Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2958742_0001.png
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens
talepapir
Anledning
Samråd P-R vedr. sagsbehandlingen
og lovmedholdeligheden på
børneområdet i Langeland
Kommune, nye sanktionsmuligheder
overfor kommuner, udbyttet af Task
Forcen samt tilsynssag mod
Langeland Kommune
Torsdag den 12. december 2024 kl.
14.00-15.00
FT
10-15 min.
Besvarelse af samrådsspørgsmål P,
Q og R
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 12/12-24 om 'Task Force - børn og unge i udsatte positioner' (samrådsspm. P-R)
Det talte ord gælder
[Svar på samrådsspørgsmål P]
•
•
•
Tak for ordet og invitationen til samrådet i dag.
På samrådet i dag besvarer jeg hhv. alm. del
samrådsspørgsmål P, Q og R.
Jeg ved, at spørgeren længe har haft et vedvarende
fokus på Langeland Kommuner og på området. Og jeg
forstår det godt. De sager, som har været fremme vedr.
børneområdet i Langeland Kommune er meget kritisable.
Det har derfor også min fulde opmærksomhed, fordi det
selvfølgelig ikke kan fortsætte.
Lad mig derfor begynde med at slå fast, så der slet ikke
er tvivl om, hvor jeg står henne: Det er selvfølgelig helt
afgørende, at fagligheden og kvaliteten i
sagsbehandlingen på børneområdet i kommunerne er i
orden.
Det er et stort problem, når der bliver ved med at dukke
nye, kritisable sager op, som sætter spørgsmålstegn ved
kommunernes praksis og generelle overholdelse af
lovgivningen, som det har været tilfældet med Langeland
Kommune.
Og jeg må også sige, at det virkelig undrer mig, når jeg
kan læse de modstridende meldinger fra Langeland
Kommune: I aviserne står der, at Socialchefen mener, at
de er på sporet, mens formanden for børne-, unge- og
socialudvalget fra Socialistisk Folkeparti omvendt
erkender, at der ingen udvikling er sket. Og ovenikøbet
finder det naturligt.
Det finder jeg som minister fuldstændigt uacceptabelt. For
vi skal huske, at der er borgere
–
og i disse tilfælde
familier og børn i udsatte positioner
–
i den anden ende af
forkerte afgørelser og manglende hjælp.
Derfor er der også sat ind på forskellig vis for at
understøtte Langeland Kommune i at rette op på
situationen.
Kommunen har bl.a. siden 2022 haft et forløb med den
permanente Task Force på området for udsatte børn og
unge, som bidrager til at styrke kvaliteten af kommunens
sagsbehandling. Jeg ved, at der er god dialog ml. Task
Forcen og Langeland Kommune om at fortsætte forløbet i
2025.
Jeg kommer nærmere ind på Task Forcens arbejde i min
besvarelse af samrådsspørgsmål Q.
2
•
•
•
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 12/12-24 om 'Task Force - børn og unge i udsatte positioner' (samrådsspm. P-R)
•
Langeland Kommune var derudover også en af de
kommuner med mange børnesager, som modtog ekstra
økonomisk støtte og skræddersyet rådgivning som led i
aftalen om Børnene Først.
Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, som henhører
under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, rejste i
november 2022 en tilsynssag over for Langeland
Kommune. Ankestyrelsen er i øjeblikket stadig i gang
med at følge op på deres udtalelse af 3. november 2022.
Derudover har tilsynet den 29. november 2024 sendt en
ny høring til Langeland Kommune om forholdene i
Familieafdelingen med henblik på at vurdere, om der er
anledning til at rejse en ny tilsynssag. Dette kommer jeg
også nærmere ind på i min besvarelse af
samrådsspørgsmål R.
Med de indledende ord vil jeg besvare samrådsspørgsmål
P.
I spørgsmålet bliver jeg bedt om at redegøre for, hvorvidt
der er brug for nye måder at sanktionere kommuner, der
ikke overholder lovgivningen.
Lad mig slå helt fast, at kommunalbestyrelserne i de
enkelte kommuner er ansvarlige for, at kommunernes
forvaltning fungerer tilfredsstillende og lever op til
gældende lovgivning. Det tror jeg næppe kommer bag på
spørgeren.
Det er forudsætningen for, at sagsbehandlingen er god,
herunder at de rette indsatser sættes i værk. Og det er
afgørende for både børns og forældres retssikkerhed.
Jeg har som minister
–
og det har Folketinget samlet set
–
en klar forventning om, at kommunerne selvfølgelig
overholder lovgivningen. Som borger i enhver kommune
skal man kunne stole på, at kommunen foretager en
korrekt sagsbehandling.
