SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 203: MFU spm. om FN’s Handicapkomités bekymring over manglen på en omfattende, tværgående af-institutionaliseringsstrategi i Kongeriet Danmark og over foranstaltninger, der sigter mod øget institutionalisering af personer med handicap..."

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 9020

Doknr.

948359

Dato

13-01-2025

Folketingets Socialudvalg har d. 3. december 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 201 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Spørgsmål nr. 201:

”Vil ministeren redegøre for indholdet i FN´s Handicapkonventions artikel 19 og

Handicapkomiteens Generel Comments til artikel 19, herunder hvilke

forpligtelser der i den forbindelse påhviler Danmark? Vil ministeren desuden

redegøre for, hvilke overvejelser det giver ministeren anledning til i lyset af den

seneste eksamination af Danmark?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at følgende fremgår af artikel 19 i FN’s Handicapkonvention:

”Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at

leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe

effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med

handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og

deltage i samfundet, herunder ved at sikre:

a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt

hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at

leve i en bestemt boform,

b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet

og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige

personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at

forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet,

c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige

for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres

behov”.

Derudover kan jeg oplyse, at FN’s Handicapkomités ’general comment’ nr. 5

(2017) om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundslivet

er en vejledning om indholdet af artikel 19 i FN’s Handicapkonvention. Den har

til formål at understøtte, at statsparterne opfylder forpligtelserne i konventionen.

Heri indgår der bl.a. en række kerneelementer, som statsparterne ifølge FN’s

Handicapkomité bør opfylde:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 203: MFU spm. om FN’s Handicapkomités bekymring over manglen på en omfattende, tværgående af-institutionaliseringsstrategi i Kongeriet Danmark og over foranstaltninger, der sigter mod øget institutionalisering af personer med handicap..."

(a) Garantere retten til selv at bestemme hvor, med hvem og hvordan

personer med handicap ønsker at bo, uanset deres handicap;

(b) Sikre ikke-diskrimination i adgang til boliger, både i forhold til økonomi

og tilgængelighed, og indføre regler om tilgængelighed for nye og

renoverede boliger;

selvstændigt samt at facilitere formel handicapkompenserende støtte

uafhængigt af familien;

(d) Udvikle og håndhæve lovgivning for tilgængelighed i mainstream-

tjenester, herunder at sikre lige deltagelse i sociale medier samt at

fremme universelt design i informations- og kommunikationsteknologi;

(e) Udarbejde en handlingsplan for at udvikle og implementere individuelt,

rettighedsbaseret hjælp og støtte til personer med handicap;

(f) Forhindre tilbageskridt i opfyldelsen af artikel 19, medmindre sådanne

tiltag er retfærdiggjort i henhold til international lovgivning;

(g) Indsamle data om personer med handicap, herunder dem, der stadig

bor på institutioner;

(h) Udnytte al tilgængelig finansiering til at udvikle ydelser til at fremme et

uafhængigt liv.

Denne ’generel comment’ dækker forskellige ressortområder.

Derudover kan jeg oplyse, at FN’s Handicapkomité blandt andet har udtalt

følgende i deres rapport om anbefalinger til handicapområdet i Danmark fra

september 2024:

”Komiteen er bekymret over manglen på en omfattende, tværgående

afinstitutionaliseringsstrategi i Kongeriget Danmark og over foranstaltninger,

der sigter mod øget institutionalisering af personer med handicap, navnlig

foranstaltninger til at udvide de situationer, hvor personer med handicap med

store støttebehov kan flyttes til forskellige botilbud uden deres samtykke”.

Danmark er forpligtet til at efterleve Handicapkonventionen. Eksempelvis

foretages der løbende vurderinger af, om f.eks. ny lovgivning er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s

Handicapkonvention. Samtidig kan borgere påberåbe sig konventionen ved

domstolene og andre myndigheder.

Anbefalingerne samt ’general comments’ fra FN’s Handicapkomité er derimod

ikke juridisk bindende for Danmark.

Det skal dog understreges, at regeringen er meget optaget af at forbedre

vilkårene for personer med handicap, hvorfor jeg vil drøfte anbefalingerne på

social- og boligområdet med parterne på området.

I forhold til komitéens bekymring om manglen på en

afinstitutionaliseringsstrategi bemærkes, at regeringen ønsker at fremme, at

borgerne kan blive boende hjemme. Og kommunerne skal allerede i dag

tilbyde boligindretning til den enkelte borger, så borgeren kan blive i eget hjem

så længe som muligt.

For borgere med meget specialiserede behov er det dog ikke altid muligt at

tilbyde tilstrækkelig hjælp i eget hjem. Derfor er der fortsat behov for botilbud til

at sikre de rette rammer, samt den rette pleje og omsorg.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2025 har regeringen og KL desuden

aftalt, at der skal igangsættes en undersøgelse af barrierer for at give hjælp til

borgere i eget hjem frem for at tilbyde et botilbud.

Botilbud vil typisk være indrettet med en eller flere afdelinger, hvor borgeren

har egen bolig med køkken, badeværelse m.v., og med fællesrum med henblik

at øge borgerens mulighed for at indgå i sociale relationer.

I forhold til komitéens bekymring for udvidelse af de situationer, hvor personer

med handicap med store støttebehov kan flyttes til botilbud uden samtykke,

bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne kan fratages retten til vælge deres bopæl.

Situationer, hvor en person med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne kan flyttes uden samtykke er reguleret af servicelovens

magtanvendelsesregler. Bestemmelserne om flytning uden samtykke

fastsætter en række betingelser for, hvornår der kan ske en sådan flytning.

Det følger af serviceloven § 129, at flytning kan ske når det er absolut

påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, at hjælpen

ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig, at den pågældende ikke kan

overskue konsekvenserne af sine handlinger, den pågældende udsætter sig

selv for at lide væsentlig personskade og det er uforsvarligt ikke at sørge for

flytning. Det følger endvidere af servicelovens § 129 a, at afgørelse om

optagelse i et botilbud uden samtykke kan træffes under nærmere fastsatte

betingelser, når den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en

særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere

eller personale. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne som følge af demens gælder det ifølge serviceloven § 136 f, at

pågældende kan flyttes under nærmere fastsatte betingelser, hvis denne ikke

modsætter sig og flytning tiltrædes af værge eller fremtidsfuldmægtig.

I forbindelse med indførelsen af disse bestemmelser og ved den seneste

ændring af magtanvendelsesreglerne, hvor mulighederne for flytning efter §

129 a blev udvidet, er der foretaget en konventionsretlig vurdering.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister