Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2967715_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9199
Doknr.
952326
Dato
21-01-2025
Folketingets Socialudvalg har den 10. december 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 227 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 227:
”Vil ministeren kommentere på Landsorganisationen for sociale tilbuds forslag
om, at der bør indføres lovkrav om autorisation for ledere af sociale tilbud? Der
henvises til artiklen »Overgreb, krænkelser og vold mod anbragte børn: Mindst
19 botilbud tvangslukket på fire år«, Fagbladet FOA, den 8. december 2024.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i de gældende regler er forskellige bestemmelser, som
er med til at sikre, at ledere af tilbud på det sociale område har de rette faglige
og personlige kompetencer til at kunne varetage opgaven.
Efter socialtilsynslovens § 5 (lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024) vareta-
ger socialtilsynene opgaven med at godkende tilbud. Godkendelsen har til for-
mål at sikre, at tilbuddet er generelt egnet til at modtage borgere i tilbuddets
målgruppe.
Tilbud, der søger om godkendelse, skal efter socialtilsynslovens § 12, stk. 1, til
brug for vurderingen give socialtilsynet de faglige, organisatoriske og økonomi-
ske oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om.
Blandt de oplysninger, som er nødvendige for at behandle ansøgningen er op-
lysninger om den leder, der ønskes godkendt som den øverst ansvarlige for til-
buddets drift, herunder oplysninger om navn, alder, faglig baggrund og er-
hvervserfaring, jf. punkt 80 i vejledning om socialtilsyn (vejledning nr. 9300 af
30. april 2015).
Efter socialtilsynslovens § 12 a skal tilbud der søger om godkendelse, eller
som er godkendt af socialtilsynet efter § 5, inden de ansætter personale og le-
dere, indhente straffeattest for disse personer.
Jeg kan endvidere oplyse, at de nugældende regler også indeholder mulighe-
der for at sanktionere de ledere af sociale tilbud, som ikke formår at løfte op-
gave.
Ledere, som under deres aktuelle ansættelse begår en tjenesteforseelse, vil
kunne ifalde et disciplinært ansvar. Disciplinærstraf forudsætter, at lederen har
gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse af en vis grovhed, samt at lederen har
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om kommentar til Landsorganisationen for sociale tilbuds forslag om, at der bør indføres lovkrav om autorisation for ledere af sociale tilbud
2967715_0002.png
handlet forsætligt eller uagtsomt, dvs. at den pågældende har gjort det med
vilje eller at den pågældende med den viden og de kvalifikationer, som pågæl-
dende havde, burde have handlet anderledes. Det er arbejdsgiveren, der tager
stilling til, om en leder ifalder disciplinært ansvar.
I forhold til en leder, som formodes at have begået lovovertrædelser, vil der
også kunne indgives politianmeldelse. En anmeldelse kan foretages af arbejds-
giveren, socialtilsynet, kommunen m.fl. Socialtilsynet og kommunen vil kunne
få kendskab til en formodet lovovertrædelse i forbindelse med et tilsynsbesøg.
Straffeloven er justitsministerens ansvarsområde, men jeg kan oplyse, at der i
straffelovens §§ 78 og 79 (lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024) er
regler om rettighedsfrakendelse. Det er særligt straffelovens § 79, stk. 2, der er
relevant for ansatte, herunder ledere, hvis arbejde ikke forudsætter særlig of-
fentlig autorisation eller godkendelse. Det fremgår af denne bestemmelse, at
en person ved dom for strafbart forhold tillige kan frakendes retten til fortsat at
udøve det pågældende arbejde eller til at udøve det under visse former. Ret-
tighedsfrakendelsen sker i givet fald ved dom og efter en konkret vurdering af,
om omstændighederne begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillin-
gen.
Endelig er der mulighed for, at ledere af et socialt tilbud kan få lederkarantæne.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 14 a, at socialtilsynet i forbindelse med af-
gørelse om ophør af et tilbuds godkendelse, jf. § 5, stk. 10, kan træffe afgø-
relse om, at personer, der var ansat som leder af tilbuddet på tidspunktet for af-
gørelsen om ophør, i en periode på 5 år fra afgørelsen ikke må ansættes som
leder af eller udpeges til bestyrelsen for tilbud, som er godkendt eller som sø-
ger om godkendelse af socialtilsynet. Det er en betingelse, at lederen har forår-
saget eller medvirket til de forhold, som har dannet grundlag for socialtilsynets
afgørelse om ophør.
Jeg kan til slut, og med henvisning til min samtidige besvarelse af SOU alm.
del spm. 226, oplyse, at der snarest vil blive igangsat et arbejde med at under-
søge mulige regelændringer, der kan dæmme op for snyd og svigt på sociale
tilbud herunder, hvordan eksisterende regler om karens, økonomisk tilsyn og
krav til faglige, økonomiske og organisatoriske kompetencer hos ledere og
ejere kan skærpes.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag: SOU alm. del – svar på spm. 226.
2