SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 219: MFU spm. om reglerne for brugen af sommerhuse til anbringelse af udsatte børn og unge

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 9138

Doknr.

951860

Dato

23-01-2025

Folketingets Socialudvalg har d. 6. december 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 219 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Nick

Zimmermann (DF).

Spørgsmål nr. 219:

”Hvilke

regler gælder for brugen af sommerhuse til anbringelse af udsatte børn

og unge, og hvordan sikrer ministeren, at disse rammer er forsvarlige for både

de anbragte og lokalsamfundet? Der henvises til artiklen ”Unge amok i

sommerhus trækker mystiske tråde til "specialist"-firma”

bragt på

tv2ostjylland.dk den 3. december 2024.”

Svar:

Først og fremmest vil jeg understrege, at jeg udelukkende har kendskab til den

konkrete sag fra pressen, og at jeg derfor heller ikke har mulighed for at udtale

mig om forholdene i den specifikke sag.

Jeg kan dog indledningsvis oplyse, at der i lovgivningen på det sociale område

ikke er fastsat specifikke regler om brugen af sommerhuse som

anbringelsessted.

I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det gælder generelt ift. anbringelser af

børn og unge, at det er en betingelse for at der kan træffes afgørelse om

anbringelse, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, § 65, stk.1 i

barnets lov eller efter § 5 i lov om socialtilsyn. For netværksplejefamilier efter §

58 i barnets lov og for anbringelser på egne værelse, kollegier eller

kollegielignende børne- og ungehjem efter § 65 gælder det, at

anbringelsesstedet er godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt barn

eller en bestemt ung i den kommune, hvor afgørelsen om anbringelse træffes.

For så vidt angår de resterende anbringelsessteder, dvs. almene, forstærkede

og specialiserede plejefamilier, frie fagskoler og frie grundskoler med

kostafdeling, børne- og ungehjem (herunder delvis lukkede døgninstitutioner og

afdelinger på døgninstitutioner) samt sikrede døgninstitutioner og særligt

sikrede afdelinger, gælder reglerne for godkendelse i socialtilsynsloven.

Socialtilsynet skal som led i deres vurdering af tilbuddets kvalitet bl.a. tage

stilling til de fysiske rammer og vurdere i hvilket omfang borgerne dels trives i

de fysiske rammer, hvorvidt de fysiske rammer og faciliteter imødekommer

borgernes særlige behov og om de fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er

borgerens eget hjem.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 219: MFU spm. om reglerne for brugen af sommerhuse til anbringelse af udsatte børn og unge

Jeg vil i forlængelse heraf understrege, at det er barnets eller den unges

handlekommune, der træffer afgørelse om valg af det konkrete

anbringelsessted ud fra barnets plan eller ungeplanen. Kommunen skal i

forbindelse med valg af det konkrete anbringelsessted vurdere, om det

pågældende tilbud kan imødekomme barnets eller den unges behov.

I den samlede vurdering skal kommunen endvidere bl.a. lægge vægt på

anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og

på hensynet til barnets eller den unges skolegang. Jeg kan videre oplyse, at i

de tilfælde, hvor kommunen vælger et anbringelsessted, der ligger i en anden

kommune, skal kommunen forud for anbringelsen orientere den kommune,

hvor anbringelsesstedet er beliggende, om anbringelsen. Det gælder også for

anbringelser i ikke-godkendte tilbud.

Det fremgår dog af § 12, stk. 3, i barnets lov, at der i helt særlige situationer

kan anbringes i et ikke-godkendt tilbud i en kortere periode. Dette kan være i

situationer, hvor der er et akut behov for at placere en borger i et tilbud efter

barnets lov, og der ikke kan findes et egnet og godkendt tilbud. Det ikke-

godkendte tilbud kan i disse situationer midlertidigt i op til 3 uger indgå i den

kommunale forsyning uden godkendelse. I disse tilfælde

skal

socialtilsynet

orienteres om anvendelsen at det ikke-godkendte tilbud. Muligheden kan

således alene anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om et akut behov for at

placere en borger i et tilbud, og hvor der ikke kan findes et egnet og allerede

godkendt tilbud.

For en mere uddybende beskrivelse af reglerne for anvendelsen af ikke-

godkendte tilbud efter barnets lov § 12, stk. 3, henviser jeg til mit samtidigt

fremsendte svar på SOU alm. del spm. 218.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

Bilag

SOU alm. del

–

svar på spm. 218.