene skal fratrække de sparede udgifter til

dagtilbud og skole og ikke andre eventuelt sparede udgifter.

Dette er 43 procent af alle landets kommuner enige i, mens 43

procent er uenige, og de restende enten ikke ved det eller er

hverken enige eller uenige heri.

Holdningen til fradrag af sparede udgifter er blandt de inter-

viewede kommuner delte:



Beregningen af sparede udgifter er ikke svær, og en fjer-

nelse ville medføre overkompensation. Blandt kommunernes

uddybende kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen gen-

findes denne pointe flere gange.



Det er med til at gøre beregningen af tabt arbejdsfortjeneste

administrativ tung, og det er ikke altid rimeligt, at udgifter

knyttet til at have barnet i hjemmet (øget forbrug af

strøm/vand/slitage) ikke indgår i beregningen.



Prisen for en institutionsplads er ikke altid kendt. Det af-

hænger af, om barnet ville få en almindelig plads, en basis-

plads med 50 % støtte eller en friplads. Det mener kommu-

nerne er svært at vurdere og forudse. Hvis der indføres fast

takst i henhold til tidligere beskrevet forslag, pointerer nogle

kommuner i deres uddybende bemærkninger i spørgeske-

maundersøgelsen, at kommunen så ikke bør fratrække spa-

rede udgifter.

Forslag om tabt arbejdsfortjeneste skal være en lønindtægt

Alle interviewkommuner og flere interessenter beskriver en

uheldig snitfalde mellem tabt arbejdsfortjeneste og lovgivnin-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

100

gen på beskæftigelsesområdet. DUKH og flere kommuner me-

ner, at en løsning kunne være, at tabt arbejdsfortjeneste blev

behandlet som en lønindtægt.

Hertil kommer overvejelser fra kommuneinterview om, at tabt

arbejdsfortjeneste som lønindtægt ville kunne lette overgan-

gen til arbejdsmarkedet, når bevillingen af tabt arbejdsfortje-

neste ophører, da der så vil være ret til dagpenge. På den an-

den sige kan det påvirke motivationen for at finde et arbejde,

hvis udbetalingen for tabt arbejdsfortjeneste er højere end den

forventede lønindkomst.

Blandt alle landets kommuner mener 49 procent af kommu-

nerne, at tabt arbejdsfortjeneste skal sidestilles med en lønind-

tægt, mens 14 procent er uenige heri. Resten af kommunerne

ved det ikke, eller er hverken uenige eller enige heri.

OPFØLGNING PÅ BEVILLING AF TABT ARBEJDS-

FORTJENESTE

Reglerne om opfølgning på bevilling af hjælp findes i servicelo-

vens § 148, stk. 2. Hvis der ved opfølgning skal ske ændringer

i den udbetalte ydelse, skal kommunen træffe afgørelse herom.

Her beskriver kommuner, interessenter, DUKH og borgere ud-

fordringer med dels varslings-, afviklings- og indretningsperio-

den og med vejledning til borgeren i forhold til at vende tilbage

til arbejdsmarkedet.

Udfordringer med varslings-, afviklings- og indretnings-

periode

Kommunens afgørelse om fuldt ophør af tabt arbejdsfortjene-

ste er omfattet af reglerne om varslings- og afviklingsperioden.

Efter servicelovens § 3 a, skal kommunens afgørelser om fuldt

ophør af tabt arbejdsfortjeneste meddeles med et varsel på

mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. Efter §

17, stk. 1, skal kommunen udbetale hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste i 14 uger efter, at betingelserne for at mod-

tage hjælpen er bortfaldet. Hvis afgørelsen ikke påklages, lø-

ber varslingsperioden på 14 uger og afviklingsperioden på 14

uger parallelt. Hvis afgørelsen derimod påklages, har forælde-

ren ret til udbetaling af hjælpen i varslingsperioden på 14 uger

og dernæst yderligere 14 uger i en afviklingsperiode. Det vil

sige, at forælderen har ret hjælpen i alt 28 uger fra modtagel-

sen af afgørelsen.

Ved nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste har ydelsesmodta-

geren ret til ydelsen i en indretningsperiode på 3 måneder,

hvis der er tale om en betydelig nedsættelse af kompensatio-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

101

nen økonomisk set. I principmeddelelse 231-10 fandt Ankesty-

relsen, at en nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste på 13,5

time om ugen efter en konkret og individuel vurdering kunne

anses for værende en betydelig nedsættelse økonomisk set.

Både interessenter og borgere beskriver, at det kan være en

udfordring for forældre at tilpasse deres arbejdssituation ved

gradvis nedsættelse af den tabte arbejdsfortjeneste i forbin-

delse med opfølgninger, hvor kommunen træffer afgørelse om

ændring af den tidligere bevilgede hjælp.

Blandt DUKH og interessenter problematiseres det, at der ikke

er en varslingsperiode, men alene en indretningsperiode ved

betydelig nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste. Det er alene

fuldt ophør af tabt arbejdsfortjeneste, som er omfattet af vars-

lingsordningen. Derudover beskriver interessenter og DUKH, at

de får henvendelser om, at kommunerne ikke altid husker ind-

retningsperioden, og borgerne oplever, at kommunen bruger

systematiske gradvise nedsættelser, som enkeltvist ikke er be-

tydelige, men som samlet set er betydelig for borgeren.

31 procent af kommuner oplever ligeledes, at det kan sætte

borger i en uheldig situation, at afgørelser om nedsættelse af

tabt arbejdsfortjeneste ikke er omfattet af varslingsordningen.

Mens 44 procent er uenige heri og de resterende ikke ved det

eller er hverken enige eller uenige.

Udfordringer med vejledning og hjælp til at komme i arbejde

ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste

Alle de kommuner og interessenter, som vi har interviewet til

denne undersøgelse, oplever, at det kan være svært for foræl-

drene at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter at have mod-

taget tabt arbejdsfortjeneste svarende til fuldtid og i længere

tid

. En kommune uddyber det med, at forældrene kan have

brug for at lære at gå på arbejde igen og pudse deres kvalifi-

kationer og cv af. 60 procent af landets kommuner er i spørge-

skemaundersøgelsen enige i, at det kan være vanskeligt for

forældre, der har modtaget tabt arbejdsfortjeneste svarende til

fuld tid, at få et arbejde ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste.

Otte procent af kommunerne er derimod uenige heri, mens de

resterende enten ikke ved det eller hverken er uenige eller

enige.

Der er forskellige erfaringer med samarbejdet med jobcenteret

i kommunen blandt de interviewede kommuner. Nogle beretter

om samarbejde med jobcenteret, hvor en konsulent hjælper

Dette er også beskrevet i Ankestyrelsens undersøgelse om støtte til unge i overgan-

gen fra barn til voksen (Ankestyrelsen, 2022).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

102

med, hvordan forældrene kan komme videre. En kommune op-

lever dog udfordringer med, at kommunens jobcenteret ikke vil

behandle borgerens sag, før end den tabte arbejdsfortjeneste

er ophørt, mens en anden kommune netop har gode erfaringer

med at inddrage jobcenteret i god tid, så forældre får kurser

og arbejdsprøvning sideløbende med tabt arbejdsfortjeneste.

En interessent påpeger målgruppebestemmelsen i lov om aktiv

beskæftigelsesindsats § 6 om vejledning til dem, der ikke

modtager ydelser fra jobcenteret. Det er oplevelsen, at flere

ikke får denne vejledning og samtidigt ikke har nogen A-kasse,

fagforbund eller andre, som de kan henvende sig til og få vej-

ledning af.

Samtidigt pointerer en anden interessent den manglende vej-

ledning på det tidspunkt, hvor forældrene ansøger om tabt ar-

bejdsfortjeneste. Det handler om vejledning om, hvilke om-

kostninger, der er ved tabt arbejdsfortjeneste, og hvilke andre

muligheder, der er i forhold til at dække pasningsbehovet –

særlig støtte i undervisningssektoren, aflastning, særlige klub-

tilbud, ledsagelse og sidst merudgifter til børnepasning:

”De bliver ikke vejledt om konsekvenserne. De får tabt ar-

bejdsfortjeneste, melder sig ud af a-kasse og oplever måske

senere, at den tabte arbejdsfortjeneste bliver skåret bid for

bid hvert år, og de til sidst står med intet tilbage. Samtidigt

er de meget langt væk fra arbejdsmarkedet. De har ingen

arbejdsgiver, de kan gå hen til og sige: jeg har 15 timer,

men nu kan jeg gå op til 23 timer […] Nogle gange går de

17 år på tabt arbejdsfortjeneste og ved det fyldte 18. år ry-

ger de over på for eksempel § 95 i ti år, eller indtil de når

pensionsalderen […].”

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Kommunen skal efter forvaltningslovens § 7 altid vejlede

borgeren, når der er anledning til dette. Efter retssikker-

hedslovens § 5 skal kommunen i øvrigt behandle ansøg-

ninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de mulig-

heder, der findes for at give hjælp efter den sociale lov-

givning, herunder også rådgivning og vejledning.

Der er i øvrigt hjemmel i LAB § 6, nr. 12 mulighed til at

yde visse former for hjælp til at komme i beskæftigelse

til ledige selvforsørgende.

Når den unge fylder 18 år, bortfalder en række støttemulighe-

der heriblandt tabt arbejdsfortjeneste til forældrene, mens der

kommer nye støttemuligheder til den nu myndige unge efter

voksenbestemmelserne. For at sikre at kommunen, den unge

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

103

og forældrene er godt forberedte på overgangen, skal kommu-

nerne efter servicelovens § 19 a forberede overgangen til vok-

senlivet allerede fra den unge fylder 16 år. Forpligtelsen retter

sig mod unge med varig betydelig funktionsnedsættelse eller

indgribende kronisk eller længerevarende lidelse, som modta-

ger hjælp efter serviceloven. Det kan du læse mere om i Anke-

styrelsen undersøgelse om ”Støtte til unge med handicap i

overgangen fra barn til voksen” (2022). Forberedelsen i hen-

hold til § 19 a har fokus på barnets situation og ikke forældre-

nes situation, hvorfor denne ikke indbefatter et krav om vej-

ledning til forældrene om deres muligheder for beskæftigelse

efter ophør af tabt arbejdsfortjeneste. I nedenstående boks

fremgår to eksempler på forældres beskrivelse af udfordringer

med at komme tilbage i arbejde. Beskrivelserne kommer fra

interview med borgere til denne undersøgelse.

EKSEMPLER PÅ OPLEVELSER AF UDFORDRINGER

MED AT KOMME TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKET

En borger er mor til to børn med hjerneskade og har væ-

ret hjemme fuldtid på tabt arbejdsfortjeneste i flere år,

men hun undersøger nu, hvordan hun er stillet i forhold

til pension og kommende arbejdsliv. Hun savner at være

i arbejde, og hun har prøvet at have en fleksibel ansæt-

telse få timer om dagen. Hun søgte i den forbindelse vej-

ledning hos DUKH i forhold til nedjustering af tabt ar-

bejdsfortjeneste. Hun måtte dog stoppe med at arbejde,

da det ikke gik op med blandt andet sygehusbesøg med

hendes barn.

En anden borger har fået tabt arbejdsfortjeneste i over ti

år til indhentelse af søvn og pasning af sit barn med au-

tisme, som ikke kan komme i børnehave og senere i

skole. Borgeren har ikke arbejdet eller på anden måde

holdt sine kvalifikationer ved lige i den periode, og ople-

ver derfor af være langt væk fra sin oprindelige profes-

sion. En tilbagevenden til arbejdsmarkedet vil derfor

kræve en opkvalificering ifølge borgeren. Borgeren ople-

ver at blive presset fra en livssituation til en helt anden

via løbende nedjusteringer og svære vilkår i forhold til at

finde et passende fleksibelt job. Borgeren savner vejled-

ning og hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

104

Forslag i relation til opfølgning

Der er forskellige forslag til, hvordan udfordringer med ændrin-

ger i bevilling af den tabte arbejdsfortjeneste i forbindelse med

opfølgningen kan løses.

Forslag til delvis nedsættelse omfattes af varslingsordningen

Nogle interessenter foreslår, at nedsættelse af tabt arbejdsfor-

tjeneste skal være omfattet af varslingsordningen.

VARSLINGSORDNINGEN

Efter serviceloven § 3 a, skal kommunens afgørelser om

frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og

98 meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borge-

rens modtagelse af afgørelsen.

Iværksættelse af kommunens afgørelser må i de tilfælde,

hvor afgørelsen er påklaget til Ankestyrelsen, først påbe-

gyndes, når varslingsperioden er udløbet.

27 procent af landets kommuner mener også, at afgørelser om

nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste skal være omfattet af

varslingsordningen, mens 48 procent er uenige heri. De rest-

ende kommuner ved det ikke eller er hverken enige eller

uenige heri. Nogle kommuner mener også, at sagsbehandlin-

gen vil blive mere ensartet i kommunerne, og de tror, at sags-

behandlingen vil opleves som hurtigere fra et borgerperspekti-

vet.

Blandt flere kommuner møder dette forslag forskellige typer af

kritik, som fremgår både af interview og uddybende kommen-

tarer til spørgeskemaet.

For det første indvender flere kommuner, at en varslingsperi-

ode ville åbne op for overkompensation, øge udgifterne og

gøre arbejdet mere bureaukratisk. Flere kommuner påpeger,

at muligheden for at klage over en afgørelse, hvori der ligger

en varslingsperiode, vil kunne øge den faktiske varslingsperi-

ode med yderligere 14 uger, hvilket er et incitament til at

klage, selvom borgeren ved, at ophøret er oplagt, og at de

ikke får medhold. En kommuner beskriver det således:

”Vars-

lingsordningen er en bombe under den kommunale økonomi.

Nedsættelser ses ofte i forbindelse med optrapning efter skole-

fravær eller ved søvnproblemer som er i bedring. Hvis ændrin-

ger ved uenighed først kan gennemføres efter 28 uger, bliver

det næsten umuligt for kommunerne at følge op på, fordi næ-

ste opfølgning skal laves inden sidste afgørelse er effektueret.”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

105

For det andet indvender flere kommuner, at der er ikke behov

for varslingsordning, da der skal bevilges en indretningsperi-

ode ved betydelige nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste. En

kommune skriver for eksempel:

”Ved nedsættelse af tabt ar-

bejdsfortjeneste vil der altid have været en forudgående pro-

ces, hvor vi sammen med forældre har arbejdet os hen mod

nedsættelsen, hvorfor forældre er varslet af den vej”.

Som alternativ til udvidelse af varslingsordningen foreslår

DUKH og flere kommuner en tydeliggørelse af, hvornår en ned-

sættelse af tabt arbejdsfortjeneste er betydelig, og hvornår

ydelsesmodtageren dermed er berettiget til en indretningsperi-

ode.

”Nogle gange kan vi have svært ved at vurdere, hvad der er

en betydelig nedsættelse. Hvis man ikke har en særlig stor

indkomst, kan to timer have stor betydning, mens det må-

ske ikke betyder så meget, hvis man har i høj indkomst. Så

hvis ikke alt skal være omfattet af varslingsperioden, skal

det være mere konkret, hvad en væsentlig nedsættelse er

[..] om det er hele eller for eksempel 10 % af deres bevil-

ling.”

