Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2968633_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9207
Doknr.
953364
Dato
22-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 10. december stillet følgende spørgsmål nr.
232 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 232:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange børn og unge under 18 år, der er
blevet anbragt i ikke-godkendte tilbud? Og hvis ministeren ikke har mulighed
for at svare præcist på dette, hvordan vil ministeren sikre, at der fremover
opgøres tal for dette?”
Svar:
Social- og Boligministeriet har på nuværende tidspunkt ikke opgørelser over,
hvor mange børn og unge under 18 år, der er anbragt i ikke-godkendte tilbud
efter barnets lov § 12, stk. 3.
Det vil dog med den nye databekendtgørelse, der netop er trådt i kraft d. 1.
januar 2025, som noget nyt være muligt at angive anbringelse i et ikke-
godkendt tilbud som type af anbringelsessted. Det vil derfor fra medio 2026
være muligt at trække data på brugen af ikke-godkendte tilbud i 2025.
Herudover så har de sager, der har været fremme i pressen om nogle
kommuners brug af ikke-godkendte tilbud givet anledning til, at jeg som
ressortansvarlig minister vil bede samtlige kommuner om at redegøre for deres
anvendelse af ikke-godkendte tilbud til ministeriet. Det skal give et overblik over
den aktuelle anvendelse af de ikke-godkendte tilbud.
Endelig er jeg glad for, at vi som led i
Aftale om udmøntning af tre initiativer i
rammeaftale
af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det
konservative Folkeparti samt Radikale Venstre har aftalt, at der skal
igangsættes et arbejde, der skal undersøge mulige regelændringer, der kan
dæmme op for snyd og svigt på sociale tilbud herunder, hvordan eksisterende
regler om karens, økonomisk tilsyn og krav til faglige, økonomiske og
organisatoriske kompetencer hos ledere og ejere kan skærpes. Der skal
herunder undersøges muligheder i forhold til regulering af anvendelsen af ikke-
godkendte tilbud.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm., om ministeren er tilfreds med antallet af ikke-godkendte tilbud til anbragte i Danmark
2968633_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2