Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2964282_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9020
Doknr.
948359
Dato
13-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 3. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 202 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 202:
”Anerkender ministeren, at progressiv realisering af rettighederne i FN´s
Handicapkonvention er et centralt princip, som forpligter Danmark? Og hvilke
initiativer vil ministeren tage for at vende udviklingen på de områder, hvor FN’s
Handicapkomités udtrykker bekymring for at udviklingen går tilbage?”
Svar:
Jeg er enig i, at progressiv realisering af rettighederne i FN’s
Handicapkonvention er et princip i konventionen, som bl.a. indebærer, at der
ikke indføres tiltag, der medfører en tilbagegang inden for økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder. Danmark er forpligtet til at efterleve
Handicapkonventionen og dette princip.
I FN’s Handicapkomités anbefalinger til handicapområdet i Danmark fra
september 2024 er der inden for social- og boligområdet tre anbefalinger, som
konkret tager udgangspunkt i et synspunkt om, at der er sket tilbagegang i
rettighederne for personer med handicap i Danmark.
De tre anbefalinger er at tilbagerulle ændringen i den danske byggelovgivning
af 2019, som giver mulighed for at reducere krav til tilgængeligheden i
enfamiliehuse, at træffe foranstaltninger til at lukke eksisterende
institutionslignende boliger, herunder bofællesskaber, og at forhindre flytning af
personer med handicap uden deres frit afgivne og informerede personlige
samtykke.
Ændringen af bygningsreglementet den 1. juli 2017, som fremgår af
bekendtgørelse om bygningsreglementet af 12. december 2019, bestod i at
ophæve de daværende krav om niveaufri adgang til alle yderdøre i fritliggende
enfamiliehuse.
Byggeloven har bl.a. til hensigt at fremme handicaptilgængelig indretning.
Bygningsreglementet, som udmønter de specifikke krav, omfatter derfor flere
krav til tilgængeligheden i byggeriet. Fra 1. januar 2024 har der været krav om,
at der ved opførelse af fritliggende enfamiliehuse skal være niveaufri adgang
ved mindst én af bygningens yderdøre i stueetagen. Formålet er at understøtte
tilgængelighedsforholdene for personer med fysisk handicap og en befolkning
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 202: MFU spm. om. hvorvidt progressiv realisering af rettighederne i FN's Handicapkonvention er et centralt princip, som forpligter Danmark
2964282_0002.png
med flere ældre. Det er vigtigt at understrege, at bygningsreglementet består af
minimumskrav. Det er derfor muligt for en bygherre at stille yderligere krav til
eksempelvis adgangsforhold i enfamiliehuse.
I forhold til komitéens anbefalinger om at træffe foranstaltninger til at lukke
eksisterende institutionslignende boliger, herunder bofællesskaber, og om
at forhindre flytning af personer med handicap uden deres frit afgivne og
informerede personlige samtykke henvises til min besvarelse af SOU alm. del
spm. 201.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1- SOU alm. del – svar på spm. 201.
2