Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9000
Doknr.
947760
Dato
17-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 19. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 164 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 164:
”Vil ministeren redegøre for den årlige udbyttebetaling fra
private botilbud i
årene 2020-2023, opgjort på alle typer af private botilbud på det sociale
område?”
Svar:
Der er lagt til grund for besvarelsen, at der med private botilbud menes både
kommercielle private botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 og
kommercielle private botilbudslignende tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om
socialtilsyn.
Tabel 1 viser den årlige udbyttebetaling for virksomheder, der har drevet
kommercielle private botilbud og kommercielle private botilbudslignende tilbud i
årene 2020-2023, opdelt efter virksomhedsform. I besvarelsen vises udbytte
særskilt for alle virksomhedsformer, der findes blandt kommercielle private
botilbud og kommercielle private botilbudslignende tilbud.
Det skal bemærkes, at et botilbud kan være godkendt til flere forskellige
tilbudstyper, eksempelvis både tilbud efter servicelovens §§ 107 og 110,
ligesom den samme virksomhed kan drive flere tilbud. I disse tilfælde er det
ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at opgøre, hvorvidt et eventuelt
udbytte knytter sig til tilbudstyperne botilbud eller botilbudslignende tilbud. Det
bemærkes yderligere, at virksomhederne, der ejer de sociale tilbud, kan have
andre aktiviteter end selve driften af tilbuddet, hvorfor virksomhedens
eventuelle udbytte ikke nødvendigvis kun kommer fra driften af det sociale
tilbud.
Derudover omfatter opgørelsen kun udbyttebetaling for de virksomheder, hvor
årsrapporterne er offentligt tilgængelige, eller hvor eventuelt udbytte er oplyst
på Tilbudsportalen. Ud af 210 virksomheder, der drev kommercielle private
botilbud og kommercielle private botilbudslignende tilbud i 2023, var det muligt
at fremsøge oplysninger for 197 virksomheder.
I 2020 og 2021 omfatter opgørelsen af udbytte ikke personligt drevne
virksomheder, som f.eks. enkeltmandsejede virksomheder og
interessentskaber, idet oplysninger om disse ikke findes på virk.dk, og det først
er fra og med regnskabsåret 2022, at kommercielle private tilbud, der er
1