Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2953999_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8775
Doknr.
949630
Dato
11-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 177 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 177:
”I forlængelse af at Socialdemokratiet tidligere har foreslået, at man ikke skal
kunne hive overskud ud af private sociale botilbud, og at regeringsordførerne
kommer med divergerende meldinger omkring niveauet for profit, vil spørgeren
gerne vide, hvilke grænser for profit i private sociale tilbud, regeringen mener,
der bør være? Der henvises til ”Decideret skandale”: Partier kræver fuldt
overblik over millionprofit på bosteder”, bragt i Fagbladet FOA den 20.
november 2024.”
Svar:
Spørgsmålet om private tilbuds mulighed for at udtage overskud af driften har
senest været en del af de politiske drøftelser, der i april 2021 mundede ud i en
politisk aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud. På daværende tidspunkt var det ikke muligt at opnå
politisk tilslutning til et forbud mod profit på drift af tilbud på det sociale område.
Det er vigtigt for mig at fastslå, at kvaliteten på de sociale tilbud skal være i
orden. Det sikres bl.a. ved, at socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret
og økonomisk tilsyn med tilbuddene.
I dag skal tilbud offentliggøre oplysninger om eventuelle over- eller underskud
samt udbetalt udbytte på Tilbudsportalen. Derudover skal de private tilbud have
deres regnskaber revideret af en godkendt revisor, og regnskabet skal sendes
til socialtilsynet til orientering. Socialtilsynet skal ligeledes i forbindelse med det
økonomiske tilsyn vurdere, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt sammenholdt
med tilbuddets kvalitet, og hvis dette er tilfældet, skal der gøres bemærkning
herom i tilsynsrapporten og på Tilbudsportalen.
De nuværende regler er dermed med til at skabe transparens om en række
økonomiske forhold, som kommunerne kan lade indgå i vurderingen af, hvilket
tilbud af flere egnede, der ønskes til den pågældende borger.
Kommunerne er ligeledes underlagt den forvaltningsretlige grundsætning om,
at en myndighed skal handle økonomisk forsvarligt. Kommunerne kan således
fravælge et tilbud, som er uforholdsmæssigt dyrt eller har genereret et stort
overskud på driften, ud fra hensynet til at offentlige midler først og fremmest
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, hvilke grænser for profit i private sociale tilbud, der bør være
2953999_0002.png
skal komme anbragte børn og unge samt udsatte voksne og mennesker med
handicap til gode og ikke det enkelte tilbud eller dets ejerkreds.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2