Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2960737_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8478
Doknr.
944944
Dato
20-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 133 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 133:
”Af
delundersøgelsen om børnehandicapområdet fra Ankestyrelsen fra april
2024 (SOU alm. del - bilag 313, 2023-24) fremgår det af undersøgelsens
hovedresultater vedrørende hjemmetræning efter servicelovens § 32 a, at
”borgere og en overvægt af kommuner oplever en række udfordringer i forhold
til kommunernes tilsyn med og opfølgning på den enkelte
hjemmetræningsordning. Interessenter og forældre oplever bl.a. uberettiget
ophør eller nedsættelse af supervision og tabt arbejdsfortjeneste, dette ofte i
forbindelse med tilsynet. En interessent foreslår, at hjemmetræningsreglerne
omfattes af varslingsordningen i servicelovens § 3 a, hvilket en lille overvægt af
kommunerne er uenige i. Interessenten foreslår også, at kommunen kun skal
tage stilling til metoden, når forældre, der hjemmetræner, søger om at bruge en
ny metode, og at der indføres tro-og-love-erklæringer
i stedet for tilsyn.” Vil
ministeren imødekomme disse forslag?”
Svar:
Oplever en forælder et uberettiget ophør eller nedsættelse af hjælpen, kan
forælderen klage over denne afgørelse til Ankestyrelsen.
Det fremgår af bestemmelsen om hjemmetræning i barnets lov, at kommunen
løbende skal føre tilsyn med hjemmetræningen. Formålet er at sikre, at
indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale
behov.
Som Ankestyrelsen også har bemærket i undersøgelsen, skal kommunen
tilrettelægge tilsynsbesøgene, så de er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, som betyder, at myndigheden ved vurderingen af,
på hvilken måde, en sag skal oplyses, skal vælge det mindst indgribende
middel, der er tilstrækkeligt for at opnå formålet. Jeg mener ikke, at det på
baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse er hensigtsmæssigt at ændre på
reglerne om tilsyn med hjemmetræning.
Det bemærkes i øvrigt, at tabt arbejdsfortjeneste, som ydes til forældre der
hjemmetræner, i forvejen er omfattet af varslingsordningen i § 11 i barnets lov.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om tiltag for at implementere krav om tro-og-love-erklæringer fra forældre i forbindelse med hjemmetræningsordninger
2960737_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2