Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2968954_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9233
Doknr.
952961
Dato
23-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 10. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 245 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 245:
”Vil
ministeren forholde sig til denne sag om tabt arbejdsfortjeneste, og giver
det anledning til at kigge på lovkrav om sagsbehandlingstiderne på området?
Der henvises til »Ventede to år på tabt arbejdsfortjeneste: - Vi kunne have
mistet alt«, TV 2 Østjylland, den 10. december 2024.”
Svar:
Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, men jeg forstår godt, at det må
være frustrerende at vente så længe på en afgørelse af så stor betydning.
Det fremgår af § 3, stk.1, i retssikkerhedsloven, at kommunerne skal behandle
spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er
ret til hjælp, og i så fald hvilken. Det forventer jeg også, at kommunerne gør.
Derudover skal kommunerne, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, på de enkelte
sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af
en ansøgning til, at afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.
Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have
besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Jeg mener ikke, at problemet med lange sagsbehandlingstider bør løses ved at
fastsætte lovbestemte tidsfrister for sagsbehandlingen. Reglerne om tabt
arbejdsfortjeneste er meget komplicerede. Derfor indgår det også i aftalen om
kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL, at der skal afsøges
mulige modeller for hensigtsmæssig forenkling af reglerne om tabt
arbejdsfortjeneste.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1