Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2967720_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9199
Doknr.
952326
Dato
21-01-2025
Folketingets Socialudvalg har den 10. december 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 229 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 229:
”Er det ministerens vurdering, at mulighederne for udbytte og profit på § 107-
og § 108-botilbud har en negativ indflydelse på medarbejdernes faglighed og
borgernes omsorg, hjælp og pleje? Og såfremt dette er tilfældet, hvad bygger
ministeren i så fald denne vurdering på?”
Svar:
De fem socialtilsyn godkender og fører tilsyn med tilbud nævnt i socialtilsynslo-
vens § 4, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024). Der fremgår føl-
gende af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2:
Ӥ 4.
Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende til-
bud:
[…]
2) Døgntilbud efter § 43, stk. 1, nr. 6 og 7, i barnets lov, og §§ 107-110 i lov om
social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov
om social service.
[…]”
Socialtilsynet træffer efter ansøgning og efter dialog med ansøger afgørelse
om godkendelse af tilbud, der er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1 nr. 2, jf.
socialtilsynslovens § 5. Godkendelsen har til formål at sikre, at tilbuddet er ge-
nerelt egnet til at modtage borgere i tilbuddets målgruppe.
Godkendelsen af tilbud som generelt egnet indebærer en vurdering af, om til-
buddet samlet opfylder betingelserne for godkendelse, jf. socialtilsynslovens §§
6 (vurdering af kvaliteten) og 11 a-18 (økonomisk tilsyn, tilbuddenes oplys-
ningspligt, indhentelse af straffeattester, krav til virksomhedsform, tilbuddenes
vedtægter, tilbuddenes bestyrelser, tilbud oprettet som fonde, tilbuddenes års-
budget og tilbuddenes regnskaber).
Der stilles efter socialtilsynsloven ikke lempeligere krav til private tilbud i forbin-
delse med godkendelsen eller det driftsorienterede tilsyn. Det vil sige, at private
tilbud tilsvarende offentlige tilbud bl.a. skal have den fornødne kvalitet både
ved godkendelsen og efterfølgende.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om mulighederne for udbytte og profit på § 107- og § 108-botilbud har en negativ indflydelse på medarbejdernes faglighed og borgernes omsorg, hjælp og pleje
2967720_0002.png
Det er ikke mit indtryk, at godkendte private tilbud generelt har medarbejdere
ansat med en ringere faglighed end offentlige tilbud, eller at borgere på private
tilbud generelt får en ringere omsorg, hjælp eller pleje end borgere på offentlige
tilbud.
Skulle der være tilbud – private eller offentlige – der ikke lever op til betingel-
serne for tilbuddets godkendelse eller ikke har den fornødne kvalitet, må social-
tilsynet taget stilling til, hvilke konsekvenser dette skal have for det pågæl-
dende tilbud.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2