Når det er sagt, er jeg ikke blind for, at der er problemer
med retssikkerheden på socialområdet flere steder.
Familiernes og børnenes retssikkerhed drejer sig i først
og fremmest om, at deres sag bliver vurderet på et fagligt
og sagligt grundlag, og at de modtager den hjælp og
støtte, de har behov for og ret til efter lovgivningen.
Hvis det ikke er tilfældet, har vi et klagesystem, der er
egnet til at rette op på forkerte afgørelser og
sagsbehandlingsfejl.
Det betyder, at hvis man som borger ønsker at klage over
sagsbehandlingsfejl, så er det Ankestyrelsen, man som
udgangspunkt skal klage til.
3
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 12/12-24 om 'Task Force - børn og unge i udsatte positioner' (samrådsspm. P-R)
2958742_0004.png
•
Ankestyrelsen er klagemyndighed for bl.a. kommunernes
afgørelser efter en række forskellige love. På
socialområdet er det særligt væsentligt, at kommunernes
og børne- og ungeudvalgets afgørelser efter barnets lov
som udgangspunkt kan påklages til Ankestyrelsen.
Og Ankestyrelsen har ikke alene mulighed for at hjemvise
sagerne til fornyet behandling. Ankestyrelsen har også
mulighed for at ændre en afgørelse ved helt eller delvist
at erstatte kommunens afgørelse, hvilket kan bidrage til,
at borgerne får den nødvendige hjælp hurtigere.
Derudover fører Ankestyrelsen i første instans tilsyn med,
at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen kan
tage sager op af egen drift, hvis der er tilstrækkelig
anledning til det.
Tilsynet henhører under indenrigs- og
sundhedsministerens ressort.
Ankestyrelsen har flere muligheder for at gribe ind over
for kommuners lovbrud, som reglerne ser ud i dag.
Ankestyrelsen har derimod ikke hjemmel til at sanktionere
forhold som skyldes manglende faglighed eller ressourcer
i kommunen, som i høj grad er det, som er på spil, når vi
taler om Langeland Kommune.
I samrådsspørgsmålet bliver jeg også spurgt ind til, om
jeg mener, at der er behov for nye måder at sanktionere
kommuner, der ikke overholder lovgivningen.
For at svare på det spørgsmål, vil jeg gerne henvise til, at
Rigsrevisionen i gang med en undersøgelse af
Ankestyrelsens tilsyn på socialområdet.
Undersøgelsen omfatter blandt andet Ankestyrelsens
brug af sanktioner. Undersøgelsen omfatter også mere
generelt tilrettelæggelsen af tilsynet på det sociale
område.
Rigsrevisionens beretning er planlagt til offentliggørelse 2.
kvartal 2025.
Derudover har jeg bedt mit ministerium om at afsøge
muligheden for, om vi indenfor lovgivningen på mit
område fremover kan pålægge kommuner at indgå
forpligtende samarbejder med andre kommuner på det
specialiserede børneområde.
Hvis en lille kommune, som f.eks. Langeland, ikke selv
har ressourcerne til at sørge for at sagsbehandlingen er i
orden og retssikkerheden for borgerne ligeså, bliver vi
nødt til at kunne sætte ind og pålægge kommuner at
samarbejde, så kvaliteten styrkes,
4
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 12/12-24 om 'Task Force - børn og unge i udsatte positioner' (samrådsspm. P-R)
•
•
Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at vi også
har et ansvar fra landspolitisk side.
Vi skal understøtte, at rammerne er i orden. Vi skal med
lovgivningen understøtte, at kommunerne bruger deres tid
og ressourcer på det rigtige og det vigtige.
Netop derfor er det så vigtigt, at barnets lov trådte i kraft
1. januar i år.
Med barnets lov har vi taget et vigtigt første skridt mod at
sikre en bedre og tidligere indsats for børn, unge og
familier i udsatte positioner i vores samfund.
Med barnets lov har vi ryddet ud i nogle af de
unødvendige proceskrav i sagsbehandlingen. Så vi
skaber bedre plads og mere tid til, at medarbejderne kan
bruge deres faglige og kompetente dømmekraft i mødet
med barnet og den unge.
Reglerne er på samme tid gjort mere fleksible og afspejler
i højere grad, at der er stor forskel på tyngden og
kompleksiteten i de enkelte sager.
•
•
•
•
[Svar på samrådsspørgsmål Q]
•
Jeg vil nu gå videre og besvare samrådsspørgsmål Q,
hvor der spørges ind til udbyttet af Den Permanente Task
Force på området for udsatte børn og unge.