DUKH problematiserer dog en fastsat grænse for, hvornår der

skal bevilges en indretningsperiode, og fortæller, at de har set

eksempler på, at nogle kommuner i stedet for at foretage en

konkret og individuel vurdering bruger angivelsen i en princip-

meddelelse af 13,5 time som værende væsentligt som en ge-

nerel tommelfingerregel.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

106

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der er ikke en fastsat grænse for, hvornår der skal bevil-

ges en indretningsperiode. Det følger af almindelige for-

valtningsretlige grundsætninger, at en borger bør have

mulighed for at indrette sig på væsentlige ændringer til

ugunst i den hjælp, der ydes.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om nedsæt-

telsen er betydelig økonomisk set. I den konkrete sag i

principmeddelelse 231-10 fandt Ankestyrelsen, at en

nedsættelse på 13,5 time var en betydelig nedsættelse

økonomisk set. ”Ved nedsættelse af dækning for tabt ar-

bejdsfortjeneste var der ret til fortsat fuld tabt arbejds-

fortjeneste i en indretningsperiode på tre måneder.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at dækning for tabt ar-

bejdsfortjeneste er en ydelse til forsørgelse, som træder i

stedet for mistet indtægt.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at dækningen

for tabt arbejdsfortjeneste var blevet nedsat med 13�½

time om ugen. Der var således tale om en betydelig ned-

sættelse af dækningen.”

Kommunerne efterspørger i deres bemærkninger i spørgeske-

maundersøgelsen en række ændrede handlemuligheder ved til-

deling af en varslingsperiode i afgørelser om nedsættelse af

tabt arbejdsfortjeneste, så overkompensation i varslingsperio-

den undgås. Kommunerne foreslår, at varslingsperiodens

længde kan forkortes, og at varslingsperioden understøtter

borgerens mulighed for at vende tilbage i en ansættelse. Det

foreslås også, at varslingsperioden træder i kraft fra det tids-

punkt, hvor beslutningen tages og ikke fra det tidspunkt, hvor

borgeren modtager afgørelsen. For eksempelvis et barn, som

skal op på fuldt skema eller indkøres, her skal det være muligt

at placere varslingen, så det passer med, at det forventes, at

barnet ikke længere har behov for, at forældrene er i hjem-

met.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

107

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det følger af en almindelig forvaltningsretlig grundsæt-

ning, at en afgørelse skal være meddelt – modtaget – for

at kunne få retsvirkning over for borgeren.

For de sager, der er omfattet af den eksisterende vars-

lingsordning i servicelovens § 3 a, gælder det ligeledes,

at varslingsperioden løber fra det tidspunkt, hvor borge-

ren har modtaget afgørelsen.

Forslag om særlig beskæftigelsesindsats

Blandt kommuner og interessenter pointeres et behov for en

beskæftigelsesindsats til forældrene, når tabt arbejdsfortjene-

ste af større omfang og igennem i en længere periode ophører.

DUKH og flere kommuner foreslår derfor, at der indføres er

skærpet forpligtelse om vejledning til forældre, hvor den tabte

arbejdsfortjeneste skal ophøre. Om denne vejledning skal gi-

ves generelt inden ophør af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid i

en længere periode, eller kun når barnet fylder 18 år (§ 19 a i

serviceloven) er der delte meninger om blandt de interviewede

kommuner. En koordinering med møder i forbindelse med den

vejledning, der i forvejen gives efter § 19 a, ville lette arbej-

det, da alle i forvejen er samlet, hvorfor forældrene ikke ville

skulle møde op til flere møder, end de skal i forvejen. På den

anden side skal mødet i forbindelse med § 19 a have fokus på

den unges situation og ikke på forældrenes situation.

Endelig pointerer en interviewkommune, at en særlig jobind-

sats til forældre på tabt arbejdsfortjeneste kan være uligheds-

skabende i forhold til andre arbejdsløse borgere, som ikke får

et lignende tilbud.

Hele 61 procent af alle landets kommuner mener ifølge spørge-

skemaundersøgelsen, at det skal reguleres i loven, at der skal

være en særlig beskæftigelsesindsats til forældre, som har

modtaget tabt arbejdsfortjeneste svarende til fuldtid, inden op-

hør af den tabt arbejdsfortjeneste. Dette er 12 procent af kom-

munerne derimod uenige i, mens de resterende ikke ved det,

ikke finder det relevant eller hverken er enige eller uenige heri.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

108

KOMPLEKS LOVGIVNING

Helt overordnet fremhæver de interviewede kommuner, at lov-

givningen om tabt arbejdsfortjeneste er kompleks:

”Hvert step i sagsbehandlingen er en videnskab i sig selv.

Første step om hvorvidt barnet er i målgruppen er svært.

Så kommer vi til arbejdstider og det nødvendige pasnings-

behov. Det er også svært. Så kommer vi til selve udregnin-

gen af, hvad de skal kompenseres med i timen. Og så kom-

mer de sparede udgifter. Det er en omfattende afgørelse”

En oplevelse hos nogle kommuner er desuden, at kompleksite-

ten øges med antallet af retskilder. Blandt alle landets kommu-

ner er 78 procent enige eller meget enige i, at det er en udfor-

dring at få det samlede overblik på området, fordi der findes så

mange retskilder heriblandt principmeddelelser. Mens 11 pro-

cent er uenige eller meget uenige, og 12 procent ikke ved det

eller hverken er uenige eller enige.

Regler og praksis om dækning af tabt arbejdsfortjeneste

fremgår af:



§ 42 i serviceloven.



Bekendtgørelse nr. 932 af den 19. juni 2020 om

tilskud til pasning af børn med handicap eller lang-

varig sygdom.



Vejledning om særlig støtte til børn og unge og de-

res familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven), nr.

9007 af 7. januar 2014.



Ankestyrelsen udsender og offentliggør visse afgø-

relser i anonymiseret form som principmeddelelser.

En principmeddelelse er bindende og skal følges af

kommunerne.

En anden begrundelse for, at lovgivningen om tabt arbejdsfor-

tjeneste er kompleks at arbejde med, er, at den kræver indblik

i andre lovgivninger såsom sundheds-, beskæftigelses- og ud-

dannelseslovgivning. Dette er der eksempler på i kapitlets for-

rige afsnit.

Både blandt kommuner, interessenter, DUKH og borgere og i

tidligere undersøgelser

peges der på, at lovgivningens kom-

pleksitet kan betyde, at borgerne ikke får den vejledning fra

I følgende undersøgelse peger borgerrådgivere på de kommunale rådgiveres mulig-

hed for at give helhedsorienteret vejledning på grund af organisering og kompliceret

lovkompleks. Ankestyrelsen (2023):

Kommunernes arbejde med retssikkerhed på det

sociale område.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

109

kommunen, som de har brug for. Flere borgere fortæller, at de

søger vejledning hos andre end kommunen som fx interesseor-

ganisationer, DUKH, andre borgere. En borger efterspørger

vejledning fra en borgerrådgiver. I nedenstående boks fremgår

to eksempler fra interview med borgere på, hvem andre end

kommunen forældre søger vejledning hos.

EKSEMPLER PÅ OPLEVELSE MED AT SØGE VEJLED-

NING HOS ANDRE

En borger er mor til et barn, som på grund af sin autisme

sover dårligt og har brug for kortere dage i børnehave og

skole. Borgeren savnede vejledning fra kommunen og

søgte derfor sparring hos forældre i en lignende situation,

som hun fik kontakt til via sociale medier. Her har hun

både fået hjælp til at oplyse sin ansøgning om tabt ar-

bejdsfortjeneste og til at klage over kommunens afgø-

relse. Borgeren oplever et behov for, at man som foræl-

der er lovkyndig og ved, hvilke oplysninger kommunen

skal bruge. Men borgeren synes, at det burde være kom-

munen, der ud fra en umiddelbar beskrivelse af beho-

vene vejleder og hjælper med at finde den rette hjælp.

En anden borger er forælder til et barn med Downs. Bor-

geren fik familievejledning i hjemmet kort tid efter føds-

len, men det var svært at opfange og huske al informati-

onen, når den kom på en gang og tidligt i forløbet. Bor-

geren oplever, at de efterfølgende selv har skullet være

opsøgende, og har savnet vejledning, dialog og kontinui-

tet i samarbejdet med kommunen. Borgeren har søgt

hjælp hos LEV, borgerrådgiveren i kommunen og hos en

familiekonsulent. Det sket dog først senere i forløbet, da

de til at starte med havde tiltro til, at kommunen gav til-

strækkelig vejledning.

Forslag om samling af retskilder

Et forslag fra interview med kommuner er, at indholdet i de

forskellige retskilder samles i regelgrundlaget, så kommunens

rådgivere ikke skal søge efter viden. Dette ville bidrage til bor-

gerens retssikkerhed ved at øge også nye rådgiveres overblik

over gældende lov og praksis. Vi har spurgt alle landets kom-

muner, om de er enige i dette forslag. 85 procent af landets

kommuner er enige eller meget enige i, at de mange retskilder

skal samles eller indarbejdes i lovgivningen eller i en bekendt-

gørelse. Mens fem procent er uenige eller meget uenige, og ni

procent ikke ved det eller er hverken enige eller uenige heri.

Nogle kommuner, som er enige i forslaget, uddyber deres svar

med, at det ville lette arbejdet for alle og give borgeren et

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

110

bedre overblik. Blandt andet bemærker to kommuner:

”Fuld-

kommen enig! Det er en jungle uden lige selv med en jurist

ansat.” ”De skal indarbejdes i loven. Loven forvaltes af social-

rådgivere, ikke jurister. Den skal være lettilgængelig og nem

at anvende i praksis.”

Omvendt skriver en kommune, som ikke

er enig i forslaget, at det ikke er muligt at indskrive al praksis i

lovgivningen, og at lovportaler som Karnov eller Schultz er en

stor hjælp. Nogle kommuner, som er enige i forslaget, tilføjer

supplerende ønsker i deres bemærkninger:



en hotline hos Ankestyrelsen, som kan anvendes til guidning

i diverse principmeddelelser



frabede sig samling af flere principmeddelelser i én, da nu-

ancerne i hver afgørelse udviskes i den nye principmedde-

lelse, og derfor kan være svær at bruge i praksis.

OPSAMLING PÅ TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven er et

område, hvor Ankestyrelsen modtager et højt antal kla-

ger i forhold til de andre bestemmelser på børnehandi-

capområdet (4.964 klagesager i perioden 2019-2023)

Hertil kommer, at Ankestyrelsen i perioden 2019-2023

har vurderet, at 52 % af de afgørelser fra kommunerne,

der var indbragt for Ankestyrelsen, skulle omgøres.

Undersøgelsen viser, at nogle kommuner, interessenter

og borgere oplever en række forskellige udfordringer

med forvaltningen af tabt arbejdsfortjeneste, og at de

ikke altid er enige om, hvilke udfordringer der er, og

hvad løsningerne på udfordringerne er. 93 kommuner

oplever en eller flere konkrete udfordringer med tabt ar-

bejdsfortjeneste. De overordnede temaer for nogle af ud-

fordringerne er:



Vurdering af målgruppe og pasningsbehov

Udmåling af timeantal

Beregningen

Opfølgning

Et resumé af forslag til regelforenklinger fra kommuner,

interessenter og borgere er:

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

111

Forslag om målgruppen for og vurdering af pasningsbe-

hovet i forbindelse med ansøgninger om tabt arbejdsfor-

tjeneste:



Forslag om en liste over diagnoser, som altid vil være

omfattet af målgruppen



En udvidelse af målgruppen til også at omfatte midlerti-

dige funktionsnedsættelser



Indføring af et afklaringsforløb med bevilling af tabt ar-

bejdsfortjeneste



En tydeligere fastsættelse af det almene pasningsbeho-

vet.



Forslag om øget samarbejde mellem sektorer, tidligere

inddragelse af socialforvaltningen og overvejelser om

placeringen af varetagelsen af tabt arbejdsfortjeneste i

situationer med skolefravær

Forslag om udmåling og beregning af tabt arbejdsfortje-

neste:



Forslag om en minimumsgrænse for resttimer



En tydeliggørelse af kravene til udmålingen



Tabt arbejdsfortjeneste bliver en lønindtægt



Et fælles digitalt værktøj til beregningen af tabt ar-

bejdsfortjeneste



Mulighed for at fastsætte indtægten ved hjælp af gen-

nemsnitsberegning eller forrige årsindkomst



Indføring af en fast takst i stedet for individuel fastsæt-

telse af ydelsen



En forenkling eller fjernelse af kravet om modregning af

sparede udgifter.

Forslag knyttet til opfølgning på tabt arbejdsfortjeneste:



Nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste medtages i vars-

lingsordningen.



En særlig beskæftigelsesindsats til forældrene, når tabt

arbejdsfortjeneste af større omfang ophører.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

112

KAPITEL 5

Kommunernes oplevelser af

udfordringer med øvrige be-

stemmelser

I dette kapitel undersøger vi, hvor mange af landets kommu-

ner, der, fra deres eget perspektiv, oplever udfordringer med

hver af de enkelte bestemmelser på børnehandicapområdet

Kommunernes oplevelser af udfordringer belyses gennem et

spørgeskema sendt til alle landets kommuner i 2023. 95 kom-

muner har besvaret skemaet (besvarelsesprocent på 97), hvil-

ket gør svarene repræsentative for hele landet.

KOMMUNERNES OPLEVELSE AF UDFORDRINGER

Vi har spurgt kommunerne i hvilken grad, de oplever udfor-

dringer med forvaltningen af bestemmelser i serviceloven på

børnehandicapområdet. Hvis de oplevede udfordringer med

bestemmelsen, blev de også spurgt, om de vurderer, at udfor-

dringerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling.

Hjemmetræning og tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens

§§ 32 a og 42er ikke medtaget i dette spørgeskema, da vi har

spurgt kommunerne ind til disse to bestemmelser i et andet

spørgeskema, som vi har beskrevet resultaterne fra i kapitel 3

og 4

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

viser hvor stor en andel

af kommunerne, der har svaret, at de oplever nogen eller en

høj grad af udfordringer med forvaltningen af bestemmelsen.

Figuren viser også, hvor stor en andel kommuner, der vurde-

rer, at der er en udfordring, der kan afhjælpes eller løses med

regelforenkling

De bestemmelser, som flest kommuner i nogen eller høj grad

oplever udfordringer med forvaltningen af, er merudgifter (ser-

vicelovens § 41), særlige dag- og klubtilbud (servicelovens §

32) og hjælpemidler (serviceloven § 112) med hhv. 59, 44 og

34 procent af kommunerne.

I spørgeskemaerne om de to bestemmelser spurgte vi ikke til, i hvor høj grad kom-

munen generelt oplever udfordringer med bestemmelsen, så vi ved ikke, om hjem-

metræning og tabt arbejdsfortjeneste er blandt de bestemmelser, som flest kommu-

ner oplever udfordringer med.

For forklaring af, hvordan tallet er udregnet, se note til figur 4.1.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

113

Disse bestemmelser er også blandt dem, hvor Ankestyrelsens

statistik om klagesager viser, at kommunerne har svært ved at

overholde lovgivningen idet hjælpemidler efter § 112 og mer-

udgiftsydelse efter § 41 er de bestemmelser (ud over Tabt ar-

bejdsfortjeneste efter § 42, som er behandlet i kapitel 4), hvor

Ankestyrelsen modtager flest klagesager. Særlige dagtilbud er

den bestemmelse, som har den højeste omgørelsesprocent om

end også relativt få klagesager.

De bestemmelser, som færrest kommuner oplever udfordrin-

ger med forvaltningen er ledsagelse (servicelovens § 45) og

forbrugsgoder (servicelovens § 113).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

114

FIGUR 5.1 ANDEL KOMMUNER, DER OPLEVER NOGEN ELLER HØJ GRAD AF UDFORDRINGER

MED BESTEMMELSERNE, OG ANDEL KOMMUNER, DER VURDERER, AT DER ER EN UDFOR-

DRING, DER KAN AFHJÆLPES MED REGELFORENKLING

§ 41 – Merudgifter

65%

59%

29%

44%

30%

34%

29%

31%

20%

26%

17%

26%

33%

25%

22%

25%

20%

25%

11%

20%

40%

60%

80%

§ 32 – Særlige dag- eller klubtilbud

§ 112 - Hjælpemidler

§ 44, jf. 83 – Personlig hjælp og pleje

§ 116 - Boligindretning

§ 86, stk. 2 - Vedligeholdelsestræning

§ 44, jf. 84 – Afløsning og aflastning

§ 114 - Støtte til bil

§ 113 - Forbrugsgoder

§ 45 – Ledsagelse

Vurderer, der er en udfordring, der kan afhjælpes med regelforenkling

Oplever nogen eller høj grad af udfordring

Note: Antallet af kommuner, der har svaret på de enkelte bestemmelser varierer mellem 86 og 92 kommuner, da nogle kom-

muner kun har besvaret spørgeskemaet for nogle af bestemmelserne.

Hjemmetræning og Tabt arbejdsfortjeneste efter henholdsvis servicelovens §32 a og § 42 indgik ikke i det samlede spør-

geskema, da vi sendte et separat spørgeskema ud omkring udfordringer med denne bestemmelse, som beskrives i de to

efterfølgende kapitler i denne rapport.

Svarmulighederne på spørgsmålet om udfordringer gik fra ’1 – Ingen udfordringer’ til ’4 – Høj grad af udfordringer’.

’Oplever nogen eller høj grad af udfordringer’ er andelen af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet om, om de

oplever udfordringer med bestemmelsen, der oplever udfordringer i nogen eller høj grad. 4.

’Vurderer, at der er en udfordring, der kan afhjælpes med regelforenkling’ er andelen af de kommuner, der har svaret på

spørgsmålet om, om de oplever udfordringer med bestemmelsen, som vurderer, at der er en udfordring, der kan løses

med regelforenkling. Kommunerne kan have svaret, at de vurderer, at der er en udfordring, der kan løses ved regelfor-

enkling, hvis de har svaret ’2- en mindre grad af udfordringer’. Derfor kan andelen, der vurderer, at der er en udfor-

dring, der kan afhjælpes ved regelforenkling, være højere end andelen der oplever nogen eller høj grad af udfordring.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

115

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema 2023

Hvis kommunerne oplevede udfordringer med forvaltningen af

bestemmelsen, fik kommunerne også mulighed for at beskrive

hvilke udfordringer, de oplever, i spørgeskemaet.

På tværs af bestemmelserne er nogle af de gennemgående ud-

fordringer, som kommunerne nævner:



Sagsoplysning



Målgruppevurderinger



snitflader mellem bestemmelser, fx mellem bestemmelserne

om merudgifter, hjælpemidler, forbrugsgoder og behand-

lingsudgifter



snitflader til andre sektorer, fx sundhedssektoren, og til an-

dre lovgivninger, fx sundhedsloven



Ikke tilstrækkeligt udbud



stigning i komplekse diagnoser og lidelser i målgruppen

I det følgende ser vi først nærmere på kommunernes oplevel-

ser af udfordringer i forbindelse med de bestemmelser, som

flest kommuner oplever udfordringer med, og herefter hvilke

løsningsforslag kommunerne peger på.

For hver af bestemmelserne angiver vi, hvor mange klagesa-

ger Ankestyrelsen har behandlet i 2019-2023 og sagernes om-

gørelsesprocent.

MERUDGIFTER EFTER § 41 I SERVICELOVEN

Ankestyrelsens statistik om klagesager viser, at Ankestyrelsen

behandlede 3.971 klagesager om merudgifter efter § 41 i

2019-2023, heraf blev 42 procent omgjort.

Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er, at forsør-

gere af børn og unge under 18 år med betydelig og varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig lidelse kan få kompensation for de merudgifter,

de har som følge af deres barns funktionsnedsættelse. Formå-

let er også at medvirke til, at familien kan leve så normalt som

muligt på trods af og med barnets eller den unges funktions-

nedsættelse.

Se tabel 1.1. i kapitel 2.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

116

MERUDGIFTER – SERVICELOVENS § 41

§ 41.

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nød-

vendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn

under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne

er en konsekvens af den ned-satte funktionsevne og ikke

kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller

anden lovgivning.

Stk. 2.

Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af d

sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks.

merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.

Stk. 3.

Beløbet til dækning af de nødvendige merud-

gifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør

mindst 5.207 kr. pr. år (2022-niveau). Ydelsen fastsæt-

tes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrun-

des til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4.

Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommu-

nalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v.

følges.

Stk. 5.

Social- og boligministeren kan i en bekendtgø-

relse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der

kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.

Den bestemmelse, som kommunerne i højest grad oplever ud-

fordringer med forvaltningen af, er servicelovens § 41 om mer-

udgifter. Her oplever størstedelen af landets kommuner udfor-

dringer med forvaltningen af reglerne. 25 procent svarer, at de

i høj grad oplever udfordringer med bestemmelsen, mens 34

procent oplever det i nogen grad og 32 procent i mindre grad.

9 procent oplever ingen udfordringer, og en procent ved det

ikke.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om dækning af merudgifter, har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordringer med målgruppen:

Flere kommuner beskriver udfordringer med vurderingen af

målgruppen. Disse beskrives nærmere i kapitlet om tabt ar-

bejdsfortjeneste i denne undersøgelse, idet der gælder den

samme målgruppe for både bestemmelsen om tabt arbejds-

fortjeneste og bestemmelsen om merudgifter.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

117



Udfordringer med sagsoplysningen: Flere kommuner nævner

udfordringer med, at sagsoplysningen til beregningen af mer-

udgiften er tidskrævende. En kommune beskriver det for ek-

sempel sådan:

”Meget høje krav til sagsoplysningen i forbin-

delse med stillingtagen til de enkelte merudgifter og mange

hjemvisninger pga. manglende oplysninger. Høj grad af

skønsudøvelse med behov for en mere samlet informations-

kilde ift. statistikker mv. Sagsoplysningen i forhold til for ek-

sempel husleje difference, merudgifter til drift af handicapbil

mv. er svær, da der skal anvendes statistikker og skøn ift.

bagudrettede forhold mv.”

Udfordringer med snitflade til andre bestemmelser: Merudgif-

ter er subsidiær i forhold til andre bestemmelser i servicelo-

ven eller anden lov, hvilket fremgår af servicelovens § 41 og

blandt andet principmeddelelsen 20-23. Flere kommuner be-

skriver udfordringer med snitfladen mellem bestemmelse om

merudgifter og bestemmelserne om henholdsvis hjælpemid-

ler, forbrugsgoder samt behandlingsudgifter. To kommuner

skriver for eksempel:

”Da merudgifter er subsidiær til anden

lovgivning, kan der opstå interne udfordringer i forhold til,

hvornår noget skal dækkes efter anden lovgivning. Samt

hvornår familien har krav på at få en afgørelse for eksempel

efter § 112-116.” ”Der er mange skøn og dermed plads til

fortolkninger i forhold til, hvornår noget bevilges efter hvilken

§. Fx om en magnettavle med piktogrammer er et hjælpe-

middel, en merudgift, en behandlingsudgift eller andet.”

Udfordringer med manglende vejledning eller overblik over

denne: Nogle kommuner pointerer, at de savner yderligere

vejledning. En kommune skriver for eksempel:

”Kunne godt

bruge en samling af principmeddelelserne, så der kommer en

større gennemsigtighed”.



ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ankestyrelsen har en principdatabase, hvor man kan

søge på lovområder og emneord, og hvor man under

’avanceret søgning’ blandt andet kan vælge kun at se

gældende principmeddelelser:

https://ast.dk/afgorel-

ser/principafgorelser/find-principafgorelse

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

118

Kommunernes forslag til merudgifter efter § 41

65 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om merudgifter, der kan løses eller afhjæl-

pes med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

mulige regelforenklinger:



Generelle takster for det almene udgiftsniveau: Flere kom-

muner efterspørger nogle generelle takster for det almene

udgiftsniveau. En kommune skriver for eksempel

”Det kan

tage lang til at beregne merudgifterne, da den enkelte kom-

mune er ansvarlig for at udarbejde serviceniveauer og finde

gældende takster, hvilket er meget tidskrævende. Man kunne

derfor med fordel udarbejde takster på eksempelvis kost, tøj

sko, mv. som alle kommuner skulle benytte i beregningen.”

Lempelse af krav til dokumentation og udmålingen: Nogle

kommuner efterspørger en lempelse af kravet til henholdsvis

dokumentation, begrundelse og beregning, herunder mindre

detaljerede beregninger og en bagatelgrænse. To kommuner

skriver for eksempel:

”Mere enkelt regelsæt med større ens-

artethed kommunerne imellem. Evt. et system, hvor der ikke

skal tages højde for alle små elementer, men at der udmåles

udgifter inden for intervaller. Mindre detaljering i udregnin-

ger, hvor priser mm. kan ændre sig på kort tid.”

”Der burde kunne laves nogle retningslinjer for, hvornår no-

get hører til alment hustandsudgifter og der bør sættes en

bagatelgrænse.”

Dækning af merudgifter erstattes helt eller delvist af et han-

dicaptillæg eller -ydelse: Nogle kommuner foreslår, at dæk-

ning af hver enkelt merudgift erstattes af en fast bevilling. En

kommuner foreslår for eksempel indførelse af et gradueret

handicaptillæg, mens en anden kommune foreslår et fast be-

løb til alle: ”Nyt

system, hvor der gives et fast beløb hver

måned fx. 1.000 kr. uanset den konkrete merudgift, hvis

man er i målgruppen.”

Enkelte kommuner peger på anbefa-

lingen fra Ekspertudvalget på Socialområdet

om, at borge-

ren indplaceres på et af få fastsatte ydelsesniveauer på bag-



De 65 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

Du kan læse om Ekspertudvalget på Socialområdet og se deres anbefalinger her:

https://sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/maj/ekspertudvalg-kommer-med-foerste-

anbefalinger-til-socialomraadet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

119

grund af en konkret og individuel vurdering, der i videst mu-

lige omfang baseres på objektive faktorer i form af eksem-

pelvis borgerens konkrete funktionsnedsættelse.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Et forslag om en fast ydelse vil under de nugældende

regler stride imod det grundlæggende kompensations-

princip. Det følger heraf, at familier med børn med en

funktionsnedsættelse skal kunne leve så normalt som

muligt på trods af og med barnets eller den unges funkti-

onsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vur-

deres derfor i forhold til børn eller unge uden funktions-

nedsættelse på samme alder og i samme livssituatio-

ner

. Hensynet bag denne praksis er, at der foretages en

konkret og individuel vurdering i sagen, så der ikke sker

en over/underkompensation.



Præcisering af snitfladerne mellem merudgifter og andre be-

stemmelser: Flere efterspørger præcisering af lovgivningen i

forhold til snitfladen mellem dækning af merudgifter på bør-

neområdet og andre bestemmelser. En kommune skriver for

eksempel:

”Opgør med subsidiaritetsprincippet. Det ville

være rart, hvis det fremgik helt klart - både af reglerne og af

Ankestyrelsens praksis - hvordan subsidiaritetsprincippet skal

forstås.”

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det fremgår af ordlyden i servicelovens § 41, at det er en

betingelse, at merudgifterne ikke kan dækkes efter andre

bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning. Anke-

styrelsen har desuden flere principmeddeleler (hvori der

er konkrete sager) om subsidiaritet. Se fx. 20-23 og 85-

13.



Mere vejledning: Flere kommuner bemærker, at de ønsker

mere vejledning på området. To kommuner skriver for ek-

sempel:

”Opdatering og udbygning af vejledning (der henvi-

ser til aktuelle principmeddelelser) samt relevante og aktu-

elle informationskilder - herunder fx ift. sandsynliggørelsen

Jf. § 1, stk. 5 i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap

eller langvarig sygdom, nr. 1603 af 12. december 2023. jf. § 1, stk. 5 i Bekendtgø-

relse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom, nr.

1603 af 12. december 2023

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

120

og vurderingen af nødvendigheden.” ”En mere fyldestgø-

rende vejledning, flere principafgørelser eller eksempler på

konkrete sager vil lette sagsbehandlingen.”

OPSAMLING PÅ MERUDGIFTER EFTER § 41

Merudgifter efter § 41 i serviceloven er et område, hvor

Ankestyrelsen modtager et højt antal klager i forhold til

de andre bestemmelser på børnehandicapområdet (3.971

klagesager i perioden 2019-2023)

. Hertil kommer, at

Ankestyrelsen i perioden 2019-2023 har vurderet, at 42

% af de afgørelser fra kommunerne, der var indbragt for

Ankestyrelsen, skulle omgøres.

Undersøgelsen viser, at 65 procent af kommunerne vur-

derer, at der er udfordringer med forvaltningen af § 41,

der kan løses eller afhjælpes med regelforenkling. Et re-

sumé af kommunernes forslag er:



Generelle takster for det almene udgiftsniveau



Lempelse af krav til dokumentation og udmålingen



Dækning af merudgifter erstattes helt eller delvist af et

handicaptillæg eller –ydelse



Præcisering af snitfladerne mellem merudgifter og an-

dre bestemmelser.

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

121

SÆRLIGE DAG- ELLER KLUBTILBUD EFTER SER-

VICELOVENS §§ 32 OG 36

Ankestyrelsens statistik om klagesager viser, at Ankestyrelsen

behandlede 9 klagesager om klubtilbud efter § 36 i 2019-2023,

heraf blev 44 procent omgjort. Ankestyrelsen behandlede i

samme periode 60 sager om særlige dagtilbud efter § 32,

hvoraf 62 procent blev omgjort.

Sigtet med bestemmelserne er at tilgodese børn og unge med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes

behov for særlig støtte, behandling og træning, således at de

får gode muligheder for udvikling og trivsel.

