Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9249
Doknr.
952944
Dato
14-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 11. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 250 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 250:
”Vil ministeren redegøre for, om en tohjulet scooter betragtes som almindeligt
indbo og ikke som hjælpemiddel i relation til mennesker med psykiske
lidelser?”
Svar:
Kommunalbestyrelsen skal, jf. servicelovens § 112, stk. 1, yde støtte til
hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når hjælpemidlet:
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte
funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Det fremgår af § 113 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til
køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt.
Forbrugsgoder er produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik
på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Der ydes ikke støtte til
produkter, som indgår i ”sædvanligt indbo”, hvilket er produkter som normalt
findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Hvilke produkter, der er omfattet af
begrebet forbrugsgoder, ændres i takt med den almindelige samfundsudvikling.
Ankestyrelsens principmeddelelse 40-19 beskriver praksis om støtte til el-
køretøjer, trehjulede knallerter og cykler efter servicelovens bestemmelser.
Heri fremgår det, at tohjulede elcykler ikke er omfattet af begrebet
forbrugsgode efter serviceloven, men er produkter som i dag anses for
almindeligt udbredte, og som findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Der
foreligger endnu ikke praksis for, hvorvidt tohjulede scootere anses for et
produkt, som er del af sædvanligt indbo.
Såfremt produktet anses for sædvanligt indbo, ydes der ikke hjælp til køb. Hvis
produktet anses for at være omfattet af begrebet forbrugsgode ydes der hjælp
svarende til 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den
pågældende art jf. servicelovens § 113, stk. 3. Det følger derudover af
servicelovens § 113, stk. 5, at hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et
hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf.
stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter.
1