Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2969006_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9233
Doknr.
952961
Dato
23-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 10. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 249 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 249:
”Vil
ministeren bede kommunerne om at redegøre for, hvor lang deres
sagsbehandlingstid er i sager om tabt arbejdsfortjeneste, og mener ministeren,
at en sagsbehandlingstid på to år er forenelig med god forvaltningsskik?”
Svar:
På nuværende tidspunkt har jeg ikke planer om at indhente data fra de enkelte
kommuner om deres konkrete sagsbehandlingstider, da det vil være en større
øvelse for kommunerne. Det er i forvejen kommunernes ansvar, at
offentliggøre deres forventede sagsbehandlingstider på deres respektive
hjemmesider, så borgerne har adgang til denne information.
Der er ikke fastsat regler med en fast længde for myndighedernes
sagsbehandlingstid i forvaltningsloven eller anden lovgivning. Det følger
imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning behandles
inden for en rimelig tidsramme og ikke trækkes unødigt ud. Lange
sagsbehandlingstider kan skyldes flere forskellige faktorer, eksempelvis kan
sager om tabt arbejdsfortjeneste ofte kræve omfattende sagsoplysning, hvilket
kan være tidskrævende for kommunen. Eller hvis Ankestyrelsen hjemviser en
sag til kommunen med krav om yderligere belysning, er det kommunens
ansvar at uddybe og supplere sagen så grundigt som muligt. Denne proces
kan være tidskrævende, da det kræver en grundig gennemgang og indsamling
af relevante oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1