Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2966927_0001.png
Folketingets Socialudvalg
[email protected]
Anne Valentina Berthelsen (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6475
17. januar 2025
Socialudvalget har i brev af 6. december 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 221
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valen-
tina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 221:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at ophøret af det midler-
tidige børnetilskud, som har været en væsentlig faktor i den stigende børnefattig-
dom, ikke fortsat forværrer situationen for de mest udsatte familier? Der henvises
til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse om børnefattigdom ”Flere børn vok-
ser op i fattigdom” offentliggjort den 28. november 2024.”
Svar:
Jeg mener, at alle børn har ret til at vokse op under ordentlige forhold. Som vel-
færdssamfund har vi en særlig forpligtelse over for børn, der vokser op i lavind-
komst. Børnene bærer ikke ansvaret for deres forældres situation, og derfor er det
vigtigt at støtte dem.
Det er rigtigt, at det midlertidige børnetilskud ophørte per 1. januar 2023. Det var
netop et midlertidigt tilskud, og det var aldrig meningen, at det skulle være en per-
manent løsning. I stedet indgik regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre og Alternativet i februar 2023 en aftale, som ydede en ekstra hjælp
–
inflati-
onshjælp
–
til børnefamilier i kontanthjælpssystemet. Aftalen skulle hjælpe økono-
misk udsatte børnefamilier i en tid med høj inflation.
Regeringen ønskede at finde en langsigtet og strukturel løsning for kontanthjælps-
systemet, som længe har været en politisk kastebold. Derfor indgik regeringen i ok-
tober 2023 en politisk aftale med Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti
og Radikale Venstre om et nyt kontanthjælpssystem, som tager udgangspunkt i
Ydelseskommissionens anbefalinger.
Med det nye kontanthjælpssystem, som træder i kraft den 1. juli 2025 indføres en
række tillæg målrettet børnefamilier. Det gælder fx børnetillægget til alle forsør-
gere og et ekstra tillæg til enlige forsørgere på den nye mindstesats og grundsats.
Derudover indføres et nyt og målrettet fritidstillæg på 450 kr. per barn pr. måned
(dog maks. til tre børn pr. familie) til børn af forældre i kontanthjælpssystemet. Fri-
tidstillægget skal understøtte, at flere børn får mulighed for at deltage aktivt i fri-
tidslivet. Der indføres også et nyt medicintilskud, der sikrer, at bl.a. alle børn med
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 221: MFU spm. om sikring af, at ophøret af det midlertidige børnetilskud ikke fortsat forværrer situationen for de mest udsatte familier
en forælder på kontanthjælp, kan få fuldt tilskud til egenbetalingen til medicin, der
er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Det skal sikre, at forældrenes ydelse ikke
står i vejen for, at børnene får den nødvendige medicin.
Samlet set skønnes kontanthjælpsreformen at løfte omkring 2.000 børn ud af lav-
indkomstgruppen i 2026, og omkring 4.000 børn på lang sigt frem mod 2045.
Det er min opfattelse, at den bedste vi kan gøre for børnene er at støtte forældrene
til at komme i arbejde. Derfor hæfter jeg mig ved, at antallet af personer i kontant-
hjælpssystemet er historisk lavt, og at antallet af børn med forældre på kontant-
hjælp er faldet markant.
Med den nye kontanthjælpsreform styrker vi tilskyndelsen til at tage et arbejde. Vi
indfører bl.a. et nyt indkomstfradrag, der gør det muligt for kontanthjælpsmodta-
gere at tjene op til 2.500/5.000 kr. om måneden
–
afhængigt af satsen
–
uden fra-
drag i kontanthjælpen. Det er noget, der vil kunne mærkes i privatøkonomien, og
det styrker borgernes incitament til at tage småjobs ved siden af kontanthjælpen. Vi
ved, at selv få timers arbejde kan være en trædesten til varig beskæftigelse.
Endelig er det vigtigt at have fokus på, at det langt fra er alle børn i lavindkomst-
gruppen, som har forældre i kontanthjælpssystemet. Det kan i stedet fx være børn
af selvstændige, der er ved at starte virksomhed op, eller har svingende indkomster.
Derfor er det vigtigt, at indsatsen for børn i lavindkomstgruppen favner bredere end
kontanthjælpssystemet. Her vil jeg nævne, at vi har et stærkt civilsamfund, som gør
en kæmpe indsats for børn, unge og familier i udsatte positioner. Det er en indsats,
der er højt prioriteret af regeringen, og på socialområdet modtog civilsamfundet
mere end 500 mio. kr. i 2024 til det vigtige arbejde.
Derudover er det også afgørende, at der sættes ind med den rette hjælp og støtte,
hvis økonomiske trængte familier kæmper med sociale udfordringer, hvilket aftalen
om Børnene Først og barnets lov er med til at understøtte.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2