Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2984139_0001.png
Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 265
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9371
Doknr.
960262
Dato
25-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 17. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 265 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Folketingets Socialudvalg.
Spørgsmål nr. 265:
”Vil ministeren forholde sig til, at »Ankestyrelsens principmeddelelse 3622
om forbrugsgode sædvanligt indbo« har skabt en situation, hvor borgere
ikke længere kan få tildelt en kugledyne som hjælpemiddel?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det selvfølgelig er afgørende, at
borgerne får de hjælpemidler, som de har ret til, og som modsvarer deres
hjælpebehov.
Social- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag
fra Ankestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Ankestyrelsens principmeddelelse 36-22
fastslår overordnede og generelle
retningslinjer for, hvornår et forbrugsgode indgår i sædvanligt indbo.
Principmeddelelsen omhandler eksempler på ni forskellige produkter, hvor
Ankestyrelsen har foretaget en konkret og individuel vurdering af, om
produkterne er forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo.
Det følger af fast praksis fra Ankestyrelsen, at hjælpemidler er defineret
som produkter, der er fremstillet særligt til at afhjælpe en nedsat
funktionsevne, mens forbrugsgoder er defineret som produkter, der bliver
fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos
befolkningen i almindelighed.
Forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, er almindeligt udbredte
forbrugsgoder, som kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.
Hvorvidt et produkt er defineret som et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et
forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, har betydning i forhold til
omfanget af kommunens støtte. Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til
personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis
betingelserne herfor er opfyldt. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst
egnede og billigste hjælpemiddel.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm., om der fra myndighederne findes anbefalinger vedrørende anvendelsen af kugledyner som et non-farmakologisk hjælpemiddel
2984139_0002.png
Kommunen skal yde støtte til forbrugsgoder, når betingelserne for støtte til
hjælpemidler er opfyldt. Her udgør hjælpen 50 pct. af prisen på et almindeligt
standardprodukt af den pågældende art.
Forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, kan der ikke ydes støtte til.
I principmeddelelsen 36-22 har Ankestyrelsen fremhævet en række kriterier,
som man kan inddrage i vurderingen af, om et forbrugsgode normalt indgår i
sædvanligt indbo. De kriterier er:
Produktets udbredelse, herunder om det forhandles bredt over hele
landet, og om det forhandles til forbrugere.
Produktets funktionalitet.
Om produktet findes i forskellige farver, størrelser og prisklasser.
Befolkningens levestandard, herunder leve- og forbrugsvaner.
Den teknologiske udvikling.
Prisniveauet på produktet, herunder om prisniveauet ikke adskiller sig
væsentligt fra lignende produkter.
I principmeddelelsen er det desuden fremhævet, at ovennævnte kriterier ikke
er en udtømmende liste. Der skal for hvert produkt foretages en vurdering af,
om der er tale om et produkt, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik
på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.
Hvilke forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, ændres løbende i
takt med den almindelige samfundsudvikling. Det kan betyde, at et produkt, der
tidligere blev betragtet som et forbrugsgode, nu skal betragtes som et
forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
I principmeddelelse 36-22 behandler Ankestyrelsen i sag nr. 4 en sag om en
tung dyne med fyld af glasperler og betræk af bomuld/bambus. Vi har
behandlet sagen med det formål at give et eksempel på, hvornår en tung dyne
er sædvanligt indbo.
I sagen vurderer Ankestyrelsen, at der er sket en udvikling inden for området,
som medfører, at kugledyner ikke længere alene er forbundet med at afhjælpe
en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, men nu anbefales generelt til alle,
både med og uden en funktionsnedsættelse, for at kunne få en bedre søvn.
Dynen har således ikke en særlig funktion, der alene har til formål at afhjælpe
en nedsat funktionsevne. Da den tunge dyne ikke længere alene har til formål
at afhjælpe en nedsat funktionsevne, opfylder produktet i dag ikke definitionen
for at være et hjælpemiddel.
At der er sket en udvikling på området understøttes desuden af, hvor
udbredt tunge dyner er i dag, da disse forhandles bredt over hele landet.
Dertil kommer en række mindre producenter af tunge dyner, der sælger
tunge dyner via egen hjemmeside.
Det er på den baggrund ikke udelukket, at en tung dyne kan være et
hjælpemiddel. Dynen skal dog funktionelt adskille sig fra den dyne, som
sag nr. 4 i ovennævnte principmeddelelse omhandler. Det afgørende i den
forbindelse er, om dynen er fremstillet særligt med henblik på at afhjælpe
en nedsat funktionsevne.
2
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm., om der fra myndighederne findes anbefalinger vedrørende anvendelsen af kugledyner som et non-farmakologisk hjælpemiddel
2984139_0003.png
Det betyder, at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel
vurdering, når der ansøges om en tung dyne. De kriterier, der er nævnt
ovenfor kan indgå i vurderingen, og dynens funktionalitet kan i den
forbindelse særligt fremhæves.”
Jeg henholder mig til Ankestyrelsens svar.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3