Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9371
Doknr.
960262
Dato
27-02-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 17. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 267 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 267:
”Vil
ministeren redegøre for, om der fra myndighederne findes anbefalinger
vedrørende anvendelsen af kugledyner som et non-farmakologisk
hjælpemiddel, og hvordan lyder disse anbefalinger i så fald?”
Svar:
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til eksisterende anbefalinger fra
myndighederne på socialområdet vedrørende anvendelsen af kugledyner som
et non-farmakologisk hjælpemiddel. For så vidt angår anvendelsen af
kugledyner som et hjælpemiddel henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 265.
Social- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag
fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan
ved Sundhedsstyrelsen oplyse følgende:
”Sundhedsstyrelsen har i 2021 udgivet en opdateret national klinisk
retningslinje om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i alderen
6-18 år. Retningslinjen indeholder bl.a. anbefalinger for ikke-farmakologiske
behandlinger, herunder brug af kugle/kædedyner. Det fremgår af anbefalingen
om brug af kugle/kædedyner, at det er god praksis at tilbyde en
kugle/kædedyne til børn og unge med ADHD og søvnforstyrrelser, hvor
søvnhygiejniske tiltag ikke har en tilstrækkelig effekt. På baggrund af klinisk
erfaring er det vurderet, at der overvejende er fordele ved kugle/kædedynen i
form af forkortet indsovningstid, færre opvågninger og bedre funktionsniveau
på lang sigt på grund af bedre søvn. Nogle børn/unge vil opleve
kugle/kædedynen ubehagelig eller overstimulerende i forhold til tryk og lyd, og
kugledynen kan være vanskeligt transporterbar samt være svær at håndtere
om natten for barnet. I øvrigt er der ingen kendte skadelige virkninger af
interventionen.
Det anbefales, at kugledyner skal afprøves i minimum 4 uger, inden det
vurderes, hvorvidt der opnås den ønskede effekt. Kugle/kædedyner bør være
CE-mærkede i henhold til medicinsk udstyr klasse 1.
Afslutningsvist kan det oplyses, at Nationale kliniske retningslinjer klassificeres
som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler
1