Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8772
Doknr.
944834
Dato
20-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 175 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 175:
”Kan ministeren i forlængelse af bl.a. sagen om Jamie, refereret i TV Midt-Vest
den 23. oktober 2024, svare på om en sagsbehandlingstid på 16 måneder i
forhold til bevilling af hjemmetræning er i orden og i overensstemmelse med
god forvaltningsskik? Og vil ministeren redegøre for, hvad en familie
–
svarende til Jamies - med rette kan forvente fra en kommune, hvis
sagsbehandlingstiden trækker ud i forhold til den løbende sags oplysning,
erindringsskrivelser i forbindelse med afgørelser samt hensyn til, at en borgers
situation ikke forværres i ventetiden på grund af manglende træning?”
Svar:
Indledningsvis må jeg understrege, at jeg som social- og boligminister ikke
kommenterer på det konkrete sagsforløb.
Med det sagt kan jeg oplyse, at det fremgår af retssikkerhedslovens § 3,
at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som
muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Hertil skal kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder fastsætte frister
for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen
skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes
i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren
kan forvente en afgørelse.
Når der forekommer en lang sagsbehandlingstid, kan det bl.a. skyldes, at den
konkrete sag er kompleks, og at der derfor er behov for at foretage en grundig
vurdering af støttebehovet. Hvor lang tid, der må anses for at være en rimelig
sagsbehandlingstid, kan således variere meget. Det er den enkelte kommune,
der har ansvar for at sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at
kommunen kan træffe afgørelse på et kvalificeret grundlag.
Hvis kommunen vurderer, at et barn eller en unge har et konkret og akut
støttebehov, kan kommunen i det konkrete tilfælde tildele anden midlertidig
hjælp til at dække støttebehov, mens familien venter på en endelig afgørelse.
Sagsbehandlingstiden vil dog kunne være så
”uforholdsmæssig” lang, at der
kan blive tale om passivitet. Uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid kan
sidestilles med et afslag, som kan påklages til Ankestyrelsen. Det fremgår af
Ankestyrelsens principafgørelse 49-16.
1