Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2964277_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9020
Doknr.
948359
Dato
13-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 3. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 201 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 201:
”Vil ministeren redegøre for indholdet i FN´s Handicapkonventions artikel 19 og
Handicapkomiteens Generel Comments til artikel 19, herunder hvilke
forpligtelser der i den forbindelse påhviler Danmark? Vil ministeren desuden
redegøre for, hvilke overvejelser det giver ministeren anledning til i lyset af den
seneste eksamination af Danmark?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at følgende fremgår af artikel 19 i FN’s Handicapkonvention:
”Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at
leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe
effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med
handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og
deltage i samfundet, herunder ved at sikre:
a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt
hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at
leve i en bestemt boform,
b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet
og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige
personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at
forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet,
c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige
for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres
behov”.
Derudover kan jeg oplyse, at FN’s Handicapkomités ’general comment’ nr. 5
(2017) om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundslivet
er en vejledning om indholdet af artikel 19 i FN’s Handicapkonvention. Den har
til formål at understøtte, at statsparterne opfylder forpligtelserne i konventionen.
Heri indgår der bl.a. en række kerneelementer, som statsparterne ifølge FN’s
Handicapkomité bør opfylde:
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 202: MFU spm. om. hvorvidt progressiv realisering af rettighederne i FN's Handicapkonvention er et centralt princip, som forpligter Danmark
2964277_0002.png
(a) Garantere retten til selv at bestemme hvor, med hvem og hvordan
personer med handicap ønsker at bo, uanset deres handicap;
(b) Sikre ikke-diskrimination i adgang til boliger, både i forhold til økonomi
og tilgængelighed, og indføre regler om tilgængelighed for nye og
renoverede boliger;
(c) Udvikle en handlingsplan for at støtte personer med handicap i at leve
selvstændigt samt at facilitere formel handicapkompenserende støtte
uafhængigt af familien;
(d) Udvikle og håndhæve lovgivning for tilgængelighed i mainstream-
tjenester, herunder at sikre lige deltagelse i sociale medier samt at
fremme universelt design i informations- og kommunikationsteknologi;
(e) Udarbejde en handlingsplan for at udvikle og implementere individuelt,
rettighedsbaseret hjælp og støtte til personer med handicap;
(f) Forhindre tilbageskridt i opfyldelsen af artikel 19, medmindre sådanne
tiltag er retfærdiggjort i henhold til international lovgivning;
(g) Indsamle data om personer med handicap, herunder dem, der stadig
bor på institutioner;
(h) Udnytte al tilgængelig finansiering til at udvikle ydelser til at fremme et
uafhængigt liv.
Denne ’generel comment’ dækker forskellige ressortområder.
Derudover kan jeg oplyse, at FN’s Handicapkomité blandt andet har udtalt
følgende i deres rapport om anbefalinger til handicapområdet i Danmark fra
september 2024:
”Komiteen er bekymret over manglen på en omfattende, tværgående
afinstitutionaliseringsstrategi i Kongeriget Danmark og over foranstaltninger,
der sigter mod øget institutionalisering af personer med handicap, navnlig
foranstaltninger til at udvide de situationer, hvor personer med handicap med
store støttebehov kan flyttes til forskellige botilbud uden deres samtykke”.
Danmark er forpligtet til at efterleve Handicapkonventionen. Eksempelvis
foretages der løbende vurderinger af, om f.eks. ny lovgivning er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s
Handicapkonvention. Samtidig kan borgere påberåbe sig konventionen ved
domstolene og andre myndigheder.
Anbefalingerne samt ’general comments’ fra FN’s Handicapkomité er derimod
ikke juridisk bindende for Danmark.
Det skal dog understreges, at regeringen er meget optaget af at forbedre
vilkårene for personer med handicap, hvorfor jeg vil drøfte anbefalingerne på
social- og boligområdet med parterne på området.
I forhold til komitéens bekymring om manglen på en
afinstitutionaliseringsstrategi bemærkes, at regeringen ønsker at fremme, at
borgerne kan blive boende hjemme. Og kommunerne skal allerede i dag
tilbyde boligindretning til den enkelte borger, så borgeren kan blive i eget hjem
så længe som muligt.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 202: MFU spm. om. hvorvidt progressiv realisering af rettighederne i FN's Handicapkonvention er et centralt princip, som forpligter Danmark
2964277_0003.png
For borgere med meget specialiserede behov er det dog ikke altid muligt at
tilbyde tilstrækkelig hjælp i eget hjem. Derfor er der fortsat behov for botilbud til
at sikre de rette rammer, samt den rette pleje og omsorg.
I aftalen om kommunernes økonomi for 2025 har regeringen og KL desuden
aftalt, at der skal igangsættes en undersøgelse af barrierer for at give hjælp til
borgere i eget hjem frem for at tilbyde et botilbud.
Botilbud vil typisk være indrettet med en eller flere afdelinger, hvor borgeren
har egen bolig med køkken, badeværelse m.v., og med fællesrum med henblik
at øge borgerens mulighed for at indgå i sociale relationer.
I forhold til komitéens bekymring for udvidelse af de situationer, hvor personer
med handicap med store støttebehov kan flyttes til botilbud uden samtykke,
bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne kan fratages retten til vælge deres bopæl.
Situationer, hvor en person med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne kan flyttes uden samtykke er reguleret af servicelovens
magtanvendelsesregler. Bestemmelserne om flytning uden samtykke
fastsætter en række betingelser for, hvornår der kan ske en sådan flytning.
Det følger af serviceloven § 129, at flytning kan ske når det er absolut
påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, at hjælpen
ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig, at den pågældende ikke kan
overskue konsekvenserne af sine handlinger, den pågældende udsætter sig
selv for at lide væsentlig personskade og det er uforsvarligt ikke at sørge for
flytning. Det følger endvidere af servicelovens § 129 a, at afgørelse om
optagelse i et botilbud uden samtykke kan træffes under nærmere fastsatte
betingelser, når den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en
særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere
eller personale. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne som følge af demens gælder det ifølge serviceloven § 136 f, at
pågældende kan flyttes under nærmere fastsatte betingelser, hvis denne ikke
modsætter sig og flytning tiltrædes af værge eller fremtidsfuldmægtig.
I forbindelse med indførelsen af disse bestemmelser og ved den seneste
ændring af magtanvendelsesreglerne, hvor mulighederne for flytning efter §
129 a blev udvidet, er der foretaget en konventionsretlig vurdering.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3