Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del
Offentligt
2961045_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8731
Doknr.
943748
Dato
30-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 20. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 169 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 169:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med gældende lov-
givning, at nogle kommuner vælger kun at behandle ansøgninger om støtte til
børn med nedsat funktionsevne fire gange årligt?”
Svar:
Generelt kan jeg oplyse, at retssikkerhedsloven indeholder regler for, hvordan
kommunen og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset
og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen.
Kommunen er efter retssikkerhedsloven § 3 forpligtet til at behandle spørgsmål
om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til
hjælp, og i så fald hvilken.
Kommunen skal som følge af lovens § 3, stk. 2, fastsætte en generel og vejle-
dende frist for sagsbehandlingstiden på de forskellige sagsområder, herunder
hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning til at afgørelsen skal
være truffet. Borgeren skal have besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en
konkret sag ikke kan overholdes. Derudover er kommunen forpligtet til at of-
fentliggøre de frister, der gælder i kommunen. På denne baggrund forekommer
det umiddelbart vanskeligt foreneligt med retssikkerhedsloven, at en kommune
beslutter alene at behandle ansøgninger på et givent sagsområde fire gange
årligt. Det ligger dog uden for min kompetence at tage stilling til om en kom-
mune overholder lovgivningen.
Det er det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, der fører tilsyn med, at kommuner
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, og
skal derfor påse, om kommunens sagsbehandling er i overensstemmelse med
den gældende lovgivning, herunder også retssikkerhedslovens bestemmelser.
Jeg kan hertil oplyse, at det kommunale tilsyn er indenrigs- og sundhedsmini-
sterens ressort. Jeg skal derfor henvise til indenrigs- og sundhedsministeren
for øvrige spørgsmål om tilsynets kompetence, reaktionsmuligheder og kon-
krete sager.
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm., om det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, at nogle kommuner vælger kun at behandle ansøgninger om støtte til børn med nedsat funktionsevne fire gange årligt
2961045_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2