Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2962909_0001.png
Socialudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 211
I brev af 4. december 2024 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 211:
Vil ministeren redegøre for, om elever med psykiske funktionsnedsættel-
ser har mulighed for at tage en service-, social-, trygheds- eller omsorgs-
hund med i skole, SFO og klub, og er der begrænsninger for, hvor man
må have hunden med sig i relation til undervisningsaktiviteter, herunder
madkundskab?
Svar:
På Børne- og Undervisningsministeriets ressort er der ingen centrale sær-
regler for servicehunde. Det er op til kommuner og skoler lokalt at hånd-
tere og tage stilling til evt. situationer med servicehunde.
Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvaret for, at skolen
kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse
til fx elever med psykiske funktionsnedsættelser. Desuden har skolelede-
ren ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige
behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
9. januar 2025
Sagsnr.: 24/38292
Mattias Tesfaye