Bestemmelserne skal desuden sikre, at forældrene og deres

børn bliver inddraget mere aktivt i udredningen af barnets be-

hov og i indsatsen for børnene.

Udgangspunktet for hjælpen er, at den kan tilrettelægges i

særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller andre tilbud efter

serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Kommunalbestyrelsen

skal i den sammenhæng sørge for, at der er det nødvendige

antal pladser i særlige dagtilbud til de børn, hvis behov for

støtte og behandling ikke kan tilgodeses i de almindelige dag-

tilbud.

Se tabel 1.1. i kapitel 2.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

122

SÆRLIGE DAG- OG KLUBTILBUD EFTER SERVICELO-

VENS § 32 OG § 36

§ 32, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp el-

ler særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige

dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i

forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter

dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller del-

vis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. §

32 a.

§ 36, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der

er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til

større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt

behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes

gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65

og 66 i dagtilbudsloven.

Størstedelen af landets kommuner oplever udfordringer med

forvaltningen af særlige dag- og klubtilbud efter servicelovens

§§ 32 og 36. 17 procent oplever i høj grad udfordringer her-

med, mens 27 procent oplever det i nogen grad og 18 procent

i mindre grad. 15 procent oplever ingen udfordringer, og 24

procent ved det ikke.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om særlige dag- og klubtilbud,

har nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskri-

velser af udfordringerne:



Udfordringer med målgruppevurderingen og snitfladen til

dagtilbudsloven: Flere kommuner beskriver, at de oplever

udfordringer med målgruppevurdering. Det handler blandt

andet om udfordringer med tolkningen af begreberne ’varig’

og ’betydelig’. Tilsvarende udfordringer nævnes også i afsnit-

tet om målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste i kapitel 4. Det

handler også om udfordringer med afgrænsning af målgrup-

pen i forhold til støttetilbud i et almindeligt dagtilbud, hvilket

berører snitfalden til dagtilbudsloven. Flere kommuner be-

skriver udfordringer med snitfalden mellem tilbud efter ser-

viceloven og dagtilbudsloven. En kommune skriver for ek-

sempel:

”Det kan til tider være vanskeligt at skelne mellem

behov for specialplads jf. § 4 i dagtilbudsloven og særligt

dagtilbud jf. § 32.”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

123



Udfordringer med organisering og samarbejde: Flere kommu-

ner beskriver udfordringer med deres organisering i forbin-

delse med forvaltningen af særlige dag- og klubtilbud. Det

kan handle om kompetence og ansvarsfordeling i forbindelse

med målgruppevurderingen og vejledningen til forældrene.

Udfordringer med udbuddet: Nogle kommuner beskriver, at

de har svært ved at finde henholdsvis særlige dag- og klub-

tilbud, som matcher barnets behov. Nogle har ingen tilbud i

kommunen og kan have udfordringer med at finde pladser i

andre kommuner.

Udfordringer med kombination med hjemmetræning:

En kommune nævner udfordringer med sammenhængen

mellem særlige dag- og klubtilbud og så hjemmetræningen,

hvilket vi uddyber i denne undersøgelse i kapitel 3 om hjem-

metræning.



Kommunernes forslag til særlige dag- og klubtilbud efter

§§ 32 og 36

29 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om særlige dag- og klubtilbud, der kan lø-

ses eller afhjælpes med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

mulige regelforenklinger:



Tydeliggørelse af målgruppen: Flere kommuner efterspørger

en tydeliggørelse af målgruppen enten som tydeligere krite-

rier for målgruppevurderingen; yderligere vejledning herom;

en liste over diagnoser, som altid er omfattet af målgruppen;

eller en fastsættelse af hvem, der har kompetencen til at

lave målgruppevurderingen i kommunen.

De 29 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

124

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Efter fast praksis kan der ikke alene lægges vægt på en

diagnose i målgruppevurderingen for særlige dag- og

klubtilbud. Det gælder, selv om årsagen til den nedsatte

funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret li-

delse Se eksempelvis principmeddelelse 43-15.



Tydeliggørelse af snitflade til dagtilbudsloven eller en fjer-

nelse af § 32: Tydeliggørelse af forskellen på tilbud efter

henholdsvis serviceloven og dagtilbudsloven. Andre kommu-

ner foreslår en fjernelse af muligheden for særlige dagtilbud

efter § 32, og at dagtilbudslovens § 4 i stedet dækker alle

børn og sikrer tilstrækkelig pædagogisk og træningsmæssig

indsats til hvert barn.

OPSAMLING PÅ SÆRLIGE DAG- ELLER KLUBTILBUD

EFTER SERVICELOVEN §§ 32 OG 36

Særlige dag- og klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og

36 er områder, hvor Ankestyrelsen modtager et mindre

antal klagesager i forhold til andre bestemmelser på bør-

nehandicapområdet (69 klagesager i perioden 2019-

2023)

, men hvor Ankestyrelsen i perioden 2019-2023

har vurderet, at henholdsvis 44 % og 62 % af de afgørel-

ser fra kommunerne, der var indbragt for Ankestyrelsen,

skulle omgøres.

Undersøgelsen viser, at 29 procent af kommunerne vur-

derer, at der er udfordringer med forvaltningen af §§ 32

og 36, der kan løses eller afhjælpes med regelforenkling.

Et resumé af kommunernes forslag er:



Tydeliggørelse af målgruppen



Tydeliggørelse af snitflade til dagtilbudsloven eller en

fjernelse af § 32.

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

125

HJÆLPEMIDLER EFTER § 112

Ankestyrelsens statistik om klagesager viser, at Ankestyrelsen

behandlede 7.308 klagesager om hjælpemidler § 112 i 2019-

2023, heraf blev 28 procent omgjort. § 112 anvendes også på

voksenhandicapområdet.

Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal medvirke til, at

borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig

tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre den pågæl-

dende uafhængig af andres bistand i dagligdagen.

HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS § 112

Stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpe-

midler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den

nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i

hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et

erhverv.

En tredjedel af landets kommuner oplever udfordringer med

forvaltningen af hjælpemidler efter servicelovens § 112.

25 procent oplever i nogen grad udfordringer, og ni procent

oplever det i høj grad. Mens 26 procent i mindre grad, 14 pro-

cent oplever ingen udfordringer, og 27 procent ved det ikke.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om hjælpemidler, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Udfordringer med afgrænsninger til sundhedssektoren:

En stor del af kommunerne oplever udfordringer med af-

grænsningen mellem hjælpemiddellovgivningen og lovgivning

på sundhedsområdet. Udfordringerne ift. sundhedssektoren

handler især om, at kommunerne oplever, at det er svært at

skelne mellem, hvilke produkter, der er hjælpemidler, og

hvad der er behandlingsredskaber. Derfor kan det være

svært at nå til enighed med sundhedssektoren om, hvem der

har ansvaret for bevillingen fx i forbindelse med kommunika-

tionshjælpemidler. Kommunerne beskriver også, at nogle af

Se tabel 1.1. i kapitel 2.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

126

produkterne har flere formål, hvilket gør det sværere at vur-

dere, hvilke produkter, der kan bevilges efter reglerne om

hjælpemidler. En kommune skriver: ”Det

er svært at sondre

mellem, om det primære formål med et produkt er at for-

bedre, vedligeholde eller forhindre forringelse, eller om pro-

duktet primært giver borgeren mere funktion i hverdagen.”

Endelig peger flere kommuner på udfordringer i snitfladen til

sundhedsloven, og at afgrænsningscirkulæret ikke er tydeligt

og svært håndterbart.



Udfordringer med sagernes kompleksitet: Flere kommuner

giver udtryk for, at de oplever, at afgørelsen af sager efter §

112 er meget kompleks og kan være meget administrativt

ressourcekrævende. Kompleksiteten beror på flere ting.

For det første peger kommunerne på, at der er en meget

bred målgruppe. For det andet peger de på, at der er en stig-

ning i komplekse diagnoser og lidelser i målgruppen. En

kommune skriver: ”Vi

oplever større kompleksitet ift. at af-

gøre sagerne på § 112 området idet der er kommet flere

komplekse og konkurrerende diagnoser og lidelser, og flere

ansøgninger om atypiske hjælpemidler.”

For det tredje peger

kommunerne på, at der er et stort spænd af forskellige typer

af hjælpemidler, men ikke en klar afgrænsning af, hvad der

kan søges om, herunder hvad der betragtes som sædvanligt

indbo, og hvem der er omfattet af målgruppen. Dermed bli-

ver det bl.a. vanskeligt at foretage et skøn af hjælpemidlets

væsentlighed, og der er ifølge kommunerne risiko for, at bor-

gere behandles forskelligt internt i kommunen og kommuner

imellem. Det nævnes desuden, at den konkrete og individu-

elle vurdering kan give udfordringer. En kommune skriver fx

”Det

er en udfordring, fordi det er en konkret og individuel

vurdering. To borgere på samme alder og med samme handi-

cap, kan være berettiget til noget forskelligt.”

Endelig giver

flere kommuner udtryk for, at det er svært at opnå tilstræk-

kelig lægefaglig dokumentation. En kommune skriver for ek-

sempel: ”Vi

ser en stigning af psykiatriske lidelser hvor det

kan være svært at få dokumenteret om ansøgeren reelt er

færdigbehandlet.”

En anden kommune skriver: ”Lægelige

op-

lysninger er ofte præget af at lægen ikke objektivt beskriver

funktionsnedsættelsen men i stedet for argumenterer for at

kommunen "blot" skal bevillige [ydelsen].”



Udfordringer med frit valgs ordningen: Nogle kommuner pe-

ger på, at det er sjældent borgere ønsker at gøre brug af frit-

valgsordningen. Når borgerne imidlertid ønsker at gøre brug

af fritvalgsordningen, bliver sagerne mere komplicerede, og

giver sagsbehandler et stort vejledningsarbejde.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

127



Udfordringer med regler og rammer: Kommunerne peger på

en række udfordringer forbundet med tydeligheden af regler,

vejledninger og cirkulærer om hjælpemidler efter § 112.

Kommunerne giver udtryk for, at de ikke synes, at reglerne

er fyldestgørende, og efterspørger klare afgræsninger og de-

finitioner af hjælpemidler. Udfordringen hænger også sam-

men med den hastige udvikling af hjælpemidler. En kom-

mune beskriver: ”Der

er nogle klare beskrivelser af, hvad der

er nødvendigt hjælpemiddel. Det ændres dog løbende i takt

med samfundsudvikling, og hvad der blive almindeligt for-

brugsgode. Eksempelvis kugledyner, som nu kan købes alle

steder til overkommelig pris.”

En anden kommune beskriver

også, at det kan være svært som sagsbehandler at holde sig

orienteret: ”Det

er svært at sondre mellem, om det primære

formål med et produkt er at forbedre, vedligeholde eller for-

hindre forringelse, eller om produktet primært giver borgeren

mere funktion i hverdagen. Selve bestemmelsen giver ingen

hjælp i vurderingen, og det er omfattende at holde sig orien-

teret i både vejledning, bekendtgørelse, ombudsmandsudta-

lelser, principmeddelelser og Ankestyrelsens artikler om em-

net.”

Endelig giver nogle kommuner udtryk for, at Ankesty-

relsens praksis er uensartet og uklar. Konkret nævnes uklar-

heder i forbindelse med hvilke produkter, der er forbrugsgo-

der, der indgår i sædvanligt indbo, herunder især tyngdepro-

dukter.

Udfordringer med snitfladen til andre bestemmelser: En del

kommuner oplever udfordringer med snitfladen til andre be-

stemmelser i serviceloven, herunder snitfladen til § 41 om

merudgifter og § 113 om forbrugsgoder. Her peger en kom-

mune fx på, at det er udfordrende at vurdere snitflader mellem

børns leg, fritid, træning og udvikling. En anden kommune

skriver: ”Vi

oplever at hvis en ting ikke vurderes efter § 112

skal den behandles som § 41, uagtet at det er noget som ikke

er i almindelig handel. Eksempelvis ortopædiske sko, når det

ikke skyldes foddeformitet. Barnet har behovet, § 112 siger

det ikke skyldes foddeformitet, pludselig bliver det til en § 41,

fordi det er lægeligt vurderet nødvendigt.”

Se boks for Anke-

styrelsens bemærkning til dette.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

128

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ovenstående udsagn fra kommunen bygger på en forkert

retsopfattelse. Hvis barnet ikke opfylder betingelserne i

bilag 1 i hjælpemiddelbekendtgørelsen om hjælp til orto-

pædiske sko og fodindlæg, fordi barnet ikke har en fod-

deformitet, skal kommunen foretage vurderingen af bar-

nets behov efter de almindelige betingelser i § 112. An-

kestyrelsen bemærker også, at bestemmelsen om dæk-

ning af nødvendige merudgifter er subsidiær til anden

lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven.

Endelig beskriver flere kommuner, at udfordringer forbundet

med snitfladerne mellem bestemmelser betyder, at afsøgnin-

gen af, hvor barnet kan få hjælp, kommer til at involvere flere

forvaltninger, hvilket ifølge en kommune: ”Forhaler

proces-

serne ift. den enkelte familie/det enkelte barn, der har et be-

hov, som der måske gives afslag på i en kasse hvor udgiften

flyttes over i en anden kasse i kommunen efterfølgende fordi

det er vurderingen at der reelt er et behov for at bevillige bar-

net eller den unge det pågældende "hjælpemiddel".



Udfordringer med fortolkning af betingelsen om varighed:

Nogle kommuner giver udtryk for, at de oplever udfordringer

i fortolkningen af betingelsen om varighed. Her nævnes på

børneområdet, at det kan være svært at vurdere varighed,

da der ofte foregår en naturlig udvikling hos et barn.

Udfordringer med organisatoriske snitflader mellem afdelin-

ger: Kommunerne beskriver flere udfordringer forbundet med

snitflader mellem kommunernes egne afdelinger når det gæl-

der børnehandicap. Kommunerne peger på uklare snitflader

mellem børne- og familieafdelinger og hjælpemiddelafdelin-

ger internt i kommunen. Der nævnes, fx at der kan være

uenighed mellem afdelinger om fortolkningen af varigheds-

kriteriet. Det er også en udfordring, som giver længere sags-

gange, at der skal indhentes samtykke til deling af oplysnin-

ger mellem forskellige forvaltningsgrene i kommunen.



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

129

Kommunernes forslag til hjælpemidler efter § 112

30 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om hjælpemidler, der kan løses eller af-

hjælpes med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Tydeliggørelse af afgrænsning til andre sektorer: Kommu-

nerne peger på, at en bekendtgørelse eller vejledning vil

kunne afhjælpe udfordringerne med afgræsninger til andre

sektorer. Blandt kommunerne er der blandt andet et forslag

om at præcisere reglerne om, hvorvidt der er tale om et

hjælpemiddel eller et behandlingsredskab, og også om helt

at afskaffe afgrænsningscirkulæret. Derudover er der et øn-

ske om, at Ankestyrelsen fremover tager initiativ til at be-

skrive snitfladen til sundhedsområdet. Et andet konkret for-

slag er tydeliggørelse af afgrænsning mellem basisinventar

på institutioner, redskaber til træning og redskaber til be-

handling. En kommune foreslår fx, at kompressionsstrømper

kunne være omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsen som

fx ortopædiske sko og fodindlæg.

