Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2930295_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7379
Doknr.
924883
Dato
04-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 7. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
20 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Preben Bang Henriksen
(V).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil ministeren oplyse begrundelsen for, at
de kommunale børne- og
ungeudvalg, jf. § 19 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, udover en byretsdommer og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige
består af to kommunalbestyrelsesmedlemmer?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at børne- og ungeudvalgets sammensætning
mv. er reguleret i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven) samt bekendtgørelse om forretningsorden for børn og
unge-udvalgene (BEK nr. 727 af 10. juli 2019).
Det følger af § 19, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at de kommunale børne- og
ungeudvalg består af to medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen
blandt dens medlemmer, en byretsdommer eller en fuldmægtig ved
domstolene, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen, og to pædagogisk-
psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for en periode, som
svarer til den kommunale valgperiode.
Til sammenligning med børne- og ungeudvalgets øvrige medlemmer, der
henholdsvis bidrager med juridisk ekspertise og pædagogisk-psykologisk
sagkundskab, kan de to kommunalbestyrelsesmedlemmer således betegnes
som ”lægmedlemmer”.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at børne- og ungeudvalgene som
besluttende organ med forskellige betegnelser går helt tilbage til forsorgsloven.
Jeg kan også oplyse, at der gennem tiden været forskellige overvejelser om
organiseringen og forvaltningen af det sociale område, herunder om
kompetencerne og sammensætningen af de besluttende udvalg, der svarer til
de kommunale børne- og ungeudvalg i dag. I 1988 blev der eksempelvis
nedsat et udvalg om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge,
som skulle gennemgå de dagældende regler og fremsætte forslag til eventuelle
ændringer af reglerne. Udvalget udkom i 1990 med en betænkning om de
retlige rammer for indsatsen over for børn og unge (betænkning nr. 1212 fra
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm. om begrundelsen for, at de kommunale børne- og ungeudvalg udover en byretsdommer og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige består af to kommunalbestyrelsesmedlemmer
2930295_0002.png
1990). Senest blev der i 2004 nedsat et udredningsarbejde om spørgsmålet om
anbragte børn og forældres retssikkerhed, som bl.a. skulle se på
sammensætningen af børne- og ungeudvalgene. Dette arbejde blev afsluttet
med betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager (betænkning nr. 1463
fra 2005).
I begge betænkninger lægges der vægt på betydningen af et
lægmandselement i afgørelser uden samtykke, bl.a. ud fra betragtninger om, at
det er vigtigt, at udvalget ikke kun består af eksperter med juridisk eller
psykologisk viden, men også af lægmænd, der kan repræsentere
”sund fornuft”
og den almindelige befolknings syn på og tolerance for, hvad forældre kan
tillade sig i forhold til deres børn.
I forlængelse af betænkningen fra 1990 blev reglerne dog ændret således, at
dommeren og de pædagogisk-psykologiske konsulenter indgik i udvalgene
som fuldgyldige medlemmer med stemmeret, sådan som det gælder i dag,
mens antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i udvalget som led i Barnets
Reform blev reduceret fra tre til to, således at
kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke længere udgør flertallet af udvalget.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2