Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2966933_0001.png
Folketingets Socialudvalg
[email protected]
Anne Valentina Berthelsen (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6475
17. januar 2025
Socialudvalget har i brev af 6. december 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 222
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valen-
tina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 222:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at fremtidige sociale støtteordninger som inflations-
hjælpen målrettes de mest økonomisk udsatte familier for at forhindre yderligere
stigninger i børnefattigdom? Der henvises til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds
analyse om børnefattigdom ”Flere børn vokser op i fattigdom” offentliggjort den
28. november 2024.”
Svar:
Regeringen tager løbende initiativer, som sigter på at hjælpe udsatte grupper, her-
under økonomisk udsatte familier.
Som eksempler på fremtidige initiativer kan jeg nævne indførelsen af det nye kon-
tanthjælpssystem, som træder i kraft den 1. juli 2025, hvor der indføres en række
tillæg målrettet børnefamilier, jf. mit svar på SOU (alm. del) spm. 221 (samling
2024-25).
Regeringen har også indgået en aftale med partierne bag kontanthjælpsreformen
(SF, KF og RV) om at hjælpe unge i alderen 15-29 år, der hverken er i uddannelse
eller beskæftigelse. Med aftalen om Ungeløftet afsætter vi ca. 1,3 mia. kr. til en
række initiativer frem mod 2035, som skal hjælpe flere unge med at realisere deres
potentiale på en arbejdsplads eller uddannelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister