Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8851
Doknr.
948398
Dato
06-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 26. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 190 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 190:
”Vil ministeren tage initiativ til at sikre vidensdeling mellem socialtilsynene om
tidligere og eksisterende karantæner mod ejere og ledere af sociale tilbud eller
dokumentation om andre bekymrende forhold, som kan være vigtige ift. at
undgå, at uordentlig praksis videreføres i et andet område i Danmark, og hvad
er ministerens holdning til f.eks. at samle tilsynenes ledelse under én, som kan
tilvejebringe ensartethed og vidensdeling?”
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om at samle socialtilsynene under én ledelse
mener jeg ikke, at det kan lade sig gøre inden for de nuværende overordnede
rammer. Der er med den eksisterende ordning tale om selvstændige,
kommunale myndigheder, som varetager deres opgaver under den enkelte
kommunalbestyrelses ansvar.
Det er allerede sådan i dag, at socialtilsynene skal varetage deres opgaver på
en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent måde, som kan sikre, at
formålet med socialtilsynsloven kan opnås.
Der er ikke fastsat regler specifikt om udveksling af oplysninger vedrørende
afgørelser om lederkarantæne, så dette må ske inden for de gældende
forvaltningsretlige rammer.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1