Indførelse af en bagatelgrænse og tydeliggørelse af sædvan-

ligt indbo: Som løsninger, der kan imødegå sagernes kom-

pleksitet, herunder den brede målgruppe, de mange forskel-

lige hjælpemidler og ressourcetrækket i kommunerne, peger

en kommune på, at der kunne indføres en bagatelgrænse.

Der bliver også efterspurgt løbende vejledning fra Ankesty-

relsen om, hvad der kan betragtes som sædvanligt indbo.

Tydeligere vejledning: Kommunerne efterspørger mere of-

fentliggjort og klar praksis fra Ankestyrelsen, og at princip-

meddelelser løbende kommer ind i vejledningen, da der er

mange steder, sagsbehandlere skal holde sig opdaterede.

Nogle kommuner efterspørger eksempler på håndteringen af

konkrete produkter.



De 30 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

130

OPSAMLING PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER § 112

Hjælpemidler efter § 112 i serviceloven er den bestem-

melse, hvor Ankestyrelsen modtager det højeste antal

klager i forhold til de andre bestemmelser på børnehandi-

capområdet (7.308 klagesager i perioden 2019-2023)

Tallet dækker dog over afgørelser om hjælpemidler på

både børne- og voksenhandicapområdet. Hertil kommer,

at Ankestyrelsen i perioden 2019-2023 har vurderet, at

28 % af de afgørelser fra kommunerne, der var indbragt

for Ankestyrelsen, skulle omgøres.

Undersøgelsen viser, at 30 procent af kommunerne vur-

derer, at der er udfordringer med forvaltningen af § 112,

der kan løses eller afhjælpes med regelforenkling. Et re-

sumé af kommunernes forslag er:



Tydeliggørelse af afgrænsning til andre sektorer



Indførelse af en bagatelgrænse



Tydeliggørelse af sædvanligt indbo.

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

131

KAPITEL 6

Undersøgelsens metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, vi har brugt i undersø-

gelsen, og vores metodiske overvejelser. Undersøgelsen er ba-

seret på følgende datakilder:

1. En vidensopsamling om retssikkerhedsudfordringer på

handicapområdet

2. Interview med fem interessenter

3. Interview med seks borgere

4. Gruppeinterview med sagsbehandlere, jurister og fag-

lige ledere i seks kommuner

5. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til områ-

dejurister, faglige ledere eller myndighedsledere i alle

landets 98 kommuner.

UNDERSØGELSESDESIGN

Dataindsamlingen blev udført i fire sekventielle faser, som mu-

liggjorde en perspektivering og uddybning af de fund, der er

gjort i de tidligere faser. Hver datakilde bidrager dog også med

selvstændige pointer i undersøgelsen. Designet er visualiseret i

nedenstående figur.

Figur 1 – dataindsamling

Vidensopsamling

Interview med interessenter

Interview med borgere

Kommuneinterview

Landsdækkende

spørgeskemaundersøgelse

til alle kommuner

De forskellige metoder bidrager i forskellig grad til besvarelse

af undersøgelsens arbejdsspørgsmål.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

132

TABEL 2 FORMÅL/ARBEJDSSPØRGSMÅL OG METODE

Formål/arbejdsspørgsmål

Hvilke bestemmelser på børnehandi-

capområdet har kommunerne udfor-

dringer med i forhold til gældende

lovgivning blandt påklagede sager?

Hvilke konkrete udfordringer har

kommunerne med nuværende regler

og vejledning for hhv. hjemmetræ-

ning og dækning af tabt arbejdsfortje-

neste efter servicelovens §§ 32 a og

42 i forhold til at sikre borgernes rets-

sikkerhed?

I hvor mange af landets kommuner

opleves de udfordringer, der er be-

skrevet i spørgsmål 1 og 2?

Hvilke løsningsforslag har kommu-

nerne i forhold til udfordringerne med

§§ 32 a og 42? Herunder løsningsfor-

slag i form af potentiale for regelfor-

enkling.

Metode

Vidensopsamling og spørge-

skema

Omfang

Spørgeskema til alle landets kom-

muner

Interview med interessenter

Interview med borgere

Interview med kommuner

Interview med udvalgte interes-

senter på området

Interview med sagsbehandlere,

områdejurister og faglige ledere i

seks af landets kommuner

Spørgeskema

Spørgeskema til alle landets kom-

muner

Interview med sagsbehandlere,

områdejurister og faglige ledere i

seks af landets kommuner

Spørgeskema til alle landets kom-

muner

Interview med kommuner

Spørgeskema

INDLEDENDE VIDENSOPSAMLING

Ankestyrelsen har efter aftale med Social-, Bolig- og Ældremi-

nisteriet gennemført delundersøgelsens første del af dataind-

samlingen – en indledende vidensopsamling – i 2022. Dette

skyldes, at vidensopsamlingen skulle bidrage til udvælgelse af

bestemmelser på børnehandicapområdet i fastsættelsen af de-

lundersøgelsens andet arbejdsspørgsmål. Udvælgelsen af be-

stemmelser er desuden sket med input fra en følgegruppe

Foruden at bidrage til udvælgelse af undersøgelsens fokus bi-

drager den indledende vidensopsamling til besvarelse af delun-

dersøgelsens første og andet arbejdsspørgsmål:



Hvilke bestemmelser har kommunerne udfordringer med i

forhold til gældende lovgivning blandt påklagede sager?

I forbindelse med den konkrete udpegning af undersøgelsens fokusområder har An-

kestyrelsen til vejledende brug bedt medlemmerne af interessentfølgegruppen om at

udpege, hvilke konkrete bestemmelser, de vurderede relevante at inddrage i under-

søgelsen. Her blev der særligt peget på hjemmetræning og dækning af henholdsvis

tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter efter servicelovens §§ 32, 32 a, 42 og 41. Da

der i regi af ”Aftale om kommunernes økonomi for 2022” er påbegyndt et arbejde

med at forenkle reglerne for merudgifter, vil merudgifter ikke indgå i denne undersø-

gelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

133



Hvilke udfordringer har kommunerne med hhv. hjemmetræ-

ning efter servicelovens § 32 a og dækning af tabt arbejds-

fortjeneste efter servicelovens § 42 i forhold til at sikre bor-

gernes retssikkerhed?

Den indledende vidensopsamling om retssikkerhedsudfordrin-

ger på handicapområdet bygger på:



Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingsstatistik



Gennemgang af undersøgelser, der er udarbejdet af VIVE,

Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen i perioden 2018-

2022



Interview med medarbejdere i Ankestyrelsen, VIVE og So-

cial- og Boligstyrelsen foretaget i 2022.

Formålet med den indledende vidensopsamling var at identifi-

cere problematikker, som kunne undersøges nærmere i både

de efterfølgende interview og i den landsdækkende spørgeske-

maundersøgelse.

INTERVIEW MED REPRÆSENTANTER FRA UD-

VALGTE INTERESSENTER OG DUKH

Som led i undersøgelsen af retssikkerhedsudfordringer i forbin-

delse med §§ 32 a og 42 foretog Ankestyrelsen interview med

repræsentanter for udvalgte interessenter på området og Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH). Inter-

viewene bidrog til at belyse udfordringer med nuværende reg-

ler om henholdsvis hjemmetræning og tabt arbejdsfortjeneste

efter servicelovens §§ 32a og 42 ud fra et borgerperspektiv.

Organisationerne og DUKH har kendskab til borgernes ople-

velse af gældende lovgivning på området via deres kontakt

med og/eller repræsentation af en bred borgerskare.

Interviewene bidrager til besvarelse af undersøgelsens andet

arbejdsspørgsmål:



Hvilke udfordringer har kommunerne med hhv. hjemmetræ-

ning efter servicelovens § 32 a og dækning af tabt arbejds-

fortjeneste efter servicelovens § 42 i forhold til at sikre bor-

gernes retssikkerhed?

Derudover anvendte vi også interviewene til at kvalificere in-

terviewguiden til kommuneinterview, borgerinterview og spør-

gerammen for den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

134

Udvælgelsen af interessenter og DUKH

Udvælgelsen af interessenter foregik blandt andet med inddra-

gelse af følgegruppen

, herunder Danske Handicaporganisati-

oner (DH). Vi har interviewet medarbejdere fra Lev, Autisme-

foreningen, ADHD-foreningen og Dansk Handicap Forbund.

Vi har desuden interviewet Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet (DUKH), da de har indgående viden om de

udfordringer, som borgere oplever på børnehandicapområdet.

DUKH omtales i rapporten med navn, idet DUKH ikke er en in-

teressent, men en uvildig konsulentordning efter § 15 i ser-

viceloven og finansieret statsligt efter § 180 i serviceloven.

Udførelsen og behandling af interview

Interviewene blev foretaget enten virtuelt eller hos Ankestyrel-

sen ved hjælp af en semistruktureret interviewguide.

Interviewene handlede om udfordringer med og behovet for

regelforenklinger vedrørende hjemmetræning § 32 a og dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42. Men interessenter fik

også mulighed for at komme med generelle betragtninger ved-

rørende servicelovens bestemmelser. I interviewene har vi

spurgt ind til:



Hvad er de største udfordringer, som I oplever, der er i sager

om henholdsvis hjemmetræning efter servicelovens § 32 a

og dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §

42?



Oplever du/I, at reglerne om henholdsvis hjemmetræning og

tabt arbejdsfortjeneste med fordel kan forenkles?

Interviewene blev transskriberet og kodet i NVivo.

Interviewdeltagerne har efterfølgende haft bidrag fra deres in-

terview i faktuel høring.

INTERVIEW MED BORGERE

Som led i afdækningen af borgernes oplevelse af retssikker-

hedsudfordringer i forbindelse med bevilling af §§ 32a og 42

har vi foretaget interview med forældre til børn med handicap,

der er bevilget eller har fået afslag på hjemmetræning eller

I forbindelse med retssikkerhedsinitiativerne er der nedsat en følgegruppe, der lø-

bende skal have indblik i fremdriften på de enkelte initiativer og desuden har til formål

at bidrage med konkrete inputs til gennemførslen af de enkelte initiativer. Følgegrup-

pen er sammensat af repræsentanter fra Justitia, DS, DUKH, Socialchefforeningen, KL,

Høje Taastrup Kommune, Aarhus Kommune, Sønderborg Kommune, Institut for men-

neskerettigheder, Danske Handicaporganisationer, Fibromyalgi- og Smerteforeningen,

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, LEV, CP Danmark, Epilepsiforeningen og

Børne- og kulturchefforeningen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

135

tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 32 a eller 42. In-

terviewene har foruden at give konkrete input til retssikker-

hedsudfordringerne haft til formål at uddybe de oplevede kon-

sekvenser af retssikkerhedsudfordringerne på de to sagsområ-

der.

Udvælgelse af og kontakt til borgere

Rekruttering af interviewpersoner til interview med borgere og

pårørende foregik igennem interessenter på området, herunder

de interviewede interessenter.

Udførelsen og behandling af interview

Interviewene blev foretaget som telefoninterview og ved hjælp

af en semistruktureret interviewguide.

I interviewene har vi spurgt ind til forældrenes oplevelse af de-

res forløb i forhold til at få henholdsvis godkendt hjemmetræ-

ning, bevilget støtte i forbindelse med hjemmetræningen eller

få behandlet en ansøgning om dækning af tabt arbejdsfortje-

neste samt eventuel opfølgning på bevillingen. Vi har også

spurgt ind til, hvilke udfordringer, de eventuelt har oplevet i

den forbindelse. Slutteligt har vi spurgt til, om de oplever, at

reglerne om hjemmetræning eller tabt arbejdsfortjeneste er

svære at forstå, og om de mener, at reglerne med fordel kan

forenkles.

Interviewene blev transskriberet og kodet i NVivo.

Interviewdeltagerne har efterfølgende haft bidrag fra deres in-

terview i faktuel høring, hvis de har ønsket dette.

GRUPPEINTERVIEW MED KOMMUNER

For at belyse kommunernes erfaringer med §§ 32a og 42, her-

under hvilke udfordringer kommunerne oplever i forbindelse

med forvaltningen af disse bestemmelser, gennemførte Anke-

styrelsen gruppeinterview med sagsbehandlere, områdejurister

og faglige ledere i seks af landets kommuner. Igennem inter-

view blev det også afdækket, hvilke potentialer kommunerne

ser for regelforenkling på undersøgelsens udvalgte bestemmel-

ser.

I interviewene har vi spurgt ind til:



Kommunernes erfaringer med §§ 32a og 42, herunder even-

tuelle udfordringer og gode erfaringer, som de oplever i for-

bindelse med forvaltningen af disse bestemmelser.



Hvor kommunerne ser potentialer for regelforenklinger, som

munder ud i en forøgelse af retssikkerheden for borgeren.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

136

Udvælgelse af kommuner

Kommunerne, der har deltaget i interviews, er udvalgt på bag-

grund af variation i geografisk placering og kommunestørrelse.

Vi har udvalgt kommuner, som har en vis mængde sager inden

for de udvalgte bestemmelser, så de har tilstrækkelig erfaring

med sagsbehandling af disse bestemmelser.

Udførsel og behandling af interview

Interviewene blev gennemført fysisk hos kommunerne ved

hjælp af en semistruktureret interviewguide.

Interviewene er foretaget i august og september 2023 og ef-

terfølgende transskriberet og kodet i NVivo.

I formidlingen af pointerne fra interviewene har vi haft fokus

på de kvalitative beskrivelser af henholdsvis udfordringer og

bud på regelforenkling. De kvalitative interviews giver viden

om,

hvilke

oplevelser af udfordringer, der er blandt kommu-

nerne. De giver imidlertid ikke viden om, hvor udbredte de op-

levelser af udfordringer, som kommunerne tilkendegiver i in-

terviewene, er blandt kommunerne som helhed. Derfor fokuse-

rer vi på at formidle og nuancere de forskellige perspektiver,

som kommunerne tilkendegiver i interviewene, frem for hvor

mange af kommunerne, der har givet udtryk for det pågæl-

dende perspektiv.

Interviewdeltagerne har efterfølgende haft bidrag fra deres in-

terview i faktuel høring.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Der er udarbejdet to typer af spørgeskemaer til brug for denne

undersøgelse:

1) På baggrund af interviewene med interessenter og

kommuner udformede Ankestyrelsen et spørgeskema,

der blev sendt til jurister eller myndighedsledere i

samtlige af landets kommuner.

Formålet med dette spørgeskema var at afdække, i

hvilket omfang de kvalitative perspektiver vedrørende

§§ 32 a og 42 fra vidensopsamlingen og interviewene

gør sig gældende i den samlede population af landets

kommuner.

2) Der blev også udsendt et spørgeskema med det formål

at undersøge retssikkerhedsudfordringer og potentialer

for regelforenkling på hele børnehandicapområdet.

Spørgeskemaet gav kommunerne mulighed for at pege

på yderligere bestemmelser end §§ 32 a og 42, hvor de

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

137

oplever udfordringer i forhold til gældende lovgivning,

og for at pege på potentialer for regelforenkling.

Af spørgeskemaet fremgik det, at regelforenkling både

kan betyde klarere vejledninger, færre proceskrav eller

ændret ordlyd i bestemmelsen. Kravet for, hvornår no-

get kan defineres som regelforenkling, er, at det bliver

lettere eller mere effektivt at forvalte i praksis.

Besvarelserne til disse spørgeskemaer er præsenteret i bilag 2.

Inden spørgeskemaerne blev sendt ud til kommunerne, blev de

kvalificeret af Ankestyrelsens jurister, og de var i høring hos

Social-, Bolig og Ældreministeriet. Derudover blev de sendt til

orientering hos interessentfølgegruppen.

Behandling af svar fra spørgeskemaerne

I begge spørgeskemaer var der medtaget bemærkningsfelter,

hvor kommunerne kunne skrive kvalitative beskrivelser af ud-

fordringer og mulige regelforenklinger. Vi har gennemgået

kommunernes kommentarer og grupperet de kommentarer,

der beskriver samme udfordring eller løsning. For at begrænse

datamængden er udfordringer eller løsninger, som kun en

kommune pegede på, ikke medtaget. Da det har været frivilligt

for kommunerne at udfylde de åbne felter, kan vi ikke vide,

hvor udbredte de holdninger, som kommunerne vælger at til-

kendegive, er.



I kapitel 5 har vi medtaget og sammenskrevet

gennemgå-

ende

pointer fra bemærkningerne til de tre bestemmelser,

som flest kommuner oplever høj grad af udfordringer med.

Der er medtaget bemærkninger, der indeholder konkrete be-

skrivelser af udfordringer eller potentielle regelforenklinger.

Ankestyrelsen kvalificerer og vurderer ikke forslagene til re-

gelforenklinger, men Ankestyrelsen vil dog bemærke, hvis

der er tale om en forkert retsopfattelse af gældende lovgiv-

ning.

Forslagene er desuden mere eller mindre specifikke, og for-

slagene vil kunne udformes på flere forskellige måder, hvis

de skulle indføres. Der er altså mulighed for, at kommuner,

borgere og interessenter har forskellig opfattelse af, hvad det

samme forslag indebærer.



I bilag 1 har vi sammenskrevet pointer, der indeholder kon-

krete beskrivelser af udfordringer eller potentielle regelfor-

enklinger til de resterende bestemmelser, som kommunerne

er blevet bedt om at vurdere i forhold til udfordringer og po-

tentielle regelforenklinger.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

138

I dette bilag skriver Ankestyrelsen ikke bemærkninger til

kommunernes beskrivelser af udfordringer og potentielle re-

gelforenklinger.

BEGREBSAFKLARING

I denne undersøgelse defineres

regelforenkling

bredt. Begre-

bet indeholder derfor flere elementer. Regelforenkling kan

både betyde klarere vejledning, færre proceskrav, ændret og

klarere ordlyd mm. Kravet for, hvornår noget kan defineres

som regelforenkling er, at det bliver lettere eller mere effektivt

at forvalte i praksis. Dertil hører, at regelforenklingen i denne

undersøgelse også ifølge kommuner, borgere og interessenter

skal bidrage til øget retssikkerhed for borgeren.

Retssikkerhed

er et begreb, som anvendes til at karakteri-

sere den retlige regulering, der skal sikre borgernes rettighe-

der. Retssikkerhed kommer blandt andet til udtryk, når forvalt-

ningen træffer materielt korrekte afgørelser. Retssikkerhed

kommer også til udtryk rent processuelt, hvor sagsbehand-

lingsregler er med til at sikre saglig og ordentlig sagsbehand-

ling i forvaltningen. I denne undersøgelse inddrager vi per-

spektiver på både materiel og processuel retssikkerhed i for-

bindelse med kommunernes forvaltning af servicelovens be-

stemmelser på børnehandicapområdet.

AFGRÆNSNING

Ankestyrelsen laver udelukkende en vurdering af, hvilke be-

stemmelser kommunerne har udfordringer med, ud fra forelig-

gende viden medtaget i vidensopsamlingen

suppleret med

kommunernes svar på spørgeskemaerne. Der vil for eksempel

ikke blive foretaget en juridisk sagsgennemgang af konkrete

sager i forbindelse med denne undersøgelse.

Ankestyrelsen vil ikke juridisk vurdere eller kvalificere kommu-

nernes bud på potentialer for regelforenklinger. Ankestyrelsen

kan dog bemærke, hvad kommunernes bud på potentialer for

regelforenkling indebærer i forhold til gældende lovgivning.

Indsæt henvisning og link, når offentliggjort.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

139

BILAG 1

Kommunernes oplevelser af

udfordringer og forslag til øv-

rige bestemmelser

Dette kapitel giver en sammenfatning af kommunernes uddy-

bende bemærkninger i spørgeskemaet til de bestemmelser,

som ikke er beskrevet nærmere i rapporten. Der er tale om et

sammendrag af teksten i åbne tekstfelter, hvor kommunerne

havde mulighed for at uddybe deres udfordringer og give for-

slag til forenklinger.

Bilaget gengiver således forslag og refleksioner fra kommu-

nerne. Disse er ikke sat i en sammenhæng med gældende ret

og praksis af Ankestyrelsen.

I rapportens kapitel 5 viser vi, at de bestemmelser, hvor flest

kommuner oplever udfordringer er Merudgifter efter § 41;

Særlige dag- eller klubtilbud efter § 32; og Hjælpemidler efter

§ 112. Dette gælder for mellem 57 og 33 procent af kommu-

nerne. Mellem 49 og 74 procent af de kommuner, som oplever

udfordringer med de tre bestemmelser vurderer, at udfordrin-

gerne kan afhjælpes med regelforenklinger.

Omkring en fjerdedel af kommunerne oplever udfordringer

med de fleste øvrige bestemmelser på børnehandicapområdet,

som indgår i undersøgelsen. Det drejer sig om personlig hjælp

og pleje (§44, jf. § 83), boligindretning (§116), vedligeholdel-

sestræning (§86, stk. 2), afløsning og aflastning (§ 44, jf. §

84), støtte til bil (§ 114) og forbrugsgoder (§ 113). 11 procent

af kommunerne oplever udfordringer med ledsagelse (§ 45).

Kommunernes bemærkninger til de resterende bestemmelser,

altså de bestemmelser, der ikke er behandlet tidligere i rap-

porten, præsenteres i det følgende med de mest udfordrende

bestemmelser først og mindst udfordrende til sidst.

Fremgangsmåde

Vi har gennemgået kommunernes kommentarer og grupperet

dem, der pegede på samme udfordring eller løsning. For at be-

grænse datamængden er udfordringer/løsninger, som kun en

kommune pegede på, ikke medtaget. Ankestyrelsen har i bila-

get alene beskrevet kommunernes oplevelser og udfordringer

og ikke forholdt sig til om udfordringerne/løsninger beror på en

korrekt forståelse af gældende lov.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

140

Da det har været frivilligt for kommunerne at udfylde de åbne

felter, kan vi ikke vide, hvor udbredte de holdninger kommu-

nerne vælger at tilkendegive er. Vi ved fx ikke, hvorfor nogle

kommuner har valgt at skrive noget og andre ikke har.

Personlig hjælp og pleje, § 44, jf. 83 i Serviceloven

Størstedelen af landets kommuner oplever i mindre grad eller

ingen udfordringer med forvaltningen af regler om personlig

hjælp og pleje efter servicelovens § 44, jf. 83. 32 procent op-

lever i mindre grad udfordringer hermed, mens 17 procent ikke

oplever udfordringer. Derimod oplever 9 procent oplever i høj

grad udfordringer og 23 procent oplever det i nogen grad med

bestemmelsen. 20 procent ved det ikke.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om personlig hjælp og pleje, har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordringer med vurderingen af, hvad der er almindelige

forældreopgaver og snitfladen til afløsning og aflastning efter

§ 44, jf. 84, stk. 1: Flere kommuner beskriver udfordringer

med vurderingen af, hvad der går ud over almindelige foræl-

dre opgaver, og hvad der i stedet skal bevilges som afløsning

og aflastning efter § 44, jf. 84. En kommune skriver for ek-

sempel:

”Det kan være svært at bedømme hvornår noget er

en forældreopgave, og hvornår noget skal dækkes efter § 84

som afløsning og aflastning, og hvornår noget er praktisk

hjælp til barnet/den unge og skal dækkes efter § 83.”

Udfordringer med snitflade til sundhedsområdet: Flere kom-

muner pointerer udfordringer med, hvad der er henholdsvis

kommunen og regionens forpligtelse ifht. personlig hjælp og

pleje. En kommune beskriver det sådan:

”Der er en del snit-

fladeproblematikker, hvor det kan være vanskeligt at vurdere

om det er sundhedsfagligt personale, der skal ansættes, og

dermed en udgift for sundhedsvæsnet.”

Udfordringer med manglende udbyder: Flere kommuner be-

skriver udfordringer med manglende udbud i forhold til vare-

tagelsen af personlig hjælp og pleje til børn og unge og i det

omfang, som der er behov for. To kommuner skriver blandt

andet således:

”Manglende leverandører, der er driftsmæs-

sigt gearet til at levere mere punktvis hjælp (frem for afløs-

ning fx).””Der kan være udfordringer med at finde egnet per-

sonale, der kan tage sig af særligt teenagere.”

Udfordringer med forskelle på børne- og voksenområdet:

Nogle kommuner beskriver udfordringer med forskelle på

børne- og voksenområdet hvad angår personlig hjælp og



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

141

pleje. Det handler for det første om udfordringer med, at for-

skelle i reglerne og i kommunens serviceniveau giver udfor-

dringer, når den unge fylder 18 år. Men det handler også for

nogle kommuner om udfordringer med det organisatoriske

samarbejde mellem børnehandicap, voksenhandicap og leve-

randøre på voksenområdet i sager om børn og unge. En

kommune skriver om det sidste:

”Måske de største udfordrin-

ger i virkeligheden er den organisatoriske indretning i den

enkelte kommune - visitationen skal samarbejde med børne-

handicapteamet, som ofte er placeret i forskellige afdelin-

ger.”

Kommunernes løsningsforslag

29 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om personlig hjælp og pleje, der kan af-

hjælpes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

mulige regelforenklinger:



Tydeliggørelse af personkredsen og snitfladen til almindelige

forældreopgaver og bevillinger efter § 44, jf 84, stk. 1: Flere

kommuner efterspørger en tydeliggørelse af henholdsvis per-

sonkredsen af og opgaverne tilknyttet til personlig hjælp og

pleje. En kommune skriver for eksempel:

”Tydeligere beskri-

velse af forskellen på §§ 83-84, når det er børn, og hvad der

er en almen forventelig forældreopgave.”

Adskille lovgivningen på børne- og voksenområdet: Nogle

kommuner beskriver, at udfordringer med opdelingen på

børne- og voksenhandicapområdet kan løses ved at adskille

de to områder. To kommuner skriver for eksempel:

”At der

laves en konkret bestemmelse til børn, så de ikke skal søges

efter i den generelle bestemmelse. Dette giver anledning til

misforståelser om børn også er i målgruppe.”

”At bestemmelsen omskrives til udelukkende at være en bør-

nehandicapbestemmelse med udmåling efter behov og bar-

nets tarv.”



De 29 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

142

Boligindretning, § 116 i serviceloven

38 procent af kommunerne svarer ’ved ikke’ til, om de oplever

udfordringer med forvaltningen af reglerne om boligindretning

efter servicelovens § 116. 11 procent oplever ingen udfordrin-

ger, og 25 procent oplever i mindre grad udfordringer. 14 pro-

cent oplever i nogen grad udfordringer, og 11 procent oplever i

høj grad udfordringer.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om boligindretning, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Kompleks lovgivning: En del kommuner beskriver det som

komplekst at behandle sager om boligindretning, herunder

fordi der for det første skal sagsbehandles i flere afdelinger i

kommunen, hvilket også medvirker til forlænget sagsbehand-

lingstid, når der skal indhentes samtykker fra flere forvaltnin-

ger. For det andet fordi der er behov for mange forskellige

kompetencer i forhold til både selve indretningen, boligmar-

kedet, regulativer for bebyggelse samt viden om byggetek-

nik, værdiforøgelse af boligen, pant i boligen m.m. For det

tredje fordi der nogle gange er tale om omfattende boligæn-

dringer, herunder når boligindretningen foretages samtidigt

med anden renovering. For det fjerde fordi det er komplekst,

selvom paragraf, vejledning og principafgørelser opfattes

som værende tydelige, fordi der er mange følelser i spil og

der er omkostninger forbundet med det for borger.

Svær vurdering i forhold til samt ikke tilstrækkeligt udbud af

egnede, alternative boliger: En del kommuner beskriver, at

det er svært at vurdere, hvornår der kan eller skal henvises

til en anden bolig i stedet for at foretage ændringer i boligen,

og i den forbindelse nævnes det, at det er svært at finde eg-

nede ældre- og handicapboliger, herunder at nogle ældre- og

handicapboliger mangler basal indretning til personer med

handicap.

Uklarhed om særlige tilfælde: Af mere specifikke udfordrin-

ger nævnes, om der kan bevilges boligindretning i en plejefa-

milies hjem, samt hvornår der er tale om ’ganske særlige til-

fælde’ efter stk. 4.

Snitflader til andre bestemmelser: En del kommuner nævner,

at det er vanskeligt med snitfladen til § 41 om merudgifter.

Flere nævner, at det er en ulempe, at et gelænder ikke læn-

gere er en boligindretning, men et forbrugsgode, herunder

fordi udgiften til håndværker nu skal deles mellem borger og



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

143

kommune, hvilket er svært, når prisen først endelig kendes,

når opgaven er udført.



Omkostninger: Nogle kommunerne nævner, at det er om-

kostningstungt for kommunen at bevilge boligindretning.

Udfordringer med pant: Nogle kommuner nævner, at det er

vanskeligt i forhold til pant i boligen, herunder at det ikke er

muligt at få vurderingsstyrelsen til at komme med et skøn,

og at borger oplever, at de bliver taget som gidsel, da de har

behovet for boligændringen, men hvis pantet bliver for stort

kan det få store økonomiske konsekvenser, og det er ikke

muligt at gøre det tilbage igen.



Kommunernes løsningsforslag

20 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om boligindretning, der kan afhjælpes eller

løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

mulige regelforenklinger:



Tydeligere lovgivning: En del kommuner efterspørger tydeli-

gere og mere uddybet bestemmelse og vejledning, herunder

om afgrænsning mellem § 116 og § 41, om samarbejdet med

SKAT, om reetablering og boligændringer på fællesarealer,

om optagelsen af pant, om hvornår en boligindretning bliver

så dyr, at borgeren må flytte i en anden bolig i stedet for at

foretage ændringer i eksisterende bolig, ønske om eksempler

på praksis på blandt andet hvornår noget er en forbedring

mv.

Præcisering af betydningen af ’i ganske særlige tilfælde’ i §

116, stk. 4.

Ændring af gelænder fra forbrugsgode efter § 113 til bolig-

ændring efter § 116.

Vedligeholdelsestræning, § 44 jf. § 86, stk. 2 i Servicelo-

ven

Det er blandet i hvilken grad landets kommuner oplever udfor-

dringer med forvaltningen af reglerne om vedligeholdelsestræ-

ning efter servicelovens § 44 jf. § 86, stk. 2. 7 procent oplever

i høj grad udfordringer hermed, mens 19 procent oplever det i

nogen grad og 23 procent i mindre grad. 23 procent oplever

ingen udfordringer, og 28 procent ved det ikke.

De 20 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

144

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om vedligeholdelsestræning har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordringer med at vurdere målgruppen: Enkelte kommuner

nævner udfordringer med at vurdere målgruppen. En skriver

for eksempel:

”Vedligeholdelse er nu også udvikling af fær-

digheder. Vi oplevet at have nye målgrupper i fht. børn med

sansesarthed/sanseintegrationsproblemer. Det er uklart hvad

der hører under under vedligeholdelsestræning”

Udfordringer med at vurdere behovet og fastsætte omfanget

af træningen: Flere kommuner beskriver udfordringer med at

fastsætte træningsbehovet og udmåle træningens hyppighed

og varighed, da de oplever, at de ikke har kompetencerne

hertil. En kommuner skriver:

”Det vurderes vanskeligt at vur-

derer omfanget og perioden, samt er denne meget fagspeci-

fik på et sundhedsfagligt område.”

Udfordringer med snitflade til støtte efter andre bestemmel-

ser/lovgivninger: Nogle kommuner nævner udfordringer med

afgrænsningen til støttemuligheder inden for serviceloven,

sundhedsloven mv. To kommuner skriver for eksempel:

”På

dette område er der mange snitflader fx. til genoptræning ef-

ter sundhedsloven., SEL § 11,7, vederlagsfri fysioterapi, un-

derstøtning i folkeskoleloven, hjemmetræning jvf. SEL etc.

Det er et vanskeligt område.”

”Det er uklart, hvor grænsen går mellem den kommunale

forpligtelse og sundhedsloven. Vi får mange ansøgninger om

ergoterapi, fysioterapi m.v. hvor sygehuset vurderer, at bar-

net har behov for vedvarende behandling, men de ikke har et

tilbud, ergo skal kommunen betale. Herunder også uklarhed

omkring kommunalt ansvar og forældreansvar - hvornår skal

man som forældre selv betale?”



Kommunernes løsningsforslag

17 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om vedligeholdelsestræning, der kan af-

hjælpes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

De 17 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

145

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

mulige regelforenklinger:



Tydeliggørelse af og vejledning om gældende lov: Nogle

kommuner efterspørger tydeliggørelse af gældende lov. Her-

under lov og praksis for afgrænsningen af målgruppen og

hvad vedligeholdelsestræning kan indeholde.

En klar afgrænsningen til sundhedslovgivningen: Flere kom-

muner efterspørger en klare afgrænsning til sundhedslovgiv-

ningen enten som en tydeliggørelse af nuværende lov og

praksis eller ved at lægge forvaltningen af vedligeholdelses-

træning under sundhedsloven. To kommuner skriver for ek-

sempel:

”Tydeliggørelse i bekendtgørelsen af skellet til sær-

ligt sundhedsloven, så kommunen ikke bliver en skralde-

spand for det som regionerne har sparet væk. Tydeliggørelse

af hvornår forældre selv skal betale for behandling.”

”Hvorfor skal opgaven ligge i kommunerne? Det vil give mere

mening, hvis al behandling - og også vedligeholdelsestræning

og genoptræning - ligger i regionen og hvorfor det ikke altid

er samme sted, der skal sørge for behandlingsredskaber.”



Afløsning og aflastning, § 44 jf. 84 i Serviceloven

Størstedelen af landets kommuner oplever ingen eller i mindre

grad udfordringer med forvaltningen af reglerne om afløsning

og aflastning efter servicelovens § 44, jf. 84. 52 procent ople-

ver i mindre grad og 22 procent oplever ingen udfordringer

med bestemmelsen. Mens 20 procent oplever udfordringer i

nogen grad, 5 procent oplever i høj grad udfordringer, og 1

procent ved det ikke.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om afløsning og aflastning, har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordringer med afgrænsning af målgruppen: Flere kommu-

ner beskriver udfordringer med afgrænsningen af målgrup-

pen. Nogle oplever, at målgruppen er meget bred.

Udfordringer med afgrænsning af forhold, der er ud over al-

mene forhold i børnefamilier: Flere kommuner beskriver ud-

fordringer med at vurdere, hvornår forhold er ud over, hvad

der gør sig gælden i familier med børn uden funktionsned-

sættelse. To kommuner skriver for eksempel:

”Svært at vur-

dere afløsningsbehov ift. alm. pasningsbehov/forældreopga-

ver. Mangler hjælp til skøn/niveau for afløsning/aflastning.”



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

146

”Skønsudøvelsen i den individuelle og konkrete vurdering og

sammenligningsgrundlaget ift. øvrige oplysninger omkring fa-

miliens sammensætning, udmåling til hvad mv. - herunder fx

samværsordninger, øvrige børn, netværk mv.”



Udfordringer til støtte efter andre bestemmelser i servicelo-

ven: Flere kommuner beskriver udfordringer med vurderin-

gen af, hvad der skal bevilges som afløsning og aflastning,

og hvad der i stedet kan bevilges som henholdsvis en merud-

gift til børnepasning, hjælp til personlig hjælp og pleje, tabt

arbejdsfortjeneste til forældrene eller støtte efter § 52. En

kommune skriver for eksempel: ”Snitfladen

til fx § 42 og §

52 aflastning mv. - herunder vurderingen af om behovet er

afledt alene af funktionsnedsættelsen contra særligt behov

mv.

Kommunernes løsningsforslag

33 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om afløsning og aflastning, der kan afhjæl-

pes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

mulige regelforenklinger:



Ønsker om yderligere vejledning og tydeliggørelse af snit-

falde: Flere kommuner efterspørger yderligere vejledning.

Det handler både om vurderingen af familiens behov for af-

løsning og aflastning – herunder både målgruppevurderingen

og vurdering af omfanget - men også om vurderingen af ud-

byderne af afløsning og aflastning:

”Vejledning/metode til

vurdering af afløsnings-/aflastningsbehov. Vejledning for

godkendelse af/tilsyn med aflastnings-/afløsningstilbud –

herunder vejledning/retningslinjer for timeafløsere.”

Dette

kan også handle om en tydeliggørelse af snitfladen til støtte

efter andre bestemmelser. En skriver for eksempel: ”Mere

klar snitflade til aflastning jf. nuværende Servicelovens § 52

(og i en vis grad også § 41)”

Fælles standarder eller serviceniveau: Nogle kommuner ef-

terspørger fælles standarder eller serviceniveau. Tre kommu-

ner skriver for eksempel:

”Der kunne skabes en større tyde-

lighed, evt. ved brug af mere kasse/pakke tankegang - såle-

des at en alder måske kan indikere behov og omfang.”



De 33 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

147

”Hvis man kan kategorisere således at fx et barn på x år og

med x omfang af funktionsnedsættelse udløser x antal timer.

Velvidende at det ikke harmonerer helt med en konkret og

individuel vurdering.”

”Fastsættelse af timer ligesom servicelovens § 45”

Støtte til bil (§ 114)

Kommunerne oplever i et vist omfang udfordringer med reg-

lerne om støtte til køb af bil. 12 procent svarer, at de ingen

udfordringer oplever, mens 23 procent svarer mindre grad af

udfordringer. 11 procent oplever nogen grad af udfordringer,

mens 13 procent oplever høj grad af udfordringer. 41 procent

har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om støtte til køb af bil, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Udfordringer med kompleks lovgivning: Flere kommuner be-

skriver, at de oplever at lovgivningen om biler generelt er

meget kompleks. Her peger nogle især på, at den økonomi-

ske beregning er kompleks, at det er et omfattende arbejde

at afdække sagerne og svært at vejlede om. En kommune

skriver fx: ”Det

er en ret kompleks lovgivning, med store

konsekvenser såfremt borgeren ikke bliver vejledt ordentligt

heri, især i forhold til økonomien i støtte til bil og fratagelse.

Det er komplekst at vejlede om for kommunerne og især om

børnehandicapbiler.”

Udfordringer med at foretage skøn: Flere kommuner beskri-

ver, at sager om støtte til bil på børneområdet indebærer

nogle store og svære skøn. Flere kommuner tilkendegiver, at

det er svært at vurdere, hvad der er væsentligt, jf, væsent-

lighedskriteriet, og at der kan være forskellige opfattelser af,

hvad der er væsentligt. En kommune skriver fx ”Hvad

er det

forventelig, man som barn deltager i? Hvad er forventeligt i

forhold til forældreansvar, snitflader mellem kørselsordninger

ift. skolelovgivning mm. Hvornår er man kompenseret kor-

rekt?”

Udfordringer forbundet med bil, hjælpemidler og forsikring:

Flere kommuner beskriver udfordringer forbundet med valg

af bil og vurdering af, hvilke hjælpemidler der er behov for i

bilen. Udfordringerne er forbundet med at bilmarkedet er i

hastig udvikling. Nogle kommuner oplever også udfordringer

forbundet med, at bilerne ikke er forsikrede.



SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

148

Løsningsforslag

22 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om støtte til bil, der kan afhjælpes eller lø-

ses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Præcisering af regler og vejledning: Flere kommuner peger

på, at de ønsker præcisering af reglerne for bevilling af bil.

Kommunerne peger især på, at de ønsker klarere kriterier for

personkredsen og af, hvad der gør sig særligt gældende i for-

bindelse med børn. Nogle kommuner ønsker mere tydelig og

detaljeret vejledning.

Biler som sædvanligt indbo med støtte til særlig indretning:

Nogle kommuner peger på løsninger, hvor biler kan betragtes

som sædvanligt indbo således at alene den særlige indret-

ning støttes som en merudgift.



Forbrugsgoder (§ 113)

Kommunerne oplever i et vist omfang udfordringer med reg-

lerne om forbrugsgoder. 11 procent svarer, at de ingen udfor-

dringer oplever, mens 28 procent svarer mindre grad af udfor-

dringer. 22 procent oplever nogen grad af udfordringer, mens

2 procent oplever høj grad af udfordringer. 37 procent har sva-

ret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om forbrugsgoder, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:

Udfordringer med at vurdere, hvad der er forbrugsgoder: En

stor del af kommunerne oplever udfordringer med at vur-

dere, hvad der er forbrugsgoder. Udfordringerne handler om

at vurdere, hvad der er sædvanligt indbo og snitfladerne til

hjælpemidler efter § 112 og merudgifter efter § 41. Kommu-

nerne nævner fx tvivl om tyngdedyner, babyalarmer/epilep-

sialarmer og el-scooter. Flere kommuner peger desuden på,

at der generelt sker en hurtig udvikling af produkter, således

at hvad der tidligere har været et forbrugsgode udvikler sig

til at være sædvanligt indbo. En kommune skriver fx

”Alt er

jo nærmest "normale" forbrugsgoder i dag og kan købes af

De 22 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

149

alle.”

Denne udvikling giver ifølge nogle kommuner også ud-

fordringer med egenbetalingen. Nogle kommuner angiver, at

de synes, deres skøn er svært at foretage og at det er svært

at vurdere hvordan der skal skeles til alder og livssituation.

En kommune skriver:

”Det er komplekst, fordi det er svært

at definere, hvad der er sædvanligt indbo og/eller hjælpe-

middel og fordi det kan variere afhængig af alder og livssitu-

ation.”.



Administrative udfordringer: Nogle kommuner oplever udfor-

dringer med at imødekomme krav til deres beskrivelser,

sagsafdækning og dokumentation. Nogle kommuner oplever

udfordringer i det interne samarbejde på tværs af afdelinger

med forskelligt ansvar i kommunen, herunder at indhentning

af samtykke til deling af oplysninger kan være med til at for-

længe sagsbehandlingen.

Kommunernes løsningsforslag

20 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om forbrugsgoder, der kan afhjælpes eller

løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

mulige regelforenklinger:



Løsninger på udfordringer med at vurdere hvad der er for-

brugsgoder: Flere kommuner efterspørger tydeligere ret-

ningslinjer i form af præcisering af reglerne for snitfladen

imellem bestemmelserne og tydeligere vejledning om brugen

af bestemmelsen. Nogle kommuner peger på, at de ønsker

oversigter over, eller eksempler på, hvad der er forbrugsgo-

der. Nogle kommuner foreslår, at § 113 fjernes. Endelig pe-

ger nogle kommuner på, at beløbsgrænsen for egenbetaling

bør ændres, så det passer bedre til samfundets prisudvikling.

Ledsagelse, § 45 i Serviceloven

Størstedelen af landets kommuner oplever ingen eller i mindre

grad udfordringer med forvaltningen af reglerne om ledsagelse

efter servicelovens § 45. 42 procent oplever ingen udfordringer

hermed, mens 37 procent i mindre grad oplever udfordringer,

9 procent det i nogen grad og 2 procent oplever det i høj grad.

10 procent ved det ikke.

De 20 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

150

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om ledsagelse, har nogle kom-

muner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af udfor-

dringerne:



Udfordringer med snitflade/afgrænsning til anden lovgivning:

Nogle kommuner beskriver udfordringer med afgrænsningen

til andre støttemuligheder i serviceloven såsom kontaktper-

son efter § 52 eller afløsning og aflastning efter § 44, jf. 84.

To kommuner skriver for eksempel:

”Skellet til afløsning og

aflastning samt kontaktperson. Vi oplever mange henvendel-

ser om ledsagelse, der har et mere pædagogisk sigte "Han

skal lære af..."”

”Det kan være svært at anvende bestemmelsen til børn med

funktionsnedsættelser, for børnene skal være i stand til selv

at bestemme, hvordan hjælpen skal bruges. De børn, der har

behov for ledsagelse er ofte for dårlige til at kunne bruge

hjælpen - også fordi hjælpen ikke må have et socialpædago-

gisk indhold. Derfor skal ledsagelsen ofte gives efter andre

bestemmelser. I praksis anvendes § 41 eller kontaktperson

eller tilsvarende efter § 11.3”

Udfordringer med målgruppevurderingen: Nogle kommuner

beskriver udfordringer med afgrænsningen af målgruppen,

da der ikke må indgå pædagogisk støtte eller hygiejnemæs-

sig hjælp såsom hjælp til toiletbesøg. En kommune skriver

for eksempel:

”Det kan til tider være vanskeligt at vurdere,

hvad der skal til for at være berettiget til ledsager i og med,

at der ikke må være et pædagogisk behov for støtte.”

Udfordringer med timeantallet: Nogle kommuner beskriver

udfordringer med timeantallet enten, fordi det er fastsat til

15 timer uanset behov eller fordi:

”det kan være svært at be-

vare et overblik over anvendte timer, når der kan spares op

måned for måned.

En anden kommune bemærker, at:

”Be-

stemmelsen bliver fravalgt af forældre, da mulighederne i

ordningens indhold ikke altid tilgodeser behovet hos den

unge samt satsens maksimum begrænser mulighederne for

ledsagelsesaktiviteter.”



Kommunernes løsningsforslag

9 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om ledsagelse, der kan afhjælpes eller lø-

ses med regelforenkling.

De 9 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

151

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

mulige regelforenklinger:



Tydeliggørelse af målgruppen og skellet til andre støttemulig-

heder: Nogle kommuner efterspørger en tydeliggørelse af

gældende lovgivning i forhold til afgrænsning af målgruppen

og afgrænsning af bestemmelsen i forhold til andre støttemu-

ligheder:

”Tydeliggørelse af forskellen på ledsagelse og afløs-

ning og kontaktperson i forbindelse med ex. behandling ved

ridefysioterapi, deltagelse i fritidsaktiviteter.”

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

152

BILAG 2

Tabelsamling

SPØRGESKEMABESVARELSER FRA KOMMU-

NERNE OM RETSSIKKERHEDSUDFORDRINGER

OG POTENTIALER FOR REGELFORENKLING PÅ

HELE BØRNEHANDICAPOMRÅDET

§ 32 – Særlige dag- eller klubtilbud

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

14,6%

18,0%

27,0%

16,9%

23,6%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

49,1%

15,1%

35,8%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 41 – Merudgifter

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

8,7%

31,5%

33,7%

25,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

153

Ved ikke

I alt

1,1%

100,0%

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

74,1%

3,7%

22,2%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 44, jf. 83 – Personlig hjælp og pleje

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

16,9%

31,5%

22,5%

9,0%

20,2%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

53,1%

12,2%

34,7%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 44, jf. 84 – Afløsning og aflastning

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

154

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

21,7%

52,2%

19,6%

5,4%

1,1%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

46,2%

13,8%

40,0%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 45 – Ledsagelse

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

42,4%

37,0%

8,7%

2,2%

9,8%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

22,9%

25,7%

51,4%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 86, stk. 2 – Vedligeholdelsestræning

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

155

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

23,3%

18,6%

7,0%

27,9%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

40,5%

10,8%

48,6%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 112 – Hjælpemidler

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

13,5%

25,8%

24,7%

9,0%

27,0%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

55,1%

8,2%

36,7%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

156

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 113 – Forbrugsgoder

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

11,2%

28,1%

22,5%

2,2%

36,0%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

43,9%

7,3%

48,8%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 114 - Støtte til bil

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

12,4%

23,6%

11,2%

13,5%

39,3%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

157

Nej

Ved ikke

I alt

51,3%

5,1%

43,6%

100,0%

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

§ 116 – Boligindretning

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

11,2%

25,8%

14,6%

11,2%

37,1%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

43,9%

12,2%

43,9%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er blevet stillet til de kommuner, som har svaret, at de

oplever udfordringer i mindre, nogen eller høj grad med denne bestemmelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

158

SPØRGESKEMABESVARELSER FRA KOMMU-

NERNE OM § 32 A OM HJEMMETRÆNING

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er en udfordring, at personkredsen

for hjemmetræning er defineret i § 32."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

21,3%

25,8%

23,6%

15,7%

3,4%

9,0%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er en udfordring at lave personkreds-

vurderingen for børn, der yngre end dagtilbudsalderen."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

15,6%

24,4%

16,7%

1,1%

20,0%

5,6%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at kravet om en børnefaglig undersøgelse,

jf. servicelovens § 32 a, stk. 3, i forbindelse med god-

kendelsen af hjemmetræning kan medføre overoplys-

ning af sagen."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

15,6%

32,2%

18,9%

21,1%

8,9%

2,2%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

159

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"I stedet for kravet om en børnefaglig undersøgelse ef-

ter servicelovens § 50 i forbindelse med godkendelse af

hjemmetræning skal der laves en afdækning målrettet

hjemmetræning."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

35,6%

38,9%

6,7%

12,2%

2,2%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er en udfordring, at det ikke er tyde-

liggjort tilstrækkeligt, hvad der er barnets tarv i forbin-

delse med vurderingen af, hvorvidt ansøgningen om

hjemmetræning skal godkendes."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

35,6%

43,3%

13,3%

5,6%

0,0%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

160

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Med henblik på at sikre barnets tarv skal der fastsættes

en grænse for antallet af timer, barnet må hjemmetræne

eventuelt i kombination med dagtilbud eller skole, så

det samlet antal timer i skole/dagtilbud og med hjem-

metræning svarer til en almindelig uge for børn i dagtil-

bud/skole uden funktionsnedsættelse."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

51,1%

32,2%

7,8%

3,3%

0,0%

4,4%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Med henblik på at sikre barnets tarv, skal det fastsæt-

tes hvor mange metoder, der maksimalt må indgå i

hjemmetræningen på samme tid."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

45,6%

30,0%

13,3%

2,2%

0,0%

7,8%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

161

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er en udfordring at opnå tilstrække-

ligt viden til at kunne godkende en ny metodeudbyder

og metode."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

41,1%

35,6%

11,1%

3,3%

0,0%

7,8%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Der skal være en liste over generelt godkendte meto-

deudbydere og metoder til hjemmetræningen udarbej-

det af anden instans, så kommunen alene skal vurdere

det konkrete match med det konkrete barn."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

58,9%

30,0%

5,6%

2,2%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er for svært for forældrene selv at de-

finere tilstrækkeligt målbare mål for hjemmetrænin-

gen."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

34,4%

36,7%

13,3%

5,6%

0,0%

8,9%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

162

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Forældrene skal have ret til at få hjælp til at definere

målbare mål for hjemmetræningen fra metodeudbyder

og VISO."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

11,1%

32,2%

28,9%

14,4%

5,6%

6,7%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er vanskeligt og/eller meget ressour-

cekrævende for myndighed at vurdere nødvendigheden

af ansøgte træningsredskaber."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

44,4%

32,2%

11,1%

5,6%

0,0%

4,4%

2,2%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at der er uhensigtsmæssig lang ventetid for

borgeren i forbindelse med godkendelse af et trænings-

redskab eller godkendelse af et nyt træningsprogram."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

7,8%

25,6%

31,1%

16,7%

3,3%

13,3%

2,2%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

163

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Det vil lette vurderingen af enkeltvise ansøgte træ-

ningsredskaber, hvis der i stedet indføres en godken-

delse af pakkeløsninger. Dette gøres ved, at metodeud-

byder oplyser, hvad der er af forventelige udgifter i en

afgrænset periode, evt. kombineret med en tro- og love-

erklæring fra forældrene."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

17,8%

32,2%

20,0%

11,1%

6,7%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"I vurderingen af ansøgte træningsredskaber skal indgå

en vurdering af, hvorvidt det ansøgte træningsredskab

ligger ud over, hvad andre familier i almindelighed tæn-

kes at anskaffe sig (i lighed med servicelovens § 41)."’

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

56,7%

28,9%

6,7%

2,2%

1,1%

3,3%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

164

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Det skal tydeliggøres i lovgivningen, hvorvidt der kan

bevilges træningsredskaber, som alene har til formål at

lette det fysiske arbejdsmiljø for både forældre og hjæl-

petræner såsom en skammel, en lift eller andet."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

38,9%

41,1%

10,0%

0,0%

7,8%

2,2%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er uklart, hvad der kræves af opfølg-

ningen på hjemmetræning, og hvordan denne udføres

mest hensigtsmæssigt."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

31,1%

30,0%

13,3%

20,0%

0,0%

4,4%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være svært at vurdere, hvornår

hjemmetræningen har opfyldt sit formål, og barnet ikke

længere er i personkredsen for hjemmetræning."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

48,9%

36,7%

5,6%

1,1%

0,0%

6,7%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

165

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"At godkendelsen af hjemmetræning ikke er omfattet af

varslingsordningen kan sætte borger i en uheldig situa-

tion, når bevillingen ændres eller hjemmetræningen helt

ophører."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

8,9%

32,2%

20,0%

17,8%

8,9%

11,1%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Hjemmetræningen skal være omfattet af varslingsord-

ningen."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

8,9%

20,0%

24,4%

11,1%

10,0%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at kommunernes forvaltning af reglerne om

hjemmetræning varierer uhensigtsmæssigt meget."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

13,3%

22,2%

24,4%

7,8%

1,1%

30,0%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

166

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Hjemmetræningsområdet skal flyttes væk fra kommu-

nerne, da der ikke er tilstrækkelig grundlag for erfa-

ringsopbygning i alle landets kommuner."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

25,6%

21,1%

18,9%

12,2%

8,9%

12,2%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være vanskeligt for os at vur-

dere, hvornår forældre, som hjemmetræner, har behov

for anden støtte som for eksempel aflastning/afløsning

efter servicelovens § 44, jf. § 84, stk. 1, eller anden

hjælp til barnet og familien efter §§ 11 eller 52."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

11,1%

22,2%

21,1%

33,3%

4,4%

6,7%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

167

SPØRGESKEMABESVARELSER FRA KOMMU-

NERNE OM § 42 OM TABT ARBEJDSFORTJENE-

STE

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever udfordringer med at vurdere, hvornår barnet

er omfattet af målgruppen."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

18,1%

41,5%

12,8%

19,1%

5,3%

2,1%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er uklart, hvad der skal indgå i sags-

oplysningen i forbindelse med vurderingen af, om barnet

er omfattet af målgruppen."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

8,5%

23,4%

21,3%

33,0%

11,7%

2,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

168

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Der skal udarbejdes en vejledning i forhold til sagsop-

lysning til sager om tabt arbejdsfortjeneste."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

36,2%

39,4%

14,9%

7,4%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever udfordringer med, at ansøgningsprocessen

om tabt arbejdsfortjeneste ofte er for lang og uoversku-

elig for forældre, der står i en akut presset situation."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

31,9%

39,4%

13,8%

8,5%

4,3%

2,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende regelforenkling:

"Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste skal udvides til

også at omfatte midlertidige lidelser."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

3,2%

2,1%

14,9%

27,7%

43,6%

6,4%

2,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

169

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste

generelt er vanskelig."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

28,7%

34,0%

21,3%

11,7%

2,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at beregningen af tabt arbejdsfortjeneste

generelt er for kompleks."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

34,0%

30,9%

16,0%

13,8%

1,1%

4,3%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være vanskeligt at udmåle time-

antallet for forældre, der har mulighed for at omlægge

deres arbejdstid."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

41,5%

8,5%

5,3%

0,0%

3,2%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

170

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er særligt udfordrende at beregne

den tabte arbejdsfortjeneste for forældre, som ikke har

et 8-16 job (fx selvstændige eller arbejde med varie-

rende arbejdstider)"

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

63,8%

29,8%

3,2%

0,0%

1,1%

2,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

1. "Der skal udarbejdes en fælles digitalt regneark, som

hjælper med udregningen ved hjælp af indtastede oplys-

ninger knyttet til den konkrete sag, til alle landets kom-

muner"

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

57,4%

22,3%

7,4%

5,3%

1,1%

5,3%

1,1%

100,0%

Respondenter

2. "Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal tage ud-

gangspunkt i forældrerens seneste årsindtægt fra året

inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste."

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

21,3%

19,1%

22,3%

18,1%

6,4%

12,8%

0,0%

100,0%

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

171

3. "Det skal fremgå i bekendtgørelsen, at man kan fore-

tage gennemsnitsberegninger af forælderens indtægter,

hvis forælderen har varierende arbejdstider eller fleksi-

bel arbejdstid."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

33,0%

41,5%

10,6%

5,3%

0,0%

8,5%

1,1%

100,0%

Respondenter

4. "Beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste burde

bygge på lovregulerede kasser, hvor forælderen får ud-

betalt tabt arbejdsfortjeneste baseret på forældrenes

tidligere bruttoindtægt eller indtægtsgrundlag."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

21,3%

12,8%

27,7%

9,6%

4,3%

24,5%

0,0%

100,0%

Respondenter

5. "Tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra en fast

takst i lighed med servicelovens §§ 118 og 119."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

31,9%

12,8%

14,9%

19,1%

6,4%

14,9%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

172

6. "Ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal der

alene fratrækkes de sparede udgifter til dagtilbud og

skole og ikke andre eventuelt sparrede udgifter."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

22,3%

20,2%

13,8%

33,0%

8,5%

2,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan sætte borger i en uheldig situa-

tion, at afgørelser om nedsættelse af tabt arbejdsfortje-

neste ikke er omfattet af varslingsordningen."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

3,2%

27,7%

23,4%

33,0%

9,6%

3,2%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Afgørelser om nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste

skal være omfattet af varslingsordningen."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

4,3%

22,3%

23,4%

34,0%

12,8%

3,2%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

173

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Der skal være en grænse for, hvor få timer forældrene

skal være på arbejdsmarkedet, når forældrene samtidigt

bevilges tabt arbejdsfortjeneste på næsten fuldtid."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

23,4%

28,7%

14,9%

17,0%

6,4%

8,5%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at tabt arbejdsfortjeneste er svært forene-

ligt med reglerne på beskæftigelsesområdet om bl.a.

fleksjob."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

46,8%

35,1%

9,6%

0,0%

6,4%

2,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Tabt arbejdsfortjeneste skal sidestilles med en lønind-

tægt."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

18,1%

30,9%

22,3%

5,3%

8,5%

14,9%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

174

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være vanskeligt for forældre, der

har modtaget tabt arbejdsfortjeneste svarende til fuld

tid at få et arbejde ved ophør at tabt arbejdsfortjene-

ste."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

24,5%

34,0%

13,8%

4,3%

19,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"Der skal være et lovkrav om en særlig beskæftigelses-

indsats til forældre, som har modtaget tabt arbejdsfor-

tjeneste svarende til fuldtid, inden ophør af den tabt ar-

bejdsfortjeneste."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

27,7%

31,9%

20,2%

7,4%

4,3%

7,4%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

175

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det er en udfordring at få det samlede

overblik på området, fordi der findes så mange retskil-

der heriblandt principmeddelelser, som man skal have

overblik over."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

46,8%

30,9%

10,6%

9,6%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regel-

forenkling:

"De mange retskilder skal samles eller indarbejdes i lov-

givningen eller i en bekendtgørelse."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

57,4%

27,7%

7,4%

4,3%

1,1%

2,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det ikke altid er i barnets tarv, når vi be-

vilger tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med

problematisk fravær fra skole eller daginstitution, fordi

en løsning i dagtilbuddet eller undervisningssektoren

ville være mere hensigtsmæssig."

Procent

Meget enige

Enige

Hverken enige eller uenige

Uenige

Meget uenige

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

81,9%

14,9%

1,1%

0,0%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om de høje omgørelsesprocenter, der stadig opleves på både børne- og voksenhandicapområdet

176