Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2963649_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9106
Doknr.
952666
Dato
10-01-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 4. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 170 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 170:
”Vil ministeren, set i lyset af, at de nye tilskudsregler for diabetesmedicin
tvinger flere med type 2-diabetes til at afprøve gamle typer af medicin,
herunder SU-præparater, som ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed giver en
risiko for hypoglykæmi (lavt blodsukker) af trafiksikkerhedsmæssig betydning,
tage initiativ til at fjerne begrænsningen på 150 teststrimler og fingerprikkere
(lancetter) årligt, så der gives ubegrænset adgang og patienterne får en
reel mulighed for at måle blodsukker ifm. bilkørsel, idet 150 stimler og
fingerprikkere ikke vil være tilstrækkeligt, for den gruppe af patienter, som skal
måle blodsukker, hver gang de kører bil?”
Svar:
Der er ikke aktuelt planer om at fjerne begrænsningen på teststrimler og
fingerprikkere til diabetikere.
Regeringen ønsker dog at forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler
generelt, så borgerne oplever øget tilgængelighed, mindre ventetid og mere
smidig visitation.
Social- og Boligministeriet er derfor i gang med at se på at afdække
mulighederne for den fremtidige organisering af hjælpemiddelområdet sammen
med de relevante parter, herunder på tværs af ressortområder.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1