Task Forcen er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og
Social - og Boligstyrelsen, og et Task Force-forløb består
bl.a. af rådgivning, gennemgang af sager, sparring og
kompetenceudvikling med de enkelte kommuner.
Task Forcen har særligt fokus på kommunernes praksis i
sagsprocesserne fra en sag kommer ind og til den
afsluttes.
Den enkelte kommune beslutter i samarbejde med Task
Forcen, hvilke områder der skal prioriteres, og hvert
forløb afhænger derfor af den specifikke kommunale
kontekst.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at Task Forcen ikke
kan rådgive om fx organisering, arbejdsmiljø eller
økonomi, selvom at det også kan have indflydelse på,
hvordan praksis er i den enkelte kommune.
Task Forcen oplever, at de fleste kommuner er glade for
udbyttet af samarbejdet med Task Forcen, og at der ses
væsentlig udvikling i kommunerne under forløbene.
Det er dog også erfaringen, at der er flere lokale forhold i
en kommune, som generelt kan være hæmmende for
5
•
•
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 12/12-24 om 'Task Force - børn og unge i udsatte positioner' (samrådsspm. P-R)
fremdriften samt have negativ betydning for deres udbytte
af et Task Force-forløb.
•
Det har været tilfældet ift. Langeland Kommune, hvor
Task Forcens
seneste vurdering er, at: ”Task Forcen
fortsat er bekymret for den socialfaglige og juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen”.
Derfor er det også godt, at Task Forcen ikke slipper
grebet om kommunen, men at forløbet fortsætter.
•
[Svar på samrådsspørgsmål R]
•
•
Jeg vil nu gå videre til at besvare samrådsspørgsmål R.
Her bliver jeg bedt om at forholde mig til, hvorvidt jeg
mener, at der er tilstrækkelig anledning til at rejse en
tilsynssag mod Langeland Kommune, eller om
kommunen skal sættes under administration.
Som sagt fører Ankestyrelsen tilsyn med kommunerne i
første instans. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er
anledning til at rejse en tilsynssag.
Ankestyrelsen har oplyst følgende til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, som jeg her vil videregive:
”Ankestyrelsen har oplyst, at den endnu ikke har afsluttet
sin opfølgning på den tilsynsudtalelse, den afgav i
november 2022 vedrørende Langeland Kommune.
Ankestyrelsen har oplyst, at styrelsen den 22. november
2024 har modtaget en status på kommunens opfølgning
på tilsynsudtalelsen. Tilsynet vil på baggrund af
kommunens status tage stilling til, om det giver anledning
til yderligere opfølgning.
Ankestyrelsen har videre oplyst, at styrelsen den 3. juni
2024 har modtaget en henvendelse fra Den Permanente
Task Force vedrørende den aktuelle situation i
familieafdelingen.
Tilsynet har den 29. november 2024 bedt
kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune om en
udtalelse på baggrund af henvendelsen fra Den
Permanente Task Force.
Kommunalbestyrelsen skal særligt redegøre for, hvordan
Langeland Kommune vil sikre, at kommunen overholder
lovgivningen i forbindelse med behandling af sager i
Familieafdelingen.”
Eftersom at sagen således stadig verserer i
Ankestyrelsen, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet
som øverste tilsynsmyndighed ikke tage sagen op.
6
•
•
•
•
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 12/12-24 om 'Task Force - børn og unge i udsatte positioner' (samrådsspm. P-R)
•
•
Jeg bliver også spurgt til, om jeg mener, at kommunen
skal sættes under administration.
Til det er svaret helt kort: man kan ikke sætte en
kommune under nogen former for administration inden for
Social- og Boligministeriets område.
Det afgørende må være, at kommunerne løfter deres del
af ansvaret, og at vi lovgivningsmæssigt understøtter
kommunerne i at lave et fagligt funderet og grundigt
sagsbehandlingsarbejde, som er til gavn for borgeren, så
de får den hjælp og støtte, de har krav på.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at problemerne i
Langeland Kommune er meget alvorlige
–
ikke mindst for
de involverede borgere.
Og netop derfor er der sat ind på forskellig vis, som jeg
har redegjort for i min besvarelse. Ligesom at jeg også
redegjorde for, at jeg ønsker at afsøge muligheden for,
om vi fremover kan pålægge kommuner, som fx
Langeland, at samarbejde på børneområdet.
Derudover vil jeg afslutningsvist nævne, at mit
ministerium har rakt ud til Langeland Kommune for
snarest muligt at få et møde i kalenderen med
Langelands borgmester, så jeg kan drøfte udfordringerne
med ham.
Med det vil jeg sige tak for ordet.
•
•
•
•
•
7