Folketingets socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9015
Doknr.
949270
Dato
10-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 2. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 199 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 199:
Vil ministeren foretage en vurdering af, hvad man kan spare på administration
ved at digitalisere indberetninger af magtanvendelse, samt hvad udgifterne til
implementering vil forventes at være?
Svar:
Udgifterne til implementering af digitaliserede indberetninger af
magtanvendelser vil afhænge af den konkrete it-løsning. Et skøn forbundet
med betydelig usikkerhed vil være, at en central indberetningsløsning for
magtanvendelser på børne-, voksen- og ældreområdet vil medføre en
merudgift på ca. 5 mio. kr. årligt varigt til udvikling og efterfølgende drift af selve
it-løsningen. Dertil kommer evt. implementeringsudgifter for leverandører og
kommunale myndigheder.
Social- og Boligministeriet har ikke foretaget en isoleret beregning af de rent
administrative besparelser ved at digitalisere indberetninger af
magtanvendelser. Det er imidlertid ikke givet, at en digital understøttelse vil
føre til administrative besparelser, som opvejer merudgifter ved systemet. Det
vil afhænge af den konkrete